Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Rubus Autumn Bliss

Fra hindbærbed til stubmark i en håndevending

Både det ene og det andet hindbærbed har oprigtig talt været lidt af en skuffelse i år, for høsten har været en skygge af sig selv. Det er utvivlsomt tørken og varmen, der har været for meget for planterne her på sandjorden. Det tegner skidt for forsyningerne af den ellers nærmest livsvigtige, hjemmelavede hindbærmarmelade frem mod næste sæson.Det ældste hindbærbed i køkkenhaven er lige som det nye i den indhegnede frugthave (rådyr ELSKER hindbærblade) tilplantet med sorten Rubus idaea ‘Autumn Bliss’, der bærer på årsskuddene og derfor først modner sidst på sommeren. Som regel med rigeligt med store, flotte bær uden “orm” i, fordi blomstringen falder så sent, at den snyder hindbærbillerne, der for længst har lagt æg i andre hindbærblomster, når efterårshindbærrene blomstrer. Der sidder enkelte, mistrøstige bær tilbage så sent som nu, men høsten anno 2018 kommer altså ikke til at gå over i historien. Læs mere om ‘Autumn Bliss’ hos Plantetorvet her.Det gør 2019 høsten forhåbentlig. I hvert fald er tiden inde til at rydde op i bedene og gøre dem klar til det nye haveår. En anden fidus ved efterårshindbær er, at de kan beskæres fra en kant af. Alle de gamle skud klippes ned, for det er jo de nye skud, der skal høstes på næste år. Jeg gik løs på det ene hindbærbed med en dejlig ny og skarp beskæresaks, der ligger godt i hånden, så det tog ikke lang tid at få den opgave klaret. (Det er forresten lige sådan en saks, køberne af min havebog ‘Slip haveglæden løs’ kan vælge som julegave, hvis de shopper hos Forlaget Linnea i december. (Så længe lager haves). Læs mere her.Beskæringen forvandler det ellers stadig optimistisk grønne hindbærbed til en stubmark, men sådan må det altså være. Til gengæld er det nu til at komme til at luge lidt mellem stubbene. De afklippede skud bliver fragtet til den lokale genbrugsplads, så vi ikke risikerer, at eventuelle plantesygdomme på de gamle skud breder sig til de nye.

Vinterbeskæring af hindbær, ribs og blåregn

Det har været en perfekt dag til at få indhenet en af efterårets undladelsessynder. Så nu skulle det være. De to bede med efterårshindbær, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’, er for længst færdige med at bære for i år, og de skal jo klippes ned til grunden efter høst i modsætning til sommerhindbær, hvor det kun er de skud, der har båret bær, der skal klippes ned. Det er de hermed blevet – det var bare ikke lige efter høst 🙂 I den indhegnede frugthave har det været rigtig godt at få etableret et stativ/opbindingssystem, der holder de lange skud opret, så bærrene ikke bliver snaskede af at ligge hen ad jorden.Der bliver en ordentlig bunke haveaffald ud af sådan en omgang vinterbeskæring. Haveaffald i den sjældne kategori, der ikke ryger i kompostbunken men køres væk eller brændes af for ikke at risikere spredning af skumle hindbærplantesygdomme til de nye skud, der faktisk allerede ligger på lur i jordoverfladen.Da beskæresaksen nu var kommet op af skuffen, fik ribsbuskene også lige en vinterbeskæring. De så ærlig talt lidt kaotiske ud efter årets formidable bæring, der tyngede adskillige grene til jorden. Væk med dem helt ved grunden, så buskene kan bruge deres kræfter på at sætte bær på skud, der vokser den rigtige vej. Den viltre blåregn, Wisteria sinensis, der vokser på portalen mellem to haverum, er faktisk blevet studset i august, men det kan godt være svært at se.

Nu fik den en omgang mere, for skuddene skal helst ikke være mere end 10-15 cm, hvis de skal bære fine, frithængende blomsterklaser. Desuden pyntede det, at få skabt lidt orden i den kaotiske fuglerede af skud, der havde etableret sig på toppen af portalen.

Efterårsmad fra haven simrer i køkkenet

Selv om køkkenhaven efterhånden ser ret miserabel ud, er der stadig gode grønsager at høste. Det er heldigt, for den besøgende datter var på ferie i Budapest i sidste uge, og forelskede sig totalt i ungarsk gullaschsuppe. Hun havde ligefrem paprika med hjem til formålet. Så nu er hun gået i gang med at fremtrylle sådan en med alt godt fra haven med inspiration fra den lækre madblog Valdemarsro og freestyling for resten.Det bliver således til efterårsmad med gulerødder, porre, selleri, hvidløg og snackpeber. Det simrer allerede lystigt i køkkenet, så hele huset dufter.Men suppen er ikke det eneste, der tegner lovende. Der er nemlig også gang i dessertkøkkenet. Så nu er jeg endnu mere glad for mine efterårsbærende hindbær af sorten ‘Autumn Bliss’, der stadig er leveringsdygtige i lækre bær. Det trækker op til en klassisk jordbærkage med hindbær og brombær – hvilket ikke gør den ringere – og selvfølgelig creme, mazarin og alt det gode, der hører til.De gule efterårshindbær af sorten ‘Fall Gold’ har aldrig ydet noget særligt, men bærrene modner da sporadisk, så dem kommer der også lidt af på dagens kage. De gule hindbær har en utrolig aromatisk næsten parfumeret smag, så det er fint at blande dem med de almindelige hindbær.

 

Høsten gemmes som sommer på glas

Der kan høstes lidt af hvert i øjeblikket, hvis man ellers er hurtig mellem bygerne. Agurkerne fortsætter med at imponere, men årets tomateventyr bliver vist desværre kort. Det fugtige vejr er det rene guf for gråskimmel, så planterne ser sølle ud. Mange meloner er det ikke blevet til, men hold op hvor har de været lækre, dem vi har høstet i drivhuset.Høsten af efterårshindbær Rubus ‘Autumn Bliss’ er også i fuld gang, selv om det våde vejr også her går ud over udbyttet. Vanddrukne bær og bær med tilløb til gråskimmel skal jo helst ikke med i syltetøjet, så de ryger ud over kanten.Brombærkrattet i de vilde hjørner af haven, som der ellers bandes en del over her på matriklen, er for en gangs skyld populært, for bærrene er rigtig flotte i år, hvor planterne ikke har manglet vand på noget tidspunkt.Brombær modner over en dejligt lang periode, så dem skal der nok blive høstet tilstrækkeligt af. Et høstarbejde, der udføres med fare for liv og lemmer, for brombærrankerne stikker frygteligt og krattet er garneret med gigantiske brændenælder.En del af høsten er allerede endt på flasker og glas til opmuntring på de mørke vinterdage. De flotte brombær affødte lige et hjemmestrikket eksperiment. Valnødder i brombærsirup med vanilje og stjerneanis… Tiltænkt en god ost. De er ikke prøvesmagt, men hvis det er lige så godt, som det lyder, må der produceres nogle flere glas 🙂 De ovntørrede cherrytomater med saltede kapers i krydderolie er en klassiker her i huset. Lækre til tapas og ting. Forhåbentlig bliver det til lidt flere glas, før sæsonen er ovre

Drivhuset leverer citrongræs til tonic sirup og basilikum til pesto

Som altid, når datter Anne aflægger visit, har der været hektisk aktivitet i køkkenregionerne her i eftermiddag, hvor vi har haft gang i produktionen af diverse delikatesser i kategorien havemad til vinterlageret. Efterårshindbærrene, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’ er lige begyndt at bære, og det passer med, at den lækre hindbæreddike fra sidste år er ved at være brugt op. Så nu er en ny årgang sat i søen. Man tager et glas fuld hindbær og tilsætter klar lagereddike. Lader det trække et par uger, og så har man den lækreste, aromatiske og sødmefyldte eddike til salaten. (OBS – ved jeg har nævnt dem før, men Posca tuscher kan altså også skrive på glas).I drivhuset har citrongræs, Cymbopogon flexosus, klaret skærene trods voldsom konkurrence fra den viltre agurkplante. Jeg har klippet de nederste blade af agurkplanten efterhånden for at sikre lys og luft til citrongræs, og det har været nok hjælp til, at der nu kan høstes ganske pæne stængler af fantastisk duftende citrongræs. Ikke så tykke som dem man kan købe sig til fra fjerne lande men absolut anvendelige i køkkenregionerne til mangt og meget.

En meget fornuftig anvendelse af citrongræs er til produktion af hjemmelavet tonic sirup, opdagede jeg sidste sommer. Tonic sirup, der bare skal tilsættes danskvand og gin og en lille skive citron for at blive til lækre drinks 🙂 En anden vigtig bestanddel af tonic sirup er kinabark fra kinabarktræet, Cinchona succiruba, der giver tonic’en den karakteristiske bitre smag. Der går grænsen desværre for, hvad der kan dyrkes i egen have her til lands, men heldigvis kan man købe sig til barken her  Det skal siges, at en pakke kinabark rækker til umådelig meget tonic sirup. Opskriften på tonic sirup fandt jeg her.

I drivhuset er basilikum, Ocimum basilicum, gået lidt amok, og nu vil planterne også til at blomstre. Så det er på høje tid at få høstet til præcis det, der var meningen med at plante den, nemlig basilikum pesto. Det blev til et ordentligt bundt, der også efter sortering og vask rakte til en solid portion pesto ved hjælp af hvidløg fra haven, parmesan fra Italien, pinjekerner fra Bilka og olivenolie fra Grækenland. Dermed er der selvfølgelig pesto på menuen i dag og mange små bøtter og glas i fryseren, som vi bliver rigtig glade for til vinter 🙂

 

Endelig kom der gang i hindbærrene

rubus-idaeus-52Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg længe har gået og været bekymret for årets hindbærhøst. Hjemmelavet hindbærmarmelade er trods alt et basisnæringsmiddel her i familien, så det nærmer sig krise, hvis der ikke er hindbær at plukke af.rubus-idaeus-53Heldigvis har det varme septembervejr for alvor sat skub i tingene, så der næsten dagligt kan høstes en skålfuld hindbær til fryseren og til almindelig fornøjelse. Der er udelukkende plantet efterårshindbær af sorten ‘Autumn Bliss’ her i haven. De bærer på årsskuddene, og dermed modner bærrene først i sensommeren. Det letter beskæringen, fordi alle skuddene bare skal klippes ned efter høst, og samtidig er der aldrig larver i bærrene, fordi hindbærbillen bliver snydt af den sene blomstring, så den ikke får lagt sine æg i blomsterne.rubus-fruticosus-53Der kan også plukkes brombær til mere end husbehov her på matriklen nu. Det kræver både terapi og smertebehandling efterfølgende, for brombærkrattet er infiltreret af både vilde roser og brændenælder. Så ikke nok med at brombærrankerne stikker vederstyggeligt, det samme gør roserne, og de lumske brændenælder er heller ikke nogen fornøjelse at stikke fingrene i.rubus-fruticosus-52Brombær har status som voldsomt invasivt, ekspresvoksende og irriterende ukrudt her i haven, men derfor kan man jo godt drage nytte af de lækre bær. Det er kun de største og lettest tilgængelige, der bliver høstet, for der er umådeligt mange at tage af, og så mange pandekager med brombærsyltetøj har vi heller ikke godt af. Fuglene må nyde godt af resten.

Hygge i hindbærbedet

Rubus Autumn Bliss_-20For mig er den største luksus, man kan have i sin have, friske hindbær. Derfor bliver der altid gjort et stort nummer ud af at passe hindbærbedene efter alle kunstens regler. Det skal siges, at jeg udelukkende har efterårshindbær, Rubus ‘Autumn Blis’  i haven. Dels fordi, der sparer mig for hindbær med for mange proteiner i form af hindbærbillens larver – eller orm, som de kaldes – i bærrene, dels fordi beskæringen af de sent bærende hindbær er helt fri for mystik og beregning.

Rubus Autumn Bliss_-28Nu, da hindbærsæsonen desværre er uigenkaldeligt slut for i år, efter en i øvrigt fantastisk lang periode med lækre bær at plukke af, er tiden kommet til den årlige beskæring. Det forgår kort og godt ved at alle de gamle skud, der har båret så flot, klippes helt ned til jorden. En hyggelig beskæftigelse, for på efterårshindbær kommer næste års bær på de nye skud, der på optimistisk vis allerede titter frem i jordoverfladen, selv om vintervejret ramte haven sidste weekend.

Rubus Autumn Bliss_-26Den gennemgribende beskæring giver en ordentlig bunke haveaffald, der ikke, som praksis ellers er her i haven, bliver klippet i småstykker og kommer på komposten. De gamle skud kan bære rundt på plantesygdomme, der nødigt skulle overføres til de nye skud, så derfor bliver de doneret til det kommunale komposteringsanlæg, hvor haveaffaldet bliver varmebehandlet i processen, så spredning af biologiske ubehageligheder undgås.

Rubus FallGold-5Jeg har faktisk endnu en sort af efterårshindbær i haven, nemlig Rubus ‘Fall Gold’, der får virkelig aromatiske gule hindbær. Desværre kommer bærrene hvert år en postgang for sent, så det er ganske få af dem, der når at modne. Måske skulle man overveje at flytte den enlige busk til et lidt lunere hjørne af haven…

 

Vinterstikløgene spirer

Allium Radar-6Noget af det helt fede ved at være haveejer er, at sæsonen egentlig aldrig er forbi. Det ene haveår vikler sig uvilkårligt ind i det næste, så der altid er noget både at glæde sig over og glæde sig til i haven. For præcis en måned siden satte jeg forsøgsvis vinterstikløg, Allium ‘Radar’ for første gang. Nu spirer de lystigt og er forhåbentlig på vej til at blive til lækre, tidlige løg til foråret.Allium Radar-5Det ser fint og forårsagtigt ud, som spirerne står der og strutter lysegrønt. Man kan blive helt bekymret for, om de nu også kan klare den kommende vinter. Men ifølge anvisningerne skulle de netop etablere sig nu, derpå stå i stampe hen over vinteren for så at komme tidligt ud af starthullerne til foråret. Vel at mærke uden at gå i blomst som andre løgsorter ville efter en omgang vinterkulde. Det projekt er jeg godt nok spændt på at følge.Rubus idaeus-28Dermed er køkkenhaven både ved at lukke ned og ved at begynde forfra på en gang. Det meste af årets produktion er høstet og ryddet, men i det bagerste bed, er der forbløffende nok stadig godt gang i efterårshindbærrene, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’.Rubus idaeus-30Man skal være lidt vaks ved havelågen for at få høstet bærrene, netop når de er modne og ikke et øjeblik senere, for der går hurtigt gråskimmel i dem. Men dejligt er det at kunne gå og hyggespise lidt, mens man nyder, når efterårssolen titter igennem skyerne.

Efterårshindbær uden orm

Rubus idaeus-310Hvis der er noget, der er både fornuftigt og luksusbetonet grænsende til det dekadente at dyrke i haven, må det være hindbær. Det er så utrolig nemt at få et fornuftigt udbytte år efter år – og det er så utrolig lækkert at kune høste sine egne, friske, flotte hindbær.Rubus idaeus-311Når man smyger sig ind mellem de mandshøje skud og udvælger de perfekt modne bær, der har fået den helt rigtige, dybrøde farve – og putter cirka hvert tiende i munden – er det svært at tro på, at bærrene faktisk er sunde, så godt som de smager.Rubus idaeus-313Her i haven er det efterårssorten ‘Autumn Bliss’, der er plantet i hindbærbedene, så det er nu, det for alvor er høstsæson, og fryseren skal fyldes op med bær til den livsnødvendige hindbærmarmelade. Valget er faldet på ‘Autumn Bliss’, fordi jeg ikke gider bøvle med hindbær med “orm” i. ‘Autumn Bliss’ blomster så sent, at hindbærbillen for længst har lagt sine æg, og derfor er der ikke larver i bærrene.

Fra hindbærskov til haveaffald

Rubus idaea-121

Hindbærstykket i køkkehaven har præsteret imponerende godt i år, men nu er det slut. De sidste hindbær, der modner, har for mange skimlede naboer til at være appetitlige. Dermed er tiden inde til at få klippet årets skud ned til sokkeholderne.

Rubus idaea-120

Hindbærplanterne i køkkenhaven er såkaldte efterårshindbær af sorten Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’, der bærer bær på årsskuddene og derfor først modner hen på sommeren men til gengæld bliver ved længe. Den sene blomstring betyder, at de snyder hindbærbillen, der ikke får lagt æg i blomsterne, så der er ikke “orm” i efterårshindbærrene. De lange skud har ikke været bundet op, så det var efterhånden noget af et virvar.

Rubus idaea-119

Der er også den fordel ved efterårshindbærrene, at man kan gøre kort proces efter høst og klippe alle skud ned til grunden på en gang. “Almindelige” hindbær bærer på sidste års skud, så da skal man tælle og tynde ud, for at få det rigtige antal skud at plukke på næste år.

Rubus idaea-117

Det blev til en ordentlig bunke haveaffald, som bliver fragtet til den kommunale genbrugsstation i modsætning til det meste haveaffald, der bare ryger på komposten. Skulle der være svampesygdomme som fx stængelsyge i de gamle skud, er der jo ingen grund til at sprede dem til de nye skud.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén