Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Rododendron Page 1 of 2

Træer og buske med blomster i overflod

En af de ting, der gør forårsmånederne ekstra dejlige, er de mange træer og buske, der pludselig står med grenene dækket af blomster i overflod. Hen på sommeren er langt de fleste træer og buske først og fremmest grønne, men lige nu er der godt nok gang i den.

Rododendron, Rhododendron ‘Schneekrone’

Read More

Frost og sne giver nye tider i haven

Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.

Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.

Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.

Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.

Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.

Vinterknopper varmer sjælen på de korte decemberdage

Haven er derude, selvom verden i øjeblikket stå i julens tegn. En stille haverunde fjernt fra nisseland og duften af brunt og brændt giver en dejlig pause i alle juleforberedelserne og minder om, at planterne allerede er i fuld gang med at forberede sig på endnu et haveår. Mest tydeligt er det med de planter, der allerede nu står med struttende vinterknopper, der er designet til at modstå både sne og frost, så de er klar til at springe ud, når det bliver lunt og lyst nok igen. Havens forskellige rododendron, Rhododendron, hører til i den kategori. Denne hedder oven i købet Rhododendron ‘Schneekrone’, så den passer på en eller anden måde til årstiden.Stedsegrønne buske og især dem med optimistiske vinterknopper gør mig så glad på en kold og grå decemberdag. Den fine pieris, Pieris japonica, for eksempel. Jeg ved jo lige, hvor søde de små krukkeformede, flødefarvede blomster er, når de springer ud i smukke toppe. Og hvor glade skovmyrerne er for, at de gør det. Det glæder jeg mig allerede til, for så er det forår for alvor. Så ja, lad mig lige lufte kæphesten igen: Der er mange gode grunde til at plante stedsegrønne træer og buske i haven, så den er dejlig at færdes i året rundt.Jeg har allerede udråbt skimmia, Skimmia japonica ‘Rubella’ til ugens yndlingsplante. I min optik er det en af de allerbedste buske at have i haven, hvis der skal være noget at nyde året rundt. Hele vinteren står den med sine små toppe af kuglerunde, røde vinterknopper og kæmper for at bevare frodigheden og havestemningen, mens stauderne er gået under jorden, og de løvfældende træer og buske står med nøgne grene. Knopperne springer ud i det tidlige forår, bierne elsker blomsterne, og busken er et smukt og velformet element i beplantningen året rundt. Skimmia burde egentlig plantes i alle haver. Mine er kommet til som julekrukkeplanter og er blevet plantet ud i haven i det efterfølgende forår. Her har de, som det fremgår, udviklet sig rigtig fint, sandjorden til trods – eller måske på grund af – for der er ikke gjort yderligere for at gøre dem tilpas.Vinterknopper af skimmia er som oftest røde, men der findes også ret lækre sorter med hvide eller limegrønne knopper. Denne Skimmia ‘Finchy’ var julekrukkeplante sidste år og blev plantet ud i det tidlige forår i et nyt bed, hvor den har klaret sig fint trods nogle temmelig anmasende sommerblomster i årets varme måneder.

En frisk azalea og en træt rododendron

Ingen dag uden nye duftoplevelser i øjeblikket 🙂 I dag er den smukke azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’ sprunget ud. Det er en skam, at man ikke kan fotografere duften, for den er helt fantastisk og burde vedlægges billedet.Men blomsterne er nu også smukke i sig selv, med den elegante farvekombination af hvidt, rosa og orange. En azalea er en løvfældende rododendron, så de gør ikke meget væsen af sig om vinteren, men lige nu er blomsterne og duften guld værd, og busken får i øvrigt også fine løvfarver.Rhododendron ‘Schneekrone’ er til gengæld en “rigtig” rododendron, der er stedsegrøn, og dermed også en stor gevinst for haven i vinterhalvåret.Desværre er især den ene af de to buske, der er plantet samtidigt, lidt af en skuffelse i år. Den har kun en enkelt blomsterstand, og den anden er også kun en skygge af sig selv, som det ses her. De plejer ellers at give sådan et lækkert kig ned mod drivhuset her i blomstringssæsonen.Blomsterne er ellers så fine, så nu gælder det om at nyde synet af dem, der trods alt er sprunget ud, og ile til med assistance, der kan afhjælpe trætheden. Bladene ser faktisk også lidt triste og matte ud, så jeg gætter på, at buskene simpelthen trænger til en gang rododendrongødning – og lige nu garanteret også til lidt vand, for hold nu op, hvor er det hele bare tørt.

Rhododendron blomstrer i skovbunden

Rhododendron forbindes almindeligvis med et surbundsbed inde i haven. Men her på matriklen er der plantet Rhododendron flere steder i skovbunden mellem brombærranker, og hvad vi ellers har af vilde vækster. Ideen stammerc fra en havetur til England for år tilbage, hvor der mange steder var plantet Rhododendron i de store parkers woodland garden. Den ide snuppede jeg lige med hjem, for der er jo den fordel ved Rhododendron, at de er stedsegrønne og dermed giver liv i den vilde del af haven året rundt.For at det ikke skal blive for vildt, er der primært plantet Rhododendron ‘Cunninghams White’. Jeg synes, de rent hvide blomster er så smukke, og så er det lidt sjovt, at knopperne faktisk er lyserøde. Hvor den farve bliver af, er lidt af et mysterium. ‘Cunnighams White’ er samtidig en god, stærk og stabil sort, der finder sig fint i at blive plantet direkte i skovbundens sandede jord uden særbehandling i øvrigt.

En af de vilde planter, som jeg er ret vild med i skovhaven, er bregnen almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der netop nu er ved at rulle bladene ud på sin helt egen, ret charmerende facon. Den dukker op af sig selv både her og der og får som regel lov at blive stående, for den passer fint til det meste.I øjeblikket er skovbunden desuden helt dækket af liljekonval, Convallaria majalis, der er på nippet til at blomstre. Den kan det der med at være bunddækkeplante i hvert fald i forsommeren, og det er simpelthen så fint – og velduftende – når blomsterne folder sig ud. Det går jeg lige og glæder mig til, mens jeg nyder Rhododendron blomsterne.

 

Nyt bed med linnea og Bloombux

Siden februar har en stak Bloombux planter stået i venteposition til at blive plantet. Bloombux er ikke en buksbom men en rododendron, der arter sig som buksbom og oven i købet blomstrer smukt i rododendronsæsonen. Læs om plantens familierelationer her.Nu er det jo heldigvis blevet plantetid, og da bedet ved indgangspartiet samtidig trængte til en seriøs overhaling, har hele familien været på sagen. Først blev det tørre, tilvoksede stykke jord gravet igennem med en drænspade med manpower, og så gik den hjemvendte datter og undertegnede i gang med at plante. Bloombux hører til de såkaldte Inkarho Rhododendron, der er kalktolerante, så det skulle ikke være nødvendigt at gøre yderligere anstalter ved plantningen, når man har en let og porøs jord som vi har.Det blev til en – når vi selv skal sige det – nydelig, buet miniaturehæk, der markerer indgangen til den vilde skovhave. Planterne kan klippes, hvis der bliver behov for det. Nu må vi se. De er i hvert tilfælde fulde af knopper, så jeg glæder mig til blomstringen. Rhododendron Bloombux kan blandt andet købes hos Plantetorvet her.Men det var ikke kun Rhododendron Bloombux, der stod i kø til at blive plantet. I februar fik jeg en kasse linnea, Linnaea borealis, forærende af Ole i Gl. Sunds Planteskole. Han er nemlig lige så vild med den fine skovbundsplante, som jeg er, og syntes bestemt, den skulle vokse i min have, når nu Forlaget Linnea er opkaldt efter den.

Nu er linnea plantet som bunddække bag Bloombux hækken, og planterne ligner absolut nogle, der ved fremad. Der er tilløb til udløbere og faktisk også allerede blomsterknopper på vej. Ih, hvor jeg glæder mig til blomstringen. På Forlaget Linneas hjemmeside her, kan du se, hvor smukke linnea blomsterne er. Nåja, og så kan du selvfølgelig også læse om min nye bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS og bestille den i webshoppen 🙂

 

Førstehjælp til snedækkede træer og buske

Det har sneet det meste af dagen, og haven er tryllet om til det smukkeste Narnia landskab, man kan tænke sig. Helt uden fejl og mangler og rod i krogene. Desværre har medaljen en bagside. For de snedækkede træer og buske – især de stedsegrønne – har svært ved at bære vægten af den tunge tøsne, og grenene tynges mod jorden og risikerer at knække.Nu truer meteorologerne oven i købet med isslag med risiko for at vægten bliver endnu tungere, så jeg har lige været på en inspektionsrunde for at yde førstehjælp til de mest udsatte planter. Det gælder blandt andet rækken af laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der skærmer haven så fint og forårsgrønt af ud mod vejen hele året rundt. De skulle nødig lide overlast, så nu har jeg brudt Narnia trolddommen og rystet sneen af grenene.Til min skræk opdagede jeg også, at den gamle hebe, Hebe pinguifolia, der normalt står som en smuk, stram kugleformet busk, var faldet helt fra hinanden under vægten af sneen.Heldigvis rejste den sig så nogenlunde efter en rystetur, så mon ikke den klarer skærene.Havens rododendronbuske står og fryser med anstand men klarer sig også, selv om knopperne allerede er langt fremme. Det er sjovt at se, hvordan de tilpasser sig til frostvejret ved at lade bladene hænge, så det nærmest ser ud som om, de mangler vand.Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’ har rullet sine krøllede serpentineblomster lidt sammen, men står alligevel og lyser dejligt op i haven, der ellers mest er i sort-hvid på sådan en snevejrsdag. Den bliver simpelthen udnævnt til ugens yndlingsplante endnu engang med stor tak for udholdenhed og optimisme.

Vintage Rhododendron

Et af haveårets højdepunkter er når de to Rhododendron buske i haven springer ud. Sortsnavnet fortaber sig i historien, men jeg tænker altid på dem som vintage Rhododendron. Det er noget med det farvespil, der er netop nu, når buskene står med både knopper og fuldt udsprungne blomster.Knopperne har den der støvede rosa farvenuance, der sammen med de hvide blomsters nærmest karrygule farvetegninger får mig til at tænke på gamle møbelstoffer til fine mahognimøbler … men det er nok bare mig 🙂Når blomsterne er sprunget helt ud, går vintage stilen fløjten. Men de store, hvide blomsterkugler, der helt dækker busken en overgang, er nu også ret lette at blive begejstret over. Gode bud på et sortsnavn modtages gerne, for det er ret irriterende at have forlist planteskiltet.

Rhododendron i skoven

For nogle år siden var jeg en tur i England i Rhododendronsæsonen og oplevede, hvordan et hvert engelsk herresæde med respekt for sig selv har en woodland garden – en skovhave – hvor Rhododendron indgår som et helt naturligt element. Ikke på sædvanlig vis i tjekkede surbundsbede med passende naboplanter men simpelthen plantet mellem skovhavens træer og buske, så det ligner naturlig beplantning. Det blev jeg ret inspireret af, ikke fordi, der er meget herresæde over matriklen her, men fordi haven ud mod vejen ligger som naturgrund som et lille, vildt stykke skov. Det lukker jo ikke meget af om vinteren, så derfor opstod ideen om at plante Rhododendron, der jo er stedsegrønne, mellem de mere eller mindre selvbestaltede vækster i skovbunden.Valget faldt fortrinsvist på den hvidblomstrede Rhododendron ‘Cunningham’s White’, der ikke crasher alt for meget med skovhavens naturlige udtryk. Og det begynder at virke. Det er vel en tre-fire år siden buskene blev plantet, og de er vokset pænt til. Nu blomstrer de nok så fint og lyser dejligt op mellem træerne.En enkelt undtagelse fra princippet om hvide blomster er denne efterhånden temmelig store busk med ukendt sortsnavn. Den flyttede vi for nogle år siden fra mine forældres have, hvor den var alt for voldsom. Som det fremgår, tog den flytningen pænt og er faktisk blevet rigtig glad for sit nye job som skovplante.

Haven fryser med anstand

vinterkrukker-17-1Sikke nu en smuk dag – og sikke nu en kold dag. Jorden er blevet stiv og knoklet at bevæge sig rundt på, og de vintergrønne planter står og skutter sig. Selv juleroserne, Helleborus niger, synes vist, det er lige skrapt nok og har bøjet de ellers så kække hoveder. Heldigvis har de indbygget “frostvæske” i vævet, så mon ikke de rejser sig igen, når frosten er rejst videre.rhododendron-45Rododendron buskene er også gået i forsvarsposition. De har rullet bladene sammen og bøjet dem ned for at beskytte sig mod kulden. De ser næsten ud som om, de tørster, men det er helt sikkert ikke tilfældet. De skal nu også nok vende tilbage til deres gamle, optimistiske selv, når det bliver lunere igen.rosa-innerwheel-forever-2Men mon ikke den her rose fortryder, at den ikke fik blomstret færdig, mens tid var? Nu tror jeg ikke, de knopper nogensinde kommer til at folde sig ud. Forhåbentlig lider busken ikke overlast efter sin dumdristige adfærd.brassica-oleracea-palmifolia-35Til gengæld lader de tilbageværende kålplanter i køkkenhaven sig ikke gå på af kuldegraderne. De står nok så fint og grønt og minder mig om, at kulden bare er en overgang…

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén