Haveglæder, tips og tricks

Tag: Sne

Sovende rododendron og sultne fugle

Rhododendron-25Det er blevet dagen derpå i haven, hvor sne og frost har forandret sceneriet totalt. Nu gælder det om at nyde synet, så længe det varer. Rododendron buskene er tydeligt mærket af frostgraderne. De står nærmest og ser ud som om, de sover, sådan som bladene hænger og ruller sammen for at beskytte sig mod kulden.Snemand-12Gårsdagens så stolte snemand har også indtaget en noget tilbagelænet holdning i det næsten bibelske formiddagslys. Der skal ikke mange varmegrader mere til, før det bliver til en baglæns salto ned ad skrænten.Dompap-10Til gengæld er der virkelig gang i småfuglene, der nærmest myldrer på foderbrættet. De får lige lidt varmt vand i fuglebadet, så der er noget at skylle solsikkekernerne ned med.Ilex aquifolium-38Solsorterne har i den grad fået øje på de lækre, lakrøde bær på kristtornen, der står lige uden for døren. Man få et chok, hver gang man går ud af døren, fordi der flakser en tre-fire solsorter op under stor tumult. Håber, der bliver lidt bær tilbage til julerier.

Havens metamorfose

imageHaven har undergået en total forvandling i nattens løb. I går var der stadig en ganske lillebitte smule sommer tilbage.  Stauder, sommerblomster og en enkelt rose, der tappert blomstrede videre og satte små lækre farveklatter på den grå novemberdag.imageHer til morgen var billedet et helt andet. Blomsterne stod pyntet med et drys sne så let som flormelis og frøs med anstand. Nu må de vist give endeligt fortabt. En smuk og bevægende afsked med sommeren 2015.

 

Hvid magi i haven

Vinter haven 14-11

Vejrguderne over haven har artet sig sådan, at sneen er blevet liggende præcis, som det faldt. Ikke en vind har pustet til den, og frosten har haft så godt bid, at ikke en dråbe er smeltet. Da der så oven i købet kom en  lystig flok solstråler igennem, blev synet sine steder næsten eventyrligt og magisk. Som da solstrålen forvandlede den visne hortensia blomsterstand til guld ligesom de få snefnug i luften.

Vinter haven 14-14

De fine, julepyntende lygter af jødekirsebær, Physalis alkekengi, nu med snekalot, så ud som om, der var installeret lys i dem.

Vinter haven 14-13

Vinter haven 14-12

Piletræet må have stået meget stille, siden sneen faldt, for den ligger fortsat lige så fint oven på selv de tyndeste grene. Et smukt og dejligt juletableau, der er kommet ganske af sig selv.

Verdens smukkeste julepynt

Vinter haven 14-3-1

Tænk engang, at man kan være så heldig at vågne op julemorgen til en have, der er julepyntet med årets første sne. Det er næsten som at få en ekstra julegave. Så smukt kan alverdens glimmer og glitter ikke gøre det.

Vinter haven 14-4-1

Den gave havde vist ikke engang Peter Tanev gættet. Den kom i hvert fald noget bag på margueritterne, der ikke er blevet helt færdige med at blomstre. Det har de ikke prøvet før.

Vinter haven 14-1

Og påskeklokkerne… De er blevet til julestjerner…

Vinter haven 14-2-1

Staudebedene er takket være puddersneen næsten lige så fine som midt på sommeren, bare i sort-hvid. Et flygtigt syn, som det gælder om at nyde i fulde drag, mens man har det.

Page 2 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén