Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Småplanter

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Prikling og potning på højtryk i planteværkstedet

Der er virkelig fart i potterne med forspirede sommerblomster på plantebordet i drivhuset. Så nu har den lille potmaker været på overarbejde og der er lavet papirpotter, så alle de små plantebørn kan få eget værelse.
Tiden er inde til prikling 🙂

Prikling er et værre pillearbejde, når de spæde planter skal skilles fra hinanden uden at hærge for meget med rødderne. Men det er nu også hyggeligt, og der er ingen tvivl om, at det bekommer planterne vel at få rødder i egen jord og lys og luft til at vokse, som de vil.De første småplanter af forskellige sorter af tobaksblomst, Nicotiana, blev priklet allerede for en måned siden, som det ses her. I løbet af et par uger, var de faktisk blevet så store, at papirpotterne var blevet for trange, og det var nødvendigt at potte dem op en ekstra gang. Hvad gør man ikke, når man er curling-mor…Nu er de blevet til store og kraftige planter, der inden længe skal afhærdes, så de kan blive plantet ud i haven. Det tegner lovende, synes jeg, for de ser da både stærke og sunde ud.

 

Planteværkstedet arbejder på højtryk

Der er opstået trængselsproblemer i potterne med forskellige sorter af tobaksblomst, Nicotiana alata, så tiden er inde til at sørge for, at hver enkelt plante får lys og luft nok til at kunne udvikle sig ordentligt. Der må gang i planteværkstedet 🙂 Første skridt på vejen er fremstilling af små priklepotter af avispapir ved hjælp af den smarte lille potteformer, som jeg er mega glad for. Papirpotterne er selvfølgelig sarte og går i opløsning efterhånden, men når bare de står tæt sammen, plejer det at gå fint, og det er vældig rart at kunne plante hele potten ud i jorden senere, så rødderne ikke bliver forstyrret af endnu en omplantning.Processen med det hyggelige navn, prikling, er pillearbejde på højt niveau. Det gælder om at få skilt de tætstående planter fra hinanden, uden at nogle mister rødderne, og så få dem plantet over i gennemfugtet spiremuld i papirpotterne. Hold nu op, hvor jeg nyder at få jord under neglene igen, mens jeg kærligt håndterer de små plantebabyer.Nu er planterne klar til at vokse videre og har i hvert fald for en tid, den plads, der skal til. Bliver de for store, må de pottes op engang mere, inden det bliver varmt nok til at plante dem ud i haven, men foreløbig er det dejligt pladsbesparende at have dem i de små papirpotter.Tobaksblomsterne blev sået for en måneds tid siden, for de er altid længe om at udvikle sig, men nu er tiden også inde til at så nogle af de lidt hurtigere sommerblomster, jeg kom til at købe frø af i januar. Jeg synes frø er en fascinerende opfindelse. Tænk, at der kan komme smukke sommerblomster ud af de små, tørre frø med mange forskellige former og størrelser. Inde i mit hoved er billedet af, hvor smukt det bliver til sommer, allerede ved at tage form. Men nu må vi se. Der er mange førstegangsbekendtskaber i planteværkstedet i år, så jeg tør ikke garantere for, at det lykkes. Foreløbig er frøene blevet dækket med lidt spiremuld, sat i bakker, der er puttet i en plasticpose og placeret på gulvet i badeværelset, der har perfekt spiretemperatur. Snart er der forhåbentlig endnu flere plantebabyer at tage sig af.

Tilplantning af drivhuset

De tidligt udplantede salathoveder i drivhuset er klar til høst. En ret perfekt timing, for nu er det jo omsider blevet tid til anden runde under glastaget. Endelig er det blevet lunt nok til at tomatplanter og andet godt kan plantes ud.Efter mange års erfaringer med at forspire tomater med videre i vindueskarmen, er jeg nået til den konklusion, at jeg er bedre tjent med færdige udplantningsplanter, der ikke er alt for lange og ranglede, som mine hjemmelavede eksemplarer har det med at blive.

De store, flotte planter, jeg har fået fat i, er allerede godt på vej. Tomatplanterne har allerede sideskud, der skal knibes af. Jeg har plantet tre slags cherrytomater – den røde ‘Gardeners Delight’, som jeg plejer at ha’ og desuden en gul ‘Maribel’ og en sort ‘Black Cherry’. Dem glæder jeg mig til at prøve. Jeg synes, der er mest valuta for pengene i cherrytomater både udbytte- og smagsmæssigt

Snackpeberplanterne blomstrer allerede lystigt, men jeg kniber nu lige de første blomster af, så planterne kan koncentrere sig om at vokse lidt til og etablere et ordentligt rodnet, før de også skal danne frugter. Lidt ondsindet, men det er for planternes egen skyld 🙂I modsætning til sidste år, hvor melonens ranker var ved at forvandle drivhuset til det rene vildnis, må den i år forsøge sig som klatreplante med eget klatrestativ. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men det gik så fint med hokkaidoerne ude i køkkenhaven sidste år, at det må prøves af. Forhåbentlig bliver den lidt nemmere at holde styr på, og forhåbentlig får frugterne mere lys og varme, så de bedre kan nå at modne. Det må komme an på en prøve.Både tomat, agurk og aubergine har fået spiraler at støtte sig til. Et system, jeg har brugt gennem mange år og som fungerer super godt. Planterne er allerede så store, at de kan vikles ind i spiralernes første snoning, så de er på ret kurs fra starten.

Det er en rar fornemmelse, at drivhuset nu er tilplantet. Så er sæsonen for alvor gået i gang. Jeg mangler kun lige at få sat fittings på siveslangen, der er blevet lagt ud på jorden hele vejen rundt i drivhuset, så det ikke er nødvendigt at gå og pjaske med vand.

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grønsager har ikke haft nogen nem barndom i år. De blev sået og siden priklet om i hjemmelavede papirpotter. Så blev det dejligt martsvejr, og de blev flyttet ud i drivhuset. Men derefter fulgte knapt så dejligt aprilvejr, og planterne gik helt i stå. De måtte pottes op i lidt større potter, og til sidste blev hele molevitten flyttet ind i annekset for at få bare en lille smule varme til vækst. Hold nu op, der var trængsel. Nu er det heldigvis blevet mildere, og der er ikke mere frost på vejrudsigten, så nu flytter planterne igen. Midt på dagen får de lige lidt ekstra modstand under åben himmel, så de kan vænne sig til tanken om deres fremtidige friluftsliv. Der er lunt, læ og skyggefuldt på bænken og dermed perfekt klima til begyndende afhærdning.Men så varmt er det jo heller ikke, og blæsten er ret bister, så hen på eftermiddagen flytter de ind i drivhuset, så overgangen fra det lune indeklima til livets realitetter i det fri ikke bliver for brat.Den første nat – og hvis der bliver udsigt til meget kolde nætter – får de lige en fnuglet dyne af fiberdug på, der holder godt på varmen fra jorden gennem natten. Men dynen kommer af i dagtimerne, hvor der ikke skal meget sol til, før der er lunt og rart i drivhuset.En del af de små har fået knebet toppen af, og det giver allerede resultater. Hvilende knopper i de nederste bladhjørnet er blevet vækket og er begyndt at skyde, så planterne får en god forgrening fra bunden. Her er det den smukke fløjlsblomst Tagetes patula ‘Ildkongen’ fra frø af egen høst, det er gået ud over.

Ukrudtsfolie til salatbedet

Det bliver ikke ved med at gå med de forskellige salatplanter til udplantning, der har stået i venteposition først på grund af et overraskelsesangreb fra dræbersnegle, og dernæst fordi det har været så koldt.

Nu skal de altså plantes ud. Samtidig har jeg fået lov at afprøve et nyt produkt, der er kommet på markedet. Det passede lige til salatbedet. BioAgri Garden Plantefolie fra BioBag Damark er en komposterbar og biologisk nedbrydelig plantefilm, der både holder ukrudtet nede, øger jordtemperaturen og reducerer fordampningen og dermed vandforbruget.

Med hjælp fra datter Anne gik det fint med at få rullet de en meter brede baner ud over bedet, der først var befriet for ukrudt, jævnet godt ud og vandet op. Ved hjælp af sten lykkedes det også at få folien til at blive liggende, hvor den skulle, men det var absolut et job, der krævede mere end to hænder.Der blev klippet huller i folien med en saks og derpå boret huller i jorden. Så gik det helt snildt med at få plantet de små salatplanter i papirpotter ud i salatbedet.Til slut blev hele molevitten dækket med en let dyne af fiberdug, for der er stadig frost på vejrudsigten, og det her blæsevejr er også hård kost for de nyudplantede salatplanter. Ideen med plantefolien er, at den skal beskytte planterne sæsonen igennem, hvorefter den nedbrydes naturligt, så den ikke skal fjernes. Det lyder smart. Jeg er spændt på at følge udviklingen.

 

 

Krisehjælp med fiberdug til småplanter

Jeg synes, det er træls, det bliver ved med at være så koldt … Og det er jeg ikke alene om her på matriklen. I mangel af tilstrækkeligt med vindueskarme er en del af  de forspirede sommerblomster i papirpotter nødt til at stå i drivhuset, og nu er de ærlig talt ved at se ret forkølede ud. De ligner nogle, der mangler næring. Væksten er nærmest gået i stå, og mange af dem er blevet blege og let rødlige. Spørgsmålet er så, om de allerede har spist den gødning, der er i de små potter, eller om de simpelthen fryser, så deres maskineri kører på nedsat blus, og det derfor kniber med næringsoptagelsen.Noget må der gøres, for festen skulle jo meget nødigt stoppe her. Ergo har jeg valgt at potte de små planter op i lidt større potter, så det i hvert fald ikke kan være mangel på adgang til næring, der er problemet.Desuden har planterne, der er placeret i store zinkbakker, så det er nemt at vande, fået en tynd men lun dyne af fiberdug, der forhåbentlig kan hjælpe dem med at holde varmen, indtil det bliver lidt lunere igen.

Køkkenhave på skinner

Grønsager-227Det er ved at være længe siden, der blev indkøbt stikløg. Frøposer og planteplan har ligget klar og grønsagsplanter har utålmodigt stået i kø i drivhuset. Men nu blev det da endelig mildt nok til at komme i gang i køkkenhaven for alvor. Petroselinum crispum-16Sidste års persilleplanter står med sprøde, friske blade, der kan høstes af. Et sikkert tegn til, at det er nu, der skal plantes igen. Inden længe begynder de toårige planter at blomstre, og da er ballet forbi for dem som krydderurter. Og så skal der være nye til at tage over. Persille er jo ikke til at undvære.Allium porrum -227Masser af porrer er en vigtig del af hjemmeproduktionen her i haven. Nu er der dels blevet plantet en bakke nyindkøbte småplanter, dels en bakke hjemmeproducerede, der er forspiret i vindueskarmen. Jeg var simpelthen nødt til at prøve sorten ‘Northern Lights’, som jeg faldt over i en frøbutik. Den skulle levere blålilla porrer. De spinkle porreplanter bliver plantet i bunden af en rende, så der nemt kan hyppes lidt ekstra jord omkring dem, efterhånden som de vokser til. Jeg vil jo gerne ha’ porrer med lange skafter.Køkkenhave 16-5Desuden blev der sat stikløg af både almindelige løg og aflange bananløg, som jeg ikke har prøvet før. Der blev sået grønsager og blomster mellem hinanden til den store guldmedalje. Alt sammen i det planlagte bueforløb og næsten i tråd med planlægningen. Nu glæder jeg mig bare vildt, til det hele kommer op, og frodigheden vender tilbage i køkkenhaven.

Småplanter på tur i det fri

Papirpotte-2

Det sidste hold sommerblomster i vindueskarmen er begyndt at stikke fine rødder gennem papirpotterne, de er priklet i. De vil tydeligvis gerne snart plantes ud. Derfor er der sat gang i afhærdning af småplanterne, så de gradvist kan vende sig til lys- og vind under åben himmel.

Afhærdning-27

På bænken foran huset er der skyggefuldt og læ og takket være et udhæng heller ikke risiko for, at planterne bliver ramt af slagregn i bygevejret. Perfekt til afhærdnings formål.

Afhærdning-28

Efter et par timer på bænken kommer planterne ind i drivhuset på overnatning sammen med alle de andre planter, der står og venter på, at det bliver lidt mildere i vejret. De næste dage får de en lignende tur, hvis vejret ellers arter sig, og i løbet af en uges tid, er de klar til udplantning i haven.

Mere plads til chiliplanterne

Capsicum forspiring

Der er godt gang i chili- og snackpeberplanterne, der blev sået for en måneds tid siden. De er spiret meget uens, men de langsomste har nu hurtigt indhentet hinanden, og spiringsprocenten har været pæn. Der er dybest set mange flere planter, end der er plads til i drivhuset, når den tid kommer.

Capsicum forspiring-11

Men foreløbig er det i såbakkerne, der er pladsmangel. De små planter stjæler lys fra hinanden, og det går jo ikke. Så bliver de bare lange og ranglede. Altså ingen vej uden om en omplantning, så hver plante kan få sin egen, lidt større potte.

Capsicum forspiring-17

De små planter bliver plantet i spiremuld, der bliver opvandet med varmt vand, så rødderne ikke risikerer et kuldechok. De bliver plantet i plasticpotter, for selv om det ser pænere og mere autentisk ud med lerpotter, er vandhusholdningen altså lettere at styre i plasticpotterne. Jeg gemmer altid kulørte potter, der meget praktisk kan bruges til farvekodning af småplanterne, så der ikke behøver være en stiketiket til hver eneste plante.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén