Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Solhat

Tak for i år buket med dahlia før lukketid

Det er kun et spørgsmål om tid, før frosten lukker ned for den dejlige dahlia blomstring, der har varet i månedsvis. Nu er knoldene gravet op, og det blev til en tak for i år buket med stauder, sommerblomster og dahlia før lukketid.

Dahlia ‘Sunny Boy’

Read More

Gode gule farver i efterårshaven

De gode gule farver i haven hører foråret til. Men efteråret har nu sine egne lækre gule nuancer at byde på med både fine, friske blomster og med de første høstfarver.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Read More

Særlige sensommerstauder indtager scenen

Duehoved, Chelone obliqua

Mens forfaldet stille og roligt melder sig rundt om i haven med den charme, det trods alt har, er der heldigvis de særlige sensommerstauder, der først melder sig på banen nu og sikrer, at der også er farve på haven her i september. En af stjernerne i det sceneri er helt sikkert duehoved, Chelone obliqua, der står i fuldt flor med sine sjove, pink blomster.

Read More

Junis lækre stauder i sarte farver

Staudekløver, Trifolium pannonicum

Det begynder for alvor at ligne noget i blomsterbedene, hvor stauder, sommerblomster og roser i fællesskab slår farvetemaerne an. I det store, centrale bed, dominerer de lækre, sarte farver, som jeg er så glad for. Hvide, cremefarvede, grønne og sart lysegule blomster klæder hinanden så fint, synes jeg. Her er det for eksempel den skønne staudekløver, Trifolium pannonicum, der ikke bliver smukkere, end den er lige nu.

Sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata

På den skyggefulde side af bedet er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata sprunget ud med en sværm af små, hvide sommerfugleagtige blomster. Det er en spinkel plante, men den er tæt forgrenet, så den udvikler sig efterhånden til en hel staudebusk. Også en af mine favoritter 🙂

Lodden løvefod, Alchemilla mollis

Hvis der er en plante, der er her og der og alle vegne på matriklen lige nu, så er det lodden løvefod, Alchemilla mollis. Jeg har plantet et hav af dem, for de er så gode til at pakke næsten hvad som helst ind i lette skyer af gulgrønne blomster. Jeg tror faktisk ikke, jeg har fundet noget endnu, de ikke passer til. Her er det storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflora, de smyger sig omkring.

Nøgen solhat, Rudbeckia occidentalis ‘Green Wizard’

Dagens sidste staude hører til i den mere aparte afdeling, men jeg er lidt vild med den. Det er en solhat, der har glemt at få farvede kronblade – eller randkroner, som det hedder, hvis det skal være botanisk korrekt. Nøgen solhat, Rudbeckia occidentalis ‘Green Wizard’ er navnet på den sære blomst.

Søndagsbuket af væltede sommerblomster

Når man nu er sådan en kæmpe klovn, at man har fået placeret de høje sommerblomster i kanten af bedet, så må man lære det på den hårde måde: De vælter. Til min undskyldning må jeg sige, at jeg fik byttet om på nogle småplanter i den hektiske udplantningsfase, så jeg troede faktisk, jeg plantede rosa sommerasters i det pink bed og ikke solgule håret solhat, Rudbeckina hirta. Suk.Det går meget bedre med de eksemplarer, det lykkedes at få plads til længere inde i bedet, hvor de kan støtte sig til buske og stauder. Ret fine, synes jeg, også selv om de giver farvekoordineringen i bedet et ordentligt skud for boven.I bedet på kanten, hvor jeg endnu har til gode at se de rosa sommerasters springe ud, har mexicanerhat, Ratibida columnifera, været lidt af et hit denne sommer. De har blomstret og blomstret i gule og orange farvenuancer, så det har været en ren lyst. De holder sig pænt på benene, men siger ikke nej tak til lidt støtte fra stauderne.

I køkkenhavens række af blandede blomster til tørring har den sjove tragtbæger, Molucella laevis, det også lidt svært med at holde sig oprejst. Men skuddene er altså også blevet meget lange efterhånden – og meget tunge – så der skulle ikke meget byge til at få dem til at lægge sig. Til gengæld søger de hurtigt opad igen, når de er tørre, så de har efterhånden fået en temmelig spøjs facon, og de andre blomster i rækken er ret trætte af dem.For ikke at skulle gå og ærgre mig over de væltede blomster, har jeg nu fået ryddet lidt op. Og der er jo ingen grund til, at de fine sommerblomster skal gå til spilde, så nu blev de til en hyggelig søndagsbuket i glade sommerfarver.

Stadig sæson for solhat og sommerfuglebusk

Det er mere end en måned siden, purpursolhat, Echinacea purpurea, begyndte at springe ud her i haven i diverse farver, som det ses her, men de blomstrer endnu. Farverne er måske blevet lidt blegede, og randkronerne er begyndt at at bøje sig lidt mere ydmygt, men det, synes jeg nu ikke, de er blevet mindre dejlige af. Mange har nævnt, at de har svært ved at få purpursolhat til at komme igen. Jeg vil gerne melde mig i koret, når det gælder de nye, stærkt forædlede sorter med vilde farver og former, men den gode gamle “rigtige” purpursolhat med den fantastiske farvekombination af støvet pink og rødbrun, volder ikke problemer her i havenJeg har oven i købet lige opdaget, at der er flere på vej. En ny generation af selvsåede småplanter dukker op hist og pist i bedet. De skal være så velkomne.Sidste år plantede jeg en spændende ny sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Flower Power’ med en ualmindelig sød blomsterfarve i trappebedet, hvor purpursolhat også står. De matcher ret fint, synes jeg. Og nu hvor de øvrige sommerfuglebuske i haven er ved at se lidt slidte ud, er den lige begyndt at blomstre. Det er vi mange, der er glade for.Højt til vejrs over samme bed, er der også kommet godt gang i sensommerblomstringen takket være de mange kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der blev plantet ud i foråret efter forspiring i vindueskarmen. En herlig plante med så stive stængler, at den holder sig oprejst uanset vind og vejr. Også den er sommerfuglene i øvrigt helt pjattede med.

Solhat i september

echinacea-purpurea-47Purpursolhat er simpelthen en super plante, der bare blomster og blomstrer. Uanset farven 🙂 Planteforædlerne har haft travlt, så der er jo et hav af smukke sorter med forskellige farver at vælge imellem. Dermed er navnet egentlig ret misvisende. Både det danske purpursolhat og det latinske Echinacea purpurea. Men det gør jo ikke blomsten ringere.echinacea-purpurea-48Endnu en grund til, at man får så meget glæde ud af purpursolhat, er, at blomsterne bevarer deres charme, selv når de begynder at visne. De har en misundelsesværdig evne til at ældes med ynde.echinacea-purpurea-49Den “rigtige” purpursolhat med purpurfarvede randkroner og rødbrune skivekroner, der danner det markante pindsvin i midten, har sådan en lækker farvekombination, der ikke ses mange steder i planteverdenen.echinacea-purpurea-50Navnet Echinacea er afledt af det græske ord for pindsvin, så det botaniske slægtsnavn giver til gengæld god mening. Det samme ord går igen i det latinske navn for tidselkugle, Echinops.

Årets sidste havebuket

Havebuket 141129-1

To dage til december og alligevel er det muligt at plukke en havebuket 🙂 Jeg tror hver gang, det er årets sidste, men nu ser det ud til at nattefrosten også rammer her, så mon ikke ballet er forbi for alvor efter dagens buket?

Apium graveolens dulce-4

Der er ikke så mange blomster at vælge imellem nu, men dem der er, klæder heldigvis hinanden pænt i en lidt julet buket. En bladselleri, Apium graveolens var. Dulce, der er gået i blomst, er en af årets gode buketoverraskelser. Stadig fin og frisk giver den god fylde og lethed i buketterne. Og så giver de både fingrene og buketten en let duft af suppe…

Rudbeckia Summertime-16

En anden sjov ting er de kuglerunde frøstande af solhat, Rudbeckia ‘Summertime’.

Havebuket 141129-2

 

De sidste roser, falmede blomsterskærme af kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile, Skimmia, lakrøde bær af kristtorn, Ilex aquifolium, og den fortsat ukuelige ananassalvie, Salvia elegans, er de andre blomster i årets sidste havebuket.

Havebuket i oktober

Havebuket oktober-1

Det kan godt være, at havesæsonen synger på sidste vers. Men den synger stadig temmelig højt. Tænk, at man kan plukke sig en farverig havebuket her sidst i oktober.

Rudbeckia Summertime-1

Der er stadig fuld knald på den gyldne solhat, Rudbeckia ‘Summertime’, der vist ikke har opdaget, at det er slut med sommertid for i år.

Sedum spectabile-28

Kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile, er en anden af efterårets farverige stauder, der er fantastisk til at give fylde i buketterne.

Salvia elegans-7

Og så er der årets overraskelse, ananassalvie, Salvia elegans, der ikke alene er blevet til en hel busk i sommerens løb, men som også blomstrer i vilden sky, selv om november er lige om hjørnet.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén