Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Spiremuld

Forskel på frø afgør forspiringsmetode

Vi er endelig nået til midten af marts, og dermed er tiden for forspiring af en hel masse sommerblomster officielt nået. Jeg behøver nok ikke at sige, at jeg fluks er gået i gang med de arter, der er længst tid om at udvikle sig, og dem der vinder ved gentagne knibninger før udplantning som for eksempel ærteblomst, Lathyrus odoratus, og edderkoppeplante, Cleome spinosa. Et dejligt job i planteværkstedet i drivhuset på sådan en våd og kold dag.

Der er forskel på frø på mange niveauer, og det er afgørende for valget af forspiringsmetode. Når der ikke er yderligere krummelurer i forhold til krav til spiringsforholdene, lader jeg frøenes størrelse afgøre forspiringsmetode. Større frø, der er nemme at håndtere, sår jeg enkeltvis. Det sparer både undertegnede og de spæde planter for en prikling, der lige meget hvor blidt og omsorgsfuldt den udføres, ikke kan undgå at bremse plantens vækst og dermed sætte tid til.

Ærteblomst er en af de arter, der har store frø. De er nu sået i sådan et Minikap minidrivhus fra Pindstrup, som jeg fortalte om forleden, da jeg priklede de første tobaksblomster, som det ses her. Jeg følger tommelfingerreglen, at frø skal dækkes af et lag jord, svarende til frøets tykkelse, så de store frø bliver presset lidt ned i jorden og dækket til.

Når det gælder mindre frø, bredsår jeg i bakker. Den forspiringsmetode har den fordel, at den ikke kræver så meget plads i begyndelsen. Til gengæld venter priklearbejdet hurtigt efter fremspiring. Det gælder om at have en rolig hånd, når der sås, så frøene ikke kommer til at ligge så tæt, at priklearbejdet bliver urimeligt besværligt.

Efter såning presser jeg frøene let fast til jorden, så jeg er sikker på at der er skabt kontakt. Da vi holdt workshop om planteformering med Haveselskabet Aarhus forleden, lagde jeg mærke til, at der var mange, der af en eller anden grund kun fyldte bakkerne halvt op med jord. Men det betaler sig ikke at spare på jorden i bakkerne. Jo mere jord, jo nemmere er det at styre fugtigheden i jorden og jo mere plads har rødderne at arbejde på.
Nu står alle de nysåede frø uafhængigt af forspiringsmetode i bakker på gulvet i badeværelset og luner sig ved gulvvarmen. De fleste frø spirer godt ved lun temperatur, men nu må jeg huske at holde øje med dem, for så snart de er spiret, skal de jo frem i lyset og stå ved lavere temperatur, så de ikke bliver ranglede.

Sæsonpræmiere for minidrivhus og plantebord med indlagt lys og varme

Behovet for prikling af min muligvis lidt overdrevne produktion af tobaksblomst, Nicotiana, trænger sig på. Det er ikke alle seks sorter, der er lige langt, så jeg begynder fra den nemme ende for at komme i træning. Den lilla sort, Nicotiana ‘Perfume Purple’ er spiret behersket – og de små planter står derfor med fornuftig afstand og har vokset sig store. Det er i øvrigt lidt sjovt, for da jeg købte en pose frø af den ret lækre sort i dyre domme, fik jeg lige nøjagtig en plante ud af mine anstrengelser. Det er den, der nu skal stifte familie.

De spæde planter er forholdsvis nemme at løsne fra spirebakken med en spids blomsterpind. Min sædvanlige priklepind er alt for stor til formålet, for det her er virkelig pillearbejde.

Jeg har fået lov at prøve et smart minidrivhus – minikap fra Pindstrup. Det forekommer ret ideelt til prikling af tobaksblomsterne, så afprøvningen er hermed fløjtet i gang. Plantebakken er fyldt med spiremuld (i øvrigt fra samme kilde), jorden er trykket til, og der er lavet huller i midten med blomsterpinden, så de spæde planter kan sænkes ned i hullet uden at jeg gør vold på de fine rødder.

Det gik nogenlunde nemt med hold 1. Værre ser det ud med hold 2, Nicotiana knightiana, der i modsætning til forgængeren er spiret helt uhæmmet. Her er ikke andet at gøre, end at lirke en lille klump planter op og forsigtigt forsøge at skille dem fra hinanden. Priklingen foregår efter de stærkeres ret, så kun de største planter bliver priklet efter at være blevet befriet for deres irriterende små søskende. Jeg har priklet 30 styk, hvilket må være nok, selv om der går nogle stykker til undervejs, men der er stadig hundredevis tilbage, der får lov at stå som reserver i spirebakken, så længe de kan holde til trængslen.

Egentlig er det lige lovlig tidligt at prikle narcistobak, Nicotiana sylvestris, for planterne er endnu meget små. Men de små planter er begyndt at vælte i et område af spirebakken, der ser ud til at brede sig. Shit! Kimskimmel. Jeg hader kimskimmel!!! Skumle svampesygdomme, der tager livet af de ellers så lovende planter, før de rigtig kommer i gang. I håbet om at kunne redde så mange planter, som jeg reelt har brug for, er en stribe til syneladende sunde planter længst væk fra det angrebne område hermed priklet.

Sikke noget pillearbejde… Efter priklingen har jeg med uendelig forsigtighed vandet hver enkelt celle i plantebakken, så jeg er sikker på, at rødderne har kontakt til jorden og ikke til luftlommer, så de risikerer at tørre ud.

Minikap systemet ser ret smart ud. Det er ovenikøbet udstyret med en babysitter i form af en selvvanderfunktion, så jeg ikke behøver være bekymret for de små, når jeg er på farten. Den nederste bakke er et vandreservoir, oven på den er der en plantehylde med en plantedug, der når ned til vandet i begge ender og fungerer som væge. Herpå står plantebakken med de nypriklede tobaksblomster, og øverst monteres et låg af klar plast, der fungerer som minidrivhus. Minikap kan købes her.

Det smarte minidrivhus har jeg så stillet ind i det mididrivhus, gemalen har designet til det hjemmebyggede drivhus. Det lyder måske lidt indviklet, men er faktisk ganske enkelt og ikke så lidt praktisk. Mididrivhuset står nemlig på det specialfremstillede plantebord, der har indlagt varme i betonpladen. (Designet kan ses her). Drivhuset sørger for at varmen ikke forsvinder op i den blå luft, og både top og front kan åbnes, når der er behov for udluftning af fugt eller varme. Det letter trykket gevaldigt på vindueskarmen, at småplanterne allerede nu kan flytte ud i mididrivhuset, der desuden er forsynet med lysstofrør med plantelys i kippen. Plantelyset er forbundet til en timer, så det kører også af sig selv 🙂 Jeg købte mine plantelysarmaturer her, hvor der også er mere information at få om lys til planter generelt. Søg på vækstlys.

Småplanter flytter i papirpotter

Der er efterhånden seriøs trængsel under plantelyset i vindueskarmen. En del af de spirende sommerblomster har fået deres første blade efter kimbladene, så nu må de vist hellere få lidt mere plads til både rødder og blade. Ellers bliver de bare ranglede af deres indbyrdes kamp om at komme først til lyset.Derfor startede dagen med at producere en stak papirpotter. Det går rimeligt tjept med det lille stykke værktøj, bare man ikke ruller papiret for stramt. Jeg har god erfaring med de hjemmelavede papirpotter. Når de står tæt i en bakke, der kan vandes i, hjælper de hinanden med at holde på fugtigheden. Papirpotter er fine til de forspirede sommerblomster, der nyder at komme fri af trængslen i spirepotten og få rødderne i egen jord. Jeg bruger spiremuld til priklingen, så de små planter ikke får et gødningschok, og for at forkæle dem lidt ekstra, bliver jorden – der har stået i carporten – vandet op med varmt vand, så der heller ikke bliver tale om kuldechok.Nu er de nypriklede småplanter blevet vandet til og er kommet tilbage i vindueskarmen, hvor de nok kommer til at skiftes lidt til at nyde godt af tilskudslyset, for plads til dem alle sammen under lampen, er der desværre ikke.

Mere plads til chiliplanter

Der er sket en masse i vindueskarmen i ugens løb. Især mine chiliplanter er kommet op i gear, siden de siden sidste fredag er blevet forkælet med både undervarme og plantelys, som det ses her. De har rettet sig, de er blevet mere grønne, og så er de endelig begyndt at vokse for alvor. Faktisk så meget, at tiden pludselig var inde til at prikle dem, så de enkelte planter kan få lidt mere plads til rødderne.Altså måtte der gang i planteværkstedet igen. Det var lidt spændende, for chilifrøene blev sået i et nyt, kokosbaseret voksemedie, HomeOGarden, som jeg har fået lov til at prøve af. Det har fungeret helt fint til spiring, og det har en rar struktur, der gør det dejligt nemt at skille småplanterne fra hinanden uden at øve vold mod rødderne. Læs mere om kokosspirejorden her.

Småplanterne er nu priklet over i hver deres potte med frisk spiremuld. Spiremulden har stået i den  kolde carport, så jeg brugte lige det velafprøvede trick med at vande den op med varmt vand, så de varmeelskende chiliplanter ikke skulle få et kuldesjok under omplantningen. Det bryder de sig bare ikke om, og væksten skal jo nødig gå i stå, nu den lige er kommet i gang.Jeg bruger genbrugsplasticpotter til formålet. Hver sort sin farve potte. Så er det til at finde rundt i, uden at hver potte behøver at udstyres med et skilt. Nu er de tilbage   på deres varmemåtte under plantelyset, der supplerer sollyset i vindueskarmen om dagen, så de kan vokse sig til store, stærke chiliplanter til drivhuset.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén