Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Prunus cerasifera

Gammel vin til nyt muromkranset haverum

Havens veje er uransaglige 🙂 Netop som jeg står og skal tilplante mit nye muromkransede haverum med småeksotiske vækster, løber der en sms ind fra min søster med spørgsmålet: Er du interesseret i et par gamle vinstokke. Om!!! Gammel vin til nyt haverum. Så bliver det da ikke bedre.

Nu er rammerne på plads i det nye muromkransede haverum i det fjerneste hjørne af haven. Stisystemet dannet af græskanter af cortenstål har fået stenmel, der er blevet stampet godt sammen, og bedene har fået et seriøst komposttilskud. Så nu mangler der egentlig bare de eksotiske planter og al den vilde, eksotiske frodighed, jeg går og drømmer om. Nå ja og så en pæn bænk. For lige at få fornemmelsen af rummet, har jeg sat et par gamle, frønnede havestole i nichen, der er tiltænkt bænken, som jeg bare lige skal have fundet (og have råd til).

Nu er det ikke fordi, min søster dyrker gammel vin på anden måde end i glasset. Men – og her må tungen holdes lige i munden – hendes mands, brors, kones forældre har ikke alene forstand på vin – de har også været med til at grundlægge vinfirmaet Bichel vine (der har en ret lækker webshop…). Vininteressen stikker faktisk så dybt, at de også har importeret vinstokke til deres egen vinmark og har lavet vin på dem i en årrække. Nu har de imidlertid droslet projektet lidt ned, og derfor er to gange gammel vin af sorterne ‘Leon Millot’ og ‘Ronda’ hermed installeret i det nye, muromkransede haverum, der må byde på perfekte forhold til dansk vinproduktion. Haven ligger kystnært, arealet skråner mod syd, der er godt med læ, og jorden er lun og sandet. Hvor bliver det spændende, om de omplantede vinstokke vil skyde med friske skud. Jeg krydser fingrer og lover at tilse dem jævnligt 🙂

Jeg har plantet de to knortede vinstokke på hver side af siddepladsen bagerst i haverummet og kan allerede se for mit indre øje, hvor fedt det bliver at sidde der, gemt for verden bag frodigheden.

Der var kun to planter, der ikke blev gravet op, da renoveringen af haverummet begyndte. En figen, Ficus carica, og et abrikostræ, Prunus armeniaca, der gav sine første tre abrikoser sidste år. Det er da en lille smule eksotisk. Nu blomstrer det så småt igen – så nattefrost, nej tak.

Eksotisk kan man selvfølgelig ikke kalde den blomstrende mirabel, Prunus cerasifera, men den leverede nu et ikke helt ringe sceneri for dagens hyggelige plantearbejde, da gammel vin rykkede ind i det nye, muromkransede haverum.

Abrikos, mirabel og oktoberkirsebær fylder luften med blomster

Abrikos, Prunus armeniaca

For et par år eller tre siden plantede jeg i et anfald af overmod en abrikos, Prunus armeniaca, i det eksotiske hjørne af haven, hvor der er lunt, læ og solbeskinnet. Efter sidste sommer havde jeg faktisk opgivet hjørnet, for der var mere Sahara-stemning end frodigt og eksotisk. Jeg forventede egentlig, at abrikos og de andre lidt sarte planter, der forsøgsmæssigt var plantet der, var gået til. Lidt ironisk, at det ikke var sne og kulde men varme og tørke, der blev for meget. Men det gjorde det måske i virkeligheden heller ikke. Der er en del tegn på liv, og det lille abrikos træ diverterer ovenikøbet med de fineste blomster. Nu er jeg spændt på, om det også kan give frugt på disse kanter. Det kunne da være fantastisk.

Mirabel, Prunus ceracifera

En hjemmehørende slægtning til abrikos er jeg til gengæld helt sikker på vil give frugt. Der er mirabel, Prunus cerfacifera, der blomstrer fuldstændig overdådigt og betagende med hvide blomsterskyer, der fylder luftrummet både i og omkring haven.

Sådan ser der ud i fårefolden på den anden side af vejen lige nu. Hvad skal man så med Provence?

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

En tredje slægtning til abrikos og mirabel er der også virkelig gang i lige nu. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der har blomstret sporadisk siden efteråret, der giver den max gas i det fine forårsvejr. Den er bare så fin med sine fluffy blomster der spiller i hvide og sart lyserøde nuancer, der ikke er spor efterårsagtige men snarere ser ud som om, de hilser foråret hjertelig velkommen.

Blomstrende trækroner løfter stemningen i forårshaven

Det er nemt at fortabe sig helt i alle årstidens lækre løgvækster, der pibler op af jorden. Men engang imellem skal man nu alligevel huske at vende blikket opad mod  forårshimlen. Her i haven er det ekstra vigtigt lige nu, hvor flere forskellige arter af kirsebær og Co. har fyret op for det store show med blomstrende trækroer helt fyldt af blomster på de nøgne grene. Det er et skønt syn, der lige får forårsstemningen til at løfte sig en ekstra tand. Den store, lette busk, der næsten er blevet til et lille træ, der står i kanten af indkørslen, er en fujikirsebær, Prunus incisa med sortsnavnet ‘Lotte’. Et totalt impulskøb på grund af navnet, men et impulskøb, jeg aldrig har fortrudt.Lidt længere fremme på en hædersplads i indkørslen, står til gengæld et nøje planlagt indkøb. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der som navnet antyder småblomstrer lige fra oktober til nu, hvor det for alvor giver den gas med både blomster og de første blade. Indkøbt for at sikre en varm velkomst også i den kolde tid.Blomsterne er lyserødlige og dingler på sådan en sød måde i de tynde blomsterstængler.Men de træer, der nok tiltrækker sig allermest opmærksomhed både i og omkring haven lige nu, er den vilde mirabel, Prunus cerasifera. På andre årstider temmeligt ukrudtsbetonet i sin fremfærd men lige nu et fantastisk syn. Her er det træerne i fårefolden på den anden side af vejen, der lige giver den gamle grusgrav et touch af Provence. Træerne får deres markante form, fordi de kommunale lanskabsplejefår går og nipper af de nederste grene hele sommeren.Det smukkeste af de gamle træer væltede desværre i en efterårsstorm for et par år siden. Men mirabeller har en livskraft, der kun er beundringsværdig. Der var jo stadig en smule jordforbindelse, selv om det meste af roden var vippet op af jorden, så træet fortsætter med at blomstre storslået på sin helt egen henslængte facon.

Bekymret for frugttræerne

imageFrugttræerne er tydeligvis i forårshumør, selv om de seneste ugers vejr har ladet en del tilbage at ønske. Især pæretræernes blomsterknopper er så langt fremme i udviklingen, at der er flere grunde til at få kuldegysninger efter en frostnat. Heldigvis har de ikke for alvor foldet sig ud, så mon ikke kronbladene trods alt beskytter de sarte ædlere dele inde i blomsterne.imageVærre ser det nok ud for mirabellerne, der har blomstret sig igennem de seneste ugers vinterlige vejr. Det er ikke nogen større katastrofe, set med haveejerens øjne, for mirabellerne er egentlig ikke til andet end besvær. Men fuglene bliver kede af det, hvis der ikke kommer bær, og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på de professionelle blomme- og kirsebæravlere.imageRibsbuskene er også meget tæt på at stå i blomst. De plejer heldigvis ikke at være sarte, så jeg krydser fingre. imageÆbletræernes blomsterknopper er lige knapt så langt fremme som pæretræernes, så hvis bare vi kan få vintervejret til at stoppe nu, går det nok endda. Jeg er helt klar til lidt mere varme i luften, og der er heller ingen tvivl om, at haven nærmest er klar til at eksplodere, så snart temperaturen stiger bare lidt. Det bliver bare godt 🙂

Blomster på nøgne grene

Prunus cerasifera-23Der er noget særligt ved de træer og buske, der blomstrer på de nøgne grene, før det lysegrønne forårssus, når bladene folder sig ud. Lige nu blomstrer mirabel træerne både her og der, som lette skyer af hvide blomster. Sådan en mirabelgren kan se helt japansk og malerisk ud, selv om der i virkeligheden ikke er meget, der er så pæredansk som mirabel. Her i haven føler de sig i hvert tilfælde virkelig godt hjemme og har nærmest karakter af ukrudt. Pænt ukrudt, lige nu… Meget pænt.Salix-45Piletræets bløde, sølvgrå gæslinger er ved at forvandle sig til fluffy, gule støvkoste, der får hele træet til at se bleggult ud. Det plejer at resultere i ændrede logistikforhold på grunden, når skovmyrerne opdager blomsterne og anlægger motorvej op og ned ad stammen. Men de har ikke lokaliseret blomstere endnu.Corylopsis pauciflora-45Da jeg var på vej ud af døren i morges,blev jeg nødt til at bremse brat op. Hasselbror busken stod nemlig pludselig i fuldt flor midt i en solstråle. Det så nærmest ud som om, det var den, der lyste.Corylopsis pauciflora-46Hasselbror, der hedder Corylopsis pauciflora på latin, er efter min mening et af forårets absolutte højdepunkter, når de klokkeagtige blomster dingler fra de nøgne grene. De har lige den der bløde, cremede, lækre gule farve, der gør, at jeg aldrig kommer til at udtale mig bastant om gule blomster. Faktisk er farveholdningen i det gule bed bygget op omkring hasselbror blomsternes farve, men lige nu, får den lov at stråle alene som en dejlig sæsonpræmiere for bedet.

Fuglenes fine bær

Prunus cerasifera-1Høsten er for alvor over os, men det er nu ikke alt det, haven kan producere, der bliver høstet. Fuglene skal jo også være mætte. Og når det gælder de utallige mirabeller, der vokser her på matriklen, så skal man vist være fugl, for for alvor at nyde bærrene. Smagen er lidt fad og bærrene temmelig melede, men dejlige ser de ud, når de i stort antal dingler fra grenene.Prunus cerasifera-2Både røde og gule mirabeller breder sig lystigt, dels med rodskud, dels ved selvsåning med fuglenes mellemkomst, så der skal hakkes en del for, at de ikke helt skal tage magten. Mirabeller er faktisk en helt forkert omend meget mundret betegnelse, der i virkeligheden tilkommer arten Prunus domestica subsp. syriaca, har jeg lige læst mig til. Kirsebærblomme er det korrekte navn for mine “mirabeller”, der lyder artsnavnet Prunus cerasifera og også kaldes myrobalan.Sorbus aucuparia-13Almindelig røn, Sorbus aucuparia, er også temmelig vildtvoksende her på grunden, og selv om man ret beset kunne gå i gang med at producere rønnebærgele, er det endnu ikke set. De er jo sure, er de… Bærrene kommer som regel til nytte alligevel, for fuglene guffer dem gladeligt i sig. Og indtil da er de vældigt dekorative – også i buketter.Aronia melanocarpa-5Surbær, Aronia melanocarpa, er ny her i haven. Der blev plantet nogle buske bagerst i de nye bede på kanten af afgrunden sidste år, og de står allerede nu med rigtig mange smukke, kulsorte bær. Jeg ved, at fuglene er pjattede med bærrene og har rigtig godt af dem, for de er super sunde. Jeg ved også, at de er vældig trendy takket være deres store indhold af c-vitaminer og andet godt. Men jeg har endnu ikke regnet ud, hvad det lige er, jeg kan bruge dem til, så gode ideer er velkomne. Foreløbig synes jeg mest, de er pæne 🙂

Afløsning til mirabellerne

Prunis cerasifera-35

Hver gang der kommer et vindpust, sner det i haven. Mirabellerne, Prunus ceracifera, har foldet deres lysegrønne løv ud, og blomsterbladene daler til jorden som snefnug efter et kort men dejligt show. Det er slut for i år.

Prunis incisa Lotte-34

Heldigvis står nære slægtninge klar til at afløse i andet akt af showet. Det gælder fx fujikirsebær, Prunus incisa ‘Lotte’. Et par år gammelt impulskøb, der først og fremmest kom her til haven på grund af sortsnavnet, men som siden har etableret sig som et kært bekendtskab.

Prunis avium-35

Skovhavens gamle, ranglede fuglekirsebærtræer, Prunus avium, er også i fuld gang med at springe ud. Først på de lidt beskyttede steder som lige uden for køkkenvinduet 🙂 men inden længe fylder de luftrummet over haven med hvide blomsterskyer.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén