Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Polygonum amplexicaule

Sensommerbuket lyser op på skyggeterrassen

Jeg går lige og hygger lidt om haven, for jeg får fint havebesøg i morgen. Skyggeterrassen, der ellers har været god brug for denne sommer, gør ikke meget væsen af sig længere, men nu er den blevet piftet lidt op med en farverig sensommerbuket fra haven. Den lyser vældigt op på terrassen, hvor det hele ellers er grønt i grønt.Jeg tænkte ellers, at det nok var svært at finde blomster nok til en hel sensommerbuket, men der tog jeg grundigt fejl. Den dybtrøde Dahlia ‘Lesotho’ og papiragtige hortensiaskærme fylder godt i en buket, og det samme gør Skt. Hansurt, Sedum telephium, der har stået hele sommeren med de fineste lysegrønne skærme men nu er sprunget ud som rosa i anledning af efterårets komme. En dejlig staude, der er meget værd i haven næsten hele året rundt.En anden staude, der er genial at have i haven, hvis man godt kan lide at plukke buketter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. Den blomstrer og blomstrer, og der er ingen der opdager, at man klipper masser af stilke til sin sensommerbuket.Selv den nu totalt kaotiske køkkenhave har guf at byde på til buketter. De sidste ikke-spiste fennikel blomstrer med skyer af gule skærme, der ser herlige ud sammen med palmekålen og er lige så herlige i buketterne.Endelig må jeg lige slå et slag for håret solhat, Rudbeckia hirta. En sommerblomst, der blev forspiret og udplantet i foråret. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en blomst, der holder så længe i vasen som den. Dem skal jeg helt klart have flere af næste år i mange forskellige lækre, brændte farver.

Orientalsk pileurt og kertepileurt har klaret tørken

De seneste måneders tørke har været let forståelig anskuelighedsundervisning i, at der er meget stor forskel på, hvor godt forskellige planter klarer sig, når de må undvære vand. Det her er for eksempel min græsplæne. Et noget trist syn. Heldigvis er jeg ikke så bekymret for græsset, der nok bare er gået i dvale, mens det har været umuligt at vokse. Det skal nok komme igen.Der er desværre også en del af de stauder, der burde være på toppen netop nu, der har lidt alvorligt i sommervarmen. Men hvis der er en, der ikke har ladet sig gå nævneværdigt på ud over at hænge lidt med bladene, når det var værst, så er det kærtepileurt,Polygonum amplexicaule, der blomstrer lystigt nu. De to lysegrønne strittere i baggrunden er en anden af sommerens succeshistorier.Det er nemlig endelig endelig lykkedes mig at få orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, til at blive til noget her i haven. Det skylder jeg Bente stor tak for. Hun sendte mig nemlig nogle friske frø sidste efterår. De blev sået med det samme, og det gjorde simpelthen tricket, som pose efter pose af indkøbte frø ikke har kunnet.Mine eksemplarer er fortsat ikke så imponerende som dem, jeg har set i udlandet, men det har nok også noget med tørken at gøre. De har fået vand, men kun til husbehov i ny og næ. Men blomsterne er der, og slægteskabet med kærtepileurt er nemt at få øje på. Det samme er årsagen til det poetiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’ 🙂 Orientalsk pileurt er en enårig plante, så nu satser jeg på, at den sætter frø, så jeg kan få etableret min egen bestand af den spektakulære plante, der kan ses folde sig ud her.

Oktoberbuket med væltet kål og dahlia

De røde grønkål, Brassica ‘Redbor’ i køkkenhaven har lagt sig ned og er efterhånden noget værre rod. Til gengæld står stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, stadig strunk og med masser af blomster. De er jo sået i køkkenhaven med henblik på havebuketter, så det gav alt i alt lige anledning til et nyt forsøg med en oktoberbuket til søndagsbordet med udgangspunkt i en af de røde kålstokke. Så blev der da ryddet lidt op.Sådan en kålstok er jo nærmest en hel buket i sig selv, så de andre blomster blev bare stukket ind mellem kålbladene. Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, og kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile, er også stadig leveringsdygtige ud i buketblomster.De dybrøde blomster af Dahlia ‘Lesotho’ har fulgt kålstokkenes eksempel og ligger hen ad jorden. Jeg tror simpelthen, de store blomster bliver for tunge, når de bliver våde, og det gør de jo hele tiden. Det gælder om at redde dem i en fart, for ellers går de til, når de kommer i nærkontakt med jorden. Heldigvis klæder de kålen rigtig godt, så de er selvfølgelig også selvskrevne i kålbuketten.

 

 

Roser og efterårsblomster lyser op og giver haven glød

Den første efterårsmåned er en realitet, men det lægger heldigvis ikke en dæmper på haveglæden her i haven. For de er der jo, en hel stribe efterårsblomster plus de planter, der bare ikke kan holde op med at blomstre, selv om høstfarverne også er begyndt at melde sig.I den store krukke, der skjuler et kloakdæksel midt i det rosa bed, fortsætter rosen med de søde, sart lyserøde, næsten enkle blomster med at blomstre. Den har gjort det længe i al stilfærdighed. Ikke noget overdådigt flor, men dejligt, at der har været friske blomster at glæde sig over i månedsvis. Rosen er en af kreationerne fra den danske rosenforædler Rosa Eskelund. Sortsnavnet er ‘I need you’.Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, fortsætter også sit blomstershow som den har gjort det hele sommeren, både i det rosa bed og helt ude på kanten af afgrunden, hvor den tappert og med ret stor succes tager kampen op med græs og diverse ukrudt, der trænger sig på. Det giver sådan en ret fin “her mødes haven og naturen” effekt, synes jeg.Den ultimative lys-spreder i haven lige nu er jødekirsebær med det meget sigende kælenavn japanlygter. Physalis alkekengi på latin. De fine, papiragtige orange frøgemmer ligner virkelig små, asiatiske lygter, der er hængt op ind gennem bedet på terrassen for at holde mørket på afstand. Det meste af året vrisser jeg tit og ofte af planten, der har ukrudtslignende tilbøjeligheder og breder sig med underjordiske udløbere, men lige nu og i mange uger fremover, er den nu ikke til at stå for.

Sensommer væltebuket mod blomsterspild

Smilet kan godt blive en smule anstrengt, når endnu en heftig byge slår endnu flere af sensommerens blomster til jorden. Dahlia med store, tunge blomsterhoveder er nogen af dem, det går hårdt ud over, men de har en forbløffende evne til at genrejse sig. De store planter ligger mange steder hen ad jorden, men der går ikke lang tid, før skud med nye knopper drejer stænglen 90 grader og fortsætter optimistisk opad.

I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at jeg burde have sørget for en form for støttepædagog til Dahlia ‘Lesotho’, som, jeg jo godt ved, bliver alt for høj til at holde sig oprejst i uvejr. Det må blive næste år. Knoldene er overvintret i flere omgange, så de helt fantastiske og i virkeligheden alt for store sort-røde blomster er et dejligt gensyn.En rundering i haven med løftet saks resulterede i en hel bakke fuld af væltede blomster plus lidt forskelligt, der har holdt skansen, men som ville passe fint i en væltebuket, så de væltede blomster kommer til ære og værdighed og ikke bare går til spilde. Det hjælper lidt på irritationen.

En af de stauder, der aldrig vælter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. De fine røde blomsteraks var også med som staffage i en væltebuket i begyndelsen af august, som det ses her. Det siger lidt om, hvor dejligt længe den blomstrer. Det er virkelig en staude, der giver valuta for pengene.

Således dagens havebuket, der nok ikke var blevet til, hvis ikke dahlia, hortensia og kinesisk skt. hansurt havde tabt hovedet. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget… God søndag derude.

Himmelstræbende stauder med fine spir

Aks- og spirformede blomsterstande er en stor gevinst for helheden i blomsterbedene efter min mening. En af de stauder, jeg har stor glæde af i den sammenhæng er kærte-pileurt, Polygonum amplexicaule, der lige er begyndt at blomstre med sine fine, blegrøde lys, der klæder den rødbladede japansk ahorn, Acer palmatum, superbt. Kærte-pileurt er simpelthen en fantastisk staude, når man som jeg må leve med ultra sandet undergrund, der skaber barske betingelser for planterne med ekstremt, tør jord (ja, ikke lige nu selvfølgelig … men ellers). Jeg ved ikke, om den kan blive for voldsom på bedre jord, men her brillerer den ved at klare hvad som helst, så den bliver brugt mange steder. Selv helt her ude på det yderste af haven vokser den og giver det indtrængende græs kamp til stregen, og samtidig skaber sådan en overgangszone, hvor staudebed og vilde vækster fusionerer, så haven bliver til natur og omvendt.En anden staude, der klarer sig eminent på kanten af afgrunden er virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum. Nu har den blomstret i mere end en måned uden at de tårnhøje stængler har ladet sig anfægte af vind og vejr. Der er altid en lystig summen omkring planterne, for humlebierne er helt vilde med blomsterne. De beruser sig i dem fra morgen til aften, og som regel bliver en hel del hængende natten over – det ser simpelthen ud som om, de sover rusen ud.I dagens trilogi af himmelstræbende stauder, må spydverbena, Verbena hastata, være nummer tre. Det er endnu en god plante til den tørre jord her i haven, selv om man aldrig rigtig ved, hvor man har den. Den enkelte plante lever sjældent i årevis, men til gengæld sår den sig selv og dukker op rundt omkring, hvor den har lyst. Den  er høj, robust og længeblomstrende og så har den de sødeste små blomsterspyd, der slet ikke er til at stå for. Den findes i øvrigt både i rosa, blå og hvid. Verbena hastata ‘Pink Spires’ hed den oprindeligt plantede forældreplante til denne her.

Kærtepileurt har mange talenter

Polygonum amplexicaule-41Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, er en af de stauder, jeg har allermest fornøjelse af i haven. Den fylder godt og er fin og grøn i bunden, så der ikke er plads til ukrudtet, og så tegner den de der fine, røde streger i luften over staudebedene i månedsvis hver sommer.Polygonum amplexicaule-38Det må siges at være en stærk plante, når den arter sig, som den gør her på sandjorden. Den breder sig og danner satelitter, hvis den får lov, men den er langt fra så ekspansiv som slægtningen slangeurt, Polygonum bistorta, som jeg har en del kontroverser med. Her har den et fint og harmonisk naboskab med montbretia, Crocosmia masoniorum.Polygonum amplexicaule-35Yderst på skrænten, hvor haven møder græsset og bliver til natur, har kærtepileurt og den lysegule skabiose, Scabiosa ochroleuca, der er meget effektiv til selvsåning, slået sig sammen med græs og vilde planter om at danne en naturlig overgang med et strejf af blomstereng mellem kultur og natur.

Havebuket med september glød

Chelone obliqua-28Der er knald på farverne i staudebedene nu, så det skal der selvfølgelig også være i septemberbuketten i projekt “hver måned sin havebuket”. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de stauder, der er selvskrevet til månedens buket.Verbena hastata-28Det samme gælder den rosa spydverbena, Verbena hastata ‘Pink Spires’, der står med et mylder af små, lækre blomsteraks, der er perfekte til at gøre buketterne sådan lidt lette, naturlige og tilfældige, når de stritter i alle retninger.Polygonum amplexicaule-28Den overdådige kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, der står med sine fine blomsteraks som røde streger i luften over staudebedet hele sommeren, gør det også  rigtig godt i buketterne,Havebuket 1509-1Sammen med kinesisk Skt. Hansurt, Sedum telephium, gule blomsterskærme fra fennikel, lysende orange selvsåede morgenfruer og næsten lige så orange appelsintagetes fra drivhuset bliver det til en september buket, der virkelig lyser op på en regnvejrsdag.

Kærtepileurt klarer det hele

Polygonum amplexicaule-28Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, har en stor stjerne her i haven, hvor stauden indgår som fyld, baggrund og muntert indslag, når blomsterstandene tegner røde streger i luften her og der og allevegne, det meste af sommeren.

Polygonum amplexicaule-25Kærtepileurt er nok en af de mest alsidige stauder, jeg kender. Jeg har i hvert fald endnu ikke fundet steder, hvor den ikke vil gro. Og forholdene her på matriklen er som tidligere nævnt temmelig udfordrende med den meget tørre sandjord.

Polygonum amplexicaule-26Selv helt ude på den tørre skrænt, der ellers er ret umulig at have med at gøre, står den nok så fint og blander sig med de vilde blomster til et lille stykke blomstereng, der danner bagkant på staudebedene på kanten.

Polygonum amplexicaule-27Kærtepileurt er også plantet bagerst i bedet under den gamle ene, hvor der ikke alene er knastørt men også temmelig skyggefuldt. Selv der vokser den fint og frodigt. Det eneste, man i virkeligheden skal være obs på, er, at den skal holdes i ave, hvis ikke den skal overtage hele haven, for endnu et tegn på dens trivsel er, at den gerne vil brede sig.

 

Gensynsglæde i staudebedet

Thalictrum flavum-57

Så fik jeg onduleret de fleste af staudebedene. Et dejligt forårsarbejde med masser af bøj og stræk og gensynsglæde. I takt med at man får arbejdet sig igennem staudebedene med saksen, afslører det sig, at der er stor aktivitet på græsrodsniveau. Den smukke gule frøstjerne, Thalictrum flavum, er lige som alle de andre frøstjerner blandt dem, der allerde er i fuld gang.

Thalictrum flavum-11

Den har jo også travlt, for om et par måneder, skal den se sådan ud.

Thalictrum delavayi-27

Violfrøstjerne, Thalictrum delavayi, skyder også lystigt, og det samme gælder kertepileurt, Polygonum amplexicaule, som den danner det smukkeste par med.

Polygonum amplexicaule-57

Kertepileurt er en af de stauder, der giver allermest valuta for pengene, for den fylder godt og blomstrer i månedsvis.

Dicentra spectabilis-57

De sjove røde skud af løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis, ser også meget vitale ud, når først de visne skud er fjernet.

Dicentra spectabilis -29

Den har tydeligvis travlt med at blive klar til at blomstre allerede først i maj. Det er da noget at glæde sig til 🙂

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén