Haveglæder, tips og tricks

Tag: Skadedyrsbekæmpelse

Glubske mariehønelarver rekrutteret til bekæmpelse af bladlus

Mariehønen Evigglad er kendt og elsket af de fleste. Hvad knapt så mange kender til er, at mariehønen er et glubsk rovdyr med bladlus som livret. Det er især mariehønelarver, der spiser bladlus morgen, middag og aften, og det kan man få stor glæde af som bladlusplaget haveejer. Så her kommer lige en lille, nyttig reklame.

Fuld gang i drivhusplanterne

Der er virkelig gang i den i drivhuset. Høsten af skoleagurker er i gang, og både tomater, auberginer og peberplanter er begyndt at lægge an til frugter. Så det er lige nu, bladlus overhovedet ikke er velkomne under glastaget. Erfaringen siger, at især aubergine og peber virker som en magnet på bladlus, så jeg holder vågent øje med uregelmæssigheder under glastaget. Men efter at have modtaget en spændende pakke fra EWH BioProduction slapper jeg lidt mere af.

Æske med mariehønelarver

Pakken indeholdt en æske med 250 mariehønelarver, der tydeligvis var helt klar til at patruljere i drivhuset. Det er larver af to-plettet mariehøne, Adalia bipunctata, der også kan findes i naturen. Det er de små, aflange fætre med seks ben, der myldrer rundt på de papirstykker, æggene har siddet på. Der er også boghvedeskaller i æsken, der forhindrer, at larverne begynder at æde hinanden.

Mariehønelarver klar til bladlusjagt

Når låget kommer af æsken i det lune drivhus, får de sultne mariehønelarver mere end travlt med at komme videre i livet. En enkelt larve kan fortære op til 200 bladlus, før den forpupper sig for at blive til en sød mariehøne, og den er ikke kræsen. Alle arter af bladlus fortæres med velbehag.

Mariehønelarver på afveje

Faktisk er de så ivrige efter at komme i gang med arbejdet, at de kriblekrabler rundt over det hele, så snart låget er taget af æsken. Så det skal man absolut først gøre, når man er i bladluszonen.

Papirstykke med mariehøneæg og -larver

Der sidder mange mariehønelarver på papirstykkerne i æsken, så de kan fint bruges til distribution af de små hjælpere. Alternativt kan æskens indhold drysses ud over planterne, men så er det lidt sværere at dosere.

Bladlusjægere på jagt i chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus

Da jeg syntes, drivhusplanterne måtte være dækket ind, fortsatte jeg til hyggedrivhuset og dryssede lidt med mariehønelarver der også for en sikkerheds skyld. Og de allersidste i æsken, dryssede jeg ud over min fine chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus, der er slem til at få bladlus. Nu skulle den være garderet.

Tak for nyttedyrene til EWH BioProduction, der sælger et bredt udvalg af biologiske bekæmpelsesmidler fra sin webshop lige her.

Nyttedyr som forsikring mod ubudne gæster i drivhusene

Der er lige ankommet en spændende pakke fyldt med rovdyr fra webshoppen BioProduction bragt lige til døren af GLS. Nu skulle man tro, at den slags er at betragte som farligt gods, men så galt er det ikke. Pakken indeholder nyttedyr i form af rovmider, der skal udsættes som en forsikring imod alvorlige angreb af spindemider i drivhusene.

Juni i drivhuset

Den første høst, lus og lappeløsninger i skærehaven

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’

Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.

Limegrøn havebuket

Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.

Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.

Bladlus

Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.

Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.

Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.

Forsøg med kors-vortemælk mod muldvarp og mosegris

Tilplantningen af det nye, jomfruelige bed, der skal danne rygstød for træterrassen med morgensol nede i haven, er så småt gået i gang. Men kun så småt, for jeg har nogle vilde planer for en sommerblomstbeplantning, der skal prøves af i bedets første år. Men for at det nu ikke skal se alt for trist ud til foråret, har jeg linet et par to-årige planter op til plantning nemlig kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, og filtbladet kongelys, Verbascum thapsus.Kors-vortemælk er ikke en plante, jeg kender noget som helst til. Men da jeg var på udkig efter frø af to-årige sommerblomster, faldt jeg over den og tænkte, at den da måtte prøves af. Den får limegule blomsterstande i det tidlige forår, men det der nok mest fangede min opmærksomhed var, at den efter sigende skal kunne holde muldvarpe og mosegrise på afstand. Det er jeg da nødt til at teste, for de kære dyr laver rimeligt meget ravage i den del af haven. Frøene blev sået i bakker i drivhuset midt på sommeren og siden blev planterne pottet op. Nu er de helt klar til udplantning.En af havens vilde men velkomne planter er den statelige filtbladet kongelys, der dukker op her og der og alle vegne. Ikke altid lige hensigtsmæssigt. Men de er nemme at luge eller flytte, og jeg tænker, at de vil gøre fin fyldest i det nye bed med deres himmelstræbende blomsterspir. De uldne rosetter af blade, som planten sætter første år, bliver store og lækre i det tidlige forår næste år og vil fylde pænt i det endnu råbende tomme bed. Siden følger blomstringen, og derefter dør planten og giver plads til andre aktører, der blomstrer senere på sommeren.

Snyltehveps og rovmider er sluppet løs i drivhusene

Sidste år kom jeg en postgang for sent i gang med at forebygge/bekæmpe angreb af bladlus i drivhuset, og især aubergine og peber blev sat en del tilbage på den konto. Så da jeg opdagede de første afstødte bladluspupper på auberginebladene, var det et klart signal om, at det er nu, der skal udvises rettidig omhu. Ret beset har jeg ikke set noget til bladlus i planterne, men når huderne er der, er lusene det helt sikkert også, og skal der gøres noget effektivt, skal det ske, før angrebet bliver for stort.Nu er forsikringen mod fremtidige problemer forhåbentlig på plads. Jeg har udsat bladlus snyltehveps, der parasiterer bladlusene og dermed gør det af med dem, mens de selv bliver til flere. Det er nogle vimse små fætre, der leveres i savsmuld, der indeholder både pupper og levende bladlus snyltehveps. De voksne snyltehveps er meget ivrige efter at komme i gang og myldrer ud af glasset, så snart man åbner det. Jeg placerer det i første omgang lidt skyggefuldt under planterne, så de voksne kan komme ud og i gang, og drysser siden pupperne ud på bladene af først og fremmest aubergine og peber. Men agurk- og tomatplanterne får også et drys for en sikkerheds skyld.Jeg har heldigvis slet ikke set noget til spindemider i år, og agurkplantens topskud, hvor de typisk vil slå til, ser fint og friskt ud. Men spindemider er bittesmå, og jeg er udmærket klar over, at sandsynligheden for, at mine bebrillede øjne opdager et begyndende angreb i tide, er minimal. Så for en sikkerheds skyld, og fordi jeg virkelig hader spindemider og deres destruktive adfærd, har jeg nu også sat spindemide rovmider ud både i det ene og et andet drivhus.Rovmiderne er bittesmå og leveres i fint savsmuld, der skal drysses ud på bladene. Man kan lige nøjagtigt ane, at der suser noget kriblekrable rundt i savsmuldet, klar til at gå på arbejde. Hvis der virkelig ikke er spindemider til stede, sker der ikke andet, end at rovmiderne efterhånden går til, så der er tale om et meget fredsommeligt rovdyr.Midt i drivhuset står dilden og blomstrer nok så smukt med sine fine gule skærme. Det ser måske nok lidt rodet ud, men der er mening med galskaben. Igen er det biologisk bekæmpelse, der er målet. Svirrefluer er nemlig helt vilde med blomstrende skærmplanter, og svirrefluer og ikke mindst deres glubske larver, er også pjattede med at få bladlus til middag. Så svirrefluerne, der ligner miniaturehvepse er mere end velkomne i mine drivhuse.

Bladlusene fører, men nu kommer hjælpen

Tidligere på sommeren udsatte jeg snyltehveps i drivhuset, for at de skulle gøre det af med de bladlus, der især havde udset sig aubergine planten som spisekammer. De har i samarbejde med svirrefluer og andre insekter så nogenlunde kunnet holde bladlusene i skak, og planterne er nu så kraftige, at de formentlig nok skal klare sig trods bladlusenelusene. For de er der endnu – og igen i lidt større antal, end jeg synes er sjovt. Selv auberginens fine blomster, sidder de og suger på.Derfor tog jeg imod med kyshånd, da jeg fik mulighed for at arve en såkaldt bankerplante fra Økologihaven. Økologihaven er et stort gartneri, der producerer økologiske krydderurter i rå mængder. De har også sat en hær af snyltehveps ind til bekæmpelse af bladlus.En bankerplante består af kornplanter, der så at sige indeholder en bank af snyltehveps, der lever af og på de bladlus, de bliver fodret med. Bladlusene er ikke noget problem i drivhuset, for de lever kun af græsarter. Til gengæld er snyltehvepsene ikke så kræsne. De parasiterer bladlusene på kornbladene, og frigives siden i drivhuset, hvor næste generation kan angribe skadevolderne der. Ret smart faktisk. Den lille kugle på bladet er en parasiteret bladlus.I gartneriet har de deres bankerplanter stående i potter, men nu har jeg plantet min i drivhuset lige ved auberginen, for den lille potte tørrer nemt ud. Så nu kan snyltehvepsene bare se at komme de øvrige til hjælp, så vi kan få genoprettet en fornuftig balance og auberginen kan få lidt ro.

 

 

Koldt bad til bladlus

Tanken har strejfet mig et par gange – det er ligesom om, chiliplanterne i vindueskarmen står i stampe og ikke rigtig vokser. Men jeg har jo ikke lige fået tjekket ordentligt efter i den efterhånden ret uoverskuelige jungle, der fylder vindueskarmene.Det gjorde jeg så nu … Og gisp. Det er ikke det tvivlsomme forårsvejr, der er skyld i misèren. Der er simpelthen ubudne gæster i chiliplanterne. Topskuddene er helt sat til af skumle bladlus, der mæsker sig med de plantesafter, der burde gå til plantens vækst.Også på bagsiden af bladene sidder lusene og hygger sig. De elsker peber- og chiliplanter, så jeg håber, de har holdt sig til dem. Umiddelbart ser det heldigvis ikke ud til andet, men nu skal der holdes vågent øje, så eventuelle angreb kan tages i opløbet.De ubudne gæster fik et koldt bad under vandhanen, mens jeg gned alle dem af med fingrene, jeg kunne få øje på. En øvelse, jeg utvivlsomt kommer til at gentage en del gange i den nærmeste fremtid, hvis lusene skal udryddes. De formerer sig med lynets hast, så hvis bare der er et par stykker, der undslipper mig, er den jo gal igen.De små planter er allerede begyndt at danne blomsterknopper, men for nu lige at få lidt mere fylde og højde på dem, før de også skal bære frugt, valgte jeg på ondsindet vis at knibe de første knopper af, så der bliver lidt ekstra kræfter til vækst, før det går løs med frugterne.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén