Haveglæder, tips og tricks

Tag: Selvsåning Page 3 of 8

Tusindvis af frø af rød kvan indsamlet

Rød kvan – eller mere botanisk korrekt, rød skovangelik, Angelica sylvestris, der er en nær men knapt så voldsom fætter til rød kvan, Angelica gigas, har sat sit smukke, umiskendelig præg på bedet på kanten i månedsvis. De rødlilla stængler, de smukke skærme og det faktum, at de rager op over det meste, har gjort, at de har været sommerens blikfang i bedet.Det er de for så vidt endnu, men jeg har en hel flok stauder stående i kø til plantning, så nu må de lade livet, for det er jo årets bedste plantetid lige nu. Skovangelik er to-årige planter, der stod med store rosetter af rødlilla blade sidste år for så at fyre deres imponerende blomstring af i år, men som altså uafvendeligt vil dø med denne havesæson.Til gengæld er der ingen tvivl om, at de har sikret arvefølgen godt og grundigt. Skærmene er fyldt med modne frø, og erfaringen her i haven siger, at de selvsår sig med stor entusiasme. Så der er garanteret nye planter på vej.De får nu ikke lov at så sig alle sammen her i haven. Det ville blive lidt af et mareridt, og samtidig har jeg store planer med frøene. Så nu har jeg klippet de frøbærende skærme ned i en stor papirpose, hvor de fint kan ligge og tørre lidt. Så er frøene lige til at nulre af. Planerne løfter jeg sløret for senere, men jeg kan allerede nu afsløre, at de har noget med efterårets BogForum i Bella Center at gøre. Jeg deltager i messen for at præsentere min bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, og håber selvfølgelig at hilse på rigtig mange.
Apropos, så vil jeg gerne anbefale bogen til alle, der mangler inspiration til, hvad og hvordan de skal plante, nu da årets absolut bedste plantetid er i gang. Få smagsprøver på bogen og bestil den her.

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Haven er en frøfabrik med stort sortiment af gratis frø

For de tidligste sommerblomster er blomstringen et overstået kapitel, men det betyder ikke, at de ikke længere har noget at byde på. Nu dukker de fine og opfindsomme frøstande op i havebilledet, og hvad endnu bedre er, de er fulde af gratis frø, der kan høstes og blive til nye blomster næste år. Haven er simpelthen en effektiv frøfabrik. Den to-årige judaspenge, Lunaria annua, er det adskillige år siden, jeg såede en pose autoriserede frø af, men lige siden er den spontant dukket op hist og pist efter selvsåning, så i virkeligheden behøver man ikke gøre de store anstalter for at sikre, at den kommer igen.Meeen nu er der altså noget særligt over at smutte de flade frø ud af de silkepapirsagtige mønter, og det giver jo også mulighed for selv at bestemme, hvor de skal vokse, så den chance kunne min indre frøsamler ikke stå for. Jeg tror nu, jeg så dem med det samme – i hvert fald nogle af dem – for hvis de når at spire i år, er der blomster til næste år.Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af de tidligste sommerblomster. Eventyrlig dejlig med sine storblomstrede skærme og stadig dekorativ som frøstand. Men frøstanden er fyldt med spiredygtige gratis frø, så nu er pynten taget af i hvert fald nogle af planterne. Erfaringen siger, at de også selvsår, når man er heldig, så en del får lov at blive stående. Blomsterkørvel er en af mine absolutte yndlingsblomster, så dem kan jeg ikke få for mange af.Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, giver stadig masser af lysglimt i blomsterbedet med lysende gule og orange blomster, men de er samtidig begyndt at sætte frø i de blomster, der blomstrede først. De er simpelthen perfekt modne til høst lige nu, så også her er høsten af gratis frø i fuld gang. Et greb om den modne frøstand, så har man hånden fuld af frø 🙂 Det er dejligt at være frøsamler.Frøhøsten strækker sig i sagens natur over en lang periode, men nu er den i hvert fald i gang. Jeg tørrer frøene i flade skåle inden døre et par uger, før de kommer i papirposer og ryger i frølageret i det mørke og kølige anneks.

Køkkenhavekaos med blomster og grønsager i vild forvirring

Jeg er ret vild med det køkkenhavekaos, der har etableret sig, mens jeg har haft så travlt med at vande og pruste i varmen, at det der med at luge ukrudt har været helt på standby. Køkkenhaven er jo blevet tilgodeset med regelmæssig vanding, så det er absolut det frodigste sted i haven lige nu. Samtidig dyrker jeg en del blomster imellem grønsagerne for at have til vaserne, og de har nærmest taget magten.Men der er trods alt grønsager på vej. For eksempel ser rødbederne ret godt ud trods den ublide rådyrbeskæring, de fik tidligere på sommeren. Jeg tror snart, jeg høster dem, for jeg kan godt lide, at de ikke er alt for store.De blå ærter blev også nippet så grundigt tilbage af rådyrene, at jeg egentlig ikke troede, der ville blive noget som helst at høste. Men der er alligevel nogle ranker, der har klaret den og nu står med fine bælge fyldt med friske, grønne ærter. I den lidt forsømte køkkenhave har rankerne valgt at klatre rundt i de nærmeste planter i stedet for at bruge det stativ, der er stillet til rådighed. Det bidrager også til det frodige køkkenhavekaos.Hvis der er en plante, der kan det der med at tage magten i et ubemærket øjeblik, så er det blomsterkarse, Tropaeolum majus. Det er da ikke til at stå for 🙂 Det sjove er, at det nok er fem år siden jeg såede en pose af den sart lysegule sort ‘Milkmaid’. Den har troligt sået sig selv år efter år og har overtaget den forreste del af køkkenhaven, når løgene er blevet høstet. Indtil nu har den holdt den lysegule farve, men i år er der begyndt at dukke en del orange blomster op, så den har tydeligvis stille og roligt krydset sig tilbage til sit udgangspunkt. Hvis jeg skal bevare min lysegule bestand, må jeg vist hellere se at få luget de orange eksemplarer, før de sætter frø.

Mange mørklilla valmuer og en enkelt fyldt

Sidste år såede og udplantede jeg den smukke, mørklilla opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Det var et rigtig godt bekendtskab, så jeg tog en masse frø for at være sikker på et gensyn. Frøene fik jeg gemt et meget sikkert sted. I hvert fald lykkedes det mig ikke at genfinde dem, da de skulle sås. Men se nu her. Skønhederne har sået sig selv vildt og voldsomt, så det er aligevel blevet til mange glædelige gensyn.Jeg har gået og ventet spændt på, om de selvsåede planter ville få blomster i samme lækre farve, som de autoriserede frø fra frøposen sidste år. Det har de heldigvis klaret fint. Blomsterne er nok lidt mindre, end de var sidste år, men det gør dem ikke mindre charmerende. Bierne og især humlebierne er også bgejstrede over gensynet.I forlængelse af glæden over ‘Dark Plum’ sidste år bestilte jeg i foråret frø hjem af endnu en sort af opiumvalmue, nemlig Papaver somniferum ‘Black Beuty’. Foreløbig har den succes været begræset, for der er faktisk kun kommet en enkelt plante ud af det. Men knoppen ser da lovende ud 🙂

Og blomsten – den er da helt fantastisk. Stærkt fyldt og sikke en farve. Jeg håber, den også vil selvså, men er lidt spændt på, om den sætter frø. Mange stærkt fyldte blomster er ikke så gode til det, fordi de ekstra kronblade i virkelighedden er omdannede støvblade. Foreløbig vil jeg med stor omhu nyde de blomster, den enlige plante byder på.

Hjemmelavede krukkeplanter begynder at ligne noget

Når jeg forspirer sommerblomster, er det typisk med den tanke, at planterne skal plantes ud i havens bede. Men i år er nogle af dem endt som hjemelavede krukkeplanter. Jeg har oven i købet eksperimenteret lidt med at plante forskellige arter sammen i større krukker i håbet om, at de vil vokse fint og naturligt ud og ind mellem hinanden. I den her krukke er der plantet både det lille prydgræs harehale, Lagurus ovatus, den lækre fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’ og den sjove mexikanerhat, Ratibida columnifera, der dog ikke blomstrer endnu, fordi den er blevet knebet en ekstra gang for at få den til at buske sig. Jeg synes, det tegner lovende.Den rødorange Tagetes ‘Strawberry Blonde’ er ny i udplantningssortimentet i år, men man har altså også kunnet købe frø og selv gå i gang. Sikke nu en farve.Harehale går igen i denne krukkegruppe, der også udelukkende byder på hjemmelavede planter, der lige er begyndt at blomstre.En virkelig sælsom plante, som er mest kendt fra blomsterdekorationer, er trommestikker, Craspedia globosa, med kugleforede, gule blomsterstande. Den er også lavet fra frø i år og står flere steder i haven og altså også i en krukke, hvor den ser ud til at have det rigtig fint.Den skønne morgenfrue, der i hvert fald engang var Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er det måske lidt af en tilsnigelse at henføre til gruppen af hjemmelavede krukkeplanter. Den er ikke møjsommeligt forspiret, priklet og så videre, men dukker helt af sig selv op i stort antal i køkkenhaven, hvor den blev sået for flere år siden. De spontane og i nogen grad fejlplacerede planter blev gravet op og omplantet til en krukke. Selv om de i sagens natur må være hybridplanter, er de stadig lige så smukke som den oprindelige sort.Samme historie går igen, når det gælder den sart lysegule blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Det er år og dag siden, jeg købte en pose frø, men de sår sig selv med stor entusiasme, så der var rigeligt med planter til en krukke også.

Blomsterkørvel, kongekommen og sød tobak i blomsterbedet

Nu begynder lønnen for alle anstrengelserne med at forspire, prikle og udplante sommerblomster at tikke ind. Pludselig er det gået virkelig hurtigt – jeg synes næsten lige, jeg har plantet dem ud, og nu er der en del, der allerede er begyndt at blomstre mellem stauderne. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af mine absolutte yndlingssommerblomster. En skæmplante med blomsterskærme, der ikke ligner alle de andre. Randblomsternes store kronblade giver den lige en ekstra tand, så blomsterstanden ligner de fineste kniplinger.En anden forspiret skærmplante, der så småt er begyndt at springe ud, er kongekommen, Amni majus. Den er så fin og let i strukturen, og jeg synes den gør en hel masse for bedene, når den popper op mellem de tungere stauder og ligesom letter det hele.

Den er da elegant lavet 🙂 Jeg kan godt lide at plante sommerblomsterne mellem stauderne. Det giver flere strenge at spille på i plantekompositionen, det lukker eventuelle huller, og så tilfører de høje sommerblomster den der dejlige, naturlige lethed.Tobaksblomst, Nicotiana ‘Tinkerbell’, er også begyndt at springe ud med sine super søde, lidt diskrete men ikke desto mindre iøjnefaldende blomster, der er limegrønne på ydersiden og blødt rosa på indersiden. Dem regner jeg med at have fornøjelse af hele sommeren, for det er noget af det, tobaksblomsterne kan.Jeg har også sået en del enårige prydgræsser i år, men det er kun hjeretegræs, Briza maxima, der blomstrer allerede nu. Den har jeg faktisk slet ikke sået i år, men det gjorde jeg sidste år, og den har altså valgt at klare ærterne selv. Det skal den ha’ tak for, for den er så fin med de dinglende, hjerteformede aks.

Kender I forresten blogmagasinet havefolket.com, der er alle tiders havemagasin på nettet skrevet af en flok entusiastiske haveelskere. Det er altid et besøg værd, og i dag bringer de ligefrem et uddrag af min bog ‘Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser. Besøg Havefolket her. Hele bogen kan selvfølgelig stadig bestilles hos Forlaget Linnea her – og så kan den købes til havefestivalpris her i haven i weekenden, når vi holder åben have både 9. og 10. juni fra 10 til 17

 

Akeleje og akelejefrøstjerne bestemmer selv

Det er højsæson for akeleje, Aquilegia vulgaris, og samtidig ruller akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegifolium, det helt store show ud med sine store, fluffy blomsterstande, der minder lidt om en gammeldags støvkost. De to stauder tilhører hver sin planteslægt, men er begge med i ranunkelfamilien. Navnesammenfaldet skyldes, som man kan aflede af det latinske navn, at akelejefrøstjernens blade ligner akelejens meget.Både akeleje og akelejefrøstjerne sår ivrigt sig selv, så man kan aldrig være helt sikker på, hvor man har dem. En ret charmerende egenskab, synes jeg, og når de placerer sig helt forkert, er det jo ikke værre, end at de kan luges væk.Den fine lyslilla akeleje er helt sikkert ikke en, jeg har plantet, for den har med stor omhu placeret sig midt i det bed, der bliver holdt i hvide og gule nuancer. Den må hellere blive flyttet, men ikke lige nu, for blomstrene har sådan en lækker farve.Den her fantastiske, næsten sortblomstrede sag har selv fundet vej til køkkenhaven formentlig med nogle frø i havekomposten. Den står pænt og troner i baggrunden, og er som sådan ikke i vejen, så den får også lov at blive stående indtil videre.Den stærkt fyldte, hvide og limegrønne Aquilegia ‘Winky’, er det til gengæld mig, der har bestemt voksestedet til. Jeg havde den i en krukke sidste forår og plantede den efterfølgende ud til genbrug. Det er jeg godt nok glad for nu, for den er utroligt smuk og passer perfekt i det hvide og gule bed i modsætning til den lilla. Er det ikke fascinerende, hvor forskellige sådan nogle akelejer kan være.

Kampen om skyggebedet står mellem storkenæb og skvalderkål

For nogle år siden plantede jeg bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum i skyggebedet, fordi det forlyder, at den tætte og kraftigtvoksende staude til højre i billedet er i stand til at holde skvalderkål i skak. Sagen er nemlig den, at skvalderkålens domæne begynder lige på den anden side af hegnet, og det er ikke helt gået op for det imperialistiske ukrudt, at der eksisterer en grænse mellem haven og skvalderkål-land. Egentlig har jeg ikke været særligt imponeret over bølgekronet storkenæb indtil nu, men i år er der pludselig begyndt at ske noget.Der skal selvfølgelig stadig fjernes skvalderkål, men selvsåede planter af bølgekronet storkenæb er begyndt at dukke op og tage kampen op med skvalderkålen. De store blade dækker jorden godt, så der kommer i hvert tilfælde ikke skvalderkål op under dem. Jeg synes, den har sådan nogle fine blomster med en fantastisk farve og fikst tilbagebøjede kronblade. Nu er det så spørgsmålet, om der opstår et nyt, selvskabt ukrudtsproblem, fordi stauden breder sig for meget. Jeg satser på en god balance. Foreløbig ser det rart og frodigt ud.En anden plante, der flittigt sår sig selv i det skyggefulde hjørne af haven er miliegræs, Millium effusum ‘Aureum’. Den passer perfekt til den skovagtige stemning, jeg stræber efter i skyggebedet, og lyser dejligt op med sit smukke, limegrønne løv.Når jeg ser på skjoldblad, Darmera peltata ‘Nana’ i skyggebedet får jeg ikke bare associationer til skov men til urskov eller eventyrskov. De kæmpe store, parasollignende blade ser både eksotiske og lidt magiske ud, og her får hverken bølgekronet storkenæb eller skvalderkål lov at komme for tæt på, så der opstår risiko for udkonkurrering.

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Page 3 of 8

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén