Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Slyngplanter Page 1 of 4

Drivhusets hængende haver

Drivhusets konstruktion med tværgående stålstivere under glastaget er ikke alene god for stabiliteten. Den giver også alle muligheder for at etablere hængende haver rundt om i hjørnerne. Dels kan slyngplanter bruge stålstiverne som klatrestativ, dels kan de bruges til at hænge ampler op i. Det udnytter jeg selvfølgelig i stor stil 🙂

Bægerranke, Dipledenia sanderi

Bægerranke, Dipladenia sanderi, er en af de slyngplanter, der er med til at skabe frodig middelhavsstemning i drivhuset, også på en dag som i dag, hvor sommeren er meget dansk udenfor. Da jeg fik den tidligere på sommeren, voksende den på en lille pyramide, men den er den for længst stukket af fra. Du blomstrer den nederste del af planten næsten overdådigt, mens lange slyngende stængler med raketfart koloniserer stålstiverne under taget i en af de hængende haver.

I en anden af de hængende haver er det en vin, Vitis vinifera, der gør luftrummet grønt godt hjulpet på vej af planter i ampler. Den viltre væddeløber, Chlorophytum comosum, der almindeligvis betragtes som en stueplante, har det superfint med rollen som drivhusplante. Her kan den virkelig få lov at udfolde sig, og den producerer nye planter i rå mængder.

Jeg er hele tiden på udkig efter nye, fine og finurlige ophæng til mine hængende haver, for jeg synes, det gør rigtig meget for drivhusatmosfæren, at der er grønt og frodigt i flere etager. Det nyeste er det her enkle ophæng fra B-Green, jeg ikke kunne stå for.

Den eneste hage ved mine hængende haver er, at jeg ikke er høj nok til at passe planterne under drivhustaget. Men det er der heldigvis råd for. Jeg har nemlig den her pæne og meget anvendelige spand, der ikke alene er god til opbevaring af lidt af hvert, men også er så stærk, at den kan bruges som skammel til at sidde eller stå på, hvis man vejer mindre end 150 kg. Spanden, der fås i mange størrelser og farver, er japansk med varemærket Omnioutil, men den kan købes hos Zinkbakken lige her.

Indlægget er sponseret.

To slyngplanter kæmper om opmærksomheden

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, på portalen midt i haven har været havens absolutte blikfang i et par uger. Men ballet er snart forbi, for der er efterhånden ligeså blåt på græsset under portalen som oppe i luften. Men en anden af havens slyngplanter er klar til at snuppe rollen som primadonna. Se nu bare, hvad der foregår øverst i den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium, mellem portalen og drivhuset.

Bjergskovranke, clematis montana ‘Grandiflora’

Det er simpelthen bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der får kristtornens krone til at blomstre med de fineste, hvide klematis blomster. Slyngplanter kan altså en hel masse, når det handler om at få haverummet til at se ud af noget også i højden

Bjergskovranken er en af mine yndlingsplanter, og det er en årligt tilbagevendende haveglæde, når jeg pludselig en morgen opdager at nu, nu, NU sker miraklet igen: Kristtornen blomstrer med store, meget lidt kristtorn-agtige blomster.
Bjergskovranken blev for 8-10 år siden plantet ved foden af træet og har systematisk infiltreret kronen. Man lægger ikke mærke til den uden for blomstringstiden, og de to planter ser begge ud til at trives med parløbet. Lige nu er bjergskovranken en af havens absolutte stjerner.

Blomstrende blåregn på portal skaber haverum

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’

Midt i haven står der en portal af kraftige stolper og rio-net, der fungerer som rumdeler mellem den indre og den ydre del af haven. Portalen gik i mange år under navnet fodboldmålet, fordi den stod sådan lidt akavet der midt i det hele. Men nu kan man heldigvis sagtens se, at der var mening med galskaben, dengang jeg ønskede mig portalen. Den blev konstrueret solidt, for med til havedrømmen hørte, at der skulle slynge sig en overdådigt blomstrende blåregn, Wisteria sinensis, rundt i portalen.

Havedrømmen om blomstrende blåregn blev til virkelighed. Lige nu rammer vi et af årets højdepunkter i haven, for blåregnen står i fuldt flor. Jeg elsker simpelthen blåregn, og synes, den er allersmukkest i det nyudsprungne stadie, hvor de sart lilla blomster har scenen for sig selv, fordi det lige lykkedes dem at komme før de grønne blade.

Det er en nærmest berusende oplevelse at gå under portalen i den korte men intense blomstringsperiode, for blomsterne dufter som en tung men lækker parfume. Jeg sørger for at lægge ruten den vej, når jeg går omkring i haven i øjeblikket.

Jeg har i øvrigt endnu en blåregn i haven, men den er lidt af et problembarn. Det er en hvidblomstret sort, der blev plantet i hjørnet af terrassen for adskillige år siden. Det med de hvide blomster, står det stadig tilbage at få verificeret, for selv om den er blevet beskåret igen og igen efter alle kunstens regler, nægter den simpelthen at blomstre. Til gengæld vokser den fuldstændig uhæmmet og skal klippes konstant hele sommeren for ikke helt at tage magten på terrassen. Den har fået en advarsel…

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Målrettet hærværk mod passionsblomst på bøjle

Sidste sommer gik det rigtig godt med at få passionsblomst, Passiflora caerulea, til at slynge sig hele vejen på tværs af drivhuset oppe under taget. Så jeg har egentlig gået og ventet på, at der skulle vise sig forårstegn i den overvintrede plante. Men da jeg nu var så heldig at få en frisk passionsblomst på bøjle forærende, blev jeg enig med mig selv om at springe ventetiden over og gentage tricket fra sidste år. Det går i al sin enkelhed ud på at vikle passionsblomsten af den bøjle, gartneren møjsommeligt har gået og viklet den op om. Lad det blive mellem os 🙂 Det er lidt hærværksbetonet, men det må være et af de tilfælde, hvor målet helliger midlet.

Det er en øvelse, der kræver tålmodighed og forsigtighed, for det viser sig, at den frodige passionsblomst på bøjlen består af én lang ranke, der er viklet og viklet. Derfor gælder det selvfølgelig om ikke at knække ranken. Der ryger et par slyngtråde undervejs, men det gør knapt så meget.

Snorene med hulsten, der fungerer som første base af klatrestativet, der leder ranken fra krukken på gulvet og op under taget, hang der fra sidste år. Dermed var det bare at lede den utroligt lange ranke på rette vej.

Faktisk er ranken så imponerende lang efter udviklingen, at den nye passionsblomst allerede fra dag et når hele vejen på tværs af huset. Nu mangler den bare at vokse sig til lidt fylde, så det bliver lige så fint og frodigt som sidste sommer, som det ses her.

Passionsblomst, Passiflora caerulea

Det bedste af det hele er, at passionsblomsten allerede har mange, store knopper, så det varer ikke længe, før sommerstemningen indfinder sig i drivhuset.

Grøn julestemning og kogleri ved fordøren

Jeg er kommet bagud i forhold til at få gang i julestemningen i krukkergruppen ved fordøren. Til min undskyldning skal siges, at den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, på klatrestativet åbenbart ikke har forstået konceptet sommerblomst. Den blomstrer og blomstrer, så det har været svært at forvise den fra hæderspladsen ved fordøren, hvor den har spillet hovedrollen i mange måneder. Men nu må den altså vige. Julestemning skal der til. Rosenslyngeren er flyttet ind under drivhustaget sammen med de nøgne jomfruer i kræmmerhuset og skaber nu en lille smule sommerstemning der. Det er det rene kogleri…I mangel af juletræ og likvider på juleplantebudgettet har jeg selv lavet et af et klatrestativ til slyngplanter ligesom det, rosenslyngeren vokser på. En lyskæde og kogler ophængt i tynd tråd, skaber illusionen af juletræ til husbehov. Desuden har jeg viklet mig til endnu et par snydejuletræer efter samme princip, som jeg brugte til de små forleden – hvordan ses her – og jeg har fyldt det lille af mine to jernkræmmerhuse med mos, kristtorn, vedbend og fyrrekogler fra haven. (Kræmmerhuset kan købes her – og det gælder i øvrigt også bakkebordet).Dermed begynder det at hjælpe på julestemningen. Det er ikke det rene kogleri, men måske en lille smule. Jeg har lige konsulteret Google, der kan fortælle, at kogleri er noget hemmeligt og mystisk, noget der er fremtryllet ved lidt behændigt hekseri. Mere hyggeligt end uhyggeligt, synes jeg.Jeg kan godt lide tanken om, at julestemningen i haven bliver til ved hjælp af lidt grøn magi og stemning fra skovbunden, så sådan kom mit bud på årets juleindgangsparti til at tage sig ud. Med eller uden kogleri 🙂 Palmekålen i midten er gravet op i køkkenhaven, og selvbestaltet gran, kristtorn og vedbend er også blevet gravet op rundt om på matriklen og har fundet vej til små urtepotter.

Voksen vedbend med fine blomster

Nu er det jo ikke fordi, der mangler vedbend, Hedera helix, her på matriklen. Faktisk vokser klatreplanten både her og der og alle vegne. Den fungerer som bunddække i skovhaven, og den klatrer ivrigt til vejrs i de gamle træer med sine umådeligt effektive klatrerødder, der gør rankerne helt uadskillelige fra værtstræet.Vedbend er en sælsom plante. Nærmest lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde agtig. En ungdoms vedbend og en voksen vedbend arter sig helt forskelligt og ser meget forskellige ud. Planterne blomstrer først, når de er blevet voksne, og det betyder, at jeg aldrig får lov at glæde mig over blomsterne på de vilde ranker, der klatrer virkelig højt op i træerne, før de kugleformede blomsterstande folder sig ud.Derfor er jeg meget glad for en ny slags vedbend, der er kommet. Hedera helix Nordic ‘Great Choiz’ hedder sorten, der er en stiklingeformeret voksenform af arten. Det betyder, at den er en voksen vedbend, selv om den ikke er højere end almindelig busk og altså, at man kan glæde sig over de fine, gulgrønne blomster og efterfølgende bær uden at klatre i træer. Det er Nygaards Planteskole, der har introduceret den nye sort, der i øvrigt har to nære slægtninge med samme egenskaber. Hedera helix Nordic ‘Compact Choiz’, der er perfekt til vinterkrukker og Hedera helix Nordic ‘Golden Choiz’, der får de fineste lysende gule bær.Apropos vedbend med anderledes egenskaber, så har jeg også haft den sjove opretvoksende sort Hedera helix ‘Erecta’ i en krukke i et par år. Det er en virkelig skulpturel plante med stive, oprette skud tæt besat med blade, der nærmest sidder i række og geled. Vedbend er jo en stedsegrøn og vinterhårdfør plante, så den er super god, grøn og frodig til vinerkrukkerne.

Gassen er gået af ballonvin men frøene er fine

Den sjove ballonvin med det herlige botaniske navn Cardiospermum halicacabum har pyntet i hyggehjørnet på terrassen hele sommeren, og de nærmest uregerlige ranker er nået vidt omkring. Men nu er gassen bogstavligt talt gået af ballonen. De limegrønne balloner er blevet brune, bladene er visnet, og som om det ikke var nok, væltede krukken med stativ og det hele i blæsevejret forleden og gik i stykker.Der var med andre ord behov for en oprydning. Da var det, jeg opdagede, at de brune balloner rasler lovende, og sandelig om ikke hver enkelt ballon gemmer på tre fine frø. Jeg såede min ballonvin i foråret og plantede siden de små planter ud i en krukke. Ballonvin er en et-årig plante, men nu har jeg da frø, så jeg kan få den igen næste år.Og hvilke frø! de er simpelthen noget af det fineste, jeg længe har set. Underligt nok lagde jeg slet ikke mærke til det i foråret, da jeg såede de indkøbte frø, men hvert enkelt lille frø er en matsort kugle dekoreret med et hvidt hjerte. De ligner noget fra et smykkeværksted, synes jeg. Det er utroligt, hvad naturen kan finde på. Men når jeg nu tænker efter, så betyder ‘cardio’ jo hjerte på latin, og ‘spermum’ betyder frø. Jeg er tydeligvis ikke den første, der har gjort den opdagelse. Hjertefrø – det er da sødt.

Blomstrende passionsblomst og miniature vindrueklaser

Stille og roligt er projekt junglestemning i drivhuset bogstavelig talt ved at bære frugt. I hvert fald har passionsblomst, Passiflora caerulea, med lidt hjælp fået viklet sine vildtvoksende ranker godt og grundigt rundt om metalstiverne under drivhustaget i hele husets bredde.Og efter lang tids venten er passionsblomst rankerne nu også begyndt at blomstre med de sælsomme blomster, der siges at fortælle Kristi lidelseshistorie. Blomsterne holder kun kort, men der kommer nye hver dag. Nu bliver det spændende, om de også finder på at sætte frugter. Det kan lade sig gøre, ved jeg.Frodigheden griber i det hele taget om sig i hyggedrivhuset. Også i den anden ende af huset er der – mere uventet – begyndt at brede sig grønne ranker under taget.Jeg burde selvfølgelig ikke undre mig, når nu det er en vin, Vitis vinifera ‘Marechal Foch’, der for fuld fart sender sine ranker til vejrs. Men sagen er den, at planten så helt anderledes ud, da jeg købte den sidste år. Busket og kompakt med bittesmå vindrueklaser. Klaserne er også i år små og meget dekorative, men selve planten arter sig mere, som en vinplanter normalt gør, så jeg klipper og beskærer, så det er en lyst for at bevare kontrollen. Jeg må vist lige have regnet på en bedre placering end på plantebordet til næste år. Det kunne være ganske fint med en mere permanent voksested til vinen, hvis den skal have lov at brede sig under drivhustaget. Og det skal den da 🙂

 

Sommerblomster med slyngtråde vil virkelig til vejrs

Jeg kan godt lide, at der er nogle af planterne i mine krukkegrupper, der har lidt højde. Her kommer sommerblomster med slyngtråde, der kan klatre til vejrs i et passende klatrestativ ind i billedet. I år er der for eksempel plantet rosenslynge, Rhodochiton atrosanguineus, i krukkegruppen ved fordøren.Jeg synes, rosenslynge er en både smuk og fascinerende plante, og så er den dejligt effektiv, når det gælder om at slynge sig op i et klatrestativ. De sære rødviolette blomster starter som bittesmå og udvikler sig efterhånden til fuld størrelse. Det ser så fint ud, når blomster i aftagende størrelse mod skudspidserne hænger fra rankerne.I det grønne zen-hjørne på terrassen har jeg prøvet en ny sommerblomst med slyngtråde i år. Ballonvin, Cardiospermum halicacabum, hedder slyngplanten, der blev forspiret i drivhuset, udplantet og nu virkelig vil frem og op. Den har ikke noget med en vin at gøre, men bladene og vækstformen giver associationen.Ballonvin har bittesmå, uanselige hvide blomster, som insekterne er glade for, men plantens virkelige attraktion er de sjove, oppustede frøkapsler, der vitterligt ligner små lysegrønne balloner. Dem bliver der flere og flere af.Inde i hyggedrivhuset har jeg plantet en passionsblomst, Passiflora caerulea, til at sørge for frodighed i højden. Den fik indledningsvist nogle snore med hulsten som vægte at klatre til vejrs i. Men det gik bare over stok og sten med at nå metalstiverne under taget, og nu har den faktisk slynget sig hele vejen på tværs af drivhuset og må vist ledes tilbage til udgangspunktet igen. Dermed har den gjort sit arbejde for så vidt det at skabe den frodige atmosfære i drivhuset, som jeg drømte om, men jeg havde egentlig forventet, at rankerne også ville være fyldt med duftende passionsblomster. Den oplevelse har jeg endnu til gode, men forhåbentlig kommer den. Sommeren er jo lang endnu 🙂

Page 1 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén