Haveglæder, tips og tricks

Tag: Selvsåning Page 2 of 8

Krudt, ukrudt og midtimellem i det store staudebed

Det store staudebed

I det store staudebed midt i haven er frodigheden nærmest overvældende efter at planterne har fået både vand og varme at vokse af. Det skal også siges, at den sædvanlige forårslugning samtidig med nedklipning af stauderne var udfordret på grund af frost. Så for at være helt ærlig, er jeg kommet bagud, og det er det, der afspejler sig i den aktuelle frodighed.

Døvnælde, Lamium album

Der vokser både krudt, ukrudt og noget midtimellem i det store staudebed. Men grænserne er nok temmelig flydende. Til kategorien ukrudt hører i hvert fald døvnælde, Lamium album. Ikke fordi planten ikke er køn eller ikke passer i farveholdningen i bedet. Det gør den nemlig fint, og derfor er det også lidt svært at blive sur på den lige nu. Men den har altså nogle temmelig imperialistiske tilbøjeligheder, og den skal ikke slippes af syne alt for længe af gangen, så koloniserer den hele bedet.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Men heldigvis vokser der trods alt flest planter i kategorien krudt i det store staudebed. En af mine yndlingsblomster lige nu er blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Det er en tidlig sommerblomst, jeg forspirede, udplantede og hægede om for nogle år siden. Det har så ikke været nødvendigt siden, for blomsterkørvel er super god til at så sig selv i passende doser, så den nok så fint og naturligt dukker op mellem stauderne.

Hjertegræs, Briza maxima

Jeg ved ikke, om det er rimeligt at give hjertegræs, Briza maxima, prædikatet midtimellem. Men det er dog venligere end at kalde den ukrudt. Hjertegræs er også en enårig sommerblomst, som jeg på samme måde selv har forspiret og udplantet for et par år siden. Den er både sød og lækker med sine fine, dinglende aks, der ligner små hjerter.

Hvad jeg ikke lige havde overvejet var, at hjertegræs simpelthen er specialist i selvsåning og på ingen måde har blomsterkarsens finfølelse, når det gælder dosering. Det er ikke til at se det, men jeg har faktisk allerede luget en del hen ad vejen. Alligevel har jeg nu en decideret hjertegræsskov, der infiltrerer både stauder, roser og buske i bedet. Det ser ganske godt ud lige nu, men jeg vil helt sikkert være over dem, så snart stråene begynder at gulne, for jeg kan ikke overskue yderligere familieforøgelse til næste år.

Akelejefrøstjerne danser med hvide prydløg

Prydløg, Allium stipitatum ‘Mount Everest’

Hvor er det bare en dejlig tid lige nu. Der er så mange af mine erklærede yndlingsblomster, der blomstrer på en gang, at det er svært at bevare overblikket over, hvilke der er de virkelige yndlinge. Heldigvis er jeg en rummelig person, så det lykkes mig nogenlunde at glæde mig over dem alle sammen i passende doser. Som nu det her morgenkig lige uden for fordøren. Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium, med de lyslilla lampepudser-blomsterskærme har budt de smukke, hvide blomsterbolde af prydløg, Allium stipitatum op til dans i morgensolen. Godt man sagtens kan fotografere i morgenkåbe og træsko 🙂

Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium

Jeg ved godt, at det er violfrøstjerne, Thalictrum delavayi, der er det store hit i haverne, men jeg synes nu også, at dens fætter, akelejefrøstjerne kan en hel masse. Navnet skyldes ikke, at den har noget som helst med akelejer at gøre, men bladene ligner faktisk temmelig meget. Og så blomstrer den allerede nu, altså i god tid før violfrøstjernen overtager scenen.

Blomsterstanden af akelejefrøstjerne er et kapitel helt for sig selv. Noget mere yndefuldt og fluffy skal man da lede længe efter.

Der er så samtidig det gode at sige om akelejefrøstjerne, at den er hårdfør og stabil og aldrig svigter. Slet ikke faktisk, For den sår også sig selv ganske flittigt og dukker op de mest usandsynlige steder for at gøre sit til, at forårsbedene bliver lidt ekstra lækre.

Bølgekronet storkenæb på havevandring

Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum

For nogle år siden plantede jeg tre eksemplarer af bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, i mit skyggebed i håbet om, at de ville tage kampen op med skvalderkålen, der huserer en del i det område. Nu har jeg nok i omegnen af hundrede planter både her og der og alle vegne. Hold nu op, hvor de sår sig selv. Det er nærmest som om, de er taget på havevandring.

Det er nu helt fint med mig, for jeg synes, de dybt violette blomster med tilbagebøjede kronblade er så fine. Det vil være en overdrivelse at sige, at bølgekronet storkenæb har fået overtaget på skvalderkålen. Jeg tror snarere, vi taler fredelig sameksistens med undertegnede som lejlighedsvis lejesoldat i storkenæbbens bataljon.

Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’

Et helt andet sted i haven vokser den hvide sort af bølgekronet storkenæb. Sjovt nok arter den sig helt anderledes og har slet ikke den tendens til at så sig og vandre rundt i haven. I stedet bliver den, hvor den blev plantet, og har med årene udviklet sig til en stor, flot plante, der blomstrer dejligt længe.

Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum

En anden art af storkenæb, der er taget på havevandring, er storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum. Den er overhovedet ikke plantet i det her bed, men har som det fremgår travlt med at kolonisere det. Til gengæld er der ikke meget af den tilbage der, hvor den egentlig hører til.

Men det gør nu heller ikke noget. Den er så fin med sine små hvide blomster og røde støvdragere. Og så dækker den faktisk bunden betydeligt bedre end bølgekronet storkenæb. Jeg tror i virkeligheden, den gør en væsentlig større indsats i kampen mod skvalderkålen end sin fætter, der bare haft betydelig bedre presse 🙂

Lyserøde blomster og grønne nuancer klæder drivhuset

Det er virkelig mærkeligt. Selv om jeg planter ud og planter ud, er det lige som om trængslen i drivhuset tager til. De forspirede planter står fortsat i kø for at blive plantet ud, men dagens blæsevejr har ikke ligefrem været optimalt til formålet. Og jeg nåede simpelthen ikke længere i sidste weekend.

I stedet har jeg gået og hygget mig lidt med at skabe plads inde i drivhuset ved at flytte nogle af de opmagasinerede krukker med planter med lyserøde blomster ud foran drivhuset. Jeg synes, de hvide strukturer, de lyserøde blomster og grønne nuancer klæder hinanden så fint. I virkeligheden er det en broget forsamling, der har fundet hinanden her. Hvis vi ser bort fra planterne med de lyserøde blomster, er der en krukke med selvsåede fingerbøl, Digitalis officinalis (og muligvis en overvintret rose nedenunder), en ganske særlig krukkebrombær, som jeg kommer tilbage til, og stiklingeformerede zonalepelargonier, der faktisk har overvintret i drivhuset.

Til stjernerne i krukkegruppen med de lyserøde blomster foran drivhuset hører den nærmest evigt dejlige hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons fra Gardeners Own, og en krukke med nytilkomne Infinity roser fra Flowers for You by Thoruplund. Infinity roserne, der er forædlet af danske Roses Forever, kan en hel masse. Jeg har flere krukker stående med overvintrede roser fra sidste år, der tydeligvis er klar til at give den gas i år også. Dem skal jeg også nok komme tilbage til. 🙂

Perfekt vejr til afhærdning og jagt på gratis planter

Sådan en mild, stille dag, hvor der er trukket et tyndt gardin for solen er det simpelthen perfekt vejr til afhærdning af de forspirede sommerblomster, der står som sild i en tønde i drivhuset. Nøøj, hvor jeg glæder mig, til de kan plantes ud. Jeg tror faktisk, at jeg vover pelsen og planter de mest hårdføre ud i weekenden. Mange af dem trænger virkelig til at komme ud og stå på egne ben. De mange små planter står i praktiske – og pæne – zinkbakker, der er nemme at bære ud, hver gang det er perfekt vejr til afhærdning. De har efterhånden været ud og ind nogle gange i kortere perioder, for at de kan vænne sig til vind og sollys og hvad vi ellers har derude under åben himmel. Zinkbakkerne fås i mange størrelser hos Zinkbakken.

En god del af de forspirede planter er tiltænkt årets skøre skærehaveprojekt. Nu har jeg lige tilset arealet, hvor de første udsåede planter er spiret fint. Men jeg skal love for, at vand og milde temperaturer også har sat gang i uautoriseret fremspiring. Det er selvfølgelig ukrudt i rå mængder – især fuglegræs – der gør jordstykket grønt. Men der er nu også skatte at score i form af gratis, selvsåede planter. Der er for eksempel virkelig gang i blomsterkarse, Tropaeolum majus, der slet ikke er med i skærehaveplanerne. Til gengæld er den lysegule sort, som plejer at være ret stabil, på planen for et andet projekt: Et gult blomsterbed, som det ses her. Så nu har jeg gravet en flok af de selvsåede planter op og plantet dem i potter til senere udplantning.

De selvsåede planter behøver heldigvis hverken plads i drivhuset eller perfekt vejr til afhærdning. De har jo selv valgt at spire derude, så de er vant til mosten og skal nok klare sig. Jeg kunne selvfølgelig have plantet dem direkte om, men så er jeg bange for, at der går kludder i planerne for det gule bed.

Efter opgravningen fik jeg hakket den kommende skærehave for ukrudt. De første rækker af sommerblomster er heldigvis spiret frem, så jeg kan holde styr på, hvad det er, jeg har gang i. Jeg venter lige med at strege resten op igen, til jeg skal plante, for jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at løbe endnu en tur med hakkejernet først.

Selvsåede stauder og sommerblomster mellem visne staudetoppe

Fuglene fløjter, spirerne spirer, og luften er mild og god. Og det er oven i købet weekend. Der er al mulig grund til at komme ud i haven, og hvad er bedre end at kaste sig over de vinterramte staudebede og få sat lidt skik på det hele, så foråret føler sig velkomment. Jeg elsker at klippe staudernes visne vinterstandere ned og begynde på en frisk. Men jeg ved også erfaring, at det gælder om at fare med lempe, så jeg ikke for lavet ulykker af bar begejstring. Det vælter jo op af jorden med spirende løgvækster, man ikke skal træde på, og der gemmer sig også masser af gratis haveglæder i form af selvsåede stauder og sommerblomster.

Selvsåede frøplanter

Jeg går med andre ord i gang med at vinterluge, men kun de planter, jeg er helt sikker på er ukrudt og ikke selvsåede stauder og sommerblomster. I dag har jeg fundet purpurtorskemund, Linaria purpurea, der spontant har meldt sig i det hvide og lysegule bed, hvor den ikke hører til, så den må flyttes. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, myldrer heldigvis frem samme sted, så den behøver jeg ikke så i år. Så er der en fin lille julerose-baby, Helleborus niger, og ikke engang de let provokerende græstotter er ukrudt men hjertegræs, Briza maxima, der har meldt sig spontant i et antal, der gør, at den nok skal reguleres en smule.

Her ses de samme planter i samme rækkefølge i fuldt flor. Det ville da være synd og skam at få dem luget væk.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

En anden god grund til ikke at fare for grundigt frem i netop det bed er, at der ligger løg af krinolinenarcis. Narcissus bulbocodium hele vejen rundt langs kanten af bedet. Det lignede en god ide, dengang jeg lagde løgene, men det giver lidt udfordringer, for de smalle blade er nemme at forveksle med græsukrudt, hvis det går for stærkt – og hvis de er infiltreret af netop græsukrudt. Men fint ser det nu ud, når de bittesmå narcisser blomstrer, så udfordringen tager jeg gerne med.

Bedet ændrer fuldstændig karakter efter sådan en omgang nedklipning og vinterlugning, men nu er det klar til forår for alvor. De mange løgvækster og de selvbestaltede selvsåede stauder og sommerblomster skal nok hjælpe til med at sørge for, at det snart bliver en realitet.

Adventsdekoration med hilsen fra skoven

Jeg går og hygger mig meget over mine spirede agern, der er blevet til de fineste miniatureegetræer. Det satte gang i tankerne, da årets adventsdekoration skulle kreeres. Mit yndlingsvers i min yndlingsjulesang, ‘Juletræet med sin pynt’, er det, hvor ‘juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg’, så det lå nærmest lige til højrebenet at bruge egetræerne i adventsdekorationen.

For at skabe en lille juleskov  har jeg gravet selvsået kristtorn, Ilex aquifolium, op i skovhaven og plantet i små potter og suppleret med indkøbte ‘mini- juletræer’, der ligeledes er blevet omplantet til små, rustikke terra cotta potter. Jorden i potterne er dækket med det forhåndenværende mos fra græsplænen for at understrege skovstemningen.Jeg kan godt lide en adventsdekoration med levende planter, der holder sig friske hele december. Her kan planterne vandes i en håndevending direkte i stålfadet, så skoven ikke falmer, før det er jul. Jeg ønsker alle en hyggelig julemåned 🙂

Tobaksblomster i fuldt flor fra maj til oktober

Vingetobak, Nicotiana alata ‘Baby Bella’ er ikke bare en sommerblomst. Det er faktisk også en forårsblomst og en efterårsblomst. De første fine, dybt røde blomster sprang ud i maj, og planterne så egentlig ud til at være færdige og var i hvert fald fulde af frø, da tørken slap sit greb om haven. Men så kom regnen, og planterne fik deres anden ungdom. Nu blomstrer de ivrigt igen. Det kan man da kalde en maraton præstation.Jeg holder generelt virkelig meget af tobaksblomster, så jeg sørger altid for at høste frø af mine planter. Det giver også den gevinst, at jeg kan starte planteværkstedet op tidligt, når jeg virkelig trænger til jord under neglene, for de ultra små frø er lidt længe om at komme i gang. Men når de så er i gang … De hjemmelavede frø af den særlige tobaksblomst her, Nicotiana mutabilis, er faldet ud på vidt forskellig vis. Nogle har blomstret længe, andre er lige begyndt. Den her plante er nok 2,5 meter høj nu og står i fuldt flor med et helt skønt mix af violette, lyserøde og hvide blomster. Er den ikke bare lækker? Det er altid spændende, hvad der kommer ud af frø, der er produceret efter naturmetoden og ikke under frøfirmaernes kontrollerede forhold.En af de tobaksblomster, det af uforklarlige årsager er flere år siden, jeg har haft i haven, er grøn tobak, Nicotiana langsdorfii. Alligevel er den pludselig dukket op som uventet gæst midt i det sneglefri salatbed, hvor de sidste salatplanter også er gået i blomst. Meget mystisk. Men den er nu så fin med sine nikkende grønne blomster, så jeg holder godt øje med planten nu i håbet om, at den også sætter frø, jeg kan redde til det gul-grønne blomsterbed, jeg går og pønser på til næste år.

Imperialistiske sommerblomster har besat køkkenhaven

Køkkenhaven har ikke så meget mere at byde på rent kulinarisk for i år, men der er trods alt stadig et par gulerødder og rødbeder tilbage i rækkerne, ligesom der kan høstes af både rød grønkål og palmekål, selv om planterne er mere eller mindre nedliggende. Og porrerne 🙂 De står fine og ranke, parat til at blive høstet løbende i de kommende måneder, når vi trænger til lidt hjemmedyrkede vitaminer. Min køkkenhaveplet er nu under alle omstændigheder, høst eller ej, et dejligt, fredfyldt og frodigt sted på jorden at opholde sig på en farverig oktoberdag – også selvom – eller måske fordi – den ser lidt kaotisk ud.Især en planteart sørger for, at frodigheden varer ved langt ud på efteråret. Det er de temmelig imperialistiske sommerblomster, selvsået blomsterkarse, Tropaeolum majus, der nærmest har besat køkkenhaven bid for bid i takt med at grønsagerne er blevet høstet, så der er opstået ledig plads. Det ser lidt voldsomt men også ret skønt ud, at blomsterkarsen sådan har fået sin anden ungdom og blomstrer lystigt efter at have været næsten tam sidst i tørkeperioden. Jeg nænner ikke at luge den, og da den smider vildt om sig med frø, er jeg sikker på, at den nok skal komme igen for fuld styrke næste år, lige meget om jeg synes eller ikke synes om det. men det synes jeg nu…

Forsøg med kors-vortemælk mod muldvarp og mosegris

Tilplantningen af det nye, jomfruelige bed, der skal danne rygstød for træterrassen med morgensol nede i haven, er så småt gået i gang. Men kun så småt, for jeg har nogle vilde planer for en sommerblomstbeplantning, der skal prøves af i bedets første år. Men for at det nu ikke skal se alt for trist ud til foråret, har jeg linet et par to-årige planter op til plantning nemlig kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, og filtbladet kongelys, Verbascum thapsus.Kors-vortemælk er ikke en plante, jeg kender noget som helst til. Men da jeg var på udkig efter frø af to-årige sommerblomster, faldt jeg over den og tænkte, at den da måtte prøves af. Den får limegule blomsterstande i det tidlige forår, men det der nok mest fangede min opmærksomhed var, at den efter sigende skal kunne holde muldvarpe og mosegrise på afstand. Det er jeg da nødt til at teste, for de kære dyr laver rimeligt meget ravage i den del af haven. Frøene blev sået i bakker i drivhuset midt på sommeren og siden blev planterne pottet op. Nu er de helt klar til udplantning.En af havens vilde men velkomne planter er den statelige filtbladet kongelys, der dukker op her og der og alle vegne. Ikke altid lige hensigtsmæssigt. Men de er nemme at luge eller flytte, og jeg tænker, at de vil gøre fin fyldest i det nye bed med deres himmelstræbende blomsterspir. De uldne rosetter af blade, som planten sætter første år, bliver store og lækre i det tidlige forår næste år og vil fylde pænt i det endnu råbende tomme bed. Siden følger blomstringen, og derefter dør planten og giver plads til andre aktører, der blomstrer senere på sommeren.

Page 2 of 8

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén