Jeg savner sommerdagene, da jeg kunne frådse i blomsterbuketter fra skærehaven, og planerne for den kommende sæson farer forvirrede rundt i mit hoved. Men i dag skinner solen, så det er lige til at blive glad af, og en rundtur i haven med løftet saks resulterede faktisk i en vinterbuket med både farve og duft.
Weekendens havebuket med brombær og porre har de lækreste mættede sensommerfarver.
Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’
Sensommerstauderne stjæler opmærksomheden nu, hvor de fleste andre stauder og sommerblomster så småt er ved at indstille skydningen for i år. Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’ er en af de stauder, man kun kan være rigtig glad for her i september. Ikke alene lyser den godt op i bedene. Den er også helt fantastisk til buketter. Hver enkelt stængel forgrener sig så meget og blomstrer så overdådigt, at den næsten er en buket i sig selv.
Jeg skal blankt indrømme, at jeg har været en anelse bister over, at en stor procentdel af årets porrer har valgt at gå i blomst og dermed spolere den ellers så lovende porrehøst. Men blomsterne er jo smukke, og så kan de bruges som dekorativt og smagfuldt drys på maden. Man må se de lyse sider … Nu har jeg så også lige set, at Lone Landmand har en opskrift på syltede, befrugtede porreblomster på sin blog. Så nu håber jeg, at svirrefluerne, der sværmer lystigt om porreblomsterne, gør deres arbejde, så jeg kan få prøvet det af.
Malabarspinat, Basella alba var. rubra, er også i fuld gang med at blomstre fint. Det, havde jeg forestillet mig, den skulle hele sommeren på klatrestativet bagerst i køkkenhaven, men den er altså først nået til det nu. Det ser smukt ud, selvom jeg må indrømme, at malabarspinaten ikke har ført til de store kulinariske oplevelser. Væksten har simpelthen været for begrænset til, at der for alvor har været noget at høste af. Måske vil jeg prøve at dyrke den inde i drivhuset næste år.
Endnu en grønsag, der nok kommer til at give mere blomster- end høstglæde i år, er den blå bønne, Phasaeolus ‘Blauhilde’. Den blev sået for sent som følge af udvidede bønneproblemer i såtiden, men se nu, hvor smukke de lilla blomster er. De ligner ærteblomster i miniformat, og det er der da ingen grund til ikke at glæde sig over, når det nu ikke kan være anderledes.
Køkkenhaven ser måske nok lidt rodet og slidt ud efterhånden, men til gengæld er årets grønsagshøst på sit højeste. Så er det dejligt, at der er god efterspørgsel på de diverse gratis grønsager, der kan lette lidt på studiebudgettet. Der bliver noget at slæbe på i toget efter weekendens besøg i barndomshjemmet 🙂
Hvis der er noget, der er gang i lige nu, så er det squash produktionen. Der kan nærmest høstes dagligt, og det gælder om at være over planten, for ellers putter squasherne sig under de store blade og sniger sig til at antage enorme dimensioner. Og de er nu engang lækrest, når de er små.
Der er også godt gang i hokkaido produktionen på klatrestativet i køkkenhaven. Det første flotte, fuldmodne, lysende orange græskar er hermed høstet, men der er mange flere på vej.
Der kan også høstes porrer nu, men desværre er mange af dem begyndt at gå i blomst. Det er jeg lidt træt af, for selv om det ser sjovt ud, går det jo i nogen grad ud over udbyttet. Jeg synes ellers, jeg plantede så sent, at risikoen for blomsterdannelse burde være ovre, men der tog jeg åbenbart fejl. Det blev nu også meget køligt igen, efter at vi havde haft den første forårsvarme, og det er nok det, der har skabt misèren.
Oprydningen i køkkenhaven er stille og roligt gået i gang, for nye projekter, der kræver lidt plads, trænger sig på. De sidste porrer er blevet høstet og dem, der nok så dekorativt var gået i blomst, er nådesløst blevet luget. 
Køkkenhaven har for først gang lagt lidt jord til et eksperiment med at dyrke skorzonerrod. Et par af planterne var gået i blomst, og at dømme efter rodens udseende er blomstring heller ikke noget at stræbe efter i skorzonerrod. Til gengæld var udbyttet under de ikke blomstrende ganske fint.
Det bliver spændende at eksperimentere med høsten i køkkenregionerne.
Høsten af de blå – eller måske snarere lilla – bønner fortsætter ufortrødent. ‘Blauhilde’ hedder sorten, der faktisk stadig blomstrer med fine, lilla blomster. Det ser ud til, at planterne, der for længst er nået til tops i deres klatrestativ og er begyndt at filtre sig vildt ind i hinanden, har tænkt sig at fortsætte, til frosten stopper den.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén