Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Prunus armeniaca

Gammel vin til nyt muromkranset haverum

Havens veje er uransaglige 🙂 Netop som jeg står og skal tilplante mit nye muromkransede haverum med småeksotiske vækster, løber der en sms ind fra min søster med spørgsmålet: Er du interesseret i et par gamle vinstokke. Om!!! Gammel vin til nyt haverum. Så bliver det da ikke bedre.

Nu er rammerne på plads i det nye muromkransede haverum i det fjerneste hjørne af haven. Stisystemet dannet af græskanter af cortenstål har fået stenmel, der er blevet stampet godt sammen, og bedene har fået et seriøst komposttilskud. Så nu mangler der egentlig bare de eksotiske planter og al den vilde, eksotiske frodighed, jeg går og drømmer om. Nå ja og så en pæn bænk. For lige at få fornemmelsen af rummet, har jeg sat et par gamle, frønnede havestole i nichen, der er tiltænkt bænken, som jeg bare lige skal have fundet (og have råd til).

Nu er det ikke fordi, min søster dyrker gammel vin på anden måde end i glasset. Men – og her må tungen holdes lige i munden – hendes mands, brors, kones forældre har ikke alene forstand på vin – de har også været med til at grundlægge vinfirmaet Bichel vine (der har en ret lækker webshop…). Vininteressen stikker faktisk så dybt, at de også har importeret vinstokke til deres egen vinmark og har lavet vin på dem i en årrække. Nu har de imidlertid droslet projektet lidt ned, og derfor er to gange gammel vin af sorterne ‘Leon Millot’ og ‘Ronda’ hermed installeret i det nye, muromkransede haverum, der må byde på perfekte forhold til dansk vinproduktion. Haven ligger kystnært, arealet skråner mod syd, der er godt med læ, og jorden er lun og sandet. Hvor bliver det spændende, om de omplantede vinstokke vil skyde med friske skud. Jeg krydser fingrer og lover at tilse dem jævnligt 🙂

Jeg har plantet de to knortede vinstokke på hver side af siddepladsen bagerst i haverummet og kan allerede se for mit indre øje, hvor fedt det bliver at sidde der, gemt for verden bag frodigheden.

Der var kun to planter, der ikke blev gravet op, da renoveringen af haverummet begyndte. En figen, Ficus carica, og et abrikostræ, Prunus armeniaca, der gav sine første tre abrikoser sidste år. Det er da en lille smule eksotisk. Nu blomstrer det så småt igen – så nattefrost, nej tak.

Eksotisk kan man selvfølgelig ikke kalde den blomstrende mirabel, Prunus cerasifera, men den leverede nu et ikke helt ringe sceneri for dagens hyggelige plantearbejde, da gammel vin rykkede ind i det nye, muromkransede haverum.

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Abrikos, mirabel og oktoberkirsebær fylder luften med blomster

Abrikos, Prunus armeniaca

For et par år eller tre siden plantede jeg i et anfald af overmod en abrikos, Prunus armeniaca, i det eksotiske hjørne af haven, hvor der er lunt, læ og solbeskinnet. Efter sidste sommer havde jeg faktisk opgivet hjørnet, for der var mere Sahara-stemning end frodigt og eksotisk. Jeg forventede egentlig, at abrikos og de andre lidt sarte planter, der forsøgsmæssigt var plantet der, var gået til. Lidt ironisk, at det ikke var sne og kulde men varme og tørke, der blev for meget. Men det gjorde det måske i virkeligheden heller ikke. Der er en del tegn på liv, og det lille abrikos træ diverterer ovenikøbet med de fineste blomster. Nu er jeg spændt på, om det også kan give frugt på disse kanter. Det kunne da være fantastisk.

Mirabel, Prunus ceracifera

En hjemmehørende slægtning til abrikos er jeg til gengæld helt sikker på vil give frugt. Der er mirabel, Prunus cerfacifera, der blomstrer fuldstændig overdådigt og betagende med hvide blomsterskyer, der fylder luftrummet både i og omkring haven.

Sådan ser der ud i fårefolden på den anden side af vejen lige nu. Hvad skal man så med Provence?

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

En tredje slægtning til abrikos og mirabel er der også virkelig gang i lige nu. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der har blomstret sporadisk siden efteråret, der giver den max gas i det fine forårsvejr. Den er bare så fin med sine fluffy blomster der spiller i hvide og sart lyserøde nuancer, der ikke er spor efterårsagtige men snarere ser ud som om, de hilser foråret hjertelig velkommen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén