Haveglæder, tips og tricks

Tag: Skadedyr Page 1 of 3

Kampen mod buksbomhalvmøl er fløjtet i gang

Her kommer en reklame for en god nyhed. Desværre på baggrund af en dårlig nyhed. Det ser nemlig ud til, at en ny invasiv skadegører er godt i gang med at etablere sig i danske haver og parker. Det går hårdt ud over buksbom, for larverne af buksbomhalvmøl, som arten hedder, tager mere end godt for sig af retterne og kan bogstaveligt talt afløve de ellers så smukke planter.

Larver af buksbomhalvmøl kan tage pynten af enhver buksbom.

Nu er det jo ikke fordi, jeg vil sprede skræk og rædsel, men jeg fik ærlig talt selv noget af en forskrækkelse, da jeg sidst i maj oplevede, hvordan det smukke haveanlæg med masser af buksbom, Buxus sempervirens, omkring mit Odense kontor, pludselig var nærmest levende af en helt forkert årsag. En hær af grådige, stribede, grønne larver var simpelthen i gang med at æde sig igennem bladene. Jeg drønede selvfølgelig hjem for at tilse mine egne buksbomkugler, men her på min østjyske matrikel ser der endnu fredeligt nok ud. Jeg har læst mig til, at buksbomhalvmøl første gang blev registreret i Danmark i 2013 i Københavnsområdet, men at det i år især er gået ud over fynboerne

Buksbomhæk angrebet af buksbomhalvmøl

Buksbomhalvmøl er en uanselig nataktiv sommerfugl, der stammer fra Østasien. Man kan så spørge sig selv, hvad den vil her, men svaret er ret klart. Den vil spise buksbom, der også i et vist omfang stammer fra de samme områder. Vejen til Danmark er formentlig gået med importerede planter.

Larver af buksbomhalvmøl, Cydalime perspectalis

Kigger man nærmere på en buksbom, der begynder at se udfordret ud, opdager man larverne, der sidder og gnasker og i nogen grad putter sig i et fedtet spind. De her larver er fra ultimo maj, så man kan frygte, at de nu er blevet til voksne individer, der går på vingerne for at lægge endnu en omgang æg, så det store ædegilde kan starte forfra.

Larvex er et biologisk middel mod buksbomhalvmøl

Så nu er det her, reklamen kommer ind i billedet. Firmaet Borregaard Bioplant, der er specialiseret i biologisk bekæmpelse af skadedyr, har nemlig lige fået godkendt midlet Larvex, der virker mod larver af buksbomhalvmøl og for øvrigt også mod kålsommerfuglens larver. Larvex er baseret på bakterien Bacillus thuringiensis, der helt specifikt virker mod larverne, men ingen effekt har på andre insekter, dyr eller haveejere. Det blandes op med vand og sprøjtes på de angrebne planter, hvor larverne optager det, når de æder af planterne. Efter nogle timer holder de op med at æde, og i løbet af nogle dage, afgår de ved døden.

Sprøjtning med Larvex mod buksbomalvmøl

Jeg har fået en pose Larvex af Borregaard BioPlant, så nu har jeg behandlet mine egne buksbom for en sikkerheds skyld ved hjælp af en gammel forstøverflaske af den slags, der har været rengøringsmiddel i. Der er til mange gange i en pose, med mindre man har en hel buksbom mark, og det er en god ide at sprøjte flere gange med en uges mellemrum, da larverne klækker løbende. Husk at dække planten godt både på bladenes over- og underside.

Larver af stor kålsommerfugl

Mens jeg ikke har set noget til buksbomhalvmøl her i haven, er der til gengæld godt gang i kålfesten. Her er det larver af stor kålsommerfugl, er er ved at forvandle kålen til ingenting. De ligner buksbomhalvmøl larver, men er altså en helt anden art. Nu har de så også fået et pust Larvex, så festen forhåbentlig stopper, før der kun er bladribberne tilbage.
Larvex kan købes i planteskoler og havecentre og i webshoppen Nyttedyr.dk lige her.

 

 

 

 

 

 

 

Glubske mariehønelarver rekrutteret til bekæmpelse af bladlus

Mariehønen Evigglad er kendt og elsket af de fleste. Hvad knapt så mange kender til er, at mariehønen er et glubsk rovdyr med bladlus som livret. Det er især mariehønelarver, der spiser bladlus morgen, middag og aften, og det kan man få stor glæde af som bladlusplaget haveejer. Så her kommer lige en lille, nyttig reklame.

Fuld gang i drivhusplanterne

Der er virkelig gang i den i drivhuset. Høsten af skoleagurker er i gang, og både tomater, auberginer og peberplanter er begyndt at lægge an til frugter. Så det er lige nu, bladlus overhovedet ikke er velkomne under glastaget. Erfaringen siger, at især aubergine og peber virker som en magnet på bladlus, så jeg holder vågent øje med uregelmæssigheder under glastaget. Men efter at have modtaget en spændende pakke fra EWH BioProduction slapper jeg lidt mere af.

Æske med mariehønelarver

Pakken indeholdt en æske med 250 mariehønelarver, der tydeligvis var helt klar til at patruljere i drivhuset. Det er larver af to-plettet mariehøne, Adalia bipunctata, der også kan findes i naturen. Det er de små, aflange fætre med seks ben, der myldrer rundt på de papirstykker, æggene har siddet på. Der er også boghvedeskaller i æsken, der forhindrer, at larverne begynder at æde hinanden.

Mariehønelarver klar til bladlusjagt

Når låget kommer af æsken i det lune drivhus, får de sultne mariehønelarver mere end travlt med at komme videre i livet. En enkelt larve kan fortære op til 200 bladlus, før den forpupper sig for at blive til en sød mariehøne, og den er ikke kræsen. Alle arter af bladlus fortæres med velbehag.

Mariehønelarver på afveje

Faktisk er de så ivrige efter at komme i gang med arbejdet, at de kriblekrabler rundt over det hele, så snart låget er taget af æsken. Så det skal man absolut først gøre, når man er i bladluszonen.

Papirstykke med mariehøneæg og -larver

Der sidder mange mariehønelarver på papirstykkerne i æsken, så de kan fint bruges til distribution af de små hjælpere. Alternativt kan æskens indhold drysses ud over planterne, men så er det lidt sværere at dosere.

Bladlusjægere på jagt i chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus

Da jeg syntes, drivhusplanterne måtte være dækket ind, fortsatte jeg til hyggedrivhuset og dryssede lidt med mariehønelarver der også for en sikkerheds skyld. Og de allersidste i æsken, dryssede jeg ud over min fine chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus, der er slem til at få bladlus. Nu skulle den være garderet.

Tak for nyttedyrene til EWH BioProduction, der sælger et bredt udvalg af biologiske bekæmpelsesmidler fra sin webshop lige her.

Nyttedyr som forsikring mod ubudne gæster i drivhusene

Der er lige ankommet en spændende pakke fyldt med rovdyr fra webshoppen BioProduction bragt lige til døren af GLS. Nu skulle man tro, at den slags er at betragte som farligt gods, men så galt er det ikke. Pakken indeholder nyttedyr i form af rovmider, der skal udsættes som en forsikring imod alvorlige angreb af spindemider i drivhusene.

Juni i drivhuset

Den første høst, lus og lappeløsninger i skærehaven

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’

Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.

Limegrøn havebuket

Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.

Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.

Bladlus

Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.

Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.

Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.

Forsøg med dyrkning af sødkartofler i drivhuset 2.0

Vi er nået til den årstid, hvor det gælder om at holde styr på luftfugtigheden i drivhuset, hvis festen ikke skal ende alt for brat med gråskimmel og revnede tomater. I mit tilfælde vil det være en fornuftig disposition at lægge bare en lille dæmper på frodigheden i drivhuset (!), så der bliver lidt mere luft mellem planterne.Derfor har jeg vedtaget, at det er i dag, mit forsøg med dyrkning af sødkartofler, Ipomoea batatas, i drivhuset skal gøres op. Planterne, som jeg fik fra Gartneriet Viumlund sidst i maj, har vokset med forbløffende hastighed. De ser nærmest ud som om, de prøver at komme ud gennem glasset, og rankerne er kravlet hele vejen rundt langs drivhusets sokkel. Nogle af dem er mere end 10 meter lange. Den enorme bladmasse bidrager massivt til at holde luftfugtigheden høj, så nu må den ud.Samtidig opdagede jeg, at der kravlede en del af de her fætre rundt på sødkartoffelplanternes fine, hjerteformede blade.Ja, det vil sige, efter for mange af den slags visitter, er bladene knapt så fine og larvernes mange efterladenskaber er ærlig talt også til den klamme side. Endnu en grund til at få gjort forsøget op. Gad vide, hvad det er for en sødkartoffelelskende sommerfugl, der har været forbi.Tadaaa 🙂 Det lykkedes. Det kan faktisk lade sig gøre at producere fuldgyldige sødkartofler i drivhuset – hvis der vel at mærke er plads nok, og man er klar til at holde de vildtvoksende ranker lidt i ave hen over sommeren. Planterne har ikke fået nogen særlig pleje, men er bare blevet vandet med sivevanding af vandingscomputeren samtidig med tomatplanter med videre. Gødning er der i øvrigt heller ikke tilført i løbet af sommeren, så man må sige, at den Champost, drivhusjorden fik i det tidlige forår var alle pengene værd.Jeg har også plantet nogle sødkartofler på friland. De har haft det hårdt under tørken men er faktisk begyndt at vokse lidt igen, nu hvor de har fået vand. Derfor får de lov at vokse videre lidt endnu, før den del af forsøget bliver gjort op.

Snyltehveps og rovmider er sluppet løs i drivhusene

Sidste år kom jeg en postgang for sent i gang med at forebygge/bekæmpe angreb af bladlus i drivhuset, og især aubergine og peber blev sat en del tilbage på den konto. Så da jeg opdagede de første afstødte bladluspupper på auberginebladene, var det et klart signal om, at det er nu, der skal udvises rettidig omhu. Ret beset har jeg ikke set noget til bladlus i planterne, men når huderne er der, er lusene det helt sikkert også, og skal der gøres noget effektivt, skal det ske, før angrebet bliver for stort.Nu er forsikringen mod fremtidige problemer forhåbentlig på plads. Jeg har udsat bladlus snyltehveps, der parasiterer bladlusene og dermed gør det af med dem, mens de selv bliver til flere. Det er nogle vimse små fætre, der leveres i savsmuld, der indeholder både pupper og levende bladlus snyltehveps. De voksne snyltehveps er meget ivrige efter at komme i gang og myldrer ud af glasset, så snart man åbner det. Jeg placerer det i første omgang lidt skyggefuldt under planterne, så de voksne kan komme ud og i gang, og drysser siden pupperne ud på bladene af først og fremmest aubergine og peber. Men agurk- og tomatplanterne får også et drys for en sikkerheds skyld.Jeg har heldigvis slet ikke set noget til spindemider i år, og agurkplantens topskud, hvor de typisk vil slå til, ser fint og friskt ud. Men spindemider er bittesmå, og jeg er udmærket klar over, at sandsynligheden for, at mine bebrillede øjne opdager et begyndende angreb i tide, er minimal. Så for en sikkerheds skyld, og fordi jeg virkelig hader spindemider og deres destruktive adfærd, har jeg nu også sat spindemide rovmider ud både i det ene og et andet drivhus.Rovmiderne er bittesmå og leveres i fint savsmuld, der skal drysses ud på bladene. Man kan lige nøjagtigt ane, at der suser noget kriblekrable rundt i savsmuldet, klar til at gå på arbejde. Hvis der virkelig ikke er spindemider til stede, sker der ikke andet, end at rovmiderne efterhånden går til, så der er tale om et meget fredsommeligt rovdyr.Midt i drivhuset står dilden og blomstrer nok så smukt med sine fine gule skærme. Det ser måske nok lidt rodet ud, men der er mening med galskaben. Igen er det biologisk bekæmpelse, der er målet. Svirrefluer er nemlig helt vilde med blomstrende skærmplanter, og svirrefluer og ikke mindst deres glubske larver, er også pjattede med at få bladlus til middag. Så svirrefluerne, der ligner miniaturehvepse er mere end velkomne i mine drivhuse.

Er det mon mosegris, der er synderen?

Netop hjemkommet, euforisk over lækkert havevejr og let om hjertet ved udsigten til en dejlig lang weekend, gik jeg en tur i haven og glædede mig over de begyndende høstfarver og det lækre farvesceneri, de har sat i værk sammen med den røde grønkål, Brassica ‘Redbor’, der bare bliver mere og mere intens i farven i takt med, at temperaturen falder.Ikke mindst troldnød, Hamamelis x intermedia, spreder glæde omkring sig. Og det ikke bare nu. Det bliver vildere og vildere, og når festfyrværkeriet af farver er slut, står blomsterknopperne allerede på spring klar til at give vinterens bedste overraskelse. En absolut uundværlig busk her i haven.Så var det, at mit blik faldt på den lille, lækre japansk ahorn med det lysende limegrønne løv. Eller på det, der plejer at være den lille lækre. Den har ikke fået høstfarver. Den er simpelthen visnet. Det er slet ikke i orden.Euforien er hermed afløst af en mindre charmerende sindstilstand. For da jeg trak lidt i planten, fulgte den med op. Roden er brutalt gnavet over. Så nu spørger jeg panelet. Er det mosegris, mus eller måske en bæver :-), der har været på spil? Jeg har ikke erfaring med mosegris, men der er de seneste år sporadisk forsvundet en ellers veletableret plante hist og pist. Ja, og masser af tulipanløg. I foråret var det min højt elskede finstrået elefantgræs, det gik ud over. Der var intet tilbage under jorden. Så nu må jeg undvære dens flotte høstfarver 🙁

Jeg gider simpelthen ikke ha’ mosegris. Så er det sagt. Jeg har oven i købet lige plantet den her smukke, efterårsblomstrende busk i samme bed. Kyskhedstræ, Vitex agnus-castus, hedder den. (Frøene blev i oldtiden brugt til at hæmme sexualdriften, forlyder det). Fælden er sat, men det plejer ikke at hjælpe et klap. Måske skal jeg bruge familieformuen på kejserkroneløg, der siges at kunne holde mosegris på afstand. Gode råd modtages gerne. Desværre er kommentarfeltet på bloggen stadig forsvundet og lader sig ikke uden videre genskabe, men der kan kommenteres direkte fra nyhedsmail’en eller på helt hen i havens Facebook side. På forhånd tak og god weekend derude.

Aspargesbiller nedlægger aspargesbedet

Jeg er træt af aspargesbiller! De har totalt spoleret aspargeshøsten i år ved at lægge æg på alle de ellers så lækre friske aspargesskud, og nu har larverne nærmest afløvet toppene, der jo ellers skulle samle kræfter til planterne til næste års høst.De ternede aspargesbiller dukkede op for første gang for to år siden, og blev hårdnakket slået ihjel hen over sommeren. Men åbenbart ikke hårdnakket nok, for i år har den været endnu mere gal. Så nu opgiver jeg og nedlægger aspargesbedet. Aspargesbiller lever udelukkende af asparges, så når der er gået nogle år, må man gå ud fra, at de har fundet andre græsgange, så det kan svare sig at etablere et nyt bed. Jeg elsker simpelthen asparges, der jo er noget af det allerførste man kan høste i haven, så det bliver træls at undvære. Øv.Den kedelige situation blev så anledning til at afprøve en ny beskæresaks, jeg har fået forærende. Den er ret speciel med håndgreb af kork, der er rart at holde på. Virkelig lækker at arbejde med. Læs mere om nyskabelsen fra Fiskars her.Nu er alle aspargestoppene klippet ned til grunden, og skuddene klippet i stykker og puttet i poser, så de kan fragtes langt væk fra haven incl. larver og helst også biller. De skal absolut ikke på komposten. Som et sidste farvel dukkede der enkelte fine asparges op under klippe arbejdet – uden de grimme æg, som det tydeligvis ikke er sæson for. De skal nydes med andagt.

 

Bladlusene fører, men nu kommer hjælpen

Tidligere på sommeren udsatte jeg snyltehveps i drivhuset, for at de skulle gøre det af med de bladlus, der især havde udset sig aubergine planten som spisekammer. De har i samarbejde med svirrefluer og andre insekter så nogenlunde kunnet holde bladlusene i skak, og planterne er nu så kraftige, at de formentlig nok skal klare sig trods bladlusenelusene. For de er der endnu – og igen i lidt større antal, end jeg synes er sjovt. Selv auberginens fine blomster, sidder de og suger på.Derfor tog jeg imod med kyshånd, da jeg fik mulighed for at arve en såkaldt bankerplante fra Økologihaven. Økologihaven er et stort gartneri, der producerer økologiske krydderurter i rå mængder. De har også sat en hær af snyltehveps ind til bekæmpelse af bladlus.En bankerplante består af kornplanter, der så at sige indeholder en bank af snyltehveps, der lever af og på de bladlus, de bliver fodret med. Bladlusene er ikke noget problem i drivhuset, for de lever kun af græsarter. Til gengæld er snyltehvepsene ikke så kræsne. De parasiterer bladlusene på kornbladene, og frigives siden i drivhuset, hvor næste generation kan angribe skadevolderne der. Ret smart faktisk. Den lille kugle på bladet er en parasiteret bladlus.I gartneriet har de deres bankerplanter stående i potter, men nu har jeg plantet min i drivhuset lige ved auberginen, for den lille potte tørrer nemt ud. Så nu kan snyltehvepsene bare se at komme de øvrige til hjælp, så vi kan få genoprettet en fornuftig balance og auberginen kan få lidt ro.

 

 

Nu kommer sommerfuglene

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, er sprunget ud, og som ved et trylleslag er luften fuld af smukke, flaksende sommerfugle. Jeg synes godt nok, der mangler nogen endnu. Jeg har næsten ikke set de almindelige orange sommerfugle som nældens takvinge og påfugleøje i år. Det er formentlig vejrets skyld, men jeg håber, at de også dukker op snart, for det er nu, der er gang i de blomster, de holder så meget af. Ikke bare sommerfuglebusk men også fx purpursolhat, fløjlsblomst og alle krydderstauderne i det spiselige staudebed.

Jeg har ikke styr på, hvad den her art hedder, men fin er den i al sin enkle elegance, som den sidder der og tager for sig af retterne i fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Jeg er i det hele taget meget glad for sommerfuglene, der giver haven en ekstra dimension i sensommeren. Og langt de fleste laver jo ikke det, der ligner ulykker i haven, fordi deres glubske larver lever af fx brændenælder og tidsler.

En enkelt undtagelse er kålsommerfuglene, der dog som regel bliver tilgivet, fordi de er så smukke.Men når man har kålplanter eller for den sags skyld blomsterkarse, Tropaeolum majus, i haven, er det nu, man skal være opmærksom, hvis ikke de hvide kålsommerfugles sultne larver skal gøre et alt for stort indhug i høsten. Sommerfuglene placerer deres orangegule æg i små klynger på bagsiden af bladene. De er nemme at opdage, hvis man kigger efter.Det er en ret god ide at fjerne æggene, før de klækker med bittesmå, meget sultne larver, der hurtigt vokser sig store – alt for store – og nemt kan ribbe kålplanterne fuldstændigt.

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén