Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Posca tuscher

Spiretest af hjemmelavede frø af sommerblomster

I 2017 høstede jeg som sædvanlig en dejlig masse frø af sommerblomsterne i haven. Frøene blev tørret efter alle kunstens regler, hvorefter de blev fyldt i papirposer og opmagasineret et sikkert sted, hvor de til hver en tid ville kunne findes igen. Og så blev de væk. Jeg ledte og ledte, da det blev sæson for forspiring, men de dukkede først op, da det for længst var for sent at komme i gang. Så nu har jeg en ordentlig bunke frø af lidt ældre dato, der måske/måske ikke kan bruges, når årets spirende haveplaner skal sættes i værk. Jeg ved ikke meget værre end at så frø, der nægter at spire, så for at finde ud af, hvor der skal nyinvesteringer til, og hvor jeg er godt dækket ind, har jeg iværksat en spiretest.Min spiretest går i al sin enkelhed ud på at placere en lille smule af hver slags frø på våde vatrondeller på et fad og holde øje med, om de spirer i løbet af en uges tid. Jeg har skrevet på fadet med Posca tuscher, som jeg blandt andet plejer at bruge til at male på blandt andet sten med (se her), for at holde styr på, hvad der er hvad. Skriften holder fint, mens testen forløber, men er nem at vaske væk bagefter.Sådan en spiretest giver ret hurtigt syn for sagen. Nogle frø spirer lynhurtigt i samlet flok, andre er lidt længere om at komme i gang, men gør det fint, mens nogle spirer meget sporadisk eller slet ikke. De sidste er der ingen grund til at gå og gemme på. De spirede frø kan desværre ikke rigtig bruges til noget, for der alt for længe til, planterne ville kunne plantes ud. Men det er alligevel dejligt at mærke suset, når de grønne spirer dukker op som en forsmag på de herlige, hektiske uger, hvor vindueskarmene fyldes af babyplanter. Og missionen er fuldført med denne første spiretest, der giver basis for at få ryddet op i kassen med frø.

Nyt design til drivhusbelægning med hjælp fra niecen

Årets store vandpjaskeri i drivhuset, der var blevet helt grønt af alger i vinterens løb, blev sat i værk i dag, hvor der var mulighed for at gøre brug af lidt børnearbejde, idet haveglade Karen var på besøg. Nu gælder det jo snart om at være klar til drivhussæsonen.Både glas og sprosser blev skuret og skrubbet inde og ude, og til sidst blev der spulet efter, så drivhuset blev så fint, at omgivelserne nu spejler sig i glasset. Jorden fik et godt tilskud af Champost, der blev fræset ned, i sidste weekend, så nu skulle den bare lige rives igennem for at se sæsonklar ud.Karen og jeg blev enige om, at vores drivhusbelægning trængte til en opgradering, så vi gik i gang med at male små pyntesten med nyttedyr, der skal holde bladlus og andre ubudne gæster ude af drivhuset. Med inspiration fra en gammel insektbog tilsat en god portion fri fantasi blev det til både sommerfugle, guldsmede, mariehøner, edderkopper og meget mere i glade farver. De blanke, polerede sten har jeg haft liggende i en evighed, uden helt at vide, hvad jeg skulle bruge til, men til det her formål er de helt geniale. Stenene er malet med Posca tuscher, der i det hele taget er ret geniale. Jeg købte mine her.Jeg dyrker tomater og meget andet direkte i drivhusjorden – derfor det årlige tilskud af Champost – og derfor den mobile belægning, der fungerer som trædesten i sæsonen og er nemme at flytte, når der skal fræses. Det giver samtidig mulighed for at give belægningen et nyt design fra år til år – og det er vi nogen, der synes, er rigtig dejligt. Så i år fandt Karen og jeg i fællesskab frem til, at cirkelformen skal prøves af. Sådan har det aldrig set ud før, men jeg kan sagtens se fordele i den. Tanken er, at den uundværlige citrongræs, Cymbopogon citratus, der bliver til en stor, flot græstue med lækre stængler, der kan bruges til mange ting, skal trone i midten af cirklen. Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver varmt nok til at plante i drivhuset.

Friske frø af orientalsk pileurt i postkassen

Der er efterhånden længe imellem, at der dumper et vaske ægte brev i postkassen. Men i dag er en af de helt gode dage. Brevet er fra Bente, der sender en dejlig hilsen og en lille pose friske frø af orientalsk pileurt, Polygonum orientalis. Dem er jeg helt vildt glad for, så tusind tak til Bente.Sagen er den, at jeg gentagende gange har indkøbt og sået frø af den fantastiske sommerblomst med det lige så fantastiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’. Jeg har set den blandt andet i Park der Gärten i Tyskland og har siden drømt om at have den i sommerhaven, men trods alle mine anstrengelser, er der aldrig kommet andet et par forkølede spirer ud af det.Det har Bente heldigvis en god forklaring på. Frøene skal simpelthen sås, mens de er helt friske for at spire ordentligt. Så nu har jeg skyndt mig at så halvdelen af frøene, mens den anden halvdel – også på Bentes anbefaling – er blevet puttet i fryseren til en forårssåning. Nu krydser jeg fingre for, at det endelig vil lykkes at få den statelige plante i næste sommers blomsterbede.Jeg har sået frøene i det sneglefri salatbed, der i forvejen rummer min staudebørnehave, nu da salaten alligevel er spist. Der måtte lige gang i Posca tuscherne, der skriver/maler på næsten hvad som helst, til skiltemaling igen, så de dyrebare frø er ordentligt markeret. Tuscherne kan købes her.

Velkommen til prærielilje og Kleopatras nål

Det lykkedes mig næsten – men selvfølgelig ikke helt – at komme hjem fra ugens ekspedition til Holland uden nye planter til haven. Afdelingen med blomsterløg i et havecenter var dog mere, end jeg kunne modstå. Prærielilje, Camassia leichtlinii, har jeg haft i en tidligere have og været eget glad for, så nu må det være tid igen. Der blev til både den blå Camassia ‘Caerulea’ og den hvide Camassia ‘Sacajawae’.Kleopatras nål, Eremurus x isabellinus ‘Romance’, er vel ret beset ikke en løgplante men en staude, men også den hoppede ned i min indkøbskurv fra løgstativerne. Det er ikke en plante, jeg har forsøgt mig med før, men nu skal det være, for den efterlader mig altid i næsegrus beundring, når jeg møder den. Jeg har vist en ting med planter, der starter fra bunden hvert år og alligevel formår at udvikle sig til giganter.Kleopatras nål kræver ifølge bøgerne porøs jord, læ og sol. Samtidig har jeg været så glad for de høje narcistobak, Nicotiana sylvestris, ved trædestien i det centrale bed. Så det er da lige der, kleopatras nål skal stå og trone fremover. Velkommen til.Den tørre plante er en spøjs blækspruttelignende sag, der skal graves godt 10 cm ned i jorden. Det er hermed gjort – det bliver spændende, om den bliver til alt det, som jeg håber – eller den ender som mosegriseguf 🙁Normalt er jeg ikke meget for planteskilte i haven. (Det er jo blandt andet derfor, der er plantelister over havens flerårige planter i menuen Planterne øverst på siden her). Men da jeg jo udmærket ved, at der går max syv minutter, før jeg har glemt, hvor jeg lagde løgene, vil jeg gøre en undtagelse, så jeg ikke kommer til at grave tulipanløg eller andet ned oven i dem. Det slog mig lige, at jeg a) har en stak terra-cotta planteskilte liggende og b) har investeret i flere Posca-tuscher i forskellige farver, siden niecen introducerede begrebet, og vi malede pyntesten til drivhusbelægningen. Og ja, de smarte tuscher med maling i, som jeg købte her, egner sig også fint til at male planteskilte, så nu er det markeret, hvor løgene blev lagt. De skriver i øvrigt også fint på de zink planteskilte, jeg plejer at bruge i køkkenhaven.

Opgradering af drivhusbelægning

Jeg har haft besøg af min meget kreative og meget haveglæde niece Karen i et par dage. Det førte ud over masser af dejligt havearbejde til introduktion af et helt nyt begreb her på matriklen. Posca-tuscher. Penne, man kan male og tegne på alt muligt med – incl. glatte sten. Nu er flade, glatte strandsten jo lige nøjagtigt et væsentligt element i drivhusbelægningen i drivhuset i køkkenhaven. Så der var ikke langt fra tanke til handling. Det kaldte simpelthen på opgradering af drivhusbelægning. De glatteste sten blev pillet op, vasket omhyggeligt og dekoreret med mønstre, fabeldyr og blomster, og hvad vi ellers kunne finde på. Bagefter blev de lagt tilbage på plads, så der nu er stenbelægning med overraskelser i drivhuset. Det ser ret hyggeligt ud, og det var mega hyggeligt at sidde i det nye hygge-drivhus og male. Karen og jeg er ret enige om, at vi har seriøst brug for nogle flere farver. Hamm, faktisk har jeg allerede bestilt dem her.De dekorerede sten blev så ikke den eneste nyskabelse i drivhuset i dag. Frodigheden er på sit højeste. Agurkerne giver agurker, så vi næsten ikke kan følge med, og tomaterne er begyndt at rødme. Og så er der melonerne… Rankerne er jo udset til at klatre op i et klatrestativ i år, så melonerne kan komme op i lyset, men nu er jeg ærlig talt bekymret for, om stænglerne kan holde til den tunge vægt af de mange meloner, der på mirakuløs vis er under udvikling. I mangel af fine hæklede melonnet (eller en opskrift, hvis nogen skulle have en…) må udtjente bh’er holde for. Det fungerer vist ganske udmærket, selv om det ser lidt aparte ud 🙂

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén