Haveglæder, tips og tricks

Tag: Sensommerstauder

Gyldne Rudbeckia er sensommerens fineste solhatte

Rudbeckia er en herlig planteslægt befolket af de skønneste solhatte. Den eneste, der ikke er sådan rigtig med i slægtens havefest, er purpursolhat, som botanikerne af en eller anden grund har forvist til sin egen slægt, Echinacea. Tidligere hed Echinacea purpurea faktisk Rudbeckia purpurea, så det er en anelse forvirrende. Men der er jo ingen grund til ikke at holde af begge slægter.

Håret solhat, Rudbeckia hirta ChimChiminee

I takt med at jeg de senere år er blevet mere og mere lun på de brændte farver, er der flere og flere arter og sorter af Rudbeckia, der er godt i gang med at gøre sig uundværlige i sommerhaven. Nogle har status af sommerblomster, selv om de i virkeligheden er stauder. De stammer bare fra lunere egne, så de sædvanligvis ikke overvintrer her til lands. Men man kan være heldig. Håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet ChimChimenee forspirede jeg i foråret og plantede ud i skærehaven. Her taler vi klokkeklar succes. De blomstrer og blomstrer og holder en her uge i vasen, uden at de stive stængler kollapser. Der er helt klart genvalg.

Håret solhat, Rudbeckia hirta Cherokee Sunset

Jeg er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for håret solhats fortræffeligheder, og især frømixet Rudbeckia hirta Sahara er vildt populært. Så populært at jeg ikke kunne finde frø, da sæsonen bankede på døren. I stedet købte jeg frøblandingen Cherokee Sunset, der kan lidt det samme som Sahara. Og det er jeg såmænd ikke ked af i dag. Endnu en succes både i skærehaven og i et blomsterbed, hvor jeg er nået hele vejen fra frø til fryd siden forårets forspiring.

Solhat, Rudbeckia hybrid Sunbeckia ‘Ophelia’

Den her solhat har jeg købt mig til og plantet i en stor krukke. Den er mildt sagt forbløffende med sine kæmpestore citrongule blomster, der har limegrøn midte. Ret fed, synes jeg. Det er lige den lyser, og så vokser og blomstrer den fuldstændig uhæmmet. Wow, siger jeg bare. Og insekterne er i øvrigt helt vilde med den, som de jo ofte er med gule blomster.

Solhat, Rudbeckia triloba

Også blandt stauderne er der ved at være pænt gang i solhattene, der typisk er sensommerstauder, der får haven til at give en ekstra omgang efter sommerens blomsterflor. Den småblomstrede solhat, Rudbeckia triloba blev plantet sidste år og står nu fyldt med de fineste små gule solskinsblomster.

Solhat, Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’

En anden staude solhat, der nu har lyst op i min sensommehave i nogle år, er Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’. Den er bare så dejlig med de stråleagtige randkroner, der gør blomstringen lettere, mere diskret og yndefuld end de nærmeste slægtninges. Det er en meterhøj staude, der giver beplantningen højde og lethed, når den begynder sin blomstring her hen mod slutningen af august. Også tak for showet til den – glæder mig til fortsættelsen 🙂

Gode gule farver i efterårshaven

De gode gule farver i haven hører foråret til. Men efteråret har nu sine egne lækre gule nuancer at byde på med både fine, friske blomster og med de første høstfarver.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Særlige sensommerstauder indtager scenen

Duehoved, Chelone obliqua

Mens forfaldet stille og roligt melder sig rundt om i haven med den charme, det trods alt har, er der heldigvis de særlige sensommerstauder, der først melder sig på banen nu og sikrer, at der også er farve på haven her i september. En af stjernerne i det sceneri er helt sikkert duehoved, Chelone obliqua, der står i fuldt flor med sine sjove, pink blomster.

Solsikker sensommer i haven

August er blevet til september, og dermed var det den sidste officielle sommerdag i går. Men jeg nægter at kalde september for efterår, så længe vejret er, som det er, og haven ser ud, som den gør. Så skal vi ikke bare være enige om, at det er blevet sensommer. Efteråret kan sagtens vente lidt endnu med at komme til. Sensommeren er sæson for havens kæmpestauder, ikke mindst de herlige solsikker: Den monumentale pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, til venstre i billedet og staudesolsikken, Helianthus hybrid ‘Lemon Queen’, til højre.

Sensommerstauder snupper rampelyset

De fleste stauder er for alvor er begyndt at lukke ned for i år efter veludført arbejde. Her er det den hvidblomstrede indianermynte, Agastache anisata, der har blomstret hele sommeren og stadig er smuk, selv om den har skiftet til efterårsfarver og nu står med brune frøstande.Men heldigvis er der også stauder, der har en helt anden årsrytme. Havens sensommerstauder er først lige begyndt at blomstre og står med masser af friske blomster og et hav af knopper. Behøver jeg sige, at de er meget populære her i haven, hvor de stjæler rampelyset nu og sørger for at sensommerhaven ikke har noget problem med at leve op til haven i sommermånederne. Pudeasters, Aster dumosus hybrid, er en af de helt driftssikre og stabile sensommerstauder. Læg dertil en lækker, blålilla farve. Ikke så mærkeligt, at en scorer højt på på popularitetsbarometret. Og jeg ved oven i købet, at den kan blive ved længe endnu.

En anden sensommerblomstrende staude, jeg kom til at investere i sidste år, er pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius. Den blev plantet i sensommeren og flyttet i foråret og har tydeligvis haft et fint med det. Forbløffende, hvor meget en lille plante i en potte kan blive til på bare et år.Pilebladet solsikke er, som det fremgår, en af staudehavens kæmper. Jeg tror, den nærmer sig tre meter i højden, og den er lige begyndt at blomstre med et væld af små, citrongule solsikkeblomster. Helt klart en god investering, selv om den nok i længden kommer til at kræve mere plads, end jeg lige havde forestillet mig, da den røg i indkøbskurven som et vaske ægte impulskøb. Den er stor, den er høj og den fylder, men den har alligevel både ynde og lethed takket være det fine, pilelignende løv, og de talrige små, glade blomstersole.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén