Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Sølvsalvie

Blomsteroverraskelse fra overvintrede bladplanter

Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare

Som mange vil vide, holder jeg meget af mine krukkeplanter hele året rundt. En del skiftes ud, når de går til. Nogle bliver til genbrugsplanter, der plantes ud i haven. Og så er der dem, der kan klare flere sæsoner i krukkerne. Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare, står som regel af sidst på vinteren, men i år har den klaret skærene og har været klar til både forårs- og sommerkrukker. Jeg har gået og luret lidt på, at vækstformen på det seneste har virket anderledes og mere oprejst end normalt, og sandelig om ikke pludselig den overvintrede plante diverterer med den fineste blomsteroverraskelse.

Jeg har aldrig set blomster i grå evighedsblomst før, men de små cremefarvede blomsterstande passer da perfekt til det sølvgrå løv, der jo ellers er den primære grund til at dyrke planten. De bliver formentlig mere gullige, når de springer mere ud, og så kan det godt være, at det bliver nødvendigt med en krukkerokade. Men lige nu passer de fint i farven, hvor de står.

Sølvsalvie, Salvia argentea

En anden, omend knapt så overraskende, blomsteroverraskelse byder de overvintrede eksemplarer af sølvsalvie, Salvia argentea på lige nu. Der er jo også en plante, der primært dyrkes for sine blades skyld. De lækre, store, bløde blade, som man bare får lyst til at røre ved, som det ses her.

Sølvsalvie i blomst

Men sølvsalvie er en toårig plante, så det er kun år 1 man har fornøjelse af den flotte roset af sølvblade. Hvis planten overvintrer, som den kan i milde vintre, begynder der at ske noget i midten af rosetten lidt hen på foråret. Blomsterstænglen skyder til vejrs som en raket, og nu står den så og blomstrer med store, hvide læbeblomster i en spektakulær blomsterstand, der har det med at kæntre. I princippet indvarsler blomstringen plantens snarlige død, men jeg har tidligere haft held med at klippe blomsterstænglen af, før blomstringen er helt overstået. Det har fået planten ti lat skyde med en ny roset. Om det virker hver gang, skal jeg ikke kunne sige, men det er da forsøget værd.

Fluefanger, Dionaea

Dagens sidste blomsteroverraskelse tegner en af de kødædende planter, jeg installerede i drivhuset sidst i marts, sig for. Det er fluefanger, Dionaea, der synes, at den også skal vise sine fine blomster. Historien om de kødædende planter finder du her.

Nyt krukkehjørne på terrassen med græsser og grønt

Jeg har fået et nyt krukkehjørne på terrassen 🙂 Baggrunden er, at mine stålsatte planer om, at der selvfølgelig skulle være staudebede omkring terrassen, kuldsejlede totalt. Der er alt for varmt, for tørt og for meget sand til, at det nogensinde kom til at se ud af noget som helst. Så sidste år blev det ene bed sløjfet til fordel for fliser og spejlbassin. Og det blev jeg ærlig talt så glad for, at jeg begyndte at tale for fliselægning i det andet hjørne også. Og se nu, hvad der er sket. Væk er det triste staudebed og et nyt krukkehjørne er opstået. Gæt lige om jeg er glad. Det nye krukkehjørne skal ligesom hjørnet med spejlbassinet være grønt og sådan lidt zen-agtigt på jysk, har jeg tænkt. Så nu er der flyttet en masse fine prydgræsser og lækre bladplanter ind på plantebænken, der har fået ny placering.

Sølvsalvie, Salvia argentea

En plante, der er helt selvskrevet til det nye krukkehjørne, er den bløde og lækre kom-og-rør-mig plante sølvsalvie, Salvia argentea. Den er fra sidste år, og den har overvintret under åben himmel i sin krukke, så nu er det vist på tide, at den kommer frem i lyset igen.

Alunrod, Heuchera

En anden overvintret krukkestaude er den her alunrod, Heuchera hybrid ‘Paris’, der lige får lov at bryde det grønne zen-princip lidt. Den er nemlig så småt begyndt at blomstre, og det skal den da have lov til. Ved siden af er det den smukke græslignende star, Carex oshimensis ‘Everest’.

Slangeskæg, Ophiopogon planicapsus

Og apropos prydgræsser og det, der ligner, så har slangeskæg, Ophiopogon planicapsus, selvfølgelig fået sig en plads i det nye krukkehjørne. Det er faktisk også en staude og måske en af de eneste, der vitterligt har sorte blade.

Nåle-cotula, Cotula dioica

Nåle-cotula, Cotulas dioica, er også en staude, der er bedre kendt med det charmerende navn, Dronning Dagmars Nålepude. Det er en herlig trædebregne-agtig sag, med bittesmå, minibregneblade, der får en fin hvælvet vækst i krukken og bidrager perfekt til den atmosfære af skovbund, natur og sjælefred, jeg drømmer om, at det nye krukkehjørne skal formidle. Kælenavnet Dronning Dagmars nålepude skyldes, at planten får bittesmå knappenålslignende blomster senere på året.

Sylbladet firling, Sagina subulata

Sylbladet firling, Sagina subulata, er bedst kendt som bare Sagina og fås almindeligvis som ministueplante. Men de er altså også supergode i krukker. Jeg har plantet nogle stykker sammen, og fluks er illusionen af lækkert blødt mos i skovbunden perfekt. Endnu aner man de individuelle planter, men de gror hurtigt sammen til en fin helhed i mit nye krukkehjørne med afslappende skovstemning.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén