Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Prikling Page 1 of 2

Plantebørnehave med utilstrækkelig normering

Trængslen tager alvorligt til i min plantebørnehave i drivhuset. Der bliver pottet og priklet, og der bliver sået flere sommerblomster, der efter fremspiring inde i varmen kræver deres plads i drivhuset. Det er lige godt en måned siden, jeg priklede et (alt for) stort antal tobaksblomster, Nicotiana, i Minikap bakker, som det ses her. Men nu bliver jeg altså nødt til at potte dem om igen. De har tydeligvis haft det strålende i bakkerne næsten alle sammen og behøver simpelthen mere plads til rødderne.

Minikap systemet, som Pindstrup står bag, har været et absolut positivt bekendtskab. Der er blevet rigtig fine planter ud af de spæde, der blev priklet, og det uden at jeg har spekuleret nævneværdigt på vanding i den forgangne måned. Det sørger et vandreservoir i bunden af Minikap’en for. Selvvandingssystemet hjælper heldigvis lidt på den pressede normering i min plantebørnehave, hvor enmandshæren godt kan være udfordret, når alle de små skal passes.

Omplantningen af 75 tobaksblomster (!) frigav pads i Minikap bakkerne, men der var også nærmest kødannelser for at få mere plads i den overfyldte plantebørnehave. Efter en spuling af bakkerne kunne næste hold komme til og få plads på mit plantebord med indlagt varme, hvor de kan hygge sig gennem de aktulle kolde nætter. Tobaksblomsterne må finde sig i at stå i bakker på gulvet i drivhuset, men de får en dyne af fiberdug på til natten, så de ikke kommer til at fryse. Minikap bakkerne, der også fungerer som minidrivhus, kan købes her. Det samme gælder i øvrigt Pindstrups så- og priklejord, der er lækker at arbejde med.

I en bakke med den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ beregnet til projekt gult sommerbed, er planterne blevet alt for store allerede, til at det giver mening at plante dem i Minikap bakkerne.

Af samme grund droppede jeg de hjemmelavede papirpotter, jeg plejer at prikle i, og valgte i stedet de praktiske tørvepotter fra Jiffy. Potterne har den fordel, at de kan plantes med ud i jorden, når den tid kommer, så rødderne ikke bliver forstyrret endnu engang. Det samme gælder de ærteblomster, Lathyrus odoratus, der står bagved, for de er sået i toiletrullerør, der giver gode forhold for ærteblomsternes lange rødder. Til gengæld kræver de noget mere opmærksomhed i hverdagen i min plantebørnehave.

Sæsonpræmiere for minidrivhus og plantebord med indlagt lys og varme

Behovet for prikling af min muligvis lidt overdrevne produktion af tobaksblomst, Nicotiana, trænger sig på. Det er ikke alle seks sorter, der er lige langt, så jeg begynder fra den nemme ende for at komme i træning. Den lilla sort, Nicotiana ‘Perfume Purple’ er spiret behersket – og de små planter står derfor med fornuftig afstand og har vokset sig store. Det er i øvrigt lidt sjovt, for da jeg købte en pose frø af den ret lækre sort i dyre domme, fik jeg lige nøjagtig en plante ud af mine anstrengelser. Det er den, der nu skal stifte familie.

De spæde planter er forholdsvis nemme at løsne fra spirebakken med en spids blomsterpind. Min sædvanlige priklepind er alt for stor til formålet, for det her er virkelig pillearbejde.

Jeg har fået lov at prøve et smart minidrivhus – minikap fra Pindstrup. Det forekommer ret ideelt til prikling af tobaksblomsterne, så afprøvningen er hermed fløjtet i gang. Plantebakken er fyldt med spiremuld (i øvrigt fra samme kilde), jorden er trykket til, og der er lavet huller i midten med blomsterpinden, så de spæde planter kan sænkes ned i hullet uden at jeg gør vold på de fine rødder.

Det gik nogenlunde nemt med hold 1. Værre ser det ud med hold 2, Nicotiana knightiana, der i modsætning til forgængeren er spiret helt uhæmmet. Her er ikke andet at gøre, end at lirke en lille klump planter op og forsigtigt forsøge at skille dem fra hinanden. Priklingen foregår efter de stærkeres ret, så kun de største planter bliver priklet efter at være blevet befriet for deres irriterende små søskende. Jeg har priklet 30 styk, hvilket må være nok, selv om der går nogle stykker til undervejs, men der er stadig hundredevis tilbage, der får lov at stå som reserver i spirebakken, så længe de kan holde til trængslen.

Egentlig er det lige lovlig tidligt at prikle narcistobak, Nicotiana sylvestris, for planterne er endnu meget små. Men de små planter er begyndt at vælte i et område af spirebakken, der ser ud til at brede sig. Shit! Kimskimmel. Jeg hader kimskimmel!!! Skumle svampesygdomme, der tager livet af de ellers så lovende planter, før de rigtig kommer i gang. I håbet om at kunne redde så mange planter, som jeg reelt har brug for, er en stribe til syneladende sunde planter længst væk fra det angrebne område hermed priklet.

Sikke noget pillearbejde… Efter priklingen har jeg med uendelig forsigtighed vandet hver enkelt celle i plantebakken, så jeg er sikker på, at rødderne har kontakt til jorden og ikke til luftlommer, så de risikerer at tørre ud.

Minikap systemet ser ret smart ud. Det er ovenikøbet udstyret med en babysitter i form af en selvvanderfunktion, så jeg ikke behøver være bekymret for de små, når jeg er på farten. Den nederste bakke er et vandreservoir, oven på den er der en plantehylde med en plantedug, der når ned til vandet i begge ender og fungerer som væge. Herpå står plantebakken med de nypriklede tobaksblomster, og øverst monteres et låg af klar plast, der fungerer som minidrivhus. Minikap kan købes her.

Det smarte minidrivhus har jeg så stillet ind i det mididrivhus, gemalen har designet til det hjemmebyggede drivhus. Det lyder måske lidt indviklet, men er faktisk ganske enkelt og ikke så lidt praktisk. Mididrivhuset står nemlig på det specialfremstillede plantebord, der har indlagt varme i betonpladen. (Designet kan ses her). Drivhuset sørger for at varmen ikke forsvinder op i den blå luft, og både top og front kan åbnes, når der er behov for udluftning af fugt eller varme. Det letter trykket gevaldigt på vindueskarmen, at småplanterne allerede nu kan flytte ud i mididrivhuset, der desuden er forsynet med lysstofrør med plantelys i kippen. Plantelyset er forbundet til en timer, så det kører også af sig selv 🙂 Jeg købte mine plantelysarmaturer her, hvor der også er mere information at få om lys til planter generelt. Søg på vækstlys.

Så er syv slags tobaksblomster sået 2.0

Den 16. februar, altså for godt to uger siden, såede jeg syv slags tobaksblomster til forspiring i vindueskarmen. Tobaksblomster er længe om at udvikle sig, så de hører til de utålmodiges yndlingsfrø. Her gør det ikke noget, at man kommer lidt tidligt i gang med driverierne. Læs om at så sådan nogle bittesmå frø her.

Jeg har imødeset spiringen med nogen spænding, da alle frøene er høstet her i haven de seneste par år. Der var altså ingen garanti for god spireprocent. Men jeg må sige, at mine bekymringer er gjort helt til skamme. Der er faktisk kun en enkelt af sorterne, der ikke er spiret, så syv slags tobaksblomster er blevet til seks. Det rækker nu nok også :-). Her er det den fine, mørkerøde Nicotiana alata ‘Baby Bella’ der blomstrede lige til det blev frostvejr, der spirer nok så flot.

Nicotiana alata ‘Baby Bella’

Sådan så Nicotiana ‘Baby Bella’ ud sidste år i juni. Måske er det børn af netop disse blomster, der spirer frem i bakken. Spændende, om de bliver lige så kønne som moderen. Det er jo ikke godt at vide, når planterne selv har stået for bestøvningen 🙂

Nicotiana knightiana

Den spændende Nicotiana knightiana med små limegrønne blomster havde jeg i 2017. Der blev høstet masser af frø, men da jeg ville så sidste forår, viste det sig, at jeg havde gemt frøene et så godt og sikkert sted, at jeg ikke kunne finde dem. De dukkede først op, da det var for sent at så, så de frø har nu overvintret to gange.

Af samme grund gav jeg den lidt ekstra gas og såede flere frø end normalt i forventningen om, at de nok ikke spirede særlig godt. Der tog jeg fejl. Grundigt endda. Det er absolut dem, der er spiret bedst og det i en sådan grad, at det kommer til at kræve ikke så lidt fingerspidsfornemmelse, når de spæde planter inden længe skal prikles.
Det er tanken, at de skal indgå i det nye, gule blomsterbed, jeg planlagde i januar, derfor er det fint, der er mange af dem 🙂 Så må jeg bare gøre mig umage med priklearbejdet og få det udført snart, så de små planter ikke kommer til at ødelægge hinanden i kampen om lyset.

Prikling og potning på højtryk i planteværkstedet

Der er virkelig fart i potterne med forspirede sommerblomster på plantebordet i drivhuset. Så nu har den lille potmaker været på overarbejde og der er lavet papirpotter, så alle de små plantebørn kan få eget værelse.
Tiden er inde til prikling 🙂

Prikling er et værre pillearbejde, når de spæde planter skal skilles fra hinanden uden at hærge for meget med rødderne. Men det er nu også hyggeligt, og der er ingen tvivl om, at det bekommer planterne vel at få rødder i egen jord og lys og luft til at vokse, som de vil.De første småplanter af forskellige sorter af tobaksblomst, Nicotiana, blev priklet allerede for en måned siden, som det ses her. I løbet af et par uger, var de faktisk blevet så store, at papirpotterne var blevet for trange, og det var nødvendigt at potte dem op en ekstra gang. Hvad gør man ikke, når man er curling-mor…Nu er de blevet til store og kraftige planter, der inden længe skal afhærdes, så de kan blive plantet ud i haven. Det tegner lovende, synes jeg, for de ser da både stærke og sunde ud.

 

Planteværkstedet arbejder på højtryk

Der er opstået trængselsproblemer i potterne med forskellige sorter af tobaksblomst, Nicotiana alata, så tiden er inde til at sørge for, at hver enkelt plante får lys og luft nok til at kunne udvikle sig ordentligt. Der må gang i planteværkstedet 🙂 Første skridt på vejen er fremstilling af små priklepotter af avispapir ved hjælp af den smarte lille potteformer, som jeg er mega glad for. Papirpotterne er selvfølgelig sarte og går i opløsning efterhånden, men når bare de står tæt sammen, plejer det at gå fint, og det er vældig rart at kunne plante hele potten ud i jorden senere, så rødderne ikke bliver forstyrret af endnu en omplantning.Processen med det hyggelige navn, prikling, er pillearbejde på højt niveau. Det gælder om at få skilt de tætstående planter fra hinanden, uden at nogle mister rødderne, og så få dem plantet over i gennemfugtet spiremuld i papirpotterne. Hold nu op, hvor jeg nyder at få jord under neglene igen, mens jeg kærligt håndterer de små plantebabyer.Nu er planterne klar til at vokse videre og har i hvert fald for en tid, den plads, der skal til. Bliver de for store, må de pottes op engang mere, inden det bliver varmt nok til at plante dem ud i haven, men foreløbig er det dejligt pladsbesparende at have dem i de små papirpotter.Tobaksblomsterne blev sået for en måneds tid siden, for de er altid længe om at udvikle sig, men nu er tiden også inde til at så nogle af de lidt hurtigere sommerblomster, jeg kom til at købe frø af i januar. Jeg synes frø er en fascinerende opfindelse. Tænk, at der kan komme smukke sommerblomster ud af de små, tørre frø med mange forskellige former og størrelser. Inde i mit hoved er billedet af, hvor smukt det bliver til sommer, allerede ved at tage form. Men nu må vi se. Der er mange førstegangsbekendtskaber i planteværkstedet i år, så jeg tør ikke garantere for, at det lykkes. Foreløbig er frøene blevet dækket med lidt spiremuld, sat i bakker, der er puttet i en plasticpose og placeret på gulvet i badeværelset, der har perfekt spiretemperatur. Snart er der forhåbentlig endnu flere plantebabyer at tage sig af.

Småplanter flytter i papirpotter

Der er efterhånden seriøs trængsel under plantelyset i vindueskarmen. En del af de spirende sommerblomster har fået deres første blade efter kimbladene, så nu må de vist hellere få lidt mere plads til både rødder og blade. Ellers bliver de bare ranglede af deres indbyrdes kamp om at komme først til lyset.Derfor startede dagen med at producere en stak papirpotter. Det går rimeligt tjept med det lille stykke værktøj, bare man ikke ruller papiret for stramt. Jeg har god erfaring med de hjemmelavede papirpotter. Når de står tæt i en bakke, der kan vandes i, hjælper de hinanden med at holde på fugtigheden. Papirpotter er fine til de forspirede sommerblomster, der nyder at komme fri af trængslen i spirepotten og få rødderne i egen jord. Jeg bruger spiremuld til priklingen, så de små planter ikke får et gødningschok, og for at forkæle dem lidt ekstra, bliver jorden – der har stået i carporten – vandet op med varmt vand, så der heller ikke bliver tale om kuldechok.Nu er de nypriklede småplanter blevet vandet til og er kommet tilbage i vindueskarmen, hvor de nok kommer til at skiftes lidt til at nyde godt af tilskudslyset, for plads til dem alle sammen under lampen, er der desværre ikke.

Mere plads til chiliplanter

Der er sket en masse i vindueskarmen i ugens løb. Især mine chiliplanter er kommet op i gear, siden de siden sidste fredag er blevet forkælet med både undervarme og plantelys, som det ses her. De har rettet sig, de er blevet mere grønne, og så er de endelig begyndt at vokse for alvor. Faktisk så meget, at tiden pludselig var inde til at prikle dem, så de enkelte planter kan få lidt mere plads til rødderne.Altså måtte der gang i planteværkstedet igen. Det var lidt spændende, for chilifrøene blev sået i et nyt, kokosbaseret voksemedie, HomeOGarden, som jeg har fået lov til at prøve af. Det har fungeret helt fint til spiring, og det har en rar struktur, der gør det dejligt nemt at skille småplanterne fra hinanden uden at øve vold mod rødderne. Læs mere om kokosspirejorden her.

Småplanterne er nu priklet over i hver deres potte med frisk spiremuld. Spiremulden har stået i den  kolde carport, så jeg brugte lige det velafprøvede trick med at vande den op med varmt vand, så de varmeelskende chiliplanter ikke skulle få et kuldesjok under omplantningen. Det bryder de sig bare ikke om, og væksten skal jo nødig gå i stå, nu den lige er kommet i gang.Jeg bruger genbrugsplasticpotter til formålet. Hver sort sin farve potte. Så er det til at finde rundt i, uden at hver potte behøver at udstyres med et skilt. Nu er de tilbage   på deres varmemåtte under plantelyset, der supplerer sollyset i vindueskarmen om dagen, så de kan vokse sig til store, stærke chiliplanter til drivhuset.

Praktiske papirpotter

Prikling grønkål-2Jeg var nok lige lovlig rundhåndet med frøene, da jeg såede grønkål i en potte for et par uger siden. Det var en pose blandede sorter tiltænkt dekorative roller, så der skulle jo helst være lidt af hvert, der spirede. Det gjorde frøene så til overflod, med det resultat, at planterne kom til at stå alt for tæt og allerede nu truer med at blive mere ranglede end godt er.Prikling grønkål-9Der var altså ingen vej uden om en tidlig prikling af hele flokken. Planterne ser på dette stadie helt ens og meget grønne ud. Jeg håber ikke, det varer ved, for så meget grønkålsspiser er jeg altså ikke.Papirpotter-18De små kålplanter er nu plantet i en stak hjemmerullede papirpotter. En billig og praktisk løsning, der betyder, at planterne kan plantes direkte ud i jorden med potte og det hele, når den tid kommer inden så længe. Det anbefales at bruge to lag papir til potterne, men min erfaring er, at et enkelt lag er nok. De holder fint og med to lag kan de overraskende nok være svære at få til at gå i opløsning hurtigt nok i hvert fald her på den tørre sandjord.

Balancegang i vindueskarmen

Allium Northern Lights-1Trængslen ta’r til i vindueskarmene, hvor spæde planter i bakker og potter prøver at få så meget som muligt ud af sollyset. Det er lidt af en balancegang at få temperatur og lysniveau til at gå op i en højere enhed i en ganske almindelig vindueskarm. Typisk er lyset for sparsomt på denne årstid, fordi indetemperaturen er høj. Og når så solen virkelig skinner, bliver der endnu varmere. Jeg farer frem og tilbage og åbner og lukker vinduerne i håb om at få det til at passe, så frøplanterne ikke bliver nogle ranglede, blege gespenster. Lidt vindbevægelse har de jo også godt af. Jeg plejer at købe porreplanter til udplantning, men faldt for en sort i en frøbutik, jeg var nødt til at prøve. ‘Northern Lights’ hedder den. Den skulle få blålilla skafter. Foreløbig ser planterne ret fine ud, synes jeg.Forspiring kartofler 16-5De tre forskellige slags kartofler, der er sat til forspiring, ser også ud til at være tilfredse med forholdene i den kølige, lyse vindueskarm (med skiftevis åbent og lukket vindue). I hvert fald er spirerne tætte og korte, som de skal være for at kunne holde til at komme ud i jorden om nogle uger.Nicotiana mutabilis-9Tobaksplanterne, Nicotiana mutabilis, som er blevet priklet om til hver deres potte, nyder tydeligvis solskinnet, for de strækker sig ivrigt frem mod lyset. For at de ikke skal blive helt skæve, hærger jeg med dem og vender bakken engang imellem. Det stresser dem nok lidt men kan forhåbentlig ad den vej være med til at holde dem kompakte.

Mere plads til frøplanterne

Nicotiana mutabilis-405

Det er ved at knibe med pladsen i bakken med Nicotiana mutabilis, en spændende slags tobak, der blev sået for godt en måned siden. Sjovt nok er sorten langt foran de tre andre slags tobak, der blev sået ved samme lejlighed. De små planter har brug for mere lys og luft, så nu er der sat gang i årets første prikling. Jeg vander spiremulden, der har stået i drivhuset og derfor er meget kold, op med varmt vand, så rødderne ikke får et kuldechok. Det gør nu også arbejdet lidt hyggeligere for fingrene.Nicotiana mutabilis-404Forsigtigt lirker jeg frøplanterne ud af bakken klump for klump og skiller dem nænsomt fra hinanden. Der er stor forskel på plantestørrelsen og masser af planter, så jeg prikler kun de største og mest livskraftige.Nicotiana mutabilis-402Priklepinden er praktisk til mange ting, men selvfølgelig især, når der skal prikles. Et hul midt i hver jordfyldt potte og afsted det går. De spæde planter kan sænkes ned i hullet og jorden følsomt trykkes til omkring rødderne med to fingre.Nicotiana mutabilis-400Dermed blev årets første hold småplanter klar til luksusophold i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er både lyst og køligt, som planterne kræver det, hvis ikke det skal blive nogle tynde, ranglede pistlinge.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén