Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Rosmarin

Vinterbuket fra haven med farve og duft

Jeg savner sommerdagene, da jeg kunne frådse i blomsterbuketter fra skærehaven, og planerne for den kommende sæson farer forvirrede rundt i mit hoved. Men i dag skinner solen, så det er lige til at blive glad af, og en rundtur i haven med løftet saks resulterede faktisk i en vinterbuket med både farve og duft.

Read More

Overvintret eucalyptus og andet godt i det eksotiske hjørne

Rosmarin, Rosmarinus officinalis

Egentlig havde jeg droppet ambitionerne om at få noget som helst fornuftigt ud af “det eksotiske hjørne” af haven efter sidste sommer. Jeg var faktisk overbevist om, at alle planterne i hjørnet var afgået ved tørstedøden, for det var komplet umuligt at holde dem med vand i det varme sand under tørken. Men nu kan det godt være, jeg reviderer nedlæggelsesplanerne. Der er nemlig masser af liv i det eksotiske hjørne, og dybest set ingen af de flerårige planter, der er gået til. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, nærmest strutter af forårsglæde, og vi har kunnet høste af den hele vinteren, så den er da værd at bevare. Den grå plante bag rosmarinen er en cypresurt, Santolina chamaecyparissus, der også har klaret både sommer og vinter i fin stil.

Eucalyptus, Eucalyptus gunnii

Det er så, hvad det er. Men jeg er mildt sagt forbløffet over, at den lille Eucalyptus, Eucalyptus gunnii, der forsøgsmæssigt blev plantet ud i det eksotiske hjørne for to år siden, også er begyndt at skyde. Først klarede den en hundekold vinter, og derpå en knastør sommer, selv om det er en af de mest tørstige planter, jeg kender. Gad vide, om den har stukket rødderne flere meter ned i jorden. Forårsklar, det er den i hvert tilfælde.

Kiwi, Avtididia chinensis

Det samme gælder den kiwi, Actinidia chinensis, der er plantet på et espalier op mod den gamle mur, der gør det eksotiske hjørne bare en lille smule eksotisk, fordi den beskytter og holder godt på varmen. Kiwien så også noget plaget ud i tørken, for det er jo en plante med fart på væksten. Men sandelig om ikke den er i gang igen.

Artiskok, Cynara scolymus

Der er også flere af de artiskokker, Cynara scolymus, der blev til absolut ingenting sidste år, der skyder med friske, nye skud. Måske kan jeg være så heldig, at de blomstrer med et års forsinkelse.

Abrikos, Prunus armeniaca

Nåja og så er der jo lige det lille abrikostræ, Prunus armeniaca, der blomstrer for alvor for første gang med smukke, smukke blomster på de nøgne grene. Alt i alt er der altså mange gode argumenter for ikke at nedlægge det eksotiske hjørne i denne omgang, men i stedet gøre en indsats for at få det til at se fornuftigt ud. Jeg må straks i tænkeboksen for at regne ud, hvad der skal til 🙂 Det er bare en tynd strimmel have langs muren, så det er ikke så lige til at gøre det til et hyggeligt sted.

Krydderurter fra det eksotiske hjørne til julemaden

Der er ikke så meget grin ved det spiselige staudebed lige nu, selv om den dæmpede farveholdning i rødbrun og grågrøn egentlig er lidt lækker. Men toppene af de forskellige krydderurter og stauder får helt generelt lov at stå, til det bliver forår her i haven.Der er jo stadig frø til småfuglene i mange af dem, og de beskytter også planterne lidt mod den værste frost, når blade og så videre falder på jorden og så småt begynder at kompostere og vende tilbage til jorden. Og så er de simpelthen dekorative. Ikke mindst hestemynte, Monarda didyma, har de fineste vinterstandere.

Samtidig, et andet sted i haven, er der fortsat smagfyldte krydderurter at høste af til julemaden. I “det eksotiske hjørne”, hvor en gammel mur luner og giver læ på den sydvendte skrænt, kan der i hvert fald plukkes al den rosmarin, Rosmarinus officinalis, vi kan nå at guffe os igennem. Og det selv om vi er flere i familien, der er ret pjattede med rosmarin. Jeg var bekymret for planten midt på sommeren, da der var ørkentilstande i den ende af haven, og jeg blev nødt til at opgive at holde planterne med vand, men rosmarinen klarede skærene uden at kny, mens en del naboplanter måtte give op.En anden succeshistorie fra “det eksotiske hjørne” handler ikke om krydderurter – men så alligevel. Den lille laurbær busk, Laurus nobilis, leverer laurbærblade til flæskestegen og andet godt, så den bruges jo nærmest som en krydderurt. Busken blev flyttet fra det gamle drivhus, da det nye skulle bygges. Der havde den stået i årevis og været voldsomt plaget af skjoldlus og dertil hørende sodskimmel.

Men busken tåler åbenbart forholdene under åben himmel væsentligt bedre end sine plageånder, så selv om den ikke ligefrem har vokset sig stor her i det kolde nord, har den det fint og er leveringsdygtig i de flotteste laurbærblade til julemaden.

Laurbærblade af egen avl til julemaden

Jeg har haft en ægte laurbær, Laurus nobilis, i fem år, men jeg har aldrig høstet et eneste blad. Ikke før nu altså. Busken blev oprindeligt plantet i det gamle drivhus, der ikke er mere, men den var voldsomt plaget af skjoldlus og sodskimmel, så bladene så meget lidt lækre ud.Det gør de til gengæld nu 🙂 Da drivhuset blev revet ned for at give plads til det nye, gravede jeg den medtagede busk op, klippede den grundigt tilbage og plantede den i det eksotiske hjørne, hvor der er lunt og lækkert. Den klarede vinteren og begyndte at skyde fint i foråret, så i år kunne jeg endelig høste hjemmedyrkede laurbærblade til flæskestegen. Mens det ser ud til, at laurbærbusken kan klare klimaet i det eksotiske hjørne, der jo ikke er mere eksotisk, end det østjyske klima tillader, er det åbenbart for hård kost for skjoldlusene, som jeg ikke har set noget til, siden busken kom ud under åben himmel.Laurbærblade er i øvrigt ikke det eneste, der kan høstes til at sætte smag på julemaden i det eksotiske hjørne. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, står super flot og stritter med sine aromatiske skud.Et eksperiment, der går ud på at afdække, hvad der kan lade sig gøre, nær den gamle mur på den sydvendte skråning, er dyrkning af figenkaktus, Opuntia ficus-indica. Det forlyder, at det skulle være muligt, men jeg har meget svært ved at tro på det for alvor. Planten blev plantet i foråret, så den har til gode at bevise, at den kan overvintre. Indtil nu går det da meget godt, og den første frost har den tacklet. Det bliver spændende at følge.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén