Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Prydgræsser Page 2 of 3

Præriekrukke med gule stauder i sommervarmen

Forleden var jeg så heldig at være med til et herligt arrangement med indlagt workshop i Gartneriet Pedersen. Den bundne opgave lød på at tilplante en krukke med en spændende staudekombination efter eget valgt. Det er noget af en opgave, når der er frit valg på alle hylder i en slikbutik af et staudegartneri. Så kan krukken kun være for lille 🙂 Men rygterne fra det prestigefyldte Chelsea Flowershow lyder, at gule farver er ved at blive taget til nåde af havedesignerne igen, så det var lidt oplagt at forsøge sig med en gul i gul kombination tilsat inspiration fra mit besøg i Lianne Pots forrygende præriehave i Holland forleden. Hermed resultatet. En gul præriekrukke 🙂Foruden prydgræs, som der nødvendigvis må være, hvis krukken skal have et prærietouch, er purpursolhat, Echinacea purpurea, også nærmest et must, når vi taler præriebeplantning. Den findes jo heldigvis i en meget lidt purpur men meget lækker gul version, så både tema 1 og tema 2 i min gule præriekrukke kunne blive honoreret.Røllike, Achillea millefolium, synes også at passe fint til prærieudtrykket.Og den karamelfarvede Heuchera, som jeg er ret vild med, blev valgt for at dysse det hele lidt ned og binde helheden sammen. Det var en herlig opgave, og det var sjovt at se, hvor forskelligt de forskellige deltagere valgte at tilplante deres på hver sin måde flotte krukker. Det er langt fra første gang, jeg planter stauder i krukker, for ikke mindst på denne årstid har man stor glæde af dem, og så er det dejligt at vide, at planterne kan genbruges i havens bede efter endt krukkekarriere.

Hjemmelavede krukkeplanter begynder at ligne noget

Når jeg forspirer sommerblomster, er det typisk med den tanke, at planterne skal plantes ud i havens bede. Men i år er nogle af dem endt som hjemelavede krukkeplanter. Jeg har oven i købet eksperimenteret lidt med at plante forskellige arter sammen i større krukker i håbet om, at de vil vokse fint og naturligt ud og ind mellem hinanden. I den her krukke er der plantet både det lille prydgræs harehale, Lagurus ovatus, den lækre fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’ og den sjove mexikanerhat, Ratibida columnifera, der dog ikke blomstrer endnu, fordi den er blevet knebet en ekstra gang for at få den til at buske sig. Jeg synes, det tegner lovende.Den rødorange Tagetes ‘Strawberry Blonde’ er ny i udplantningssortimentet i år, men man har altså også kunnet købe frø og selv gå i gang. Sikke nu en farve.Harehale går igen i denne krukkegruppe, der også udelukkende byder på hjemmelavede planter, der lige er begyndt at blomstre.En virkelig sælsom plante, som er mest kendt fra blomsterdekorationer, er trommestikker, Craspedia globosa, med kugleforede, gule blomsterstande. Den er også lavet fra frø i år og står flere steder i haven og altså også i en krukke, hvor den ser ud til at have det rigtig fint.Den skønne morgenfrue, der i hvert fald engang var Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er det måske lidt af en tilsnigelse at henføre til gruppen af hjemmelavede krukkeplanter. Den er ikke møjsommeligt forspiret, priklet og så videre, men dukker helt af sig selv op i stort antal i køkkenhaven, hvor den blev sået for flere år siden. De spontane og i nogen grad fejlplacerede planter blev gravet op og omplantet til en krukke. Selv om de i sagens natur må være hybridplanter, er de stadig lige så smukke som den oprindelige sort.Samme historie går igen, når det gælder den sart lysegule blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Det er år og dag siden, jeg købte en pose frø, men de sår sig selv med stor entusiasme, så der var rigeligt med planter til en krukke også.

Den smukkeste præriehave fyldt med planteinspiration

På min vej hjem fra ugens arbejde i Holland blev det lige til en lille afstikker til planteskolen/besøgshaven Liannes Siergrassen i det nordlige Holland. Jeg “kender” Liannes præriehave fra Instagram og har længe drømt om at opleve den live. Det blev til en af de helt gode og meget inspirerende ud-af-haven oplevelser.

Lianne Pot er kvinden bag det mesterværk af en præriehave, der kan opleves for bare 3,5 euro. Hun er egentlig uddannet læge men lever nu af sin passion for prydgræsser blandt andet ved at designe præriehaver til både offentlige og private formål. Hendes egen præriehave fungerer som en slags showroom for designideerne og viser med al ønskelig tydelighed, hvor langt man kan nå med en god kombination af vildskab og velgennemtænkt plantning. Passionen lyser ud af hende, når hun fortæller om haven, og den er næsten til at føle på, når man går rundt i det naturlige men alligevel meget menneskeskabte plantehav. Det er bare så flot!Lianne anlagde den 3.500 kvadratmeter store have i 2009, hvor der blev plantet tusindvis af prydgræsser og stauder mellem hinanden. Der blev vandet efter plantningen men siden er arealet hverken vandet eller gødet. Planterne klippes ned i det tidlige forår.Den store præriehave er smuk i sin helhed, men kigger man den nærmere efter i sømmene, opdager man, at den er opdelt i afsnit med forskellig karakter. Dermed fungerer den også som showroom for for eksempel havefolk med drømmen om en lille præriehave i parcelhushaven, for dem der nok drømmer om vildskab men alligevel gerne vil styre farveholdningen lidt, eller for dem der går all-in og kun vil have planter, der vitterligt hører hjemme på de nordamerikanske prærier.Et nyanlagt afsnit af haven, der blev til sidste år, omfatter en flot og farverig steppebeplantning.I det hele taget er haven fyldt med inspiration til lækre plantesammensætninger og utraditionelle planter også til dem, der ikke nødvendigvis vil lægge haven om til præriehave men bare godt kan lide lidt vildskab i staudebedene. De faner vil jeg godt melde mig under.Et pitstop i den fredfyldte præriehave hos Lianne Pot, hvor tusindvis af insekters glade summen danner lydkulissen, kan varmt anbefales enhver, der er på de kanter. Jeg skal helt sikkert tilbage en sensommerdag, når prydgræsserne for alvor gi’r den gas. Det må være en fuldstændig fantastisk oplevelse. Den glæder jeg mig til 🙂
Besøg Liannes hjemmeside her.

 

Første runde forspiring i vindueskarmen er i gang

Noget må der gøres under denne totale mangel på acceptabelt havevejr. Derfor har jeg været lageret af nyindkøbte og overliggende frøposer igennem for at finde de frø frem, der kræver tidlig såning for at nå at blive til noget i den korte danske sommer.

Der var heldigvis en del bid, så jeg alligevel kunne få dækket mit behov for jord under neglene. Blandt fundene er der flere prydgræsser, nye sorter af de højt elskede tobaksblomster og de sjove kraspedia, som jeg ikke har prøvet før, der ifølge posernes anvisninger skal sås allerede nu. Jeg havde taget noget spiremuld ind i forvejen og vandet den op med varmt vand, så frøene ikke skulle få et kuldechok. Så nu er første runde forspiring i vindueskarmen officielt fløjtet i gang. Det hjalp på det dybfrosne forårshumør.Et af årets nye bekendtskaber bliver den smukke, dybrøde tobaksblomst, Nicotiana ‘Baby Bella’. Som alle tobaksblomsterne har den bittesmå frø, der i dette tilfælde ligefrem lå i et lille reagensglas i frøposen for ikke at blive væk. Jeg synes, det er utroligt fascinerende, at så små frø kan blive til meterhøje planter, der blomstrer i månedsvis, som det blandt andet ses her.Der er i øvrigt en ting til, der har givet mit forårshumør et kæmpe boost i dag. Vi har nemlig været til trykstart for min nye bog, Slip haveglæden løs, hos Narayana Press. Det var en stor og dejlig oplevelse at se mange måneders arbejde komme til live, da trykarkene susede gennem den store maskine. Husk at der er introtilbud på bogen på Forlaget Linneas hjemmeside, der kan besøges her.

Frøforsyninger til årets projekter bestilt

Hvis der er et sted, der er godt at være på sådan en råkold dag, hvor det ikke engang vil blive ordentligt lyst, så er det bag computerskærmen på besøg i lokkende, lækre frøbutikker med den klare mission at sikre sig frøforsyninger til nye eksperimenter. Inspireret af sidste sommers besøg i haver og parker og på udstillinger har jeg nu med stor omhu bestilt en hel masse, jeg ikke har prøvet at dyrke før. Det gælder for eksempel den her mexicanerhat, Ratibida columnifera, som jeg blev fuldstændig forelsket i på den store IGA udstilling i Berlin.Håret solhat, Rudbeckia hirta, er en enårig sommerblomst, jeg heller ikke har prøvet at så før. Men sidste sommer var det som om, den dukkede op alle vegne med store, smukke blomster i fantastiske brændte og glødende farver. Nu skulle den også gerne være på vej som en del af årets frøforsyninger.Jeg har også fået lyst til at lege lidt mere med fnuglette græsser inspireret ikke mindst af de storslåede beplantninger i Park de Gärten i Bad Zwischenahn i Tyskland. Jeg synes, det næsten tågede skær prærie-hirse, Panicum virgatum, lægger over bedet her er helt betagende, så nu kom den også med i indkøbskurven.Det samme gælder egernhalebyg, Hordeum jubatum, der kan det der med at få det hele til at se let og lækkert ud. Jeg har foreløbig købt ind i de to netbutikker kerneliv.dk og sarahraven.com men det bliver nok ikke de sidste 🙂 I øvrigt er gemalen ved at konstruere en helt fantastisk ting til det plantebord med indlagt varme, han byggede i efteråret: En slags drivhus til bordet, der kan holde på varmen, når de små forspirede planter skal ud og stå på egne ben i det nye drivhus i det tidlige forår. Det projekt kommer jeg helt sikkert tilbage til.

Ny krukkegruppe i årstidens farver til terrassen

Sommerblomsterne på plantebænken på terrassen er ved at stå af, så der manglede ligesom noget i udsigten inde fra stuen. Men en enkelt nyplantning og en større omrokering gjorde tricket, så der igen er noget pænt at kigge ud på.Ny i forsamlingen er den store, ovale terracottakrukke, der er blevet plantet til med hebe, prydgræs, høststenbræk og fine citrongule prydpeber, Capsicum Maya. Jeg synes, det føles rigtigt, at det er frugter og spændende løvfarver, der sætter kulør på krukkegruppen nu, da det for alvor er blevet høsttid her i haven.Rød skovsyre, Oxalis vulcanicola, har udviklet sig til et veritabelt vulkanudbrud i al ubemærkethed hen over sommeren. Den har stået midt i en tæt krukkegruppe nede i haven, så jeg var noget overrasket, da jeg fik trukket den fri og opdagede, hvor lange rankerne er blevet. Den er virkelig flot, så den fortjener helt klart at komme frem i lyset.Det samme gælder den fantastisk flotte Heuchera Rex ‘Dark Ember’, der har et uovertruffent lækkert farvespil i bladene, der klæder årstiden helt perfekt. Det er nogle måneder siden, jeg fik den, men den er stadig lige smuk og får nærmest mere og mere intense farver, som det ses her.

Krukkegruppe som hyggespreder foran drivhuset

Flisepladsen foran det nye drivhus har en tendens til at blive brugt til opmagasinering af planter, der lige skal plantes om, og krukker, der lige skal shines op. Det er ikke i orden, når jeg nu har fået sådan et fint drivhus. Der skal rart og ordentligt ud! Så nu fik jeg jo sendt de senest indkøbte stauder i plantebørnehave i salatbedet og fik også ryddet op i de udrangerede sommerblomster i krukkerne, som regn og snegle i uskøn forening havde været hårde ved.Det affødte et øjeblikkeligt behov for en ny krukkegruppe – ja, faktisk for to – for der nu ikke noget, der hygger og skaber en indbydende entre ved en indgangsdør som en gruppe krukker. Det gælder også ved en drivhusdør. Støttemuren foran drivhuset, der holder på jorden i det skrånende terræn, viste sig lige at være en udfordring. Men ved hjælp af en tilskåret gammel palle, lykkedes det at få løftet krukkegruppen op i en fornuftig højde. Jeg har muntret mig lidt med forskellige kålplanter, der bare har de fedeste farver, og tilsat lampepudsergræs, Pennisetum ‘Rubrum’, prydpeber, Capsicum Maya og sommerens superkrukkeplante, vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’, der ser bedre ud en nogensinde, vejr og vind og mange måneder til trods.For at kigget ikke skulle få slagside, måtte der selvfølgelig også en krukkegruppe med samme farveholdning til på den anden side af indgangspartiet. Plantekassen, der ellers blev fabrikeret til terrassen forleden, blev inddraget til formålet. Jeg må finde på noget andet til den placering … og så kom der en byge mere… godt, at drivhuset har tag…

Kæmpeverbena med gode naboer

Jeg har lige haft en spændende ud-af-haven oplevelse i Park der Gärten, i den tyske by Bad Zwischenahn nær Oldenburg. Park der Gärten er et enormt område, der oprindeligt husede en af de store tyske haveudstillinger, og som har fået lov at henligge som park. Der er et hav af små demohaver, men efter min mening er de ikke den egentlige attraktion. Det er derimod de imponerende og betagende beplantninger, der smyger sig mellem demohaverne. De er en sand opvisning i, hvor meget man kan med sommerblomster, hvis man virkelig vil. Her er alle de store, de høje og de virkeligt i øjnefaldende, som man er nødt til at lave selv, hvis man vil have dem, Og her er der leget med former og farver, så man ind  bare står der i næsegrus beundring og andre gange nærmest bliver blæst bag over. Kæmpeverbena, Verbena bonariensis, som jeg selv bruger flittigt og holder meget af, er tydeligvis også gartnernes yndlingsplante, for den går igen i rigtig mange sammenhænge. Her som nabo til den forbløffende orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, som det bare ikke vil lykkes mig at lave selv…

I de store bede er der skabt fantastiske kombinationer af sommerblomster, stauder, grønsager og prydgræsser i hæmningsløse mix helt uden smålig skelen til traditionelle opdelinger i plantegrupper. Det er bare flot og voldsomt inspirerende efter min mening. Det spektakulære prydgræs, Pennisetum glaucum ‘Purple Majesty’, troede jeg egentlig ikke, jeg kunne li’, men sammen med kæmpeverbena, og hvad vi ellers har, fungerer den til et 12’tal. Her er kæmpeverbena kommet i godt selskab med rød grønkål, Brassica ‘Redbor’ og den virkelig fnuglette prærie-hirse, Panicum virgatum ‘Fountain’, der nærmest ligger som en tåge ind gennem bedet. Den er jeg simpelthen nødt til at prøve at skaffe frø af 🙂

Det var også i Park der Gärten, jeg for nogle år siden opdagede den skønne tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’, som jeg siden har haft utrolig meget glæde af at så hvert år. Den er gartnerne vist også meget glade for, for den bliver meget flittigt brugt i beplantningerne. Her som et bølgende hav i selskab med kæmpeverbena. Wow.

Convenience planter til blomsterbedet

Som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke meget for bar jord i blomsterbedene. Det giver plads til alt for meget ukrudt. Derfor er det en plantekrævende udfordring at anlægge nye bede her i haven. For selv om de mange sommerblomster, der var forspiret til forårets nye bedprojekter, er kommet upåklageligt, er der stadig lidt for meget af den brune jord at se nogle steder efter min smag.Det er der heldigvis en løsning på, for man kan jo få stauder i store potter, der er lige til at plante ud og fylde huller med. Det svarer nærmest til butikkernes færdigretter – convenience for havefolket – en lynhurtig genvej til at få bedet til at se fint og frodigt ud i en håndevending. Allerede når man sætter potterne ud på jorden for at vurdere, hvordan de nye planter skal placeres, fornemmer man, hvor meget det hjælper på helhedsindtrykket. Takket være sommerblomsterne er staudeplantningen ellers udskudt til efteråret, men hermed er jeg så allerede i gang.Der ser måske ikke lige ud til at mangle noget det nyfusionerede bed, hvor der er fuld fart på både sommerblomster og forspirede dahlia’er. Men der var nu lige plads til at skrue en lækker prydgræs ned i midten. Jeg holder meget af at have prydgræsser i blomsterbedene til at give lidt lethed.Valget faldt på sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora ‘Overdam’, der simpelthen har det fineste farvespil i de smalle blade. Som det fremgår er det en stor og livskraftig plante, der nok skal blive til noget i en fart og indhente bedets andre planter. Nu er den på plads og ser ud som om, den altid har været der.

Genstart til prydgræsser

Hvis der er noget, prydgræsser kan, så er det at være en kæmpe gevinst for haven en stor del af året. Finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ er en af mine favoritter, for ikke nok med at den tilfører sommerhaven lethed og ynde og sætter ekstra kulør på efterårshaven. Den har også stået nok så smukt med de visne aks hele vinteren. Og så bliver den ikke uoverskueligt voldsom, som elefantgræs ellers kan blive, men egner sig perfekt til staudebedene.Her i den skarpe forårssol ser aksene ud som om, de er besat med tusindvis af små sølvstjerner. Det er bare så fint 🙂 Men det skal det jo gerne blive igen, og da tuen er begyndt at falde fra hinanden og fordele de visne blade over det meste af haven, er tiden inde til at genstarte de lækre prydgræsser.Det gør lidt ondt at iværksætte det helt store stjernedrys, men der er ingen vej uden om. De gamle strå skal klippes ned til sokkeholderne, så nye kan komme til.Operationen efterlader et indtryk af stubmark, men den gode nyhed er, at de nye, lysegrønne skud allerede er stærkt på vej. Dermed var det på høje tid at komme igang for at undgå at lave for meget ravage. Og så varer det heldigvis ikke så længe, før tuen er fin og frisk igen.

 

Page 2 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén