Haveglæder, tips og tricks

Tag: Primula vulgaris

Forårskur til staudebedene i det fine vejr

Der hersker kaos i havens staudebede. Jeg kan lige så godt indrømme det. Men nu skal det være slut. Jeg er gået systematisk i gang med en forårskur til staudebedene, hvor de gamle toppe bliver klippet ned, ukrudtet luget, og det land, der er tabt til græsplænen, bliver tilbageerobret.

Sikke nu et herligt havevejr, vi har. En perfekt dag til den ultimative forårsbeskæftigelse – at sætte ind med en tiltrængt forårskur til staudebedene. Jeg lader jo altid staudernes visne toppe stå vinteren over, så haven ikke ser alt for kedelig og bar ud i vintermånederne, og så småfuglene kan nyde godt af de frø, der gemmer sig i toppene. Men nu er tiden inde til at få toppene klippet ned. Sjovt, at kejserkronerne, Fritillaria imperialis, i løbet af relativt få år er kommet til at stå midt inde i en stor tue af høstasters, Aster novi-belgii. Det vidner om staudebedets indbyggede dynamik. Man går og tror, det er haveejeren, der bestemmer. Men det er det i realiteten sket ikke 🙂

Høstasters, Aster novi-belgii

Det er næsten synd, at min forårskur til staudebedene skal gå ud over vinterstanderne af høstasters, der stadig har en vis portion charme. Men også kun næsten. Jeg trænger helt ærligt til noget grønt at se på i stedet.

Så tjuhej hvor det går. Både stauder og prydgræsser i bedet på kanten er hermed klippet ned til sokkeholderne. Nu kan de bare komme igen, kan de.

Og efter et nærmere studie i jordhøjde kan jeg oplyse, at det er lige præcis, hvad de er godt i gang med. Her er det blåkant – også kendt som katteurt – Nepeta x faassenii – der simpelthen myldrer frem og ser ud til at blive rigtig glad over at få fjernet dynen af vissen top fra sidste år.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Jeg er heller ikke i tvivl om at kejserkrone, Fritillaria imperialis, der har bredt sig en del, syntes godt om min forårskur til staudebedene. De står og strutter grønt forårsfriskt, så nu håber jeg, de også har tænkt sig at blomstre i år. Mange af dem snød mig af en eller anden grund sidste år og lod det blive ved grønne skud.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Nede i bunden af bedet på kanten er der et af årstidens dejlige lyspunkter at finde. Her blomstrer storblomstret kodriver, Primula vulgaris, nemlig lysegult og lystigt, så man tager sig selv i at smile stille, når lugeterapien kommer på de kanter. Græstotterne har vældig fart på, så det hører med til en forårskur til staudebedene at få luget det værste væk nu, så det ikke sætter frø og bliver til mere ukrudt.

Den søde primula-tid er endelig begyndt

Primula Belarina ‘Cream’

Den søde primula-tid er kommet vældig godt fra start, og nu pibler de frem alle vegne i haven. Nogle vil måske mene, at primula-tiden har været i gang længe her i haven, men indtil nu har det jo været primula’er i krukker, det har handlet om. Først nu er den “rigtige” primula-tid begyndt, hvor de små forårsfine stauder dukker op til et glædeligt gensyn. Gensynsglæden er ikke mindst, når den lækre, dobbeltblomstrede Primula Belarina ‘Cream’ melder sin ankomst.

Primula Belarina ‘Pink Ice’

Søstersorten Primula Belarina ‘Pink Ice’ er ikke mindre dejlig med sit mylder af dobbelte blomster, der ligner små roser og vitterligt har samme farve som barnsdommens jordbæris … den der uden jordbær i den trefarvede fødselsdagsis, I ved nok. De er i øvrigt begge kommet til haven for adskillige år siden som krukkeplanter, så der er tale om super gode genbrugsplanter.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Det bliver selvfølgelig ikke primula-tid uden den her sart lysegule sag. I modsætning til de forædlede Belarina sorter vokser den faktisk vildt i den danske natur og blomstrer netop nu i skovbunden rundt omkring. Jeg holder meget af storblomstret kodriver, Primula vulgaris, så den passer jeg godt på i haven. Sidste år blev en hel flok faktisk flyttet i forbindelse med fældningen af det gamle, syge piletræ og etableringen af et nyt bed på stedet. Heldigvis har de klaret flytningen fint.

Kugleprimula, Primula denticulata

Til den søde primula-tid hører også kugleprimula, Primula denticulata. Den er kun så småt ved at komme i gang, så de kugleformede blomsterstande er ikke engang rigtig kugleformede endnu. Men det skal nok komme, og der er heldigvis optræk til masser af blomsterbolde.

De første narcisser blomstrer

Haven er for alvor kommet i forårshumør og byder hver dag på nye, gode overraskelser. Jeg har fx lige opdaget, at årets første narcisser er sprunget ud i kanten rundt om skyggeterrassen, hvor de står lunt og behageligt. Det er som altid de små Narcissus Tête à Tête, der er kommet først, men et hav af spirer afslører, at der er mange flere på vej. Heldigvis, for jeg satte et væld af narcis løg i efteråret i håbet om, at de ikke ville være lige så attraktive for underjordiske gnavere som tulipanløg.Den første storblomstret kodriver, Primula vulgaris, sprang ud først på ugen og blev fluks udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på siden. Nu har den fået følgeskab af mange flere i vildnisset under den gamle pil. Det ser så fint ud.Den smukke, stedsegrønne busk, vintersnebolle, Viburnum tinus, der har stået med søde skærme af blomsterknopper på spring hele vinteren, er stille og roligt begyndt at folde knopperne ud til små porcelænsagtige blomster. Kun de allerøverste skud, der er stukket vældigt til vejrs, er blevet lidt svedet af frost, så det har været en god vinter for vintersnebolle. De flere meter lange skud skulle justeres alligevel, for de ser lidt tossede ud i forhold til resten af busken, der er pæn og tæt.

Det umulige staudebed

April1623-59Jeg er nok ved at nå til den tunge konklusion, at jeg må opgive at have staudebed for foden af det gamle piletræ. Lige nu ser det ganske vist så fint og forårsagtigt ud, men græsset har erobret magten (igen), og inden længe er det det eneste, der kan gro. Pilen suger simpelthen al væde til sig, så alt, hvad jeg har forsøgt at plante, er afgået ved døden, og det hele er bare blevet noget rod. Det er nok bedre med klippet græs der og stauder et andet sted.Primula vulgaris-37Min største bekymring er de mange fine, forvildede kodriver, der vokser under pilen. De yderste må i hvert fald flyttes, mens dem helt inde under træet, der klarer sig forbløffende godt med forholdene, nok kan blive stående.Lunaria annua-5Ret hyggeligt er det, at den hvide judaspenge pludselig er dukket op igen på tilpas tilfældig vis rundt om i bedet. Jeg såede den for tre år siden, og den blomstrede forrige år men var, som den toårige sommerblomst, den er, nem at overse sidste år. Men den havde tydeligvis fået sået sig, så den når at få forårsblomstringen med i år. Jeg må vist have sået nogle flere i en fart, så jeg kan have dem et andet sted i haven fremover. De er så søde, både når de blomstrer, og når de står med dekorative silkepapirspenge i frøstandene.Ficaria verna-5Bedets mest markante plante lige nu er vel ret beset ukrudt og bliver i hvert fald ikke flyttet nogen steder. Det klarer vorterod så udmærket selv. Det er den slags ukrudt, det kræver en uforholdsmæssig stor indsats at eliminere, så det bliver der ikke brugt krudt på. Man kan da heller ikke sige andet, end at det er et fint og forårsagtigt bunddække pt, og efter blomstringen trækker planterne sig tilbage under jorden og generer i virkeligheden ikke nogen.

Pjattet med Primula

Primula vulgaris-38Primula betyder jo “den første”, og her i haven holder det stik, at de mange forskellige slags Primula, er de første stauder, der virkelig gør sig bemærkede – selvfølgelig bortset fra juleroserne og påskeklokkerne. Af samme grund har de meget høj status i havehierakiet. Under det gamle piletræ, der i øvrigt også er ved at springe ud, vokser “den rigtige” storblomstret kodriver, der også kan findes i de danske skove.Primula vulgaris-39Der var nogle få fra begyndelsen, og siden har jeg hvert år plantet lysegule primula’er fra krukkerne ud under piletræet. Nu er det lige som om, de allesammen er blevet til storblomstret kodriver. I hvert fald ligner de hinanden fuldstændigt. Det skal de nu ikke høre noget for…Primula Belarina Cream-12I det hvide bed er den smukke Primula Belarina ‘Cream’ sprunget ud i al sin dejlighed med et mylder af dobbelte, rosenlignende blomster. Den er også en genbrugsplante, som de fleste af havens primula’er.Primula Belarina Pink Ice-11Sød i særklasse er den ganske sart lyserøde Primula Belarina ‘Pink Ice’, der trods en helt urimelig placering på knastør sandjord og skrånende terræn breder sig fra år til år og får flere og flere blomster.
Følg Helthenihaven på Bloglovin

Primula med rosenknopper

Primula acaulis-18Mon ikke vi er mange, der synes, at Primula er tæt på at være en livsnødvendighed på den her årstid? Jeg gør i hvert fald. I butikkerne bliver de altid præsenteret i et totalt mix af glade farver. Men man har jo lov at vælge ud og sætte sammen efter sin egen smag. Det kan give helt anderledes effekter.Primula acaulis-17Her på matriklen begynder Primula som stueplante eller – lidt senere på foråret – som krukkeplante og ender som genbrugsplante ude i haven, hvor de lyser op her og der og alle vegne. Den her blomstrer stort set nonstop året rundt. Billedet er fra 1. januar. I dag blomstrer den under sneen.Primula Suze-7Jeg fik også tilplantet en skål med rosenknop Primula til spisebordet. Det gav nærmest stivfrosne fingre, selvom det foregik i drivhuset… Det er et mix af sorterne Primula ‘Bellerose’ og Primula ‘Suze’, der har de lækreste sarte farver i rosa, creme og gule nuancer.Primula Bellerose-7Rosenknop Primulaerne kaldes sådan, fordi de vitterligt ligner minatureroser i knopstadiet. Ualmindeligt fine, synes jeg og glæder mig allerede til at få dem etableret i haven, der åbenbart er virkelig velegnet til Primula dyrkning. Det er i hvert fald sjældent, der er nogen, der går til.

Punktlige påskeblomster

Narcissus Tete a Tete-24

Det er langt fra hvert år, det lykkes påskeliljerne at springe ud til påske, men i år er timingen nærmest perfekt. De små modeller, iberisk narcis, Narcissus cyclamineus ‘Tete à tete’ står i fuld flor mange steder rundt om i haven, hvor de er havnet i takt med, at de tidligere år er afblomstret i krukkerne. De “rigtige” påskeliljer, Narcissus pseudonarcissus, står på spring og viser farve.

Primula vulgaris-24

Det er måske lidt af en tilsnigelse at kalde storblomstret kodriver, Primula vulgaris, for en påskeblomst, men når de nu står så fint i lysegult påskeflor under det gamle piletræ lige til påske, så skal de også ha’ lidt spalteplads.

Helleborus orientalis-88

Påskeklokkerne, Helleborus orientalis, har været i gang længe, men sandelig om ikke også de topper lige her til påske. Påskeklokkebedet bliver bedre og bedre år for år 🙂 Helleborus orientalis-86

Denne variation af påskeklokke med en helt fantastisk farve vokser ikke (endnu) her i haven men er en ud-af-haven-oplevelse fra mine forældres have. Glædelig påske til alle derude 🙂

 

Endelig primula tid i haven

Primula denticulata-16

Havens mange forskellige Primula arter og sorter er i fuld gang med at sprede forårsstemning derude. En af mine klare favoritter er den hvide kugleprimula, Primula denticulata, der er nabo til påskeklokker og et væld af løgspirer, der myldrer frem gennem laget af visne blade. Det er da forår for alle pengene 🙂

Primula vulgaris-16

Under det gamle, opstammede piletræ er der gang i de “rigtige” primula’er. Det er storblomstret kodriver, Primula vulgaris, i mere eller mindre vild tilstand. De findes også vildtvoksende, men de her nu nok blevet plantet her i haven engang, og jeg har selv suppleret med flere fra tidligere års krukker. Det er kun de sart gule som de vildtvoksende, der bliver plantet under pilen, hvor skovbundsstemningen skal være intakt.

Primula-33

Der er mange flere af de dejlige forårsbebudere på vej, så her i haven strækker primulasæsonen sig over en lang periode. De næste ser ud til at blive de ualmindeligt søde, sart lyserøde, dobbeltblomstrede sorter. Primula ‘Romance’ hedder de. Blomsterne ligner næsten små roser både i knopstadiet, og når de er sprunget ud.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén