Haveglæder, tips og tricks

Tag: Skovbund

Kratlusker blandt erantis og vintergækker

Jeg har lige på det skumleste kratlusket rundt blandt erantis og vintergækker, mens mine søde genboer ikke var hjemme. Skoven på den anden side af vejen er simpelthen et fantastisk syn lige nu, hvor tusindvis af erantis og vintergækker dækker skovbunden. Jeg bliver glad og forårsstemt helt ned i tæerne ved synet af de mange, mange blomster og går gerne en lille blomstertur, hvis der er noget der driller. Så har jeg pludselig overtaget igen 🙂

Vintergæk, Galanthus nivalis

Der er vintergækker, Galanthus nivalis, nok til en industriel produktion af gækkebreve, men de får heldigvis lov at stå nogenlunde uberørt i tætte klynger. Der må være virkelig gode vintergæk-vækstbetingelser i skovbunden, for de har tydeligvis selv fundet ud af at brede sig med stor effektivitet.

Erantis, Eranthis hyemalis

Det samme gælder bestanden af erantis, Eranthis hyemalis, der har bredt sig helt ud i rabatten. Lidt sjovt, for jeg har i flere år kæmpet med at få de små gule frøkner etableret i min egen have. Nu er det heldigvis lykkedes, så jeg håber, jeg også får sådan et fint tæppe med årene. For mig er erantis og vintergækker de vigtigste forårsbebudere, der virkelig kan give kriblen i fingrene efter at komme ud og i gang. Jeg ved godt, at det stadig kan blive isvinter, men de små blomster viser, at det går den rigtige vej.

Erantis som bunddække

Jeg er helt vildt glad for mine fine små klynger af erantis og vintergæk, der lyser op hist og pist i haven netop nu. Men jeg må erkende, at de blegner lidt, når man sammenligner dem med genboens overflod. Der er skovbunden simpelthen dækket af et smukt, gult tæppe af tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis.Det ser nærmest ud som om, der bevidst er plantet erantis som bunddække, men de små fine blomsterfrøkener i grønne strutskørter har utvivlsomt klaret opgaven selv. År efter år har de kastet frø i skovbunden og er blevet til flere og flere. Et dejligt syn, som jeg heldigvis bare skal over vejen for at nyde. En daglig fornøjelse i øjeblikket.Det gule bunddække er nu ikke kun gult, som man lige kan tro ved første øjekast. Genboen fører også alvorligt på vintergæk, Galanthus nivalis. Store, smukke klynger af hvide vintergækker er vævet ind i det gule tæppe og giver farvespil og variation. Også vintergækkerne må have sået sig selv og ad den vej spredt sig gennem årtier. Det ser bare så dejligt ud, at man slet ikke kan undgå at blive glad i låget af synet 🙂

 

Sære strukturer i haven

stensaetning-1Nu da bladene er faldet af træerne, og sommerens frodige vildskab har trukket sig lidt tilbage, træder havens spøjse, spændende og mystiske strukturer frem og kalder på tankespind og fantasigalop under en stille havevandring. Det gælder både de helt naturlige og de menneskeskabte strukturer. I den sidste kategori er dette mystiske bygningsværk af sten bag køkkenhaven ved indgangen til den vilde del af haven. En slags kar med en piedestal i midten. Ingen ved for alvor, hvad det har været tænkt som, men der har været mange fantasifulde gæt, og flere er selvfølgelig velkomne. Rygterne vil vide, at der engang for længe siden har boet en særling på egnen – måske ligefrem her på grunden – der elskede at skabe de stenkonstruktioner, der stadig findes  i skovene her omkring. En dejlig mystisk historie…skovhaven-18Eventyrstemningen fortsætter i skovhaven, som man kan kigge ud i inde fra det bagerste hjørne af stuen. Der blev ryddet grundigt op i et tæt kraft af kristtjørn, da vi rykkede ind i haven for at skabe lys i stuen, men forsøg på at etablere spændende skovbundsvækster er kikset. Der er simpelthen for mørkt og for tørt under kronerne af de gigantiske ædelcypresser, der sammen med fyr dominerer den lille skovhave helt med deres markante, buede stammer med store klumpfødder. Det eneste, der vil gro i skovbunden er vedbend, Hedera helix, der omsider er ved at skabe et grønt tæppe i skovbunden.wisteria-sinensis-36Blandt naturens små mirakler er det også nemt at få øje på blåregn, Wisteria sinensis, nu, da de lysende gule efterårsblade er dalet til jorden. Det er vildt fascinerende, som stænglerne kan tage kvælertag på hinanden og deres klatrestativ, så der nærmest opstår fletninger. Det er ikke svært at tro på, at blåregn kan kvase et nedløbsrør, når man mærker efter, hvor stålsat snoningen er.hegn-36Hegnet langs kanten af afgrunden er konstrueret af egegrene fra skovhaven, der er bundet sammen med ståltråd a la de kastanjehegn, man kan købe sig til. Nu, da stauderne er blevet gennemsigtige, er det næsten som om det svæver langs kanten og passer på, at ingen eller intet falder ned, og når eftermiddagssolen står lavt, tegner det fantastiske skyggebilleder på græsset.

Hosta med sidegevinst

Hosta-58Den række af forskellige Hosta sorter, der blev plantet langs kanten af det nyindvundne skovbed i foråret, har haft en god sommer. Allerede i år har de dannet en frodig og rolig kant mod skovstien, der som tænkt har markeret, at der er tale om et skovbed og ikke bare skov.Hosta-55Her i haven, som vel i de fleste haver, faldt valget på Hosta, fordi de buenervede blade er så smukke, og samtidig fordi planterne trives i mere skygge end de fleste. Samtidig bidrager de ganske fint til skovstemningen og giver et fint modspil til de fluffy, vilde bregner i skovbedet. Men nu står de sandelig også og lyser op mellem træerne med sart lyslilla blomster i fine aks.Hosta-56Der er delte meninger om Hosta blomster.  Nogen vil bare ikke ha’ dem og klipper dem simpelthen af. Det, synes jeg, nu ikke er helt rimeligt. Et ekstra flor at glæde sig over her i sensommeren, hvor skovbedet ellers er grønt i grønt, er da ikke så ringe endda. En dejlig sidegevinst.

Hundredevis af liljekonvaller

Convallaria majalis-23

Havens nye skovbed er jo nyt, så det er begrænset, hvad der er plantet i det. Det er bare ikke nemt at se lige nu, da liljekonval, Convallaria majalis, i hundredevis dækker skovbunden. De dukker op som raketter i løbet af april-maj og ruller deres kræmmerhuslignende skud ud til et tæt bunddække.

Convallaria majalis-27

Liljekonval breder sig så effektivt, at nogen nok vil kalde den ukrudt. Det synes jeg nu ikke er rimeligt og slet ikke lige nu, hvor de smukke, hvide blomsterklokker dingler og dufter skønt i skovbunden.

Polygonatum multiflorum-1

I det hvide bed, er liljekonvallens nære slægtning, stor konval, Polygonatum multiflorum, ved at springe ud. Det er mange år siden, den blev købt og plantet i mit første forsøgs-skovbed, hvor der var alt for mørkt og tørt. Men den hutlede sig igennem, indtil den fik medlidenhed og blev flyttet sidste år. Den ser ud til at synes noget bedre om de nye omgivelser, så det var en god beslutning 🙂 Forhåbentlig får den lidt fylde i løbet af de næste år, for stor konval kan blive en utrolig smuk og elegant tilføjelse til det hvide bed i forsommeren.

Pop up staudeshop

PS: Her er åben have lørdag og søndag 10-17 på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. Jeg glæder mig 🙂

AB Assistances pop up staude shop er lige ved at være poppet up og klar til at åbne kl. 10 lørdag formiddag.

 

Nyt skovbed tager form

Hosta-200

Det er blevet plantetid for alvor og dermed tid til at gøre noget ved det nye skovbed, der kom til ved en dejlig tilfældighed for et par måneder siden. Der er blevet plantet nogle Rhododendron ‘Cunninghams White’ til at give lidt stedsegrønt rygstød i bedet, og nu gælder det så forkanten mod skovstien, hvor der er blevet plantet en stribe livskraftige Hosta i den skyggefulde skovbundsjord.

Hosta001

Jeg ser sådan en frodig Hosta kant som den her i den hollandske besøgshave Boomkamp Gardens for mig. Det lykkes forhåbentlig. Planterne er i hvert fald flotte og i fuldt vigør.

Convallaria majalis-9

Det gælder om at træde varsomt, når man færdes inde i skovbedet, for der er hundredevis af raketter på vej op. Det er dejlige liljekonvaller, Convallaria majalis, der helt dækker skovbunden, hvis de får lov.

Lonicera periclymenum-9

Mens jeg venter på, at de nyplantede Clematis skal blive til Clematis gardiner, må jeg konstatere, at vild kaprifolie, Lonicera periclymenum, allerede har fundet fidusen og hænger nok så dekorativt fra egetræets grene med udsprungne forårsskud.

Skovhaven blomstrer

Fritillaria meleagris-37

Der, hvor haven og naturen mødes her på matriklen, har skovbedene til huse. Grænseflader, hvor der nok er plantet forskelligt til at supplere det, der kommer af sig selv, men hvor plejeniveauet er forholdsvist lavt. Netop nu er skovbedene de skønneste pletter i haven, når de halvvilde blomster dukker frem, mens der endnu er lys under trækronerne før løvspring. Der er lagt masser af løg af vibeæg, Fritillaria meleagris, der passer godt til den naturnære beplantning med de diskrete men ualmindeligt skønne, ternede blomster.

Primula veris-37

Hulkravet kodriver, Primula veris, er for mig en “rigtig” Primula. Nok er den plantet her i haven, men den findes også vildtvoksende i de danske skove. Sød og forårsagtig med de små, nikkende, solskinsgule blomster. Dejligt blikfang i skovbedet, hvor den er godt i gang med at brede sig, helt efter planen 🙂

Vinca minor-37

Overalt i skovhaven kryber liden singrøn, Vinca minor, rundt af sig selv og danner et super bunddække med sine blanke, mørkegrønne blade. Lige nu er bunddækket ekstra fint, for det er fyldt med himmelblå blomster.

Anemone nemorosa-37

Det er svært ikke at blive lige en tand ekstra glad, når man opdager, at skovhaven har fået sin egen koloni af hvid anemone, Anemone nemorosa, der hører enhver rigtig skov til. Der er så mange, at de må have været der før, men det er først nu, jeg opdager dem i et hjørne af det lille, uberørte skovstykke. Det løftede sig pludselig et par niveauer på skovskalaen.

Nyt skovbed på vej

Februar1516-32

I weekendens løb opstod et helt nyt haveprojekt, som jeg slet ikke havde set komme. Man kan være heldig 🙂 Det begyndte med en motorsav. Gemalen væltede en gruppe alt for tynde alt for høje fyrretræer, der truede med at vælte af sig selv. Og hovsa. Pludselig var der lys og luft i skovbunden under træerne. En vildsom birk og en ekspanderende eg blev soigneret lidt, mens mulighederne meldte sig og begyndte at danne kø.

Convallaria majalis-1

Om et par måneder plejer der at se sådan ud på arealet, men nu er “bedet” blevet dybere, og lysindfaldet større.

Dryopteris filix mas-1

Bregner og liljekonvaller, Convallaria majalis, plejer at dække skovbunden helt. Men jeg begynder at se billeder fra engelske woodland gardens inde i mit hoved. Flere forskellige bregner, storbladede hosta’er, storkenæb, fingerbøl, kranslilje… Uha der bliver noget at regne på og drømme om, for det skal jo heller ikke gå ud over bregnerne og liljekonvallerne, der gør det så fint som naturligt bunddække..

Februar1516-31

Første punkt på dagsordenen bliver dog at holde brombærkrattet i ave. Lige nu er de heldigvis ret nemme at hive op af sandjorden, så de skal få kamp til stregen, så de ikke tager modet fra alt det sjove.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén