Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Regnvejrsplanter

De allersidste sommerblomster skaber stemning

Sæsonen er forbi, jeg ved det godt. Men haven har alligevel meget at byde på, på sådan en grå novemberdag. De allersidste sommerblomster står alligevel derude og lyser op og skaber eventyrstemning med deres smukke forfald.

Read More

Bronzefennikel og pæretræ danner flot par

Ind imellem opstår der partnerskaber mellem to, som ingen lige havde tænkt på, var som skabt for hinanden. Det gælder også i planteverdenen. Her kender alle for eksempel det perfekte match mellem lavendler og roser. Men hvem havde lige tænkt på, at bronzefennikel, Foeniculum purpureum, og et lille pæretræ med høstfarver, går virkelig godt i spænd? Jeg havde i hvert fald ikke, så jeg blev helt glad ved synet, da jeg gik mig en søndagstur i haven.De to små pæretræer i køkkenhaven er normalt ikke værd at skrive hjem om. De trives simpelthen umanerligt dårligt på den tørre jord og vokser nærmest ikke. Men lige nu fyrer det ene træ af sorten ‘Clara Frijs’ simpelthen et festfyrværkeri af farver af. Wow siger jeg bare 🙂Det er lidt sjovt, for lige ved siden af står det andet træ af sorten ‘Conference’, og det er stadig helt grønt. Ingen af træerne har givet en eneste pære i år, formenlig på grund af frost i blomstringsperioden.Begge træerne er let angrebet af pæregitterrust, der må være en af de mest dekorative svampesygdomme, der findes. Bladene får de mest fantastiske røde og orange pletter, der er fyldt med svampesporer. Så vil man af med sygdommen, må de angrebne blade destrueres.Bronzefennikel er i anledning af søndagen ekstra fin, for den er pyntet med glitrende vanddråber, der hænger som diamanter fra blomsterskærmenes tynde stængler og det fine løv. En dejlig, lakridsduftende krydderstaude, der hører til kæmperne med sine to meter men alligevel er let og luftig og dermed lige så god i et staudebed som i en krydderurtehave.

Havebuket af regnvejrskvæstede blomster

Her i haven går vi ikke ind for blomsterspild. Så da skaderne efter umådeligt meget regnvejr og efterfølgende blæsevejr skulle gøres op, stod det klart, at der måtte en redningsaktion til. En del planter med store blomsterstande eller høje stængler har simpelthen lagt sig ned. Hårdt er det fx gået ud over den ellers så smukke træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’. En del af blomsterstænglerne er simpelthen knækket under de regnvåde blomsterstandes vægt. Heldigvis kan blomsterne stadig bruges til en vælte-buket.I blomsterbedene er det især planterne langs bedenes kant der i flere tilfælde har lagt sig graciøst ud over græsplanen. De selvsåede lysegule skabioser, Scabiosa ochroleucra, lader fx nogle af stænglerne kæntre, men de fleste holder sig heldigvis oprejste. Nu ved jeg, at græsslåmaskinechaufføren har meget svært ved at se det graciøse i nedliggende planter, så de ryger også med i vælte-buketten. I køkkenhaven er det morgenfruerne, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, til netop havebuketter, der vælter. Her er så den lille finesse, at de hurtigt skyder i vejret fra den nedliggende position, så stænglen får en vinkel på op mod 90 grader. Det gør dem lidt besværlige i buketsammenhæng. men fine er de stadig.De røde spir af kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, vælter til gengæld aldrig. Men der er så mange af dem, og de passer så fint i vælte-buketten, at der blev klippet nogle stilke alligevel. Dahlia’erne har også lidt svært ved at holde hovederne oprejste efter alt det vand, men det gælder jo heldigvis, at jo flere blomster man klipper, jo mere blomstrer planterne, så de får selvfølgelig også en rolle i dagens vælte-buket.

Stauder med smukke smykker

Dicentra spectabilis-34Der er rendyrket gensynsglæde i staudebedene lige nu. Stauderne myldrer frem i jordoverfladen, og havedrømmene om, hvor fedt det bliver lige om lidt, myldrer rundt i hovedet. Også på en dag med ægte aprilvejr. Det betaler sig at gå en haverunde mellem bygerne. Stauderne har fået fine perlesmykker af regndråber, der ikke gør gensynsglæden mindre. Løjtnantshjerte er en af de stauder, der bærer smykkerne smukt.Alchemilla mollis-36Faktisk er der stor forskel på, hvor godt de forskellige stauder lader sig pynte af regndråberne. Det må have noget at gøre med bladets overflade, om de egner sig som regnvejrsplanter eller ikke. Lodden løvefod er en sand mester, når det gælder om at få mest muligt bling bling ud af vandperlerne.Aquilegia vulgaris-34Jeg glæder mig meget, til akelejerne begynder at blomstre, men indtil de gør det, kan jeg sagtens glæde mig over deres forårsløv, der lige nu står som lysegrønne tuer mange steder i haven. Jeg synes, akelejernes blade er ualmindeligt kønne, og akelejer er også fine regnvejrsplanter.

Image-1Alt i alt er der ikke meget som de forårsgrønne stauder, der myldrer frem i det, der for kort tid siden mest lignede en nedbrændt landsby, efter at de visne toppe var blevet klippet ned. Nu begynder det hele igen, og det bliver bedre end nogensinde  🙂 Det er derfor, jeg er så vild med stauder.

Vandkunst i haven

Regnvejrshave-28

Det kræver gummistøvler og regnfrakke, men det er nu alligevel besværet værd at gå en tur i haven og forsøge at glæde sig over, at planterne har godt af regnvejret. Regnen skaber nye oplevelser, der ikke plejer at være der. Den har fx forsynet den nyudsprungne virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, med blonder af vandperler.

Regnvejrshave-27

Og flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, har på kunstnerisk vis fået slyngtrådene forvandlet til perlekæder.

Regnvejrshave-31

Den lækre, sorte Petunia, der har blomstret så flot indtil nu, bryder sig ikke meget om vejret. Men da alle de ødelagte blomster blev fjernet og de længste ranker klippet lidt tilbage, viste der sig masser af nye skud og knopper, så mon ikke den genfinder formen, når vejret bliver lidt bedre.

Juli1527-14

Endnu en god grund til at gå ud er, at krukkerne jo, regnvejr eller ej, skal vandes. Det er ikke meget regnvand, der når ned til rødderne i en tæt tilplantet krukke, og slet ikke noget, når mange af krukkerne som her er placeret under et bredt udhæng. Det føles lidt fjollet at stå der og vande i regnfrakke, men krukkeplanterne bliver glade.

Havefestival nærmer sig

Maj1518-2

Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg i disse dage har et unaturligt forhold til den lokale vejrudsigt, der bliver tjekket flere gange om dagen. Haveselskabets Havefestival 30.-31. maj og dermed min haves debut som Åben Have nærmer sig hastigt. Og selv om lyset er smukt mellem bygerne, ville det jo være dejligt med en solbeskinnet weekend, når hundredevis af haver landet over åbner havelågerne på vid gab. Heldigvis ser langtidsprognoserne fornuftige ud 🙂

Rhododendron Irene Koster-12

 

Det er sjovt at se et år tilbage i billedarkivet og konstatere, at mange af de planter, jeg på det grundlag forventede, ville blomstre i den sidste weekend af maj, sandsynligvis ikke når det. Et køligere forår har forsinket det hele med en uge eller to. Men så er der jo heldigvis andre planter, der stjæler billedet. I hvert fald når de hvide Rhododendron at springe ud, og den løvfældende azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’ ser også ud til at stå i fuldt flor om halvanden uge.

Tulipa Charming Lady-12

Desværre er der næppe meget grin ved tulipanerne, Tulipa ‘Charming Lady’ til den tid, men lige nu er de et betagende syn, ikke mindst efter en regnbyge, når kronbladene pyntes af fine vandperler.

Havebøger på bloggen

Bogreol-8

Helt hen i haven byder på en nyskabelse i dag. Bogreolen er en helt ny side i menuen med oversigter over de mest brugte havebøger og de mest læste haveblade her i haven. Der er også plads til små anmeldelser og reaktioner på nye udgivelser, der finder vej til reolen. De findes under fanen Nyerhvervelser.

Regnvejrshave-3

Dagen i dag er præcis en af de dage, hvor det engelske begreb arm chair gardening virkelig giver mening. Det er lørdag, men det er koldt, gråt og vådt derude. Dråberne hænger tungt fra grene og visne staudetoppe, og hvis ikke det regner, så sludrer det.

Regnvejrshave-20

Den eneste rigtig gode grund til at vove sig ud alligevel var, at de nyerhvervede, lækre gummistøvler skulle afprøves. De virker 🙂 Og så opdager man jo heldigvis, at der altid er noget at glæde sig over i haven. Smukt ser det i hvert fald ud, når vanddråberne ligger som diamanter på blomster og blade af vibeæg, Fritillaria meleagris, i forårskrukkerne.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén