Haveglæder, tips og tricks

Tag: Sne Page 1 of 2

Sne og frost hærger med tulipaner og stauder

Jeg strejker! Det er simpelthen ikke rimeligt, at sne og frost hærger med tulipaner og stauder her i maj måned. Nu gik det jo lige så godt. Egentlig havde jeg besluttet at føre arbejdsnedlæggelsen ud i livet ved at blive under dynen, men så blev jeg alligevel enig med mig selv om, at billeddokumentation kunne blive nyttig. Strejken er jo nok en lille smule overenskomststridig.

Tulipan ‘Prinsesse Irene’

Den smukke orange tulipan, Tulipa ‘Prinsesse Irene’ var en af de få tulipaner, der ikke ydmygt bøjede hovedet for de forskruede vejrguder. Den stod nok så strunk trods et gedigent lag frosting, der heldigvis hurtigt begyndte at smelte. Og den står er endnu.

De ellers så friskt fremskydende stauder var også et sørgeligt syn i morgentimerne. Her er det blåkant, Nepeta x faassenii, der tydeligvis ikke bryder sig om, når sne og frost hærger med tulipaner og stauder.

Men heldigvis er naturen jo viseligt indrettet. I løbet af dagen har både blåkant og de andre stauder og tulipanerne rettet sig. Kun de tulipaner, der alligevel var ved at være færdige med deres dejlige blomstring, har kapituleret endeligt. Jeg har så småt afblæst strejken.

De helt sene tulipaner som her den purpurfavede Tulipa ‘Purple Dream’, den pink Tulipa ‘Anita’ og den næsten sorte Tulipa ‘Queen of the Night’, syntes ikke vejrets hærgen var sjovt, men de er heldigvis stadig trodsigt på banen. Tak for det – det hjælper på humøret 🙂
OBS – husk, at du stadig kan nå at være med i konkurrencen om en Juliana Tablet Holder til drivhuset. Se hvordan i gårsdagens blogindlæg her.

Frost og sne giver nye tider i haven

Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.

Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.

Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.

Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.

Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.

Førstehjælp til snedækkede træer og buske

Det har sneet det meste af dagen, og haven er tryllet om til det smukkeste Narnia landskab, man kan tænke sig. Helt uden fejl og mangler og rod i krogene. Desværre har medaljen en bagside. For de snedækkede træer og buske – især de stedsegrønne – har svært ved at bære vægten af den tunge tøsne, og grenene tynges mod jorden og risikerer at knække.Nu truer meteorologerne oven i købet med isslag med risiko for at vægten bliver endnu tungere, så jeg har lige været på en inspektionsrunde for at yde førstehjælp til de mest udsatte planter. Det gælder blandt andet rækken af laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der skærmer haven så fint og forårsgrønt af ud mod vejen hele året rundt. De skulle nødig lide overlast, så nu har jeg brudt Narnia trolddommen og rystet sneen af grenene.Til min skræk opdagede jeg også, at den gamle hebe, Hebe pinguifolia, der normalt står som en smuk, stram kugleformet busk, var faldet helt fra hinanden under vægten af sneen.Heldigvis rejste den sig så nogenlunde efter en rystetur, så mon ikke den klarer skærene.Havens rododendronbuske står og fryser med anstand men klarer sig også, selv om knopperne allerede er langt fremme. Det er sjovt at se, hvordan de tilpasser sig til frostvejret ved at lade bladene hænge, så det nærmest ser ud som om, de mangler vand.Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’ har rullet sine krøllede serpentineblomster lidt sammen, men står alligevel og lyser dejligt op i haven, der ellers mest er i sort-hvid på sådan en snevejrsdag. Den bliver simpelthen udnævnt til ugens yndlingsplante endnu engang med stor tak for udholdenhed og optimisme.

Skønhedskrise fra morgenstunden

Haven var et ualmindelig smukt syn her til morgen. Det var helt stille, og nattens sne havde lagt sig på træer og buske og skabt en helt eventyrlig stemning, der ikke blev mindre eventyrlig, da solen brød igennem morgendisen. Et virkeligt vintervidunderland.Men for nogle af havens træer og buske, var det næsten for meget med al den skønhed. Det var i særdeleshed de stedsegrønne, der befandt sig i lidt af en skønhedskrise. Sneen faldt som tung tøsne i aftes men efterhånden faldt temperaturerne også, så sneen blev liggende på bladene som store klumper af is. Mange var bøjet helt til jorden, men heldigvis ser det ikke ud til, at der er noget, der er knækket. Jeg gik straks i gang med en redningsaktion for at få rystet så meget af den isede sne af som muligt.Krisesituationen kunne dog ikke overskygge glæden over den smukke, hvide have, hvor alle fejl og mangler var visket ud. De gamle vinterstandere af sidste års stauder tog en sidste runde som dekorative elementer i haven og nåede lige at hilse på de første forårsbebudere, der stod og skuttede sig i sneen.

Et lille drys med stor effekt

Det er dejligt at vågne op på den her årstid og opdage, at haven fuldstændig har ændret karakter over natten. Det er ikke meget make-up, der skal til for at få det hele til at se friskt og indbydende ud. Sådan et lille drys puddersne fordelt med nænsom hånd gør simpelthen underværker. Her er det jødekirsebær, Physalis alkekengi, der er shinet op og klar til fest.Det er også sådan en dag som i dag, jeg glæder mig over, at jeg ikke klippede staudetoppene ned i efteråret. De tørre vinterstandere bliver simpelthen så fine, når de får et drys sne eller bliver glaseret af rimfrost. Det gælder i høj grad hestemynte, Monarda didyma, der ellers var voldsomt plaget af meldug, dengang det var sommer.I det hele taget synes jeg, at det spiselige staudebed ser hyggeligt ud også på denne årstid.Når man går rundt i den tyste have og kommer til at lade fantasien galoppere, kommer indgangen til skovhaven til at ligne porten til Narnia eller et andet eventyrrige. I hvert fald når de spæde solstråler rammer skovbunden længere fremme og spreder forårsstemning for enden af snetunnellen, der begynder mellem de to velvoksne, snepudrede laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus.

Kuk i farveskalaen

november1609-31Sneen har forvandlet haven og givet den en ny farveskala. Men det er ikke det sædvanlige sort-hvide billede med skarpe kontraster, der er kommet ud af det. Det ser faktisk lidt surrealistisk ud, for mange af træerne står med gulgrønt løv, der kan se helt forårsagtigt ud, når det bliver ramt af en af de sjældne solstråler. Et ret usædvanligt billede som går igen, når man kører rundt i landskabets flotte vintertableauer – i forkerte farver.coreopsis-grandiflora-limoncello-36Nogle af stauderne er slet ikke blevet færdige med at blomstre endnu. Det gælder fx skønhedsøje, Coreopsis grandiflora ‘Limoncello’, der har været ualmindelig dejlig og blomstrende hele sommeren. Jeg kan godt være lidt bekymret over, at den tilsyneladende slet ikke har gjort sig klar til vinteren og er begyndt at lukke ned. Det tegner nok ikke så godt for overvintringsevnen.cynara-scolymus-36Jeg tror heller ikke lige artiskokken, Cynara scolymus, der står med store, flotte knopper, havde regnet med, at den skulle udstyres med en snekalot…sedum-spectabile-36Kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile, er jeg til gengæld ikke bekymret for. Den er vant til mosten og skal nok komme igen. Og det er jo sine høstfarver, den har travlt med at flashe i sneen.chelone-obliqua-36Sine steder ligner haven en krigszone, fordi den tunge sne har væltet og hærget staudetoppe, der endnu har blade. Duehoved, Chelone obliqua, har heldigvis holdt skansen. En del buske er blevet befriet for den tunge dyne, for at de ikke skulle falde helt fra hinanden. Andre steder ser det bare flot og godt ud med den overraskende farvekombination af gule, grønne og røde nuancer som krydderi på den snehvide dyne.

Farveskalaen er i øvrigt ikke det eneste, der er kuk i i dag. Helthenihaven.dk har fået en del uønsket interesse fra adresser i Asien. Af den grund har det været nødvendigt at lukke kommentarfunktionen midlertidigt ned. Forhåbentlig løser problemet sig hurtigt.

Haven giver varmen

Brænde-16Tankerne flakser tilbage til gamle sort-hvid fotografier, når man slentrer en runde i den forfrosne have. Flotte kontraster og markante former, som man ellers ikke lægger mærke til, glæder øjnene. Det er smukt og stille. Spor i sneen afslører, at der går en rådyr motorvej igennem køkkenhaven. Man skal passe på, at man ikke skvatter over muldvarpeskud, der gemmer sig under snetæppet.Brænde-17Sine steder er havebilledet i sepia. De mindste egetræer beholder deres brune løv, til det bliver forår, og det opmagasinerede brænde spiller i fine, gråbrune farvetoner.Brænde-18Brændehuggeren holder fri nu, selv om der er god varme i at forvandle væltede træer til brugbart brænde. Men der er så rigeligt brænde på lager til både brændeovn og bålfad. Stormfald-16En stor del af haven ligger hen som naturgrund, så det er sjældent nødvendigt at fælde træer. Storme som Gorm og Co. får altid nogle stykker til at lægge sig ned – som oftest på tværs af skovstien – så brændeforsyningen kan som regel klares med oprydning i den lille skov.

Blomster med istapper

Hamamelis 'Arnorld Promise'-36Troldnød har en ubestridt favoritstatus i haven lige nu. Blomsterne begyndte at springe ud for alvor nytårsdag, da det var mildt og rart, men de fortsætter ufortrødent med at blomstre løs, selv om det er blevet hundekoldt.Hamamelis 'Arnorld Promise'-38Det er vildt fascinerende, at de spøjse gule blomster ikke lader sig gå spor på af vejret. Også selv om nogen af dem må finde sig i at være behængt med istapper. Busken lyser virkelig op i den snedækkede have og minder om, at foråret trods alt nærmer sig. Hamamelis 'Arnorld Promise'-37Den gule sort, der vokser her i haven, hedder Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’, men de fås med blomster i både gule, røde og orange nuancer. I sidste nummer af The Garden faldt jeg for sorten ‘Rubin’, som jeg ikke har set før. Den har dybt rubinrøde blomster – og kurs mod ønskesedlen.

Redningsaktion for grønne buske

Prunus laurocerasus-27De stedsegrønne buske, som betyder så meget for haven i vinterhalvåret har det ikke nemt i dag. Sneen, der i går lå som et fint pudderdrys på grene og blade, tør på livet løs og er blevet tung som et ondt år. Prunus laurocerasus-28Det er især hårdt for de bladbærende stedsegrønne som fx laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus. Der kan ligge rigtig meget sne på bladene og dermed rigtig meget vægt, når sneen bliver våd og slasket. Flere af buskene truede med at falde helt fra hinanden under vægten. Det går jo ikke, for rækken af laurbærkirsebær skærmer så godt af mod vejen. Der måtte lige en redningsaktion til. Det er en enkel øvelse at ryste sneen af, men hold op, hvor bliver man våd og kold.Viburnum tinus-27Vintersnebolle, Viburnum tinus, der står med store knopper, var også hårdt ramt men rettede sig pænt op efter en rystetur. Nu håber jeg bare ikke, at frosten har ødelagt knopperne.Skimmia japonica-27Samme historie med den næsten blomstrende skimmia, Skimmia japonica, der praktisk talt lå hen af jorden, før jeg fik rystet sneen af. Jeg kan ikke lade være med at være imponeret over, hvor pænt og hurtigt buskene retter sig igen, når bare sneen bliver rystet af, før det eventuelt begynder at fryse igen.

En flot makeup til haven

Snevejr-61  I løbet af natten fik haven lagt en nærmest mirakuløs makeup, der fjernede alle rynker og udbedrede fejl og mangler. Man kan blive helt misundelig…

Snevejr-67 Jeg påstod for nylig, at intet er så blødt som mos. Jeg må fluks korrigere mig selv. Sne er mindst lige så blødt og er endnu skrappere end mosset, når det gælder om at få alt fra store sten til brændestakke til at se bløde og lækre ud. Efter sådan et let snefald er haven forvandlet til et romantisk eventyrlandskab, man er nødt til at gå på opdagelse i.Vinterstandere-18Det er nu man kan glæde sig over, at man ikke har været alt for effektiv med oprydningen. Staudetoppene, der står tilbage med de sørgelige rester efter sommerens blomstershow, er genopstået som små kunstværker efter en gang sne-topping.Allium Radar-18I køkkenhaven kan man pludselig tydeligt se konturerne af sæsonens layout. De spirede vinterstikløg, Allium ‘Radar’ står og ser meget kolde ud. Jeg er mega spændt på, om det projekt kommer til at lykkes. I de små drivhuse står sommerens stiklingeformerede stauder og hygger sig.Islygter-18Gårsdagens vinterkrukkeforsamling med islygter har også nydt godt af nattens makeover og ser rigtig fin ud med sit nye look. Det lille træ ved siden af fuglehuset er et sølvtræ, Corokia cotoneaster, som klarede sidste vinter i sin krukke under åben himmel. Jeg er lidt i syv sind, om jeg skal flytte det ind i drivhuset, og gør det nok, hvis det bliver endnu koldere. Men foreløbig får det lov at være ude, for det ser så fint ud mellem vinterkrukkerne, synes jeg.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén