Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Planteafprøvning Page 1 of 3

En solsikkebusk – sikke en plantenyhed

Solsikkebusk, Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’

Da jeg sidste år ved denne tid så den her plantenyhed på en udstilling i Holland, var jeg fuldstændig solgt. Det er noget så usædvanligt – og lækkert – som en solsikkebusk. Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’ hedder solsikkesorten, der opfører sig markant anderledes en andre solsikker.

I stedet for at skyde til vejrs som en raket, bryder den med nye skud fra alle bladhjørnerne. Og alle skuddene ender med en blomst, så planten ikke udvikler sig til en traditionel, meterhøj solsikke, men til en glad, blomstrende solsikkebusk på godt en halv meter. Ifølge forædleren kan en enkelt plante præstere 1.000 blomster på en sommer med en blomstringsperiode, der varer fra juni til november.

Nu må det komme an på en prøve. Den fine solsikkebusk kan nemlig også fås her til lands i år, og et par eksemplarer er heldigvis landet i min have. Den her er plantet i en stor krukke i den nyetablerede skærehave i den tidligere køkkenhave. Nu må den vise, hvad den dur til. Når den enkelte blomst visner, skal den klippes af, for at give plads til de næste.

Foreløbig er planten ikke så stor, men den ser livskraftig ud, min nye solsikkebusk. De smukke, gule blomster med det mørke øje efterlader ingen tvivl om, hvordan forædleren fandt på navnet ‘Brown Eyed Girl’. Heller ikke så underligt, at den scorede en tredjeplads i konkurrencen om at blive Plant of the Year på Chelsea Flowershow 2018. Fra sædvanligvis pålidelige kilde har jeg hørt, at den kan fås i Home & Garden havecentrene lige nu.

Tusind tak for de mange søde kommentarer fra deltagerne i konkurrencen om at vinde to billetter til CPH Garden 2019. Husk, at du stadig kan nå at deltage i konkurrencen. Se hvordan lige her.

Forsøg med dyrkning af sødkartofler i drivhuset 2.0

Vi er nået til den årstid, hvor det gælder om at holde styr på luftfugtigheden i drivhuset, hvis festen ikke skal ende alt for brat med gråskimmel og revnede tomater. I mit tilfælde vil det være en fornuftig disposition at lægge bare en lille dæmper på frodigheden i drivhuset (!), så der bliver lidt mere luft mellem planterne.Derfor har jeg vedtaget, at det er i dag, mit forsøg med dyrkning af sødkartofler, Ipomoea batatas, i drivhuset skal gøres op. Planterne, som jeg fik fra Gartneriet Viumlund sidst i maj, har vokset med forbløffende hastighed. De ser nærmest ud som om, de prøver at komme ud gennem glasset, og rankerne er kravlet hele vejen rundt langs drivhusets sokkel. Nogle af dem er mere end 10 meter lange. Den enorme bladmasse bidrager massivt til at holde luftfugtigheden høj, så nu må den ud.Samtidig opdagede jeg, at der kravlede en del af de her fætre rundt på sødkartoffelplanternes fine, hjerteformede blade.Ja, det vil sige, efter for mange af den slags visitter, er bladene knapt så fine og larvernes mange efterladenskaber er ærlig talt også til den klamme side. Endnu en grund til at få gjort forsøget op. Gad vide, hvad det er for en sødkartoffelelskende sommerfugl, der har været forbi.Tadaaa 🙂 Det lykkedes. Det kan faktisk lade sig gøre at producere fuldgyldige sødkartofler i drivhuset – hvis der vel at mærke er plads nok, og man er klar til at holde de vildtvoksende ranker lidt i ave hen over sommeren. Planterne har ikke fået nogen særlig pleje, men er bare blevet vandet med sivevanding af vandingscomputeren samtidig med tomatplanter med videre. Gødning er der i øvrigt heller ikke tilført i løbet af sommeren, så man må sige, at den Champost, drivhusjorden fik i det tidlige forår var alle pengene værd.Jeg har også plantet nogle sødkartofler på friland. De har haft det hårdt under tørken men er faktisk begyndt at vokse lidt igen, nu hvor de har fået vand. Derfor får de lov at vokse videre lidt endnu, før den del af forsøget bliver gjort op.

Orange blomster klæder terrakotta krukker

Nogle af sommerkrukkerne har været på ferieophold under mere skyggefulde forhold. De var simpelthen ved at få hedeslag på træterrassen, der vender direkte mod syd. Men nu er haven så småt begyndt at trække vejret igen, og græsplænen er stille og roligt begyndt at blive lidt grøn på de mindst udsatte steder. Ja, nogle steder så grøn, at plæneklipperen for første gang i umindelige tider måtte trækkes af stalden. Det blev så også anledning til, at de ferierende planter kom frem i lyset igen, så de ikke står i vejen for plæneklipperchaufføren. Dermed har terrassen ved det spiselige staudebed igen fået sin kant af terrakotta krukker med orange blomster, som jeg synes klæder krukkerne så godt.Den smukke, terrakotta farvede spanske margerit, Osteospermum Sunny ‘Frida’, har dog holdt skansen i solen hele sommeren. Jeg fik den tilbage i april ved et arrangement hos Gartneriet 3Kanten, som det ses her,  så det må da siges at være godt gået. Den blev klippet tilbage før ferien og har taget den lidt med ro siden, men nu skal jeg love for, den er begyndt at blomstre igen. Jeg er pjattet med den farve 🙂Der knytter sig en lidt sjov historie til den lille fløjlsblomst, Tagetes Bonanza ‘Flame’       der står forrest i rækken. Den 30. maj modtog jeg en mystisk pakke fra frøfirmaet PanAmerican Seed, der forsyner gartnere over hele verden med frø. I pakken var der fem nye sorter af sommerblomster, som PanAmerican Seed syntes, en stribe fagjournalister skulle have lov at prøve. Tak sagde jeg og fik skyndsomst plantet de berejste planter om, så de kunne komme sig. Siden er de vokset pænt til, og nu er den nye fløjlsblomst med glødende farver så begyndt at blomstre. Det skal siges, at jeg har knebet den tilbage flere gange for at få planten til at buske sig. Ellers havde den blomstret for længe siden. Det bliver spændende at følge, hvad den kan.Planten i forreste geled er også en prøveplante. Den stammer fra den hollandske forædlingsvirksomhed Beekenkamp, der har lanceret en stor serie af begonie sorter, der har et helt andet udtryk end gængse begonier. De markedsføres som Begonia Dreams med henblik på at appellere til yngre havefolk. Den lækre ferskenfarvede sag med mørke blade og fyldte blomster hedder Begonia ‘Fragant Falls Peach’ og udmærker sig foruden stor blomsterrigdom og god holdbarhed ved at have en fin lille duft.

 

 

Kommende plantenyheder og gammel magi

Midt i juni var jeg afsted til de såkaldte FlowerTrials i Tyskland og Holland, hvor en lang række af verdens førende forædlere af især sommerblomster viser deres sortiment og seneste landvindinger frem. Der er voldsomt meget at se på, men en af årets mere markante nyheder må være en ny serie af flittiglise, Impatiens walleriana Imara. Umiddelbart ligner den måske nok en hvilken som helst anden flittiglise, men som nogle måske har bemærket, har det været småt med flittiglise i butikkerne de senere år, selv om det tidligere var en af de allermest solgte sommerblomster på verdensplan. Det hænger sammen med, at en grum plantesygdom, falsk meldug, bredte sig med lynets hast i alverdens flittigliser og simpelthen tog livet af dem. Det smarte ved Imara serien, der omfatter en række farver, er, at de er tolerante overfor sygdommen og dermed varsler en renæssance for den populære sommerblomst, der ellers tåler det meste. Jeg fik en plante med hjem fra Syngenta Flowers, der står bag forædlingen, og den bare vokser og vokser, som det fremgår. De kommer for alvor i butikkerne næste forår.En anden plantenyhed, der er på vej fra forædlernes laboratorier til gartnerierne og derfra til haverne, er denne smukke sag. Det er faktisk en Begonia – ‘Garden Dreams’ hedder sorten, der egner sig perfekt til sommerens krukker og er helt utrolig med sine stærkt fyldte blomster. Jeg har været heldig at få et eksemplar fra LindFlora, der repræsenterer Beekenkamp, der præsenterede sorten på FlowerTrials, og den gør det også til et flot 12tal her i haven.

Jeg bliver også lige nødt til at vise, hvordan det går med den magiske hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons ‘Coral’, der blev plantet i den store betonkrukke på trappen op mod huset sidste år. Den er nok så smukt i gang med sin anden sæson, selv om den blev overladt til sig selv i den ikke-flytbare krukke hele vinteren.  Magical Four Seasons hortensia’erne, der produceres af Gartneriet Møllerhøj, er kendetegnet ved, at blomsterstandene holder helt utroligt længe og skifter farve i takt med årstidernes skiften. De tre pink dejligheder har nu dannet en gruppe på trappen, hvor lyset flimrer under træerne, og solen ikke er alt for barsk – og hvor vandkandeføreren tit passerer forbi 🙂

Nye plantelækkerier frisker sommerkrukkerne op

Det er hårdt vejr at være krukkeplante i, men det går nogenlunde for sommerkrukkerne i indkørslen, hvor lyset flimrer under træerne. Men selv her gælder det om at være vaks med vandkanden, og der går da også en plante til af varmestress i ny og næ. Heldigvis har jeg lige fået lov at prøve nogle nye, spændende planter til sommerkrukkerne, så nu er krukkegruppen, der byder velkommen, blevet frisket op.En super sød plante, som jeg har ønsket mig siden jeg så det første eksemplar på en udstilling sidste sommer, er den nye sort af rosenskønhedsøje, Coreopsis rosea Twinkle Bells. Den er simpelthen noget af det fineste med hundredevis af små lyserøde blomster i det græslignende løv.

Det er faktisk ikke bare én sort men en helt serie med tre forskellige farver blomster, der bærer navnet Twinkle Bells. Her den røde, der heller ikke er til at stå for. Det er Gartneriet Pedersen, der har en prøveproduktuion af de nye planter i år, der rammer havecentrene netop nu. Prøveproduktionen ser i mine øjne meget vellykket ud, så lad os heppe på, at planterne for alvor kommer i produktion næste år. (Piiist, jeg har lige hørt i min øresnegl, at prøvepartiet rammer Plantorama i weekenden uge 29).

En anden helt skøn plantenyhed, der introduceres netop nu af Gunnar Christensens Planteskole og dermed har kurs mod landets havecentre, er den smukke nye sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’. Det er da en plantenyhed, der er til at forstå. Jeg har i hvert fald aldrig før set en sommerfuglebusk med hindbærfarvede blomster. Nu får den lige lov at vokse i krukken, indtil det bliver plantevejr igen, så den kan komme ud i haven.Planten med det sølvfarvede løv midt i krukkegruppen er i øvrigt også en sommerfuglebusk. Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’ hedder den. Den blomstrer ikke endnu, men skiltet i potten lover duftende, cremefarvede blomster, så dem glæder jeg mig til.

 

 

Forsøg med syv slags basilikum i drivhuset

Jeg dyrker altid basilikum i massevis i drivhuset, for hele familien er vild med hjemmelavet pesto. Hidtil er jeg gået efter det sikre valg – den rigtige ‘Genovese’ basilikum, der får pestoen til at smage af rigtig pesto. Men nu skal jeg love for, at den konservatisme bliver udfordret. Det kom sig af, at jeg besøgte Gartneriet Viumlund, der producerer et væld af lækre, spændende krydderurter til udplantning i haven, i krukkerne og i drivhuset. Blandt dem er der ikke færre en syv forskellige slags basilikum, der smager og dufter vidt forskelligt. Viumlunds krydderurter kan købes i havecentre i hele landet, hvor de er nemme at kende på det lille, danske flag.

De sørgelige rester af halvcirklen af spinat, der dels var høstet i bund dels var gået i blomst, blev fjernet og det gav lige præcis plads til etablering af et dyrknings- og pestoproduktionsforsøg med alle syv forskellige slags basilikum. Det bliver spændende, om der bliver vendt op og ned på de konservative basilikum præferencer i køkkenregionerne.Heldigvis er en af sorterne i afprøvningen den klassiske ‘Genovese’, så det kan ikke gå helt galt 🙂 Hvordan forsøget skrider frem kan besigtiges i den kommende weekend, når vi åbner haven for alle interesserede i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Alle er velkomne lørdag og søndag mellem 10 og 17.
Der er åbne haver i hele landet i den weekend også hos min gode haveven Maria i Aalborg, der blogger så dejligt om sit haveliv i Livsnyderhaven, som det ses her.
I anledning af Havefestivalen sælger Maria min nye bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS, ligesom jeg selvfølgelig selv gør lige her i haven.

Krukkeklar til Havefestival i Sondrup

Stille og roligt er sommerblomsterne begyndt at afløse forårsblomsterne i krukkegrupperne rundt om huset. Nu er der jo ikke så længe til, vi holder Åben Have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival den 9.-10. juni, og da vil jeg jo gerne være krukkeklar, så grupperne tager sig præsentable ud. Nogle af de nytilkomne ser endnu lidt spagfærdige ud og fylder ikke rigtig krukken ud, men jeg er nu ikke i tvivl om, at de nok skal nå at komme efter det i løbet af de kommende uger.Der er rart at få flyttet lidt rundt, plantet genbrugsplanter ud og smidt på komposten, så det er til at se, hvor der mangler sommerblomster, for at haven kan blive krukkeklar til årets Havefestival. Det gør der nu foreløbig ikke på pladsen foran drivhuset, hvor der mildt sagt stadig er gang i hornviol, Viola cornuta, og stedmoderblomst, Viola x wittrockinana.De to forsøgsmix i de store krukker, her den længst til venstre, er blevet super flotte synes jeg. De tre forskellige sorter, der var plantet sammen fra gartneriets side som en convenience-løsning med 3i1 hornvioler, klæder hinanden og blander sig på smukkeste vis. Det er slet ikke nogen dårlig ide med sådan et mix, når bare farverne passer sammen. Se her, hvordan det begyndte 🙂Apropos stedemoderblomster, så står en af årets første forårskrukker nu og ser sådan her ud. Oprindeligt var der alt muligt forskelligt i krukken, men løgvækster, primulaer og andre forårsplanter har givet op, og stedmoderblomsterne med de krøllede blomster, serien Viola Frizzel Sizzel, har taget hele magten. Det ser nu flot ud, synes jeg, så de får lov at styre det hele en tid endnu.

Brogetbladet hyld lyser op i det skyggefulde hjørne

Jeg holder umådelig meget af hyld og især af blomsternes fantastiske duft, der for mig er ensbetydende med midsommer og lange, lyse aftner på min barndoms terrasser. Når vi var rigtig heldige, lavede mor friturestegte hyldeblomster dyppet i beignet dej og drysset med rigeligt flormelis. Det var endnu bedre end pandekager 🙂 Så stor var min glæde, da jeg forleden fik en ny og spændende hyld forærende. Sambucus nigra ‘Harlequin’ hedder sorten, der har de lækreste brogede blade i hvide, limegrønne og grågrønne nuancer. Nu går jeg og pønser på den helt rigtige placering til sådan en brogetbladet hyld. Den bliver ikke så stor, halvanden meter høj og bred, så den er forholdsvis nem at få passet ind i haven. Jeg tror, den skal plantes her i det lidt skyggefulde hjørne, hvor den vil stå og lyse op og være et godt blikfang blandt hosta, påskeklokker og bregner. Sambucus ‘Harlequin’, der er en specialitet fra Gunnar Christensens planteskole, blomstrer med hvide skærme i juni og får sorte bær ganske som den helt almindelige hyld.Sambucus ‘Harlequin’ er i øvrigt ikke den eneste hyld, der står i venteposition til en plantning her i haven. For nogle uger siden investerede jeg nemlig i den rød- og fligetbladede sort, Sambucus nigra ‘Black Lace’, der bare er så flot med det næsten sorte løv og de rosa blomsterskærme, der oven i købet kan blive til lyserød hyldeblomstdrik. Den glæder jeg mig allerede til, så nu må jeg se at finde et godt sted til den også, mens det er så perfekt plantevejr.

Magisk hortensia

 Jeg har fået fingre i nogle hortensia planter, der er en hel del ud over det sædvanlige. Serien hedder Magical Four Seasons. De produceres her til lands af Gartneriet Møllerhøj, og de sælges i butikker i hele Skandinavien. Det helt specielle ved Magical Four Seasons hortensia’erne er, at de i takt med, at sommeren skrider frem, skifter farve. Den oplevelse, glæder jeg mig til at få, og nu er jeg i fuld gang med at tjekke, hvad planterne i øvrigt kan. Her er det Hydrangea ‘Greenfire’, der har afløst hornviolerne i den store krukke i velkomstkomiteen i indkørslen. ‘Greenfire’ er lysende limegrøn og lækker i knopstadiet og de nyudsprungne blomsterstande.Men langsomt bliver blomsterne mere og mere rosa. Det skifte er allerede i gang og giver et flot farvespil i planten. Jeg kan af gode grunde ikke vise de følgende stadier, men gradvist vil blomsterstanden blive mere og mere mørkerød for siden at runde sæsonen af med en lækker grøn nuance. Det trækker med andre ord op til en dejlig lang hortensia sæson, som jeg helt sikkert nok skal følge op på.I den anden store betonkrukke på trappen, er det Hydrangea ‘Coral’, der ruller sig ud med en farvesymfoni, der foreløbig spiller i limegrønne og lyserøde toner. Så fint 🙂For nu lige at få styr på, hvad Magical Four Seasons sorterne kan, har jeg ikke bare plantet dem i de store krukker. Jeg har også plantet nogle stykker ud i haven i håbet om, at de vil overvintre. De er plantet i kanten af skyggeterrassen, hvor lyset flimrer, som hortensia godt kan li’, og hvor risikoen for udtørring ikke er så akut som i resten af haven. Hydrangea ‘Amethyst’ er efter min mening helt i særklasse. Forvandlingen er i gang. Limegrønt bliver til syrenfarvet og efterhånden lilla for at slutte af som grønt. Ih, hvor jeg glæder mig til at følge udviklingen, mens jeg glæder mig over, hvordan de nye planter gør haverummet med skyggeterrassen lidt mere frodigt og hyggeligt.

En ny slags julerose

helleborus-x-sahinii-winterbells-1Der er dukket en helt ny slags julerose op i butikkerne, og sådan en er jeg selvfølgelig kommet til at købe, for den skal da prøves af. Det er faktisk lidt af en tilsnigelse, at kalde den en julerose, for i realiteten er der tale om en krydsning mellem to arter nemlig julerose, Helleborus niger, og planten med det umulige navn stinkende nyserod, Helleborus foetidus. Det officielle navn på nyskabelsen er Helleborus x sahiniii ‘Winterbells’ efter forædleren, Kees Sahin, der præsterede, at få krydsningen til at lykkes. ‘Winterbells’ ligner en mellemting mellem de to arter. Den er højere og har mindre blomster end julerose, og de nikkende blomster, der har nogle ret lækre farver, er sterile, hvilket er et plus for holdbarheden.

helleborus-niger-46Den rigtige julerose, der allerede i sidste uge blev udnævnt til ugens yndlingsplante her på bloggen, folder sig rigtig ud i julekrukkerne på terrassen, hvor de snehvide blomster næsten lyser i det grå morgen- og eftermiddagslys. Et dejligt syn inde fra stuen.helleborus-niger-45Juleroserne i haven er også kommet i julehumør og er begyndt at blomstre omend knapt så overdådigt som de nye krukkeplanter indtil videre. Det kommer forhåbentlig.helleborus-x-orientalis-46Julerosens fætter, påskeklokke, Helleborus x orientalis, tager det mere adstadigt, men den skal jo også først blomstre til påske… Foreløbig fungerer den fint som smuk, vintergrøn og nærmest bunddækkende staude, men linder man lidt på bladene, kan man se, at blomsterknopperne putter sig i jordoverfladen. Det er lige til at få forårsfornemmelser i utide af 🙂

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén