Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Skovhave Page 1 of 3

Skyggeterrasse – nu med hængekøje og krukkeplanter

Mexicansk hængekøje

Jeg er med på, at behovet for en skyggeterrasse ikke ligefrem har været påtrængende i dag. Omvendt husker jeg også sidste sommer, hvor selvsamme behov nærmest var latent. Og da dagen i dag så ovenikøbet blev dagen, hvor den hængekøje, jeg til min store overraskelse fik i fødselsdagsgave, skulle testes, var det en god anledning til at få gjort skyggeterrassen gjort klar til sæsonen. Jeg var ydermere så heldig at have besøg af niecen, der hjalp godt til – ikke kun med at afprøve hængekøjen.

Oprindeligt var vores skyggeterrasse omgivet af unge egetræer, som en eller anden før vores tid havde plantet i en cirkel. Den bare kaldte på at blive udnyttet som haverum der midt i den uberørte del af haven. Siden er egentræerne vokset betydeligt, så for at markere haverummets cirkelform, har vi lavet en palisade af krukker med skyggetålende planter og træstammestykker. “Belægningen” består fortsat af græs – eller skal vi sige mos – der bliver slået en sjælden gang, når der er behov.

Kongebegonie, Begonia rex

Blandt de krukkeplanter, der kan noget under skyggefulde forhold, er kongebegonie, Begonia rex. Normalt betragtes de som stueplanter, men i sommermånederne er de også supergode krukkeplanter, der ikke stiller de store krav. Og så har de jo de der helt fantastiske farvetegninger og bladformer, der virkelig skaber blikfang på en skyggeterrasse som min.

Sølvnyresnerle, Dichondra argentea

Jeg har også sørget for grønne gardiner til min skyggeterrasse. Her er det til venstre den sølvgrå sølvnyresnerle, Dichondra argentea ‘Silver Falls’ og til højre pengbladet fredløs, Lysimachia nummularia. Der er ikke så meget gardiner over dem endnu, men det kommer der forhåbentlig.

Således er årets udgave af vores skyggeterrasse indrettet, og jeg glæder mig allerede til at prøvekøre hængekøjen på en lang, doven sommereftermiddag. Den tegner lovende 🙂

Rhododendron blomstrer i skovbunden

Rhododendron forbindes almindeligvis med et surbundsbed inde i haven. Men her på matriklen er der plantet Rhododendron flere steder i skovbunden mellem brombærranker, og hvad vi ellers har af vilde vækster. Ideen stammerc fra en havetur til England for år tilbage, hvor der mange steder var plantet Rhododendron i de store parkers woodland garden. Den ide snuppede jeg lige med hjem, for der er jo den fordel ved Rhododendron, at de er stedsegrønne og dermed giver liv i den vilde del af haven året rundt.For at det ikke skal blive for vildt, er der primært plantet Rhododendron ‘Cunninghams White’. Jeg synes, de rent hvide blomster er så smukke, og så er det lidt sjovt, at knopperne faktisk er lyserøde. Hvor den farve bliver af, er lidt af et mysterium. ‘Cunnighams White’ er samtidig en god, stærk og stabil sort, der finder sig fint i at blive plantet direkte i skovbundens sandede jord uden særbehandling i øvrigt.

En af de vilde planter, som jeg er ret vild med i skovhaven, er bregnen almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der netop nu er ved at rulle bladene ud på sin helt egen, ret charmerende facon. Den dukker op af sig selv både her og der og får som regel lov at blive stående, for den passer fint til det meste.I øjeblikket er skovbunden desuden helt dækket af liljekonval, Convallaria majalis, der er på nippet til at blomstre. Den kan det der med at være bunddækkeplante i hvert fald i forsommeren, og det er simpelthen så fint – og velduftende – når blomsterne folder sig ud. Det går jeg lige og glæder mig til, mens jeg nyder Rhododendron blomsterne.

 

Krukkegrupper med inspiration fra skoven

Der er ikke så meget at gøre, når havens jord er stivfrossen, men flytte rundt på krukkerne i havens krukkegrupper, det kan man da heldigvis. Så det har jeg lige hygget mig lidt med. Væk med julerierne og de efterårsplanter der ikke kunne mere og ind med grønne og brune nuancer, der låner lidt af stemningen fra skoven på denne årstid. Der er udelukkende tale om rokade, for vejret er ikke lige til ny- og omplantning.Jeg gik mig en lille rundtur i den nærliggende skov for at snuppe lidt pudemos som dekorativ og lunende fodpose til det lille sølvtræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har klaret adskillige vintre under åben himmel. Det var hundekoldt at gå ned ad vejen, men da jeg kom ind i skoven var det pludselig, som om der var lunt og godt. Vintersolen stod lavt og fik de grønne og  brune nuancer i skovbunden til at stråle og skabe illusionen af helt andre temperaturer, end dem der bed i næsen. Sikke en stemning og sikke en fred 🙂Sølvtræet står sammen med andre småsarte krukkeplanter tæt ved fordøren og udgør velkomstkomiteen under det brede udhæng.Det er utroligt, så meget det hjælper planterne at komme ind under et udhæng og at stå tæt på muren, der giver læ og formentlig også udstråler lidt varme. Sådan så der ud i går morges efter nattens frost og sne. Der er tydeligvis forskel på, om man som krukkeplante er så heldig at høre til krukkegruppens inderkerne eller man må klare sig på bedste vis længere fra huset.

Vedbend skaber vintergrøn eventyrskov

En havevandring i den vilde, uberørte del af haven er en ganske særlig oplevelse på denne årstid. Der er tyst og stille mellem de langbenede gamle fyrretræer, skovbunden er blød som et tæppe at træde i, og følelsen af ro og balance bemægtiger sig hurtigt sindet. Altså lige indtil en stor, pelset hare vælger at tage flugten under stor ståhej. Den gav mig simpelthen et chok 🙂Takket være vildtvoksende vedbend, Hedera helix, er fyrreskoven forvandlet til en eventyrskov. Der er vedbend alle vegne. Rankerne danner det bløde, grønne tæppe i skovbunden, og de klatrer til vejrs ad de nøgne fyrrestammer, så der bliver hyggeligt og grønt mellem træerne. Ja, det er lige før, der føles lunt, fordi der også er læ. Jeg behøver vist ikke at nævne, at jeg er ret vild med min vedbend skov.Der er så fascinerende at se hvordan rankerne, når de finder et passende klatrestativ, danner deres egne solide stammer, der takket være klatretrådene, kan hæfte sig så godt fast, at de næsten vokser sammen med træet og formår at bære rankerne helt til tops. Helt op i lyset, hvor de forvandler sig, får anderledes blade og vækst, så de nærmest danner trækroner oppe i trækronerne, hvor de også begynder at blomstre. Det er da lidt magisk.Som om, der ikke var nok vedbend på matriklen i forvejen, har der også sneget sig en ind i vinterkrukkegruppen i indkørslen. Jeg kunne ikke lige stå for den sjove, oprette sort, Hedera helix ‘Erecta’, der nærmest ser ud som om, den har fået elektrisk stød. Sorten skulle være fuldt hårdfør og dermed en fin genbrugsplante, så den skal da plantes ud i haven til foråret.

Juletræsjagt med gevinst i skovhaven

Nu da julemåneden er en realitet, skal der selvfølgelig julehygges lidt ekstra i haven og især de steder, hvor vi går forbi flere gange dagligt. Det kræver selvsagt juletræer til krukkerne, så nu har jeg været på juletræsjagt i skovhaven, hvor der dukker frøplanter af både det ene og det andet op, som der nu engang gør i naturen. Det gælder i særdeleshed kristtorn, Ilex aquifolium, som vokser virkelig vildt her på matriklen, og det gælder skonvfyr, Pinus sylvestris og sandelig også nordmannsgran, Abies nordmanniana. Ikke så ringe endda 🙂Det er ikke noget problem at grave frøplanterne op af sandjorden. Hele den lange pælerod følger villigt med efter et par spadestik og et insisterende ryk i stammen. Pæleroden kan se en anelse uoverskuelig ud, når man ser på sin krukkesamling, men der er ingen grund til panik. Der sker ikke noget ved at beskære roden, så planten passer i krukken.Hermed er der erklæret grøn jul med skovstemning på fortrappen med blandt andet mos, bregner og alt godt fra skovhaven.De småbitte træer kalder på lidt moderlig omsorg, synes jeg. De er ikke ensartede og perfekte, som dem man kan købe sig til, men de er svære ikke at holde af 🙂

Nu da naturtemaet er slået an, synes jeg ikke rigtig, glimmer og glaskugler passer sig, så for at der alligevel skal være lidt pynt på det hjemmedyrkede juletræ, har jeg hængt træperler i passende farver på grenene som julekugler. Eftersom de små selvsåede træer i flere størrelser er blevet gravet op og pottet, får de chancen for at blive plantet ud i haven eller skovhaven til foråret på lidt mere hensigtsmæssige steder, end de selv havde valgt.

Rhododendron i skoven

For nogle år siden var jeg en tur i England i Rhododendronsæsonen og oplevede, hvordan et hvert engelsk herresæde med respekt for sig selv har en woodland garden – en skovhave – hvor Rhododendron indgår som et helt naturligt element. Ikke på sædvanlig vis i tjekkede surbundsbede med passende naboplanter men simpelthen plantet mellem skovhavens træer og buske, så det ligner naturlig beplantning. Det blev jeg ret inspireret af, ikke fordi, der er meget herresæde over matriklen her, men fordi haven ud mod vejen ligger som naturgrund som et lille, vildt stykke skov. Det lukker jo ikke meget af om vinteren, så derfor opstod ideen om at plante Rhododendron, der jo er stedsegrønne, mellem de mere eller mindre selvbestaltede vækster i skovbunden.Valget faldt fortrinsvist på den hvidblomstrede Rhododendron ‘Cunningham’s White’, der ikke crasher alt for meget med skovhavens naturlige udtryk. Og det begynder at virke. Det er vel en tre-fire år siden buskene blev plantet, og de er vokset pænt til. Nu blomstrer de nok så fint og lyser dejligt op mellem træerne.En enkelt undtagelse fra princippet om hvide blomster er denne efterhånden temmelig store busk med ukendt sortsnavn. Den flyttede vi for nogle år siden fra mine forældres have, hvor den var alt for voldsom. Som det fremgår, tog den flytningen pænt og er faktisk blevet rigtig glad for sit nye job som skovplante.

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Erantis som bunddække

Jeg er helt vildt glad for mine fine små klynger af erantis og vintergæk, der lyser op hist og pist i haven netop nu. Men jeg må erkende, at de blegner lidt, når man sammenligner dem med genboens overflod. Der er skovbunden simpelthen dækket af et smukt, gult tæppe af tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis.Det ser nærmest ud som om, der bevidst er plantet erantis som bunddække, men de små fine blomsterfrøkener i grønne strutskørter har utvivlsomt klaret opgaven selv. År efter år har de kastet frø i skovbunden og er blevet til flere og flere. Et dejligt syn, som jeg heldigvis bare skal over vejen for at nyde. En daglig fornøjelse i øjeblikket.Det gule bunddække er nu ikke kun gult, som man lige kan tro ved første øjekast. Genboen fører også alvorligt på vintergæk, Galanthus nivalis. Store, smukke klynger af hvide vintergækker er vævet ind i det gule tæppe og giver farvespil og variation. Også vintergækkerne må have sået sig selv og ad den vej spredt sig gennem årtier. Det ser bare så dejligt ud, at man slet ikke kan undgå at blive glad i låget af synet 🙂

 

Sære strukturer i haven

stensaetning-1Nu da bladene er faldet af træerne, og sommerens frodige vildskab har trukket sig lidt tilbage, træder havens spøjse, spændende og mystiske strukturer frem og kalder på tankespind og fantasigalop under en stille havevandring. Det gælder både de helt naturlige og de menneskeskabte strukturer. I den sidste kategori er dette mystiske bygningsværk af sten bag køkkenhaven ved indgangen til den vilde del af haven. En slags kar med en piedestal i midten. Ingen ved for alvor, hvad det har været tænkt som, men der har været mange fantasifulde gæt, og flere er selvfølgelig velkomne. Rygterne vil vide, at der engang for længe siden har boet en særling på egnen – måske ligefrem her på grunden – der elskede at skabe de stenkonstruktioner, der stadig findes  i skovene her omkring. En dejlig mystisk historie…skovhaven-18Eventyrstemningen fortsætter i skovhaven, som man kan kigge ud i inde fra det bagerste hjørne af stuen. Der blev ryddet grundigt op i et tæt kraft af kristtjørn, da vi rykkede ind i haven for at skabe lys i stuen, men forsøg på at etablere spændende skovbundsvækster er kikset. Der er simpelthen for mørkt og for tørt under kronerne af de gigantiske ædelcypresser, der sammen med fyr dominerer den lille skovhave helt med deres markante, buede stammer med store klumpfødder. Det eneste, der vil gro i skovbunden er vedbend, Hedera helix, der omsider er ved at skabe et grønt tæppe i skovbunden.wisteria-sinensis-36Blandt naturens små mirakler er det også nemt at få øje på blåregn, Wisteria sinensis, nu, da de lysende gule efterårsblade er dalet til jorden. Det er vildt fascinerende, som stænglerne kan tage kvælertag på hinanden og deres klatrestativ, så der nærmest opstår fletninger. Det er ikke svært at tro på, at blåregn kan kvase et nedløbsrør, når man mærker efter, hvor stålsat snoningen er.hegn-36Hegnet langs kanten af afgrunden er konstrueret af egegrene fra skovhaven, der er bundet sammen med ståltråd a la de kastanjehegn, man kan købe sig til. Nu, da stauderne er blevet gennemsigtige, er det næsten som om det svæver langs kanten og passer på, at ingen eller intet falder ned, og når eftermiddagssolen står lavt, tegner det fantastiske skyggebilleder på græsset.

Skyer af blomster

Prunus avium-30Himlen over haven er blå. Men den er ikke skyfri. Lette, hvide blomsterskyer fylder luftrummet.Prunus avium-33Det er skovhavens umådelig mange fuglekirsebær, der er i gang med at fyre den årlige charmeoffensiv af. Blomsterfloret er slet ikke til at stå for, så selv om de ranglede, gamle træer får en del knubbede ord med på vejen resten af året, er alt dem tilgivet lige nu. Det er deres store evne til at så sig selv alle vegne og blive til temmelig besværligt ukrudt, der ikke er voldsomt populær.Prunus avium-37Men lige i dag er alt besværet glemt. De tusindvis at smukke, snehvide blomster skal bare nydes.

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén