Haveglæder, tips og tricks

Tag: Planteanmeldelse Page 1 of 2

Inspirationsdag med plantepremiere

Hvidkløver, Trifolium repens

Den forgangne uge har budt på en både hyggelig og spændende inspirationsdag i Gartneriet Råhøj – ovenikøbet med indlagt plantepremiere. Det var nemlig første gang, gartneriet viste en ny sort af hvidkløver, Trifolium repens, med smukke farvede blade frem.

Duftende buske skaber midsommerstemning

Pibeved, Philadelphus coronaria

Da træsterrassen her blev til for nogle år siden, blev der plantet en pibeved – også kendt som uægte jasmin – Philadelphus coronaria, som rygstød. Det kan forekomme lidt underligt at plante en busk lige midt i udsigten, men der var mening med galskaben. Sagen er nemlig den, at morgensolen rammer netop der, og det er rart at kunne sidde uforstyrret og i læ på sin morgenmadsterrasse. Vi har jo siddepladser nok, hvor det er udsigten, der kan nydes.

Pibeved, Philadelphus coonaria

Jeg synes også, der giver mening at plante en dejlig, smuk og solid busk, der oven i købet dufter, netop der, hvor man gerne vil sidde og nyde sin morgente.

Den blomstrende busk har vist aldrig været flottere, end den er i år. Den har heller aldrig været større. Faktisk er den nærmest ved at opsluge terrassen, så jeg bliver nok nødt til at regulere lidt i den, når den overdådige blomstring er ovre. Det tåler busken heldigvis fint.

Solsikkebusk, Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’

Det går i øvrigt også super godt for den spændende solsikkebusk, Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’ i krukkerne. Den har kurs mod en god planteanmeldelse senere på sommeren. Den vokser fint og frodigt og sætter hele tiden nye, glade blomster. De afblomstrede blomster klipper jeg af, og det øger tydeligvis plantens incitament til at danne endnu flere blomster. Jeg er spændt på, hvor stor den bliver.

Pibeved, Philadelphus x virginalis

Jeg har i øvrigt endnu en pibevedbusk i haven. Philadelphus x virginalis hedder hybriden med de smukke, let fyldte blomster, der dufter himmelsk.

Af samme grund er busken plantet lige uden for terrassemuren, så duften kan bølge ind over terrassen. Også den har fået rigtig godt fat og har udviklet sig til en smuk og blomsterrig busk, der lige nu spreder den dejligste midsommerstemning omkring huset.
Jeg ønsker jer alle en super skøn Skt. Hansaften i det fantastiske midsommervejr 🙂

Forårsazalea og magisk hortensia tager forskud på sæsonen

Rhododendron ‘Irene Koster’

Ude i haven står de løvfældende azalea’er – her Rhododendron ‘Irene Koster’ – med svulmende knopper. Men der er endnu et godt stykke tid, til de dejlige, duftende blomster folder sig ud og forvandler den lidt strittende busk til en fin forårsazalea.

Azalea Hortinno ‘Lime Green’

Anderledes ser det ud inde i drivhuset, hvor en virkelig lækkerbidsken af en plantenyhed står fyldt med limegrønne blomsterknopper, der er lige på nippet til at springe ud. Det er Gartneriet 7eren, der har taget den lækre forårsazalea, der har ganske særlige egenskaber, til sig. Azalea Hortinno Vintage ‘Lime Green’ hedder sorten, der er en blandt flere i en serie. Det ganske særlige ved de spændende nye sorter er, at de ikke har de tørre, brune knopskæl, der plejer at drysse af azalea’er i rå mængder – så man slipper for at støvsuge omkring den. Desuden er de nye sorter langt mindre følsomme for udtørring end normalt, og blomsterne holder længe. Planten tåler lave temperaturer men selvfølgelig ikke frost, så lige nu står den superfint i drivhuset, hvor jeg er ved at skrue op for forårsstemningen.

Hydrangea Magical Four Seasons

Også havens hortensia’er er ved at vågne op til dåd og er begyndt at skyde med friske grønne skud under de tørre blomsterstande fra sidste år. Den her er en Hydrangea Magical Four Seasons hortensia fra Gardeners Own, der har klaret hele vinteren i sin krukke og efter alt at dømme har det strålende med det. Jeg tør ikke klippe de vise blomster af endnu, for de beskytter trods alt skuddene lidt, hvis det skulle gå hen og blive koldt.

Hydragea Magical Colours Your Home

Den har også en kollega inde i drivhuset, der allerede er i fuld gang med foråret. Det er en indendørs model af de langtidsholdbare Magical hortensia’er, der skifter farve i løbet af blomstringsperioden. Magical Colours Your Home hedder serien, og sorten hedder ‘Revolution Blue’. Jeg synes, farvespillet i de nyudsprungne blomsterstande er helt fantastisk med de limegrønne og lyseblå nuancer. Også den har det fint med forholdene i drivhuset netop nu.

Forårshygge i drivhuset

Dermed kom jeg endelig i gang med at skabe forårsstemning i den til hygge beregnede halvdel af drivhuset, hvor en magisk hortensia og en forårsazalea nu lyser op sammen med en fin hvid vibeæg, Fritillaria meleagris, og nogle sart lyseblå, duftende martsvioler, Viola odorata Miracle fra Gartneriet Pedersen. Jeg må indrømme, at planteværkstedet i øjeblikket sniger sig vældigt ind på hyggehjørnets areal – for nu ikke at sige, at der roder voldsomt, fordi planteværkstedet arbejder på højtryk. Måske blev dette første skridt til, at jeg i løbet af weekenden får sat lidt skik på det hele. Når solen skinner bare lidt, får jeg i hvert tilfælde lyst til at slå mig ned i drivhusets dejlige klima, og så skal der jo helt være til at komme til 🙂

OBS alle de tre nævnte gartnerier sælger deres planter til butikker over hele landet.

Krukkeklar til Havefestival i Sondrup

Stille og roligt er sommerblomsterne begyndt at afløse forårsblomsterne i krukkegrupperne rundt om huset. Nu er der jo ikke så længe til, vi holder Åben Have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival den 9.-10. juni, og da vil jeg jo gerne være krukkeklar, så grupperne tager sig præsentable ud. Nogle af de nytilkomne ser endnu lidt spagfærdige ud og fylder ikke rigtig krukken ud, men jeg er nu ikke i tvivl om, at de nok skal nå at komme efter det i løbet af de kommende uger.Der er rart at få flyttet lidt rundt, plantet genbrugsplanter ud og smidt på komposten, så det er til at se, hvor der mangler sommerblomster, for at haven kan blive krukkeklar til årets Havefestival. Det gør der nu foreløbig ikke på pladsen foran drivhuset, hvor der mildt sagt stadig er gang i hornviol, Viola cornuta, og stedmoderblomst, Viola x wittrockinana.De to forsøgsmix i de store krukker, her den længst til venstre, er blevet super flotte synes jeg. De tre forskellige sorter, der var plantet sammen fra gartneriets side som en convenience-løsning med 3i1 hornvioler, klæder hinanden og blander sig på smukkeste vis. Det er slet ikke nogen dårlig ide med sådan et mix, når bare farverne passer sammen. Se her, hvordan det begyndte 🙂Apropos stedemoderblomster, så står en af årets første forårskrukker nu og ser sådan her ud. Oprindeligt var der alt muligt forskelligt i krukken, men løgvækster, primulaer og andre forårsplanter har givet op, og stedmoderblomsterne med de krøllede blomster, serien Viola Frizzel Sizzel, har taget hele magten. Det ser nu flot ud, synes jeg, så de får lov at styre det hele en tid endnu.

Løgblomster uden for sæsonen

De smukke, smukke hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, er nogle af forårets absolutte yndlingsplanter her i haven. Minderne har man jo lov at ha’, og frøstandene er da også dekorative på deres egne afdæmpede måde, så de får selvfølgelig lov at blive stående, så længe de kan.Men har man som jeg virkelig hang til prydløgenes elegante blomsterbolde, er her en plantenyhed, der er værd at lægge mærke til. Allium ‘Millennium’ hedder sorten, der arter sig mere som en staude end som en løgvækst. Jeg fik et par prøveplanter sidste år, der har overvintret fint og oven i købet fandt sig i en flytning i det tidlige forår. De nye, smalle blade skyder tidligt frem som en tue, og i modsætning til de fleste prydløg, holder bladene sig pæne hele sommeren.Blomsterne er lige begyndt at springe ud og har simpelthen den skøneste, lyslilla farve. Blomstringen varer dejligt længe – hvordan blomsterboldene ser ud i fuldt flor, kan ses her. (Jeg har ladet mig fortælle, at de pt kan fås i Plantorama).En anden løgplante, der blomstrer netop nu, står i køkkenhaven. Det er et helt almindeligt kepaløg, Allium cepa, der selvfølgelig ikke burde blomstre, men altså gør det alligevel. At dømme efter placeringen er det formentlig et løg, der er blevet glemt i farten sidste år, der nu giver køkkenhaven lidt ekstra insektappel. Så det får også lov at blive stående 🙂

Magisk hortensia 2.0

Nu er det knapt et par måneder siden, jeg satte gang i afprøvningen af nogle af de nye sorter af hortensia i Magical Four Seasons serien fra Gartneriet Møllerhøj.  Jeg kan kun sige, at det har været en rigtig god oplevelse indtil nu, og der er ingen tegn på, at glæden over de smukke planter ikke varer ved længe endnu. Det spændende ved sorterne i serien er, at de skifter farve i løbet af sommeren. Her er det Hydrangea Magical Four Seasons ‘Coral’, der havde limegrønne og lyserøde blomsterstande, da den blev plantet. Prøv at se her, hvordan de så ud i begyndelsen af juni.

I den anden store krukke er det sorten ‘Greenfire’, der fyrer den af. Nu med intenst rosa farver, der langsomt går over i mørkere rød og smaragdgrøn.

Ikke så ringe endda 🙂 Og blomsterstandene ser ualmindeligt solide ud. De er nærmest blevet helt læderagtige at føle på.

Jeg plantede også nogle planter ud omkring skyggeterrassen for at finde ud af, hvordan Magical Four Seasons sorterne begår sig som buske i haven. Hortensia har det jo bedst, hvis de ikke står i alt for meget sol, så det forekom at være et oplagt sted. Og planterne ser da også ud til at trives.

Også her er metamorfosen i fuld gang. Her er det sorten ‘Amthyst’, der var så fin og sart syrenfarvet, da den blev plantet. Siden blev den mere lilla, og nu er blomsterstandene blevet helt  grønne og har fået den karakteristiske Magical Four Seasons tekstur, der giver fornemmelsen af, at de holder evigt. Smukke, synes jeg – de må da siges at ældes med ynde. Det bliver spændende at følge, hvor længe de i virkeligheden holder – og ikke mindst, hvor godt de overvintrer. Men foreløbig er der absolut gode karakterer til planterne her fra haven.

Hindbærbusk til terrassen 2.0

Rubus Ruby Beauty-6I begyndelsen af februar var jeg så heldig at få en ny hindbærsort, Rubus ‘Ruby Beauty’ på prøve her i haven. Den udmærker sig ved sin beherskede vækst, der betyder, at den egner sig til dyrkning i krukker. Dermed blev hindbærbusken selvfølgelig en del af min krukkekøkkenhave på terrassen, da den blev etableret for en måneds tid siden.Rubus Ruby Beauty-5Jeg har været spændt på, hvad sådan en smule busk kunne præstere af bær. Nu kan jeg konstatere, at det kan den. Den er så fyldt med store, flotte hindbær, at grenene bøjer sig af det. Og de smager virkelig godt. Det er en fryd at gå og nippe af dem. En ren succes historie her midt i det lunefulde vejr. Den bærer på sidste års skud nu, men nye er på vej. Med lidt held og godt vejr skulle de kunne give efterårshindbær oven i købet.Krukkekøkkenhave 16-17Krukkekøkkenhaven er i det hele taget foreløbig lidt af en succeshistorie. Der er godt nok et skud på den valske bønne, der er angrebet af lus i bunkevis, men dels kan det klippes af, dels regner jeg med at høste resten af bælgene til aftensmaden.Oxalis vulcanicola-2Det betyder, at der skal rokeres lidt rundt i krukkekøkkenhaven. Jeg fik lige øje på den røde surkløver, Oxalis vulcanicola, der har stået og puttet sig midt i krukkegruppen. Det har den tydeligvis haft det fint med, for den var ved at overtage magten i de omkringstående potter. Tænk at den for bare en måned siden kom fra en lille urtepotte og blev plantet over i en alt for stor krukke. Nu bliver den klippet tilbage, så der kommer lidt facon på den igen.

No Water Flowers i blomst

Hippeastrum No Water Flower-7Det er en lille måneds tid siden, jeg satte gang i et eksperiment med det nye fænomen i planteverdenen, No Water Flowers. Og sandelig om ikke løfterne fra gartneren holdt. Ridderstjernen, Hippeastrum, står nu i fuldt flor på spisebordet, og har hverken fået vådt eller tørt, siden det blev parkeret der. Ydermere må der være tale om en lav sort, for stænglerne har ikke strakt sig så meget, at hele molevitten er væltet, som jeg nok lidt havde forventet. NoWater Flowrs-10No Water Flowers er ridderstjerneløg, der er dækket af voks og forsynet med en metalbøjle, så de kan stå direkte og dekorativt på bordet uden yderligere foranstaltninger. Alt i alt bliver der tale om en god planteanmeldelse her fra 🙂Hippeastrum No Water Flower-8Smuk på sin egen voldsomme måde er ridderstjernen, der også går under navnet de fire verdenshjørner af indlysende årsager. Den er måske ligefrem mest kendt som Amaryllis, men det er dybest set forkert, efter at en botanikrevisor har været slægtsbogen igennem. Amaryllis er simpelthen officielt en anden planteslægt end Hippeastrum, der altså er ridderstjernens korrekte, botaniske navn, hvis man går op i den slags.

 

Årets sejeste krukker

Oktober1524-2Tiden er inde til at udpege denne sommers sejeste krukkeplanter. På en delt førsteplads er der ingen tvivl om, at det er sommerblomsten med det i denne sammenhæng meget sigende navn, blå maraton, Brachyscome multifida, og så en af mine absolutte favoritter til krukkerne, den fine og fluffy vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’. De har begge brilleret hele sommeren og gør det, som det fremgår endnu. Det kan man da kalde en god investering.Oktober1524-31To andre krukkeplanter, der fortjener gode anmeldelser i år, er den hvidblomstrede mini petunia, Calibrachoa, og bladplanten gråblad, Senecio bicolor. Begge har de udviklet sig fra en lille potteplante til en stor, flot og fyldig krukkeplante, der stadig har nogle gode uger i sig. Den kølige sommer, der mildt sagt ikke har brændt nogle krukkeplanter af eller har stillet voldsomme krav til vandkandeføreren, har nok sin del af æren for, at det er gået så godt. Samtidig kom jeg for første gang langtidsvirkende gødning i jorden ved plantningen. Det har helt sikkert også haft god effekt, at planterne har haft stabil adgang til næring, for jeg er ellers en klovn til at huske at gøde regelmæssigt.

Sensommerglød i krukkerne

September1520-7Det er blevet sensommer, nogle dage grænsende til efterår, men det er ikke blevet koldt for alvor. Det er der ingen tvivl om her i haven, når man tager et kig på de ”stueplanter”, der er på prøve som krukkeplanter. HibisQs-15Kalanchoë Queen Outdoor har klaret skærene til topkarakter siden slutningen af maj, og Hibiscus rosa-sinensis HibisQs, der blev plantet ud i begyndelsen af juli, har det også fortsat fint og sætter stadig knopper, der matcher efterårsfarverne i staudebedet.

Capsicum Maya-15For at fuldende krukkegruppens sensommerglød er nye ”stueplanter”, der er mindst lige så gode om krukkeplanter kommet til. Det er pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, der næsten året rundt er en gevinst for en krukkegruppe og jerusalem koralbær, Solanum pseudocapsicum med orange bær, der ligner miniaturegræskar. Helt fantastisk i sit farvespil er prydpeber, Capsicum Maya ’Festival’, der erfaringsmæssigt holder super godt i krukkerne, lige til frosten kommer.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén