Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Stedsegrønne Page 1 of 2

Skimmia og andre skønheder med alternative forårsfarver

Skimmia japonica ‘Rubella’

Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er årstiden, hvor man almindeligvis glæder sig over havens stedsegrønne buske. Men det gør jeg nu alligevel. Faktisk glæder jeg mig over de mange eksemplarer af Skimmia japonica, jeg har, det meste af året, for det er nogle af de planter i haven, der samlet set har allermest at byde på, uanset årstiden. Stedsegrønt løv, røde vinterknopper og lige nu en helt overdådig forårsblomstring med blomster i alternative forårsfarver, der spiller i den creme- og teglfarvede del af farvespektret.

Hver eneste busk står med tusindvis af bittesmå blomster i fine stande og spreder gode forårsdufte omkring sig. Noget også insekterne kan lide, så de er virkelig omsværmede og bidrager utvivlsomt godt til forårsmenuerne blandt sultne bier, og hvad vi ellers har.

Bærmispel, Amelanchier laevis

Den dejlige bærmispel, Amelanchier laevis, jeg før har fremhævet, brillerer også med alternative forårsfarver langt fra de fremherskende lysegrønne og gule nuancer, der er årstidens adelsmærke. Og langt fra tulipanernes mere påtrængende rabalderfarver. Løvet er bronzefarvet i udspring og de yndefulde blomster cremefarvede med rødlige blomsterstængler. En virkelig lækkerbidsken, hvis I spørger mig 🙂

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Og nu vi er ved de alternative forårsfarver, må det også være på sin plads at fremhæve vibeæg, Fritillaria meleagris. De nikkende blomsters afdæmpede violette farve genfinder man ikke i mange forårsblomster. Og gør man, er de i hvert tilfælde ikke ternede som vibeægblomsterne. Den er en af stjernerne i min forårshave. Jeg håber sådan, at de næsten sorte tulipaner, Tulipa ‘Queen of the Night’, der her flankerer vibeæg, når at springe ud, mens vibeæggene stadig blomstrer. Jeg har sådan på fornemmelsen, at det vil være et match made in heaven.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 3.0

Det er næsten to måneder siden, projekt ansigtsløftning til indgangspartiet blev iværsat. Gamle fyrretræer og kristtorn måtte lade livet med hjælp fra kvalificeret skovhugger, som det ses her 🙂 Siden har området været en meget lidt indtagende brakmark. Men nu er det heldigvis blevet plantetid, så det er der hermed lavet om på.

Efter mange overvejelser om, hvad der skulle plantes for at genskabe en hyggelig havestemning helt fra havens entré, var jeg nået frem til, at der skulle a) noget stedsegrønt, b) noget vinterblomstrende og c) et træ med sensommercharme til. Derfor er der blevet indkøbt a) en laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus i anselig størrelse, b) en kejserbusk, Viburnum bodnantense ‘Dawn’ og c) et paradisæbletræ, Malus ‘Gorgeus’, der både blomstrer smukt og får de fineste røde miniæbler. Indkøbene blev sat ud på jorden sammen med en masse genbrugsplanter fra vinterens krukker. Planterne blev flyttet rundt og rundt, indtil puslespillet gik op, og så gik projekt ansigtsløftning til indgangspartiet ellers ind i en ny fase.

Der blev gravet huller mellem de gamle rødder, og der blev fyldt vand i hullerne i massevis, før de forskellige træer og buske flyttede ind. Det var dejligt at se, hvor stor en forskel det gjorde for helhedsindtrykket i takt med, at bedets skelet i form af træer og buske kom på plads. Nu glæder jeg mig, til det hele vokser til og lukker sammen, men jeg er ret sikker på, at det kommer til at gå hurtigt.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Dermed er jeg nået til det sjove. Nu skal mellemrummene i skelettet fyldes ud med stauder og andet godt. Rundt om paradisæbletræet er der nu plantet en mini-blåbærhæk af Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der skulle kunne klippes og formes ligesom buksbom. Det bliver spændende at få prøvet af. Planterne har stået i drivhuset, siden jeg fik dem i januar, og nu er de virkelig kommet i forårshumør.

Fjergræs, Stipa tenuissima

Sidste år såede jeg en flok fjergræs, Stipa tenuissima. Det er et stedsegrønt, prydgræs, der også lyder det noget sjovere navn, Thorvaldsens hår. Jeg plantede dem sidste år tæt ved stien, der går gennem det store bed, men det har vist sig at være en fejldisposition. Så er det jo godt, at stauder kan flyttes 🙂

Nu er der etableret en lille flod af fnuglet fjergræs ind gennem trappebedet. Der skal selvfølgelig plantes noget andet imellem dem, men jeg tror, det bliver rigtig fint. Og hvis ikke, så må de flyttes igen.

Blomsterhæk og bærhæk som alternativ til buksbom

Rhododendron Bloombux

I foråret sidste år plantede jeg en lille hæk til at markere kanten af bedet, der smyger sig ind mod skovhaven. Miniaturehækken skal fungere på samme måde som en klassisk buksbom hæk af fx Buxus microphylla, men planterne er slet ikke buksbom men derimod kompaktvoksende, småbladede rododendronbuske, Rhododendron ‘Bloombux’, der skulle kunne det samme som buksbom, men ikke bliver angrebet af den irriterende svampesygdom, der er hård ved mange buksbombeplantninger.

Jeg har været spændt på at se, hvordan ‘Bloombux’ arter sig og klarer vinteren. Og foreløbig er der tale om et meget positivt bekendtskab. Jeg studsede den lidt sidste år for at bevare faconen, og nu står den nok så fint som en sammenhængende hæk med skinnende blanke, stedsegrønne blade. Der er oven i købet blomsterknopper at finde, for ‘Bloombux’ er også en blomsterhæk, der blomstrer med søde, sart lyserøde blomster.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Planteskolerne har i det hele taget et solidt fokus på mulige alternativer til buksbom, der er voldsomt populær og tæt på uundværlig på de store havemarkeder i fx Tyskland, England og Holland. Jeg har været så heldig at få endnu et eksempel til afprøvning. Det er en sort af blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der markedsføres i en six-pack med planter til en meter bærhæk.

‘Berrybux’ er også en tæt og kompakt plante med små, stedsegrønne blade, og den tåler at blive trimmet og klippet i facon ligesom buksbom. Finden her skulle så være, at planterne danner en bærhæk, der kan høstes masser af lækre blåbær på. Det er jeg spændt på at få prøvet af, for tanken om en bærhæk er da ikke så ringe. Foreløbig står planterne i ly i drivhuset, for jeg synes ikke lige, jeg vil plante dem i den frosne jord, men lige så snart det bliver plantevejr, bliver de plantet ud, så afprøvningen kan komme rigtigt i gang.

Frost og sne giver nye tider i haven

Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.

Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.

Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.

Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.

Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.

Vinterknopper varmer sjælen på de korte decemberdage

Haven er derude, selvom verden i øjeblikket stå i julens tegn. En stille haverunde fjernt fra nisseland og duften af brunt og brændt giver en dejlig pause i alle juleforberedelserne og minder om, at planterne allerede er i fuld gang med at forberede sig på endnu et haveår. Mest tydeligt er det med de planter, der allerede nu står med struttende vinterknopper, der er designet til at modstå både sne og frost, så de er klar til at springe ud, når det bliver lunt og lyst nok igen. Havens forskellige rododendron, Rhododendron, hører til i den kategori. Denne hedder oven i købet Rhododendron ‘Schneekrone’, så den passer på en eller anden måde til årstiden.Stedsegrønne buske og især dem med optimistiske vinterknopper gør mig så glad på en kold og grå decemberdag. Den fine pieris, Pieris japonica, for eksempel. Jeg ved jo lige, hvor søde de små krukkeformede, flødefarvede blomster er, når de springer ud i smukke toppe. Og hvor glade skovmyrerne er for, at de gør det. Det glæder jeg mig allerede til, for så er det forår for alvor. Så ja, lad mig lige lufte kæphesten igen: Der er mange gode grunde til at plante stedsegrønne træer og buske i haven, så den er dejlig at færdes i året rundt.Jeg har allerede udråbt skimmia, Skimmia japonica ‘Rubella’ til ugens yndlingsplante. I min optik er det en af de allerbedste buske at have i haven, hvis der skal være noget at nyde året rundt. Hele vinteren står den med sine små toppe af kuglerunde, røde vinterknopper og kæmper for at bevare frodigheden og havestemningen, mens stauderne er gået under jorden, og de løvfældende træer og buske står med nøgne grene. Knopperne springer ud i det tidlige forår, bierne elsker blomsterne, og busken er et smukt og velformet element i beplantningen året rundt. Skimmia burde egentlig plantes i alle haver. Mine er kommet til som julekrukkeplanter og er blevet plantet ud i haven i det efterfølgende forår. Her har de, som det fremgår, udviklet sig rigtig fint, sandjorden til trods – eller måske på grund af – for der er ikke gjort yderligere for at gøre dem tilpas.Vinterknopper af skimmia er som oftest røde, men der findes også ret lækre sorter med hvide eller limegrønne knopper. Denne Skimmia ‘Finchy’ var julekrukkeplante sidste år og blev plantet ud i det tidlige forår i et nyt bed, hvor den har klaret sig fint trods nogle temmelig anmasende sommerblomster i årets varme måneder.

Stedsegrønne pieris med stjerneskud til juleværkstedet

Jeg har været så heldig at have besøg af min niece Karen i dag, så der har virkelig været fyret op under juleværkstedet i drivhuset. Hun har nemlig både et veludviklet julesind og en gedigen kreativ åre.Derfor gik jagten ind på velegnet dekorationsmateriale i hele haven. Vi blev hurtigt enige om, at de fine, stedsegrønne pieris buske, Pieris japonica, som jeg har i flere varianter, er helt eminente til formålet. På billedet er det en sort med hvidbrogede blade, der lyser rigtig smukt op både i haven og i dekorationerne. Pieris udmærker sig ved at have masser af skud, der ovenfra ligner små stjerner. Perfekte til juledekorationer.Her en grønbladet sort med elegante røde bladstilke. Buskene er gode i haven hele året rundt, men lige nu spiller de sammen med andre uundværlige stedsegrønne træer og buske en virkelig vigtig rolle, fordi de sørger for, at haven virker grøn og frodig selvom det er december.Karens krans i hendes helt eget design tog form, mens jeg sørgede for, at hun ikke løb tør for materialer. Se nu her, hvor smuk den blev 🙂

Små hjemmelavede juletræer med alt godt fra haven

I morgen er det 1. december, så nu må der jules for alvor både ude og inde. Jeg har lige været på strandhugst i haven for at finde materialer til de her små hjemmelavede juletræer, som jeg har store planer med. Der er heldigvis masser at klippe af, for stort set hvad som helst, haven har at byde på, kan bruges. Her er det hvidgran, ærtecypres og ædelcypres, der er grundlaget for juletræerne, men det kunne lige så godt være alle mulige andre stedsegrønne eller endda birkeris.Dermed er der nok ikke mange haver, der ikke kan levere materialer til at kreere juletræer med. De kræver næsten ikke noget og heller ikke den store kransebindereksamen at gå i gang med. Nogle forholdsvis lige grenstykker, kviste af stedsegrønne buske eller træer og en rulle ståltråd, så er man i gang.Begynd med at placere en 4-5 kviste rundt om grenen nedefra. Vælg højde efter hvor meget stamme, dine hjemmelavede juletræer skal have og fortsæt så opad efter samme princip. Jo længere du når mod toppen, jo kortere skal kvistene være, så juletræet får sin keglefacon. Jeg har placeret mine juletræer i små høje af dekorationsler. Det er i øvrigt sjovt med ærtecypres, Chaemaecyparis pisifera ‘Sqaurosa’, som hører til blomsterdekoratørernes yndlingsmaterialer. Hvorfor de insisterer på at kalde planten blød ene er lidt af en gåde, men sådan er det. Det her lille, opstammede træ var for år tilbage en lille julekrukkeplante, men siden har det fået pænt fat i sandjorden. Det bliver soigneret hvert forår, for det får lidt brune kviste i løbet af vinteren. I dag har jeg klippet endnu et par af de nederste grene af for at bevare harmonien i træets dimensioner – nåja og for at få matereiale til de små, hjemmelavede juletræer.

Blomsterdufte tilegnet bier og havefolk

Kender I det? Man tuller planløst rundt i sin have, og pludselig bliver man ramt af en kaskade af blomsterdufte, man slet ikke havde set komme. Hvor kom de nu lige fra? Så må man på duftsafari med næsen i højeste beredskab. Sådan en duft ramte min næse, da jeg landede i indkørslen i dag.Årstiden har jo masser af duftende buske at byde på, men jeg blev lidt overrasket, da det hurtigt lykkedes mig at snuse mig frem til kilden. Det er nemlig den stedsegrønne laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der blomstrer for fuld udblæsning og spreder en markant honningduft omkring sig. Laurbærkirsebær regnes normalt ikke for at tilhøre kategorien af blomstrende buske og endnu mindre duftplantesegmentet, men lige nu er den så afgjort begge dele. De fine blomsterstande er dannet af små blomsterstjerner og hæver sig som julelys fra grenene. Det er virkelig fint 🙂 Ja, kæphesten rider videre – HUSK de stedsegrønne, der er så meget værd i haven hele året rundt.

Mindre overraskende er det, når duftbombardementet fra sargentsæble, Malus sargentii, rammer. Det hører til en af årstidens bedste dufttraditioner.Den smukke busk blomstrer helt vildt med de skønneste blomster og de skønneste blomsterdufte, som bierne tydeligvis er helt vilde med. Der bliver summet lystigt omkring busken i disse dage, hvor blomsterne folder sig ud.Den lækre sort af sargentsæble, Malus sargentii ‘Spellbound’, der blev plantet på prøve for nogle år siden, har rosa blomster og mørkt løv i sammenligning med arten, men duften har de til fælles. Og den har for længst bestået prøven og er blevet en skattet busk her i haven. Få historien om den dansk forædlede ‘Spellbound’ her.Det er heldigvis også blevet syrentid, nu vi er inde på blomsterdufte. Man skal lede længe efter en blomstrende busk, der kalder på så mange dufterindringer som syrenen. Her er det den – ja undskyld – syrenfarvede sort, Syringa vulgaris ‘Michel Buchner’, der blomster i al sin skønhed og spreder den dejligste syrenduft omkring morgenmadsterrassen, hvor den blev plantet som “rygstød” for nogle år siden. Det tog lidt tid, men nu har den også bestået og har udviklet sig til en pæn busk trods de udfordrende vækstbetingelser på skrænten.

Stedsegrønne genbrugsplanter står i fuldt flor

Jeg har sikkert nævnt det før, men jeg synes det er overset, hvor meget stedsegrønne buske og træer betyder for, at haven er et dejligt sted hele året rundt. Men jeg gør det gerne igen 🙂 Lige nu er jeg ekstra glad for havens mange skimmia buske, Skimmia japonica, der har stået med fine, kuglerunde, røde blomsterknopper i små toppe mellem det mørkegrønne løv hele vinteren og givet haven både frodighed og farve.Nu er blomsterne sprunget ud med de fineste sarte, teglrøde nuancer. De dufter intenst og dejligt, og de bier og insekter, der er tidligt på færde, er vilde med dem. Der er endnu en god grund til at plante skimmia. Den store busk er lige som de andre genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter til vinterens og julens krukker. Når foråret kommer, bliver de plantet ud og finder sig dybest set i det mest utrolige fra haveejerens og vejrgudernes side. Med andre ord er de meget nemme at have med at gøre og udvikler sig, som det fremgår, både pænt og harmonisk.Skimmia fås også med hvide blomster som her sorten Skimmia ‘Finchy’, der blomstrer nok så fint og forårsagtigt.En helt anden af havens stedsegrønne, der også står i fuldt flor lige nu og gør alle fordomme om kedelige stedsegrønne til skamme 🙂 er den smukke pieris, Pieris japonica. Den har også stået med knopperne på spring hele vinteren og har nu foldet sine fine små, elfenbenshvide blomsterkrukker ud i smukke toppe.

Forresten har ide-nyt lige skudt en konkurrence i gang, hvor du kan vinde signerede eksemplarer af min nye bog, Slip haveglæden løs. Du deltager her.
Hvis du ikke tror på dit held, er der Mors Dag tilbud på bogen i webshoppen hos Forlaget Linnea frem til 8. maj 2018. Skriv kuponkoden MOR i feltet, så sparer du fragten. Bestil bogen her.

 

Vintergrønne bregner skaber skovstemning

Jeg holder utroligt meget af bregner og den frodige og naturlige skovstemning, de kan sprede i haven. Lige nu er den vildtvoksende almindelig mangeløv, Dryopetris filix-mas, gået i hi under jorden, men det varer ikke længe, før de sjove skud begynder at rulle sig ud rundt om i skovbunden. I mellemtiden går jeg og glæder mig over de forskellige vintergrønne bregner, der er plantet rundt omkring i haven. Det gælder for eksempel den noget atypiske bregne hjortetunge, Phyllitis scolopendrium, der har aflange blade uden de sædvanlige bregneindsnit. Den er så fin og forårsgrøn, selv om det jo ret beset er vinter.

Noget, der er med til at gøre bregner ekstra fascinerende og lidt forhistorisk mystiske, er deres alternative formeringssystem, der ikke omfatter frø men derimod sporer. Almindelig hjortetunge har sine sporehuse siddende i grafisk smukke rækker på bladenes underside.Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum, er endnu en af de vintergrønne bregner, der hygger i haven nu. Den har til de fineste dobbelt fjersnitdelte filigranblade, der smyger sig langs jorden i en større og større radius for hvert år der går.Krybende kambregne, Blechnum peanna-marina, ligger lidt i kamp med tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, om at være bunddækkeplante ved indgangen til den vilde skovhave, men det lader heldigvis til, at de er nogenlunde lige stærke, så de ikke får udkonkurreret hinanden. Jeg kan godt lide, at de vokser ind imellem hinanden. Det øger fornemmelsen af skovbund og minder mig om mine barndomsferier i Sverige med blåbærplukning som en af de store attraktioner. Tyttebærrene var desværre ikke modne på det tidspunkt, men planterne var der med deres fine, blanke blade. Krybende kambregne er en skøn lille charmetrold af en bunddækkeplante, der gladeligt vokser helt ind i skyggen og i øvrigt også på hyggeligste vis har invaderet græsset på stien ind mod skovhaven.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén