Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Skærehave Page 1 of 2

Min skøre skærehave tager form

Der kommer et tidspunkt i enhver hønemors liv, hvor hun er nødt til at se i øjnene, at kyllingerne har brug for at stå på egne ben. Således også alle de forspirede planter til min skøre skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år. Sådan lidt småsymbolsk har jeg valgt mors dag til øvelsen, der ikke er for de sarte. Det gælder jo om at ramme tidspunktet, hvor risikoen for mistrivsel inde i de snævre rammer er større end risikoen ved udplantning. Jeg vælger at tro på, at det i min lune køkkenhave er lige nøjagtig nu.

Ærteblomst, Lathyrus odoratus

De forspirede planter er blevet store og stærke. De er blevet knebet og afhærdet og er efterhånden svære at holde med vand. Det gælder ikke mindst ærteblomst, Lathyrus odoratus, der blev sået i toiletrullerør, fordi de godt kan lide, at der er plads til, at rødderne kan vokse i dybden. I princippet kan planterne plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg valgte nu alligevel at pille pappet af, for rødderne havde ikke fundet vej ud gennem siderne. Der er jo ingen grund til at sætte barrierer for hurtig rodvækst efter udplantning.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Til gengæld er der ingen grund til at fjerne tørvepotten fra Jiffy, som en flok stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, er forspiret i. Det vil bare forstyrre de fine rødder, der er godt på vej gennem pottens sider. Så de kom i jorden med potte og det hele i min skøre skærehave. Samtidig blev der sået endnu en række sommerblomster, så hele jordstykket nu er fyldt ud. Formentlig er der sået/plantet alt for tæt, men det er svært ikke at blive grebet. Og jeg har jo ikke de autoriserede skærehavenet til at holde planterne oprejst, så jeg satser på lidt gensidig nabohjælp, hvor planterne støtter hinanden. Det er jo et eksperiment, så nu må vi se, hvordan det går.

Dermed tager min skøre skærehave form. Den oprindelige plan for projektet kan ses her, men der er naturligvis sket ændringer og rettet til undervejs. Så var der ikke så mange frø i posen som forventet. Og så var der mange flere af den ene end af den anden slags der spirede stik imod planerne. Jeg er formentlig også kommet til at bytte rundt på to slags sommerfloks, Phlox drummonidii, så der muligvis går lidt kuk i farvecirklen. Det går nu nok alligevel 🙂

Perfekt vejr til afhærdning og jagt på gratis planter

Sådan en mild, stille dag, hvor der er trukket et tyndt gardin for solen er det simpelthen perfekt vejr til afhærdning af de forspirede sommerblomster, der står som sild i en tønde i drivhuset. Nøøj, hvor jeg glæder mig, til de kan plantes ud. Jeg tror faktisk, at jeg vover pelsen og planter de mest hårdføre ud i weekenden. Mange af dem trænger virkelig til at komme ud og stå på egne ben. De mange små planter står i praktiske – og pæne – zinkbakker, der er nemme at bære ud, hver gang det er perfekt vejr til afhærdning. De har efterhånden været ud og ind nogle gange i kortere perioder, for at de kan vænne sig til vind og sollys og hvad vi ellers har derude under åben himmel. Zinkbakkerne fås i mange størrelser hos Zinkbakken.

En god del af de forspirede planter er tiltænkt årets skøre skærehaveprojekt. Nu har jeg lige tilset arealet, hvor de første udsåede planter er spiret fint. Men jeg skal love for, at vand og milde temperaturer også har sat gang i uautoriseret fremspiring. Det er selvfølgelig ukrudt i rå mængder – især fuglegræs – der gør jordstykket grønt. Men der er nu også skatte at score i form af gratis, selvsåede planter. Der er for eksempel virkelig gang i blomsterkarse, Tropaeolum majus, der slet ikke er med i skærehaveplanerne. Til gengæld er den lysegule sort, som plejer at være ret stabil, på planen for et andet projekt: Et gult blomsterbed, som det ses her. Så nu har jeg gravet en flok af de selvsåede planter op og plantet dem i potter til senere udplantning.

De selvsåede planter behøver heldigvis hverken plads i drivhuset eller perfekt vejr til afhærdning. De har jo selv valgt at spire derude, så de er vant til mosten og skal nok klare sig. Jeg kunne selvfølgelig have plantet dem direkte om, men så er jeg bange for, at der går kludder i planerne for det gule bed.

Efter opgravningen fik jeg hakket den kommende skærehave for ukrudt. De første rækker af sommerblomster er heldigvis spiret frem, så jeg kan holde styr på, hvad det er, jeg har gang i. Jeg venter lige med at strege resten op igen, til jeg skal plante, for jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at løbe endnu en tur med hakkejernet først.

Fra køkkenhave til skærehave for en sommer

Hvornår må man gå i gang i sin køkkenhave, skærehave og så videre? I ældre havebøger er svaret lidt kryptisk. Når jorden er bekvem, står der. Men hvad er nu det? Jorden er da ikke bekvem. Sofaen er bekvem. Og lænestolen. Men da ikke jorden… Bøgerne mener noget i retning af, når jorden er til at arbejde med, uden at den sidder fast i kager under gummistøvlerne. Lad det være sagt med det samme. Jorden er meget bekvem her på matriklen. Faktisk knastør, så hermed har startskuddet lydt for årets sæson synkront med den brummende lyd af fræseren.

Køkkenhave set fra luften

Sådan så min køkkenhave ud fra luften midt i maj sidste år. Jeg har fundet billedet frem, fordi jeg har stooore og formentlig ret skøre planer for denne sæson. Jeg har nemlig tænkt mig at transformere jordstykket fra køkkenhave til skærehave bare for i år. Egentlig har jeg altid sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle have nogen skære have. Sådan noget pjat. Men det var kun indtil jeg så Jeannett Fruergaards helt skønne skærehave sidste sommer. En virkelig fed oplevelse. Og da man jo ikke skal være bange for at prøve noget nyt i haven, er det da lige det, alle de sommerblomster, der er på vej i drivhuset, skal bruges til. Og alle de frø, jeg er kommet til at købe… Køkkenhaven er hermed forvist til det sneglefri salatbed og aspargesbedet for i år. Det går nok endda.

Nu har jeg lagt en storstilet plan for det lille jordstykke. Det gælder jo om at få plads til en masse dejlige sommerblomster, der giver materiale til overdådige buketter hele sommeren. Måske skulle jeg overveje et buketkursus… Jeg har taget udgangspunkt i mine tre stativer til klatreplanter og ladet rækkerne med blomster stråle ud fra den halvcirkel, de danner. Det er på ingen måde efter skærehavebogen, formentlig alvorligt upraktisk og måske endda umuligt, men billederne inde i mit hoved er allerede fantastiske 🙂

Efter fræsning og efterfølgende udjævning med riven, kom de tre klatrestativer på plads. Så er jeg ligesom i gang. Planter af ærteblomst, Lathyrus odoratus, Susanne med det sorte øje i hvid model, Thunbergia alata ‘Alba Oculata’ og klokkeranke, Cobaea scandens, står allerede og hygger sig i drivhuset.

Derefter tegnede jeg mønstret op på jorden ved hjælp af rivens skaft. Det ser allerede sjovt ud. Nu har jeg også sået de mindst kuldskære arter i deres retmæssige riller. Morgenfrue, Calendula officinalis, kornblomst, Centaurea ‘Black Ball’ og dild, Anethum graveolens, blandt andre. Jeg håber, de spirer hurtigt frem, så strukturen er til at få øje på, når der skal sås mindre kuldetolerante sager og plantes forspirede planter ud. Ihh, hvor jeg glæder mig til at få min egen skøre skærehave 🙂

Jeannett Fruergaards fantastiske sensommerhave

Som jeg nævnte sidst, bød sidste uge på en ud-af-haven-oplevelse af de helt specielle. Jeg besøgte nemlig Jeannett Fruergaard og hendes fantastiske sensommerhave i Stoholm i det midtjyske. Her spiller vajende prydgræsser sammen med årstidens lækre stauder i en simpelthen perfekt symfoni.Hvordan Jeannett får sine purpursolhat, Echinacea purpurea, til at stå så fantastisk, er mig en gåde. Det er et helt skønt og lidt magisk syn. Magisk er det også, at staudehaven blev anlagt i foråret 2016 og altså kun har et par år på bagen. Det er godt gået og et lysende eksempel på, hvad der kan lade sig gøre i haven, hvis man virkelig vil. Og det vil (og kan) Jeannett og hendes familie tydeligvis.Den store have er i det hele taget lækkert indrettet med mange afvekslende rum. Bag hækken og den smukke grønne portal gemmer sig endnu et misundelsesværdigt haverum.Her folder en enorm køkken- og især skærehave sig nemlig ud. Jeannett er vild med at binde lækre buketter – og vildt god til det – og så skal der jo være nok at binde af. Det er der også. Jeg har aldrig set sådan et slaraffenland af sommerblomster i mit liv. Jeg kunne gå der i timevis eller bare sætte mig midt i det hele og suge farverne, duftene og lyden af summende insekter i mig.Frøkenhat, Zinnia elegans i alverdens farver….

Og et glædeligt gensyn med hindebæger, Limonium sinuatum. Også lige til at blive blød i knæene af.
Til slut kommer så den gode nyhed: Jeannett åbner nemlig sin skønne sensommerhave for besøg i weekenderne 18.-19. august og 25.-26. august. Ud over at nyde haven er der mulighed for at købe planter, buketter og sørme også min bog, Slip haveglæden løs – fryd facts og fiduser. Læs mere om åben have på Jeannetts hyggelige haveblog www.jeannettfruergaard.dk

Weekendbuket med tulipaner fra køkkenhaven

For en del år tilbage, lagde jeg en pose blandede bolsjer af overskydende tulipanløg langs soklen foran drivhuset i køkkenhaven med den tanke, at de da kunne bruges til en weekendbuket, og så var det det. Men af en eller anden mystisk grund bliver de bare ved med at komme igen og bliver flere og flere, mens de tilsvarende tulipaner, der omhyggeligt og farvekoordineret blev plantet i blomsterbedene, for længst er væk. Det har simpelthen udviklet sig til den dejligste tulipanskærehave med en sælsom blanding af sorter, der egentlig kan kunsten at klæde hinanden.Selv den sarte, sorte papegøjetulipan, Tulipa ‘Black Parrot’ kommer igen i det smalle bed langs drivhussoklen. Det samme gør en række hvidløg, der har delt sig voldsomt og nu er leveringsdygtige i frisk snitgrønt fra det tidligste forår. Den overflod kalder da på en weekendbuket sammensat efter de forhåndenværende søms princip. Foruden assorterede tulipaner er der vibeæg, Fritillaria meleagris, og sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, i buketten, der har et solidt skelet af grene af blomstrende fuglekirsebær, Prunus avium, der netop nu danner hvide blomsterskyer i luftrummet over haven.Jeg snuppede også nogle grene af den blomstrende bærmispel, Amelanchier laevis, der er så fin lige nu med de lette, hvide blomster og det nyudsprungne bronzefarvede løv.

Al magt til køkkenhavens blomsterkarse

De dage er forbi, da køkkenhaven var et velstruktureret og ukrudtsfrit sted. Høsttid og efterårsstemning har sat sit præg, men der kan stadig høstes mange gode sager. Jeg holder så meget af farverne, frodigheden og det smukke begyndende forfald, der møder mig, når jeg går ud for at se, hvad dagen byder på.

Hvis der er en plante, der ikke lader sig mærke med, at vi står på tærsklen til efteråret, er det blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Faktisk har de selvsåede planter nærmest imperialistiske tilbøjeligheder og er simpelthen ved at overtage det hele.

Det er så den tak, man får for at lade frøplanterne stå, efterhånden som der blev ledig plads i rækkerne efter høst af diverse bladgrønsager. Al magt til blomsterkarse. Men køn, det er den nu, med de sart lysegule spiselige blomster.Køkkenhaven, der her i haven er fusioneret med skærehaven, er også fortsat leveringsdygtig i blomster til havebuketter. Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, i flere varianter, hører til favorit buketblomsterne.Der er selvfølgelig også gang i grønsagerne, selv om de fleste af bladgrønsagerne er spist. De sidste radicchio hoveder, er der en sulten har, der har taget sig af. Men der kan høstes både kål, gulerødder og rødbeder, og porrerne er flottere, end de nogensinde har været. Ikke så ringe endda 🙂

Chokoladeblomst og stolt kavaler til lidt af hvert

Planteslægten kosmos er leveringsdygtig i nogle af sommerens allerbedste sommerblomster, hvis man spørger mig. De er smukke, blomstrer dejligt længe og så er de egentlig ret nemme at dyrke. En absolut darling her i haven er chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus. Den har holdt en lille blomstringspause i det kolde, våde vejr, men nu er virkelig gang i den igen i krukkegruppen ved fordøren.De fløjlsagtige, dybt mørkerøde blomster på graciøse, tynde stængler er simpelthen i særklasse. Chokoladekosmos er alle tiders krukkeplante, men på haveudstillingen IGA Berlin 2017, så jeg den faktisk også plantet i blomsterbede sammen med græsser, som det ses her. Det skal jeg vist prøve næste år.Det gør jo det hele lidt nemmere, når blomsterne så at sige har jordforbindelse også i dybden. I år har jeg haft utrolig meget glæde af den sart lysegule sort af stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’, der blev forspiret inde og plantet ud i et blomsterbed. Den har blomstret i månedsvis og viser ingen tegn på at holde op.Den sart lyserøde stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, gør det også ret godt i det pink bed, hvor den blander sig pænt med stauderne i bedet.Den lidt mere pangfarvede sort er til gengæld udnævnt til krukkeplante, og gør også det ganske godt, bare jeg husker at vande. Ind imellem ser den meget træt ud, men den retter sig hurtigt, når vandkanden kommer til undsætning.

Der vokser oven i købet også stolt kavaler i køkkenhaven. Blomsterne er nemlig super gode i buketter, så jeg har sået en pose blandede frø i forventning om at have gode forsyninger til sensommeren buketter. De er lige begyndt at blomstre, så den plan ser ud til at holde stik 🙂

Skærehave og køkkenhave på en gang

Køkkenhaven har udviklet sig til lidt af et blomsterorgie i år. Det er der flere forklaringer på. Dels sår jeg altid blomster til havebuketter mellem grønsagerne. Det ser så fint ud, synes jeg. Men blomsterfloret er også hjulpet på vej af selvsåede sommerblomster, der har fået lov at blive stående. Og jo, der er faktisk stadig grønsager at høste af – det er bare svært at se fra denne vinkel 🙂 Så nu er køkkenhaven både køkkenhave og velforsynet skærehave. Måske lidt kaotisk, men jeg synes, den er dejlig 🙂En af de sommerblomster, der har en høj stjerne i køkkenhaven, er den etårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’. Det er nemt at se slægtskabet med den velkendte staudelupin, Lupinus polyphyllus, men den etårige model er meget mere spinkel og fin i det, og jeg synes simpelthen de lette, ret åbne blomsterstande er super søde.Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, er også fast inventar i køkkenhaven. Så fast faktisk, at det er år tilbage, siden den blev sået. Nu sår den sig selv med stor effektivitet. Det er kun en brøkdel af planterne, der undgår hakken, for de kan erobre det hele, hvis de får lov. Men i kanten af køkkenhaven fylder de fint ud efter løg og glaskål er høstet.Dild, Anethum graveolens, skal jo sådan set ikke blomstre, for jeg dyrker primært dild, fordi hele husstanden elsker smagen af bladene. Men når den nu blomstrer så smukt, får den selvfølgelig lov til det. De gule skærme tiltrækker svirrefluer i massevis, der forhåbentlig får konsumeret nogle bladlus, og så er de super gode i buketter.Jeg kommer heller ikke uden om den skjønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ som en yndet sommerblomst i køkkenhaven. Egentlig troede jeg, det var sket for i år, da planterne blev grundigt lagt ned af regn og blæst. Men de har hurtigt fortsat den oprette vækst fra de nedliggende stængler og dækker nu et endnu større område, end de gjorde, før regnen.

Køkkenhave med indbygget skærehave

Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.

Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 

Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.

En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.

Narcisser med perfekt timing

 Det er langt fra hvert år, påskeliljerne blomstrer i haven præcist, når påskeferien begynder. Men det gør de i år. I det hele taget kører sæsonen for narcisser i højeste gear. Narcisser er dejligt nemme at have med at gøre. For flere år siden blev der lagt en blandet landhandel af narcis løg bagerst i køkkenhaven med henblik på at have lidt guf til buketter, og de kommer troligt igen hvert år i skøn forvirring.De narcisser, jeg er mest oppe at køre over i år, er den fine, lille krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, som jeg indtil nu kun har prøvet at have i krukker. De er simpelthen helt uimodståelige med blomster som elegante, gammeldags kjoler i en lækker cremet farve. Godt jeg fik lagt løgene i kanten af det hvide bed, for de er ikke mere end 10 cm høje og giver med de smalle, græsagtige blade den fineste overgang mellem plæne og bed.Narcissus ‘Minnow’ er en anden af mine favoritter blandt narcisserne. Den har bittesmå blomster med lange tynde kronrør og en helt flad trompet. Endnu blomstrer den kun i krukkerne, men der er lagt en del løg af den også. De er stærkt på vej mellem påskeklokkerne, der også er helt på toppen til påske i år, så der er noget at glæde sig til.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén