Haveglæder, tips og tricks

Tag: Scaevola aemula

Sensommerkrukker med sølvfjerdusk og fjerblomst

Sølvfjerdusk, Celosia argentea, er ikke en udplantningsplante til sensommerkrukkerne, jeg har nogen som helst erfaring med. Det skal der rådes bod på, for nu har jeg fået en stak prøveplanter. Det udløste ikke uventet en større krukkerokade, så sølvfjerdusk med de sælsomme, næsten eventyragtige farver, kunne få nogle andre planter at spille sammen med.

Sensommerkrukker ved gavlen efter en større krukkerokade.

Sølvfjerdusk i to varianter er faktisk de eneste nytilkomne medlemmer af krukkegruppen ved gavlen. De andre planter havde jeg i forvejen, så de har bare byttet plads for at skabe kombinationen af cremefarvet, hvidt, lime og mørkerødt. Den er vist ikke helt almindelig, men jeg er nu ret godt tilpas med den, og den passer fint til bedet foran, hvor den lysegule skabiose, Scabiosa ochroleuca, spiller op til narrestreger lige nu.

Sølvfjerdusk, Celosia Venezuela Twisted Lime

På bænken har den virkelig sælsomme og meget skulpturelle sølvfjerdusk, Celosia Venezuela Twisted Lime, fået lov at slå sig ned. Den har også den der lidt ubestemmelige, eventyrlige farve, der ville klæde en elverpige. Hvid men alligevel ikke hvid, cremefarvet ikke rigtigt, men med et let metallisk skær, og så de der virkelig twistede blomsterstande, det er svært at blive klog på.

Sølvfjerdusk, Celosia argentea Venezuela White.

Den anden sølvfjerdusk, Celosia argeneta Venezuela White, er til gengæld nem at forstå, i hvert fald når det gælder det danske navn. For det er da lige nøjagtig en fjerdusk den blomsterstand. De fås i øvrigt i et hav af virkelig intense farver, men jeg synes nu umiddelbart bedst om den hvide – jeg er nemlig lidt til den kedelige side.

Det er Gartneriet Kjærgaardsminde, der producerer sølvfjerdusk og sælger dem til butikker over hele landet.

Fjerblomst, Scaevola aemula

Og nu vi er ved fjer, så er den smukke, hvide fjerblomst, Scaevola aemula, også blevet et prominent medlem af den nye krukkegruppe. Nogen vil måske huske, at jeg tidligere på året fik nogle bittesmå udplantningsplanter fra webshoppen Odenia. De har udviklet sig supergodt og er nu fuldgyldige krukkeplanter med masser af vækstkraft.

Susanne med det sorte øje, Thunbergia alata SunEyes White halo

Sidst men ikke mindst vil jeg lige nævne Susanne med det sorte øje, Thunbergia alata SunEyes White halo, der i løbet af sommeren fuldstændig har dækket klatrestativet og skabt en blomstersøjle, der bare bliver ved og ved med at diske op med flødefarvede blomster med sort øje. Det er en ny sort, med en ny farve i forhold til den traditionelle Susanne med de orangegule blomster. Den er ret fantastisk, synes jeg, så her i haven har den i hvertfald bestået prøven til et flot 12-tal, og jeg håber, den kommer igen.

Krukkegruppe under kniven

novemberkrukker-16-1Krukkegruppen i indkørslen er havens forpost, og dermed det første, man ser, når man kommer hjem eller kommer på besøg. Så den skal selvfølgelig helst se indbydende og hyggelig ud. Derfor var det lige nødvendigt med en lille operation, for flere af sommerblomsterne var stået af. Der er som bekendt ikke noget, der hedder dårligt vejr… Dagens krævede godt nok regnhat og gummistøvler, men så var det egentlig rart nok at gå og pusle i. Væk med udtjente sommerblomster, omrokering og lidt nyt fra årstidens udvalg af lækkerier. Nu kan den krukkegruppe lidt igen 🙂skimmia-japonica-finchy-1Jeg kan så godt lide kombinationen af gulgrønne, cremefarvede og mørkegrønne nuancer på denne årstid, og den farveholdning går igen i krukkegruppen ved fordøren, som ses her, så det hele harmonerer pænt. Perfekt til formålet er den smukke skimmia med cremefarvede blomsterknopper, Skimmia japonica ‘Finchy’.solanum-albino-magic-1Jeg har været en tur til plantemesse i Holland i den forgangne uge og kiggede selvfølgelig indenfor i et par havecentre der for at finde en souvenir eller to at tage med hjem 🙂 Jeg tror nok lige, jeg spærrede øjnene op ved synet af denne udgave af jerusalem koralbær. Solanum ‘Albino Magic’, hedder sorten med de cremefarvede frugter, som jeg aldrig har set før. Den måtte selvfølgelig straks afprøves. Nu står den i en krukke, men hvis meteorologerne skruer bissen på, kommer den ind, for nok er koralbær god i krukker, men frost tåler den altså ikke.scaevola-aemula-alba-18De fleste sommerblomster i krukkerne er i sagens natur ved at være slidt op. Men enkelte klarer sig fortsat så pænt, at de får lov at lege med lidt endnu. Det gælder for eksempel den hvide fjerblomst, Scaevola aemula, der har været en af sæsonens bedste investeringer. Den har blomstret non-stop siden den blev plantet – sidst i maj, tror jeg – og har ikke fået anden opmærsomhed end vanding undervejs.

 

Tusind tak for besøgene

Åben have 2016-6Sikke en weekend. Haveselskabets Havefestival er slut for i år efter en weekend med  masser af glade havegæster her på matriklen. Det har været utrolig hyggeligt – ikke mindst at møde så mange, der følger med her på bloggen i det daglige. Tusind tak for alle besøgene.Mespilus germanica-17Der er nogle af havens planter, der har påkaldt sig virkelig meget opmærksomhed. En af dem, der har affødt flest spørgsmål, er mispel, Mespilus germanica. Det lille træ står lige nu fyldt med de sære frugter, der af indlysende årsager går under tilnavnet aberøve. Frugterne kan efter sigende spises eller i hvert fald syltes, når de har fået et snert af frosten, men jeg har ikke prøvet. De er stenhårde og hvinende sure. Men træet er fint og blomstrer utroligt smukt i maj.Daucus carota Dara-48Gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’, er der også rigtig mange, der har spurgt til. En frøformeret sommerblomst med lækre, lette skærme i dybrøde og hvide nuancer. Jeg har den mange steder i haven efterhånden, for heldigvis er den ret god til at så sig selv. Den passer perfekt til mit temperament og min havestil, fordi den blander sig så fint og naturligt med stauderne og i øvrigt også er god i krukker.Scaevola aemula-16Sidst men ikke mindst var der mange besøgende, der ikke kendte en hvide udgave af fjerblomst, Scaevola aemula. Den blev plantet i en krukke, da krukkesæsonen begyndte, og har udviklet sig så flot og ikke mindst blomsterrigt siden. Jeg har også en lyserød sort, men den mest almindelige fjerblomst er blå. En rigtig god sommerblomst. Tak for alle spørgsmål, hyggelig havesnak og søde ord om haven. Det har været en dejlig weekend.

Fra potteroser til krukkeroser

Sommerkrukker 1608-24Krukkegruppen i hyggehjørnet på terrassen, hvor der altid er læ og sol en stor del af dagen, hvis ellers vejrguderne vil, har fået en makeover. Tvillingeblomst, Diascia barberae, der er en af mine yndlingssommerblomster, og fjerblomst, Scaevola aemula, kan endnu, og nu fik de så følgeskab af flødefarvede og sart lyserøde potteroser. Set her fra haven er potteroser decideret undervurderede som krukkeplanter. De blomstrer utroligt rigt og længe under åben himmel, hvor de får alt de lys, de har brug for, og de er nemmere at holde velforsynede med vand, når de er plantet om til en stor krukke.IMG_2253Men der er ikke kun blomstrende planter i krukkegruppen. Jeg er ret pjattet med kombinationen af sart lyserøde og flødefarvede blomster tilsat sølvgråt løv. Nogle af bladplanterne har jeg haft siden forsommeren – kløveren faktisk siden sidste år – mens andre er nye.Orostachys iwarenge-5Det gælder fx den her helt specielle plante,  der af indlysende årsager kaldes kinesisk narrehat på dansk. Orostachys iwarenge er plantens botaniske navn. Det er en sejlivet sukkulent, der ikke skal ha’ for meget vand, og som har både en fantastisk farve og en ditto struktur at bidrage med til en krukkegruppe.

Nye krukke favoritter

Rhodochiton atrosanguineum-13Der er præcis to måneder siden, krukkegruppen med rosa blomster indtog fortrappen. Siden er der sket en masse, og jeg må sige, at de krukke planter, der er førstegangsbekendtskaber, har gjort et virkelig godt indtryk. Rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, har for længst nået toppen af sit klatrestativ. Det er fascinerende at følge blomsternes udvikling, fra de starter som bittesmå klokker til fuld størrelse.

Scaevola aemula-13Fjerblomst, Scaevola aemula, med sart rosa blomster præsterer også nærmest overdådigt og truer nu med at erobre bænken ved gavlen med sine lange blomstrende ranker. Frodigheden hænger nok også lidt sammen med, at jeg for første gang har tilsat langtidsvirkende gødning til krukkejorden. Det vil jeg helt sikkert gøre fremover, for det er så svært at huske at gøde regelmæssigt. Og underernæring betyder jo, at planterne sygner hen og ikke holder nær så længe som velgødede planter. Uden mad og drikke…

Cleome Senorita Rosalita-13

Edderkoppeplante, Cleome ‘Senorita Rosalita’, fik jeg nok lige undervurderet, da jeg valgte krukke. Den er vokset helt vildt og burde så absolut stå i en større krukke. Smuk er den og vældig praktisk, for den sørger selv for, at de visne blomster drysser af efterhånden og erstatter dem kontinuerligt med nye. Den kommer med på listen over yndlingsblomster til krukkerne fremover… Der findes vist også en hvid sort. Den er på ønskesedlen til næste år.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén