Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Skoleagurk Page 1 of 2

Vandingscomputeren babysitter drivhusplanterne i varmen

Jeg kom lidt sent i gang i drivhuset i år, fordi det var så koldt i maj. Men nu skal jeg da lige love for, at der er kommet gang i driverierne. Det er ikke blevet til de helt store eksperimenter i denne omgang – selv drivhusbelægningen er den samme som sidste år – for der er gang i så mange andre skøre projekter rundt om i haven, der kræver opmærksomhed. Samtidig har jeg virkelig forsøgt at beherske mig for ikke at plante alt for meget, så det ender i uigennemtrængelig jungle og eldorado for gråskimmel. Så alt er rimelig standard: Agurker, tomater, auberginer og snackpeber og så selvfølgelig masser af basilikum. Alt sammen noget vandingscomputeren sørger for at babysitte, så jeg bare skal huske at nippe sideskud og sno planterne op i tomatspiralerne.

Skoleagurk

Det blev så i dag jeg kunne høste den første af forhåbentlig mange skoleagurker på den enlige agurkplante i hjørnet. Mums 🙂

Der er allerede lagt an til mange agurker med de sødeste små mikroagurker under de fine gule blomster. Senere på sæsonen, når der skal holdes lidt justits med agurkproduktionen, så den ikke tager overhånd, bruger jeg faktisk blomster med babyagurker som salatpynt. Hele molevitten kan spises, så det er en slags anderledes spiselige blomster.

Cherytomater

Der er plantet tre forskellige slags cherrytomater i drivhuset. ‘Gardeners Delight’, ‘Favorita’ og en gul sort, som jeg ikke kan huske navnet på lige nu, men som jeg også havde sidste år med bragende succes.

Også tomaterne blomstrer lystigt. Faktisk så meget, at jeg er begyndt at justere lidt i klaserne, så der ikke opstår overload og dermed vildt mange men alt for små tomater. Jeg klipper simpelthen klaserne i spidsen, når det går for voldsomt for sig med at blomstre.

Gardena vandingscomputer

Til slut et lille reklameindslag, for jeg er simpelthen nødt til at rose vandingscomputeren, der sammen med en siveslange sørger for, at planterne får det vand, de har brug for, uden at jeg skal fare frem og tilbage med en vandslange. Det er virkelig megasmart ikke mindst her i varmen. I øjeblikket vander den halvanden time hver anden nat, men såvel frekvens som vandingstid kan justeres efter behov. Det er flere år siden, jeg købte vandingscomputeren lige her, og selv om jeg var skeptisk overfor teknikken til at begynde med, vil jeg meget nødig undvære den i dag. Også fordi den vander på den gode måde via siveslangen, der doserer vandet der, hvor planterne har brug for det, nemlig til rødderne. Det sikrer samtidig, at luftfugtigheden i drivhuset ikke bliver alt for høj og det mindsker jo risikoen for gråskimmel og andre ubehageligheder.

Hjerteformede skoleagurker med kæmpekræfter

Der er fuld fart på agurkproduktionen i drivhuset, hvor den enlige plante sagtens kan holde husstanden forsynet med skoleagurker. Planten har for længst nået taget, så nu fortsætter den hen under glasset, hvor agurkerne hænger som julepynt fra en grangren.I anledningen af den kommende weekend tænkte jeg, at der godt kunne gøres lidt ekstra ud af agurkserveringen for at få lidt flere til at glide ned. Så i forgårs fandt jeg de agurkforme, jeg fik fra Home & Garden planteskolerne sidste år, frem igen. Formene kan bruges til at lave stjerne- og hjerteformede skoleagurker med. Princippet er enkelt. En agurk under udvikling puttes ind i formen, der spændes sammen med en masse strips.Det ser umiddelbart voldsomt ud med alle de strips, men det er absolut nødvendigt. Samtidig gælder det om at få stoppet projektet i tide. Den smuttede i denne omgang for de stjerneformede agurkers vedkommende. Den voksende agurk har simpelthen sprængt fire strips i stykker for at få plads til sin vækst. Sikke en lektion i naturens umådelige kræfter.Så gik det bedre med den anden form, der blev åbnet i tide. Dermed er der hjerteformede agurkskiver til fredagsmenuen. Det er da lidt hyggeligt 🙂

Høsten er i gang men der skal holdes justits i drivhuset

Endelig oprandt den dejlige dag, hvor de første skoleagurker kunne høstes i drivhuset. De smager bedre end nogen andre agurker, og endnu er der ikke indført agurketvang på matriklen, så alle kan nyde dem. Der er kun plantet en enkelt agurkplante i år, så appetitten kan forhåbentlig holde trit med høsten.Agurkplanten vokser, så man næsten kan høre det, så det er nødvendigt at holde den i kort snor og udøve nødvendig justits, for at det hele ikke skal ende i et virvar af agurkeranker. Derfor klipper jeg hårdhændet sideskuddene over en enkelt agurk indtil videre.Det er også nødvendigt at holde justits med tomatplanterne, der blomstrer, så det er en lyst og allerede er på vej med de første tomater. Den gule cherrytomat  ‘Mirabell’ er gået helt i selvsving med sin blomstring og overvurderer totalt sin kapacitet til at modne frugterne. Derfor må blomsterklaserne reduceres betragteligt, så frugtbelastningen ikke bliver så stor, at alle tomaterne bliver bittesmå. Jeg fjerner mindst halvdelen af  hver enkelt blomsterklase i håb om at skabe balance i tingene.Tomatplanterne producerer også en strøm af sideskud, der skal knibes af. Det samme gør auberginerne, der blomstrer med de fineste lyslilla blomster.Også her er de første frugter på vej, så det tegner alt i alt temmelig lovende for drivhusproduktionen anno 2018.Der er imidlertid en ting i drivhuset, jeg er knapt så begejstret for. Jeg har nemlig lige opdaget et meget aktivt hvepsebo helt oppe under taget. Hvepsene har tydeligvis benyttet sig af, at der ikke har været nogen hjemme i ugens løb og er virkelig gået til den med byggeriet. Hvepseboet er vel på størrelse med en tennisbold i dag, og jeg ved ærlig talt ikke rigtig, hvordan jeg skal holde justits med det. Hvepsene har travlt med at adlyde deres dronning lige nu, så i øjeblikket generer de ikke nogen, men jeg ved jo godt, hvordan det går sidst på sommeren, når arbejdet er fuldført og de bliver fulde og utilregnelige. Forhåbentlig kan de ikke lide tomater…

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Høstfest i drivhuset med gråskimmel på lur

Jeg har længe gået og luret på den enlige tomatplante af sorten ‘Mirabell’, der er på prøve i drivhuset i år mellem de sædvanlige røde cherrytomater af sorten ‘Gardeners Delight’, som er et driftsikkert bud på en god høst af lækre cherrytomater. ‘Mirabell’ har sat ustyrligt mange blomster. Så mange at jeg har gået og klippet i klaserne, for at der ikke skulle blive så mange tomater, at planten ikke orker at udvikle dem. De har været længe om det, men nu er de begyndt at modne i rå mængder. Fint gule, pæreformede og absolut velsmagende. ‘Mirabell’ kan godt tiltuske sig lidt plads igen til næste år.Mens jeg høster løs, må jeg desværre også se i øjnene, at gråskimmelen er dukket op som en ubuden gæst til høstfesten i form af gråbrune pletter på bladene hist og pist. Jeg skynder mig at klippe de angrebne blade af og få dem ud af huset i håbet om at kunne forsinke en eksplosion i udbredelsen. Endnu er der ikke pels, der spreder skyer af svampesporer i drivhuset endnu, så forhåbentlig hjælper det lidt. Derudover er det tid til masser af udluftning – også selv om det ikke er særligt varmt – for gråskimmel får alt for kronede dage, når luftfugtigheden er høj.Jeg elsker den her årstid, hvor jeg kan gå ud og høste masser af grønsager i drivhuset efter behov. Skoleagurkplanterne er gået helt amok. Der er kun to af dem, men dette er dagens høst. Og det er ikke fordi, det er længe siden sidst, som det fremgår af den pæne, ensartede størrelse.Det er selvfølgelig ikke alle skoleagurkerne, der lever op til EU-krav om størrelse og krumning, men det går ikke ud over høstglæden at opdage, at der også findes siamesiske tvillingeagurker 🙂

 

Havemad med cherrytomater og babyagurker

Endelig, endelig er der kommet gang i tomatproduktionen i drivhuset. Det kolde, mørke vejr har i den grad lagt en dæmper på rødmelysten, men der skal ikke meget sol til, før der begynder at ske noget. Der er plantet flere sorter, men det er først og fremmest den rigtigt, tomatrøde cherrytomat, Lycopersicon ‘Gadeners Delight’, der vil fremad. Faktisk er det ligesom om, tomaterne ikke er helt med på, at cherry betyder kirsebær og skal angive deres størrelse. De første tomater er virkelig blevet store.Dermed er det også blevet sæson for en af husets livretter nemlig tomattærte med solmodne tomater. Super dejlig havemad med diverse grønt høstet på egen matrikel. Haps 🙂Tricket med babyagurkerne lærte jeg tidligere på sommeren på den fancy rerestaurant The Balcony i Odense. De bittesmå agurker er en lækkerbidsken med blomst og det hele. Knaser på en god måde, smager friskt og ser fine ud på tallerkenen.Barnemord kan man med rette hævde, men i den stadige kamp for at holde justits med de vildtvoksende agurkeranker, bliver der alligevel klippet mange babyagurker af undervejs. Og så er det da bedre, at de ender på tallerkenen end på komposten

Agurk alarm i drivhuset

Det er fuldstændig forbløffende, hvor meget en agurkplante kan nå at vokse på ingen tid. Det er lige før, man kan høre det, og vender man ryggen til, har den sat en stribe nye sideskud, der bare venter på at kunne se deres snit til at filtre sig ind i hinanden og skabe jungleagtige tilstande i drivhuset.

Men sådan leger vi ikke. Jeg klipper sideskuddene af over første agurk og blad efter bedste evne, så ikke lysforholdene i drivhuset bliver helt umulige på grund af kæmpe agurkblade.

Dagens høst på de to planter løb igen op i syv styk, så agurketvangen er genindført på matriklen. Jeg har desuden indført begrebet køreagurker – okay med vekslende held – men det er faktisk ikke så ringe at guffe en skoleagurk i sig, når man er på langfart.

Melonplanten er lige så vital som agurkplanten, så den skal også klippes og begrænses i en uendelighed og samtidig dirigeres tilbage på klatrestativet, som skal sørge for, at melonerne kommer op i lyset. Glad blev jeg, da jeg under soigneringsarbejdet opdagede et par tydeligvis bestøvede frugter.

Og endnu gladere blev jeg, da jeg løftede et sideskud og opdagede, at der gemte sig en pænt stor melon nedenunder. Den kan i hvert fald sagtens nå at modne, så der er noget at glæde sig til 🙂 Nu gælder det bare om at holde skarpt øje med, hvornår melonen begynder at dufte, for så er den moden til høst.

 

Årets sidste skoleagurk er høstet

cucumis-sativus-321Hele sommeren har vi arbejdet med agurketvang her i haven, men den er hermed afblæst. Den enlige skoleagurk plante har produceret vildt mange agurker, og de skulle jo nødig gå til spilde. Jeg har været tosset nok til at tælle dem, og det er faktisk løbet op i 167 agurker siden Skt. Hans aften, da jeg høstede den første. Rekord i forhold til sidste års optælling, der landede på 115 styk.cucumis-sativus-59Rekorden hænger utvivlsomt sammen med det fantastiske septembervejr, vi har haft i år. Desværre lever oktobervejret jo mildt sagt ikke op til det, så nu er det endegyldigt slut med høsten af årets sidste tre agurker. Det er simpelthen blevet for koldt til de sarte agurkrødder, og gråskimmelen har for alvor lagt sin klamme, pelsede hånd ikke bare på bladene med også på de umodne frugter.cucumis-sativus-60Så selv om planten stadig blomstrer og ser ganske optimistisk ud længst væk fra roden, er der nu ryddet op efter agurkefesten. Rankerne er blevet klippet ned stykke for stykke og overført til komposten i de fortsatte bestræbelser på at holde luftfugtigheden i drivhuset nede og dermed gøre det så svært for gråskimmelen som  muligt at få tag i de resterende planter. Tiltag, der for alvor blev sat i værk for nogle uger siden, da de første tegn på gråskimmel dukkede op. Med lidt held (og lidt solskin) kan der høstes tomater et par uger endnu. Der er i hvert fald mange på vej, og tomatplanterne er jo knapt så kuldefølsomme som agurkplanterne.

Rovmider på jagt i drivhuset

Cucumis sativus-28Agurksæsonen er officielt i gang med høsten af de to første skoleagurker.Cucumis sativus-31Den hurtigtvoksende agurkplante skal holdes i kort snor, så den ikke tager magten i drivhuset. Derfor klipper jeg nådesløst alle sideskud over et par agurker. Ellers bliver det et stort vildnis.Cucumis sativus-33Høst og beskæring er samtidig en oplagt anledning til at gå planten efter i sømmene. Sidste år havde jeg en større krise i drivhuset, fordi jeg ikke opdagede et accelererende angreb af spindemider. Jeg har været i gang med luppen men har ikke fundet spor af de skumle skadedyr endnu.Rovmider-6Men efter det hæderkronede engelske princip “better safe than sorry” har jeg nu alligevel besluttet mig for at sætte en hær af rovmider ind i håbet om, at de kan tage et eventuelt angreb i opløbet. Risikoen er jo stor, når nu de var der sidste år, selv om en afvaskning med insektsæbe og efterfølgende udsætning af rovmider virkede perfekt. Rovmiderne var tydeligt vis ivrige efter at komme i gang med opgaven. De myldrede ud af flasken, så snart låget kom af.Rovmider-11Flasken blev holdt vandret og trillet mellem fingrene nogle gange, så rovmiderne fordelte sig pænt i det savsmuldsgranulat, de bliver leveret i. Derefter blev der drysset små bunker savsmuld ud på de nederste blade af planterne i drivhuset. Rovmiderne finder selv opad i planten og afsøger samtidig deres territorium for spindemider, de kan gøre kål på. Hvis der er føde til dem, opformerer de sig, så de er nok til at holde angrebet nede. Hvis der ingen spindemider er, går de til, uden at forvolde skade på hverken planter eller andre dyr.

Overvældende frodighed i drivhuset

Lactuca sativa-18Der er umådeligt meget gang i den i drivhuset, årstiden taget i betragtning. Det skyldes især de meget tidligt udplantede salatplanter fra gartner Preben, der bare har sat enhver tvivl om salatplanters kuldetolerance til vægs. Vi kan umuligt gumle os igennem alt det salat og deler ud til højre og venstre. Nogle af hovederne er endda begyndt at gå i stok, og de bliver gradvist ryddet, så der kan blive ordentlig plads til sommerens driverier. Tak for mad til Preben 😉Nasturtium officinale-18Under vandhanen, hvor det altid drypper, når der vandes, blev der sidste år sået brøndkarse. Det var en god ide, for selv om skulpesnudebillerne tog pynten af brøndkarsen i juli, har den nået at så sig selv, og gør det garanteret igen, for den står og blomstrer nok så fint i sit hjørne.Lycopersicon SunGold-2Tomatplanterne skal der allerde holdes streng justits med, for de danner sideskud så snart, man vender ryggen til. Den tidligt udplantede gule cherrytomat ‘Sungold’ har lagt an til årets første tomat.Cucumis sativus-17Jorden er endelig blevet varm nok til udplantning af den traditionelle, enlige skoleagurk i hjørnet af drivhuset. En er alt rigeligt til husholdningen her. Sidste års eksemplar gav 115 agurker og var nærmest ikke til at styre i al sin frodighed.Cucumis melo var. reticulatus-1Et af årets førstegangsforsøg er at dyrke netmelon (… jeg elsker netmeloner…). Nu er der ryddet et hjørne i salatmylderet og plantet en melonplante. Den ser ikke ud af så meget lige nu, for jeg har knebet toppen af den for at få den til at danne to ranker, der kan løbe hver deres vej rundt i drivhuset. Jeg har en mistanke om, at den kan blive et frodigt bekendtskab lige som agurkplanten. Nu håber jeg bare, at den også kan producere lækre meloner.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén