Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Selvsåning Page 2 of 7

Perfekt vejr til afhærdning og jagt på gratis planter

Sådan en mild, stille dag, hvor der er trukket et tyndt gardin for solen er det simpelthen perfekt vejr til afhærdning af de forspirede sommerblomster, der står som sild i en tønde i drivhuset. Nøøj, hvor jeg glæder mig, til de kan plantes ud. Jeg tror faktisk, at jeg vover pelsen og planter de mest hårdføre ud i weekenden. Mange af dem trænger virkelig til at komme ud og stå på egne ben. De mange små planter står i praktiske – og pæne – zinkbakker, der er nemme at bære ud, hver gang det er perfekt vejr til afhærdning. De har efterhånden været ud og ind nogle gange i kortere perioder, for at de kan vænne sig til vind og sollys og hvad vi ellers har derude under åben himmel. Zinkbakkerne fås i mange størrelser hos Zinkbakken.

En god del af de forspirede planter er tiltænkt årets skøre skærehaveprojekt. Nu har jeg lige tilset arealet, hvor de første udsåede planter er spiret fint. Men jeg skal love for, at vand og milde temperaturer også har sat gang i uautoriseret fremspiring. Det er selvfølgelig ukrudt i rå mængder – især fuglegræs – der gør jordstykket grønt. Men der er nu også skatte at score i form af gratis, selvsåede planter. Der er for eksempel virkelig gang i blomsterkarse, Tropaeolum majus, der slet ikke er med i skærehaveplanerne. Til gengæld er den lysegule sort, som plejer at være ret stabil, på planen for et andet projekt: Et gult blomsterbed, som det ses her. Så nu har jeg gravet en flok af de selvsåede planter op og plantet dem i potter til senere udplantning.

De selvsåede planter behøver heldigvis hverken plads i drivhuset eller perfekt vejr til afhærdning. De har jo selv valgt at spire derude, så de er vant til mosten og skal nok klare sig. Jeg kunne selvfølgelig have plantet dem direkte om, men så er jeg bange for, at der går kludder i planerne for det gule bed.

Efter opgravningen fik jeg hakket den kommende skærehave for ukrudt. De første rækker af sommerblomster er heldigvis spiret frem, så jeg kan holde styr på, hvad det er, jeg har gang i. Jeg venter lige med at strege resten op igen, til jeg skal plante, for jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at løbe endnu en tur med hakkejernet først.

Selvsåede stauder og sommerblomster mellem visne staudetoppe

Fuglene fløjter, spirerne spirer, og luften er mild og god. Og det er oven i købet weekend. Der er al mulig grund til at komme ud i haven, og hvad er bedre end at kaste sig over de vinterramte staudebede og få sat lidt skik på det hele, så foråret føler sig velkomment. Jeg elsker at klippe staudernes visne vinterstandere ned og begynde på en frisk. Men jeg ved også erfaring, at det gælder om at fare med lempe, så jeg ikke for lavet ulykker af bar begejstring. Det vælter jo op af jorden med spirende løgvækster, man ikke skal træde på, og der gemmer sig også masser af gratis haveglæder i form af selvsåede stauder og sommerblomster.

Selvsåede frøplanter

Jeg går med andre ord i gang med at vinterluge, men kun de planter, jeg er helt sikker på er ukrudt og ikke selvsåede stauder og sommerblomster. I dag har jeg fundet purpurtorskemund, Linaria purpurea, der spontant har meldt sig i det hvide og lysegule bed, hvor den ikke hører til, så den må flyttes. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, myldrer heldigvis frem samme sted, så den behøver jeg ikke så i år. Så er der en fin lille julerose-baby, Helleborus niger, og ikke engang de let provokerende græstotter er ukrudt men hjertegræs, Briza maxima, der har meldt sig spontant i et antal, der gør, at den nok skal reguleres en smule.

Her ses de samme planter i samme rækkefølge i fuldt flor. Det ville da være synd og skam at få dem luget væk.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

En anden god grund til ikke at fare for grundigt frem i netop det bed er, at der ligger løg af krinolinenarcis. Narcissus bulbocodium hele vejen rundt langs kanten af bedet. Det lignede en god ide, dengang jeg lagde løgene, men det giver lidt udfordringer, for de smalle blade er nemme at forveksle med græsukrudt, hvis det går for stærkt – og hvis de er infiltreret af netop græsukrudt. Men fint ser det nu ud, når de bittesmå narcisser blomstrer, så udfordringen tager jeg gerne med.

Bedet ændrer fuldstændig karakter efter sådan en omgang nedklipning og vinterlugning, men nu er det klar til forår for alvor. De mange løgvækster og de selvbestaltede selvsåede stauder og sommerblomster skal nok hjælpe til med at sørge for, at det snart bliver en realitet.

Adventsdekoration med hilsen fra skoven

Jeg går og hygger mig meget over mine spirede agern, der er blevet til de fineste miniatureegetræer. Det satte gang i tankerne, da årets adventsdekoration skulle kreeres. Mit yndlingsvers i min yndlingsjulesang, ‘Juletræet med sin pynt’, er det, hvor ‘juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg’, så det lå nærmest lige til højrebenet at bruge egetræerne i adventsdekorationen.

For at skabe en lille juleskov  har jeg gravet selvsået kristtorn, Ilex aquifolium, op i skovhaven og plantet i små potter og suppleret med indkøbte ‘mini- juletræer’, der ligeledes er blevet omplantet til små, rustikke terra cotta potter. Jorden i potterne er dækket med det forhåndenværende mos fra græsplænen for at understrege skovstemningen.Jeg kan godt lide en adventsdekoration med levende planter, der holder sig friske hele december. Her kan planterne vandes i en håndevending direkte i stålfadet, så skoven ikke falmer, før det er jul. Jeg ønsker alle en hyggelig julemåned 🙂

Tobaksblomster i fuldt flor fra maj til oktober

Vingetobak, Nicotiana alata ‘Baby Bella’ er ikke bare en sommerblomst. Det er faktisk også en forårsblomst og en efterårsblomst. De første fine, dybt røde blomster sprang ud i maj, og planterne så egentlig ud til at være færdige og var i hvert fald fulde af frø, da tørken slap sit greb om haven. Men så kom regnen, og planterne fik deres anden ungdom. Nu blomstrer de ivrigt igen. Det kan man da kalde en maraton præstation.Jeg holder generelt virkelig meget af tobaksblomster, så jeg sørger altid for at høste frø af mine planter. Det giver også den gevinst, at jeg kan starte planteværkstedet op tidligt, når jeg virkelig trænger til jord under neglene, for de ultra små frø er lidt længe om at komme i gang. Men når de så er i gang … De hjemmelavede frø af den særlige tobaksblomst her, Nicotiana mutabilis, er faldet ud på vidt forskellig vis. Nogle har blomstret længe, andre er lige begyndt. Den her plante er nok 2,5 meter høj nu og står i fuldt flor med et helt skønt mix af violette, lyserøde og hvide blomster. Er den ikke bare lækker? Det er altid spændende, hvad der kommer ud af frø, der er produceret efter naturmetoden og ikke under frøfirmaernes kontrollerede forhold.En af de tobaksblomster, det af uforklarlige årsager er flere år siden, jeg har haft i haven, er grøn tobak, Nicotiana langsdorfii. Alligevel er den pludselig dukket op som uventet gæst midt i det sneglefri salatbed, hvor de sidste salatplanter også er gået i blomst. Meget mystisk. Men den er nu så fin med sine nikkende grønne blomster, så jeg holder godt øje med planten nu i håbet om, at den også sætter frø, jeg kan redde til det gul-grønne blomsterbed, jeg går og pønser på til næste år.

Imperialistiske sommerblomster har besat køkkenhaven

Køkkenhaven har ikke så meget mere at byde på rent kulinarisk for i år, men der er trods alt stadig et par gulerødder og rødbeder tilbage i rækkerne, ligesom der kan høstes af både rød grønkål og palmekål, selv om planterne er mere eller mindre nedliggende. Og porrerne 🙂 De står fine og ranke, parat til at blive høstet løbende i de kommende måneder, når vi trænger til lidt hjemmedyrkede vitaminer. Min køkkenhaveplet er nu under alle omstændigheder, høst eller ej, et dejligt, fredfyldt og frodigt sted på jorden at opholde sig på en farverig oktoberdag – også selvom – eller måske fordi – den ser lidt kaotisk ud.Især en planteart sørger for, at frodigheden varer ved langt ud på efteråret. Det er de temmelig imperialistiske sommerblomster, selvsået blomsterkarse, Tropaeolum majus, der nærmest har besat køkkenhaven bid for bid i takt med at grønsagerne er blevet høstet, så der er opstået ledig plads. Det ser lidt voldsomt men også ret skønt ud, at blomsterkarsen sådan har fået sin anden ungdom og blomstrer lystigt efter at have været næsten tam sidst i tørkeperioden. Jeg nænner ikke at luge den, og da den smider vildt om sig med frø, er jeg sikker på, at den nok skal komme igen for fuld styrke næste år, lige meget om jeg synes eller ikke synes om det. men det synes jeg nu…

Forsøg med kors-vortemælk mod muldvarp og mosegris

Tilplantningen af det nye, jomfruelige bed, der skal danne rygstød for træterrassen med morgensol nede i haven, er så småt gået i gang. Men kun så småt, for jeg har nogle vilde planer for en sommerblomstbeplantning, der skal prøves af i bedets første år. Men for at det nu ikke skal se alt for trist ud til foråret, har jeg linet et par to-årige planter op til plantning nemlig kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, og filtbladet kongelys, Verbascum thapsus.Kors-vortemælk er ikke en plante, jeg kender noget som helst til. Men da jeg var på udkig efter frø af to-årige sommerblomster, faldt jeg over den og tænkte, at den da måtte prøves af. Den får limegule blomsterstande i det tidlige forår, men det der nok mest fangede min opmærksomhed var, at den efter sigende skal kunne holde muldvarpe og mosegrise på afstand. Det er jeg da nødt til at teste, for de kære dyr laver rimeligt meget ravage i den del af haven. Frøene blev sået i bakker i drivhuset midt på sommeren og siden blev planterne pottet op. Nu er de helt klar til udplantning.En af havens vilde men velkomne planter er den statelige filtbladet kongelys, der dukker op her og der og alle vegne. Ikke altid lige hensigtsmæssigt. Men de er nemme at luge eller flytte, og jeg tænker, at de vil gøre fin fyldest i det nye bed med deres himmelstræbende blomsterspir. De uldne rosetter af blade, som planten sætter første år, bliver store og lækre i det tidlige forår næste år og vil fylde pænt i det endnu råbende tomme bed. Siden følger blomstringen, og derefter dør planten og giver plads til andre aktører, der blomstrer senere på sommeren.

Tusindvis af frø af rød kvan indsamlet

Rød kvan – eller mere botanisk korrekt, rød skovangelik, Angelica sylvestris, der er en nær men knapt så voldsom fætter til rød kvan, Angelica gigas, har sat sit smukke, umiskendelig præg på bedet på kanten i månedsvis. De rødlilla stængler, de smukke skærme og det faktum, at de rager op over det meste, har gjort, at de har været sommerens blikfang i bedet.Det er de for så vidt endnu, men jeg har en hel flok stauder stående i kø til plantning, så nu må de lade livet, for det er jo årets bedste plantetid lige nu. Skovangelik er to-årige planter, der stod med store rosetter af rødlilla blade sidste år for så at fyre deres imponerende blomstring af i år, men som altså uafvendeligt vil dø med denne havesæson.Til gengæld er der ingen tvivl om, at de har sikret arvefølgen godt og grundigt. Skærmene er fyldt med modne frø, og erfaringen her i haven siger, at de selvsår sig med stor entusiasme. Så der er garanteret nye planter på vej.De får nu ikke lov at så sig alle sammen her i haven. Det ville blive lidt af et mareridt, og samtidig har jeg store planer med frøene. Så nu har jeg klippet de frøbærende skærme ned i en stor papirpose, hvor de fint kan ligge og tørre lidt. Så er frøene lige til at nulre af. Planerne løfter jeg sløret for senere, men jeg kan allerede nu afsløre, at de har noget med efterårets BogForum i Bella Center at gøre. Jeg deltager i messen for at præsentere min bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, og håber selvfølgelig at hilse på rigtig mange.
Apropos, så vil jeg gerne anbefale bogen til alle, der mangler inspiration til, hvad og hvordan de skal plante, nu da årets absolut bedste plantetid er i gang. Få smagsprøver på bogen og bestil den her.

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Haven er en frøfabrik med stort sortiment af gratis frø

For de tidligste sommerblomster er blomstringen et overstået kapitel, men det betyder ikke, at de ikke længere har noget at byde på. Nu dukker de fine og opfindsomme frøstande op i havebilledet, og hvad endnu bedre er, de er fulde af gratis frø, der kan høstes og blive til nye blomster næste år. Haven er simpelthen en effektiv frøfabrik. Den to-årige judaspenge, Lunaria annua, er det adskillige år siden, jeg såede en pose autoriserede frø af, men lige siden er den spontant dukket op hist og pist efter selvsåning, så i virkeligheden behøver man ikke gøre de store anstalter for at sikre, at den kommer igen.Meeen nu er der altså noget særligt over at smutte de flade frø ud af de silkepapirsagtige mønter, og det giver jo også mulighed for selv at bestemme, hvor de skal vokse, så den chance kunne min indre frøsamler ikke stå for. Jeg tror nu, jeg så dem med det samme – i hvert fald nogle af dem – for hvis de når at spire i år, er der blomster til næste år.Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af de tidligste sommerblomster. Eventyrlig dejlig med sine storblomstrede skærme og stadig dekorativ som frøstand. Men frøstanden er fyldt med spiredygtige gratis frø, så nu er pynten taget af i hvert fald nogle af planterne. Erfaringen siger, at de også selvsår, når man er heldig, så en del får lov at blive stående. Blomsterkørvel er en af mine absolutte yndlingsblomster, så dem kan jeg ikke få for mange af.Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, giver stadig masser af lysglimt i blomsterbedet med lysende gule og orange blomster, men de er samtidig begyndt at sætte frø i de blomster, der blomstrede først. De er simpelthen perfekt modne til høst lige nu, så også her er høsten af gratis frø i fuld gang. Et greb om den modne frøstand, så har man hånden fuld af frø 🙂 Det er dejligt at være frøsamler.Frøhøsten strækker sig i sagens natur over en lang periode, men nu er den i hvert fald i gang. Jeg tørrer frøene i flade skåle inden døre et par uger, før de kommer i papirposer og ryger i frølageret i det mørke og kølige anneks.

Køkkenhavekaos med blomster og grønsager i vild forvirring

Jeg er ret vild med det køkkenhavekaos, der har etableret sig, mens jeg har haft så travlt med at vande og pruste i varmen, at det der med at luge ukrudt har været helt på standby. Køkkenhaven er jo blevet tilgodeset med regelmæssig vanding, så det er absolut det frodigste sted i haven lige nu. Samtidig dyrker jeg en del blomster imellem grønsagerne for at have til vaserne, og de har nærmest taget magten.Men der er trods alt grønsager på vej. For eksempel ser rødbederne ret godt ud trods den ublide rådyrbeskæring, de fik tidligere på sommeren. Jeg tror snart, jeg høster dem, for jeg kan godt lide, at de ikke er alt for store.De blå ærter blev også nippet så grundigt tilbage af rådyrene, at jeg egentlig ikke troede, der ville blive noget som helst at høste. Men der er alligevel nogle ranker, der har klaret den og nu står med fine bælge fyldt med friske, grønne ærter. I den lidt forsømte køkkenhave har rankerne valgt at klatre rundt i de nærmeste planter i stedet for at bruge det stativ, der er stillet til rådighed. Det bidrager også til det frodige køkkenhavekaos.Hvis der er en plante, der kan det der med at tage magten i et ubemærket øjeblik, så er det blomsterkarse, Tropaeolum majus. Det er da ikke til at stå for 🙂 Det sjove er, at det nok er fem år siden jeg såede en pose af den sart lysegule sort ‘Milkmaid’. Den har troligt sået sig selv år efter år og har overtaget den forreste del af køkkenhaven, når løgene er blevet høstet. Indtil nu har den holdt den lysegule farve, men i år er der begyndt at dukke en del orange blomster op, så den har tydeligvis stille og roligt krydset sig tilbage til sit udgangspunkt. Hvis jeg skal bevare min lysegule bestand, må jeg vist hellere se at få luget de orange eksemplarer, før de sætter frø.

Page 2 of 7

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén