Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Såning Page 1 of 3

Højt aktivitetsniveau i planteværkstedet

Der er pt højt aktivitetsniveau i planteværkstedet i drivhuset, hvor der både sås, prikles og pottes. Det er lidt af et puslespil at få logistikken til at hænge sammen på den begrænsede plads, hvor der ovenikøbet også er byggeplads. Kaos hersker 🙂

Read More

Forskel på frø afgør forspiringsmetode

Vi er endelig nået til midten af marts, og dermed er tiden for forspiring af en hel masse sommerblomster officielt nået. Jeg behøver nok ikke at sige, at jeg fluks er gået i gang med de arter, der er længst tid om at udvikle sig, og dem der vinder ved gentagne knibninger før udplantning som for eksempel ærteblomst, Lathyrus odoratus, og edderkoppeplante, Cleome spinosa. Et dejligt job i planteværkstedet i drivhuset på sådan en våd og kold dag.

Der er forskel på frø på mange niveauer, og det er afgørende for valget af forspiringsmetode. Når der ikke er yderligere krummelurer i forhold til krav til spiringsforholdene, lader jeg frøenes størrelse afgøre forspiringsmetode. Større frø, der er nemme at håndtere, sår jeg enkeltvis. Det sparer både undertegnede og de spæde planter for en prikling, der lige meget hvor blidt og omsorgsfuldt den udføres, ikke kan undgå at bremse plantens vækst og dermed sætte tid til.

Ærteblomst er en af de arter, der har store frø. De er nu sået i sådan et Minikap minidrivhus fra Pindstrup, som jeg fortalte om forleden, da jeg priklede de første tobaksblomster, som det ses her. Jeg følger tommelfingerreglen, at frø skal dækkes af et lag jord, svarende til frøets tykkelse, så de store frø bliver presset lidt ned i jorden og dækket til.

Når det gælder mindre frø, bredsår jeg i bakker. Den forspiringsmetode har den fordel, at den ikke kræver så meget plads i begyndelsen. Til gengæld venter priklearbejdet hurtigt efter fremspiring. Det gælder om at have en rolig hånd, når der sås, så frøene ikke kommer til at ligge så tæt, at priklearbejdet bliver urimeligt besværligt.

Efter såning presser jeg frøene let fast til jorden, så jeg er sikker på at der er skabt kontakt. Da vi holdt workshop om planteformering med Haveselskabet Aarhus forleden, lagde jeg mærke til, at der var mange, der af en eller anden grund kun fyldte bakkerne halvt op med jord. Men det betaler sig ikke at spare på jorden i bakkerne. Jo mere jord, jo nemmere er det at styre fugtigheden i jorden og jo mere plads har rødderne at arbejde på.
Nu står alle de nysåede frø uafhængigt af forspiringsmetode i bakker på gulvet i badeværelset og luner sig ved gulvvarmen. De fleste frø spirer godt ved lun temperatur, men nu må jeg huske at holde øje med dem, for så snart de er spiret, skal de jo frem i lyset og stå ved lavere temperatur, så de ikke bliver ranglede.

Workshop med havedrømmekage blandt tusindvis af primulaer

I går kom den længe ventede dag, hvor Haveselskabet Aarhus havde inviteret til workshop om planteformering i Gartneriet Pedersen med undertegnede som guide sammen med gartner Henning. Det blev en super hyggelig eftermiddag, hvor alle fik jord under neglene. Der skulle sås, prikles og tages stiklinger og ind imellem lægges øre til facts og fiduser om planteformeringens kunst. Stor tak til Home & Garden for spændende frø, til Pindstrup for kvalitetsjord, til Jiffy for praktiske tørvepotter og til Gartneriet Pedersen for forspirede planter til at øve prikling med. Der blev ikke så lidt at bære hjem bagefter.

Gourmet Roses

I kaffen kunne vi byde på havedrømmekage takket være endnu en sponsor. For når en ganske almindelig drømmekage skal forvandles til en havedrømmekage, skal der selvfølgelig masser af blomster til. Kagen blev pyntet med spiselige roser, Gourmet Roses, fra Gartneriet Legro. Det er rosenforædleren Rosa Ekselund, Roses Forever, der har udviklet en serie af spiselige roser, der selvfølgelig dyrkes økologisk. Rosenbladene smager let bittert og giver en sød kage et lækkert pift. De kan også bruges i salater og til alt muligt andet, hvor maden lige skal have et løft.
Tak for kage til Gartneriet Legro og Forlaget Linnea, der i dagens anledning solgte min bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS til workshoppris. (Hvis du ønsker dig bogen eller har brug for en gaveide til havefolk, kan den bestilles hos din boghandler eller direkte hos Forlaget Linnea her.)

Eftermiddagen bød også på en oplevelse ud over det sædvanlige, idet der selvfølgelig var en guidet rundvisning i gartneriet, der bugner af tusindvis af primulaer og andre lækre forårsplanter. Her er det initiativtageren til workshoppen, Leif, der nyder synet og duften.

Primula Bellerose

Gartneriet producerer et væld af forskellige primulaer, der hver for sig er nærmest uimodståelige. Hvad mener I for eksempel om den her rosenknop primula? Primula Bellerose hedder den meget passende, for blomsterne ligner vitterligt miniatureroser.

Jeg var næppe den eneste, der gik hjem med hovedet fuld af blomsterinspiration og forårsnykker efter den rundtur. Så nu har jeg tilplantet en af mine flotte betonkrukker fra B-Green med søde forårsblomster i rosa nuancer. Her er rosa Primula fra serien ‘Peach Melba’, her er helt sart lyserøde engelskgræs, Armeria maritima og vibeæg, Fritillaria meleagris, der end ikke har foldet sine ternede blomster ud. Og så er der rosa martsvioler, Viola odorata Miracle ‘Classy pink’, der har den fineste farve og den dejligste duft ovenikøbet.

Så er syv slags tobaksblomster sået

Tobaksblomster, Nicotiana,hører til mine erklærede yndlingssommerblomster. Både fordi de bogstaveligt talt blomstrer hele sommeren – og nok også lidt fordi, de skal sås allerede nu, hvor jeg trænger så meget til at komme i gang. Syv forskellige slags tobaksblomster lyder måske af lidt rigeligt, men de er alle sammen fra frø høstet her i haven, så det er svært at sige noget om spireprocenten. Jeg håber nu, at de alle sammen kommer 🙂

Frø af tobaksblomster er urimeligt små. Det er helt ufatteligt, at de kan blive til meterhøje, blomstrende planter i løbet af nogle måneder. Men det kan de. Jeg har læst mig til, at der går 7.000 frø på et gram. Det er virkelig noget småtteri og ikke nemt at håndtere. Nu har jeg jo heldigvis frø nok, fordi jeg selv har høstet dem, men har man købt en pose og ser på den smule støv, der ligger i bunden, kan man godt få lidt præstationsangst, for det gælder jo om at få fordelt frøene nogenlunde ensartet i bakken, når de bliver sået. En fugtig tændstik kan være en hjælp til processen. Det er nemmere at samle de små frø op med tændstikken end med sine i denne sammenhæng kolossale fingre, og nemmere at afsætte dem på jordoverfladen.

Tobaksblomster er lysspirende, så de skal ikke dækkes med jord efter såning. Jeg trykker dem let til med en stamper, så de får kontakt til den fugtige jord.

Det er en udpræget dårlig ide at vande bakkerne ovenfra efter såning. De små frø sejler lystigt med vandet og ender ude i siderne i en bunke. I stedet lader jeg de tilsåede bakker suge det vand, de kan nedefra i cirka 20 minutter. Så dækker jeg bakkerne med gennemsigtig plast for at holde på fugtigheden. Tobaksblomster spirer ved stuetemperatur i løbet af et par uger.

Narcistobak, Nicotiana sylvestris

Nu vil jeg så sætte mig til at glæde mig til, der igen er blandt andet narcistobak, Nicotiana sylvestris, der blomstrer i haven og oven i købet samtidig fylder den med dejlig duft.
I ventetiden vil jeg lige komme med et lille reklameindslag. Haveselskabets Aarhusafdeling afholder workshop om planteformering med undertegnede som underviser den 2. marts kl. 13. Det foregår i inspirerende omgivelser i Gartneriet Pedersen ved Hørning, hvor der også er mulighed for at opleve planteformering i større skala og få gode gartnerråd med i købet. Det bliver en eftermiddag med jord under neglene, for der skal sås, prikles, tages stiklinger og meget mere. Jeg glæder mig, for jeg er sikker på, at det bliver både hyggeligt og vildt sjovt. Der er et begrænset antal pladser. Læs mere om workshoppen og hvordan du tilmelder dig her.

Forspiring med alt for meget fart i

Sidste søndag såede jeg en hel stribe sommerblomster til forspiring og satte dem på gulvet i badeværelset, hvor der er lunt og rart og fin spiretemperatur. I går tænkte jeg så lige, at jeg ville tjekke, om der skulle være nogle hurtigløbere imellem, der allerede var klar til at komme frem i lyset. Stor var min forbløffelse, da det viste sig, at langt de fleste af de forskellige sommerblomster havde haft travlt i løbet af de fire-fem dage, der var gået siden såning.Det er jo helt til hest det her. Sådan nogle lange, tynde gespenster bliver aldrig til ordentlige planter. De skulle for længst have været flyttet ud i dagslys. Nå, heldigvis var det kun tre af sommerblomsterne, der havde været så ivrige, at de var decideret kiksede. De andre kom skyndsomst op i vindueskarmen, og de tre gange alt for ranglede blev sået om. Der var heldigvis flere frø i poserne.Øvelsen viser, hvor meget spiretemperaturen betyder for processen. Og også, at man skal holde ordentligt øje med sine frøplanter 😉 Derfor er badeværelsegulvet og den mørke plasticpose droppet for denne gang, og jeg har fundet den varmemåtte frem, jeg købte sidste år sammen med de vækstlyslamper, jeg er så glad for. Varmemåtten fungerer lidt a la varmepude. Når man slutter den til en stikkontakt varmer den op til 25-30 grader, så de spirende frø har tilpas temperatur at arbejde ved. Når planterne dukker frem, skal de fjernes fra måtten og have lavere temperatur og masser af lys. Det kommer jeg tilbage til 🙂 Jeg købte varmemåtten og vækstlyslamperne her.

Blandt de lynhurtigt spirende sommerblomster var denne dejlighed, svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus ‘Bright Lights’. Jeg har investeret i en del sorter af sommerblomster i den røde og orange del af farvespektret i år, så der kommer knald på farverne i haven til sommer.En anden af somerblomsterne, der allerede er godt på vej, er den smukke fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’, som jeg faldt for på flere fagmesser sidste år. Jeg glæder mig til at se, hvad den kan her i haven.

Vinterærter og vinterløg er nye naboer

I dag har jeg fejret, at vi endelig er kommet på den rigtige side af vintersolhverv. Nu går det den rigtige vej mod lysere tider igen. Dagen blev markeret med at så vinterærter som nabo til vinterløg og hvidløg i det nedlagte aspargesbed. Vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’ er en hårdnakket sort af ærter, der kan klare sig gennem vinteren uden at lide overlast og dermed er klar til at spire længe før de ærter, der bliver forårssået. Jeg har haft vinterærter flere år i træk med stor succes, så det har udviklet sig til en tradition. Det er rendyrket nydelse at så her midt om vinteren og mærke følelsen af at have taget hul på det nye, jomfruelige haveår.I år har vinterærter og vinterløg fået plads i det nedlagte aspargesbed, så et af køkkenhavens klatrestativer har holdt flyttedag. Vinterærter er høje ærter, der har brug for noget at klatre op ad. De får de smukkeste blomster, der ligner mini-Lathyrus, og lækre ærter af den slags, der kan spises med bælg og det hele. Det gode ved at have vintersorterne incl. hvidløg samlet i et bed er, at de ikke kommer til at stå i vejen for forårsklargøringen af køkkenhavens store bed.Vinterløgene, der blev sat i oktober, har i øvrigt allerede stukket optimistiske grønne spirer op gennem jordoverfladen. Også dem har jeg haft succes med de senere år, så jeg er ikke så bekymret for, om de klarer vinteren. Det plejer at gå fint, og nu står de oven i købet pænt på række, så de er nemme at dække med fiberdug, hvis det skulle gå hen og blive fimbulvinter. Læs mere om vinterløg her.Der er ellers ikke blevet ryddet op i køkkenhaven efter sæsonen, for endnu kan der høstes lidt forskelligt. Noget tyder dog på, at det ikke varer længe, for der har været sultne gæster, formentlig rådyr, der har taget for sig af retterne. Det ser ud til, at grønkål er deres livret. Det skal de nu ikke høre noget for. Det er jo kun jul en gang om året.

Klar, parat, køkkenhavestart

Jeg tror da lige godt aldrig tidligere, at det er blevet maj, før jeg for alvor er kommet i gang i køkkenhaven. Det er ikke tilfredsstillende. Men nu, nu er vejret heldigvis blevet køkkenhaveegnet, så nu går det løs. Ja, okay lidt i gang var jeg jo i forvejen, for både hvidløg, vinterløg og vinterærter kom i jorden allerede sidste år og ser ud til at have klaret mosten med glans. De har samtidig defineret årets køkkenhave layout, der lidt fantasiløst bliver med buer i stedet for rækker igen igen. Det fungerer bare så godt på arealet, og det passer mig fint, at der er “rækker” i mange forskellige længder.Først og fremmest skulle der flere kepaløg i jorden, så sæsonen bliver så lang som muligt. Løg kan man ikke få for mange af. De bliver placeret forrest i køkkenhaven, for de kommer jo i hvert fald ikke til at skygge for andre. Det er længe siden, stikløgene blev indkøbt i et anfald af forårskådhed. Nogen af dem, især rødløgene, er allerede begyndt at spire. Mindre godt – men et klart signal om, at det er på høje tid at få dem i jorden. Løgene bliver sat med 10 centimeters mellemrum og spidsen – eller den grønne spire – lige i jordoverfladen. Så er der fløjtet start. Nu skal jeg bare have afhærdet de forskellige forspirede småplanter, så de også kan komme ud.Sidste år fik jeg nogle planter af valsk bønne, Vicia faba. Det blev en udpræget succes, der resulterede i totale lækkerbiskner, så i år skal der flere til. Derfor har jeg nu for første gang prøvet at så valsk bønne, der også kaldes hestebønne. Navnet til trods er valsk bønne jo ikke en bønne, Phasaeolus, men en vikke, Vicia, og dermed skulle det ikke være nødvendigt at vente til begyndelsen af juni med at så de store frø. Jeg håber det går godt, for jeg glæder mig allerede til at kokkerere med de store bønner, der ikke er bønner, men som smager lidt som ærter.

Nu skal der produceres sommerblomster

Gennem de seneste uger har glittede frøposer med lovende billeder hobet sig en anelse op, for det kan godt være svært at styre sit – eller i hvert fald mit – frøshoppergen. Undskyldningen er, at der skal være masser af sommerblomster til at fylde de udvidede bede, der er blevet til i løbet af vinteren. Nu er det tid til at så – så må jeg løse problemet med vindueskarmskapaciteten hen ad vejen.Et must her i haven er ærteblomster, Lathyrus odoratus. De store, kuglerunde frø skal lidt ned i jorden, og planterne kan godt lide at have god plads til rødderne, så jeg er ret glad for de her bakker med celler til hver plante. De passer lige til formålet. En blomsterpind er fin til at prikke huller til frøene, så de kommer sådan cirka en centimeter ned i jorden. I år har jeg sået den næsten sorte sort Lathyrus ‘Black Knight’ som jeg var så heldig at få en masse frø forærende af sidste år, og så den gamle sort Lathyrus ‘Matucana’, der har små to-farvede blomster og en helt eventyrlig duft.De øvrige frø fik ikke helt samme VIP behandling men blev bredsået i små genbrugspotter af pladsmæssige årsager. Så må de blive priklet om i individuelle papirpotter i et tidligt stadium, for at der ikke skal opstå trængselsproblemer. Jeg drysser frøene ud oven på den gennemfugtede spiremuld i potterne, trykker dem let til med en finger og fylder et ganske tyndt lag spiremuld oven på. Nu er de kommet ind i vindueskarmen, hvor der bliver kamp til stregen om det nyinstallerede plantelys i vindueskarmen, der ses her, når frøene spirer og kimplanterne får brug for masser af lys.

Godt i gang med chili såning

Hvis man skal nå at have noget ud af sine chili planter, gælder det om at komme tidligt i gang. Planterne er længe om at få størrelse, og venter man for længe med at så, når de ikke at sætte ret mange frugter. Så nu er jeg gået i gang. En del frugter fra sidste års høst blev lagt til tørre, for der er gået lidt sport i at holde liv i slægtstræet. Der er to slags. Den ene var for tre år siden en autoriseret Habanero Limon, mens den anden nu bliver til femte generation efter den sindssygt stærke, dansk forædlede Bhut Orange Copenhagen. Se dem herPå med handskerne, for ikke at få chili eftervirkninger uheldige steder. Det viste sig heldigvis, at frøene i langt de fleste tilfælde var tørret nok så fint inde i frugterne, og var lige til at drysse ud, efter at frugten var blevet klippet op med en lille neglesaks. Jeg har sået frø fra flere frugter for at være sikker på, at nogle af dem er spiredygtige. Det er jo lidt tricky at få høstet frugterne præcist, når de er perfekt modne.

Frøene er blevet sået i bakker med gennemfugtet spirejord og bragt i nærkontakt med jorden ved hjælp af de behandskede fingre. Derefter blev bakkerne puttet i plasticposer, og står nu og hygger sig på gulvet i badeværelset, hvor der er dejligt lunt. Chili frø spirer bedst ved 22-25 grader. Nu glæder jeg mig bare til, at en ny generation af chili planter spirer. Foreløbig har afkommet lignet de oprindelige sorter temmelig meget, men man har jo lov at håbe på, at der pludselig dukker en plante op med sine helt egne karaktertræk, så den kan blive døbt Chili ‘Sondrup’ 🙂

 

 

Nye eksperimenter i planteværkstedet

Endelig kom årets første frøleverance med posten, og endelig kom der gang i planteværkstedet. Der er jo heldigvis frø, der skal sås allerede nu, for at planterne kan nå at blive til noget, før det bliver efterår. Det gælder blandt andet tre nye slags tobaksplante, Nicotiana, der skal prøves af i år og også edderkoppeplante, Cleome spinosa, kæmpeverbena, Verbena bonariensis og den eksotiske pileurt, Persicaria orientalis, der mislykkedes totalt her i haven sidste år.Det er skønt at få jord under neglene og frø mellem fingrene igen. Selvom tobaksfrøene godt nok er så små, at de ikke er nemme at mærke og temmelig svære at så. Frøene lå i bittesmå reagensglas i frøposerne, så de ikke skulle blive væk i en papirfold … det har jeg godt nok aldrig set før. Nu er bakkerne med tobaksplanter på plads i vindueskarmen, mens de øvrige bakker er blevet stående i drivhuset, hvor der pt er nogenlunde køleskabstemperatur. De spirer nemlig bedst, hvis de udsættes for perioder med skiftevis høj og lav temperatur. De kommer ind i køleskabet, hvis det trækker op til frost.Det er ikke kun nye frø, der eksperimenteres med. Jeg har fået en prøvepakke af et nyt produkt, der er kommet på markedet. Det er et voksemedie fremstillet af kokos, der leveres som en kompakt blok på størrelse med en mursten. Inden i pakken er der en kraftig pose, som man hælder en 3-4 liter vand i. Efter en halv times tid har blokken opsuget vandet, og vupti har man 10 liter lækkert voksemedie at boltre sig med. Det virker temmelig smart. Nu må vi se, hvad frøene siger til det. Produktet hedder HomeOGarden og distribueres af det danske firma Green Lifestyle ApS.

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén