Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Pindstrup

Afprøvning af ny krukkemuld tilsat træfibre

Gartnerens krukkemuld

Krukkerierne fortsætter her i haven i det dejlige vejr. En passende anledning til at fløjte en afprøvning i gang, som jeg faktisk har store forventninger til. Pindstrup er på banen med et nyt produkt til os krukkeglade. Gartnerens krukkemuld tilsat træfibre og langtidsvirkende gødning. Ideen med at tilsætte 30 procent træfibre til krukkemulden er at forbedre luft/vand-forhold i krukken til glæde for plantens rødder. Gartnerne taler pænt om produktet, de har brugt i nogle år. Nu får vi andre så også muligheden. Krukkemuld tilsat træfibre føles lækker at arbejde med og er nem at vande op. Ifølge posen rækker den langtidsvirkende gødning i krukkemulden til et halvt år, så nu behøver jeg ikke spekulere på at huske at gøde sommerblomsterne.

Sibirisk valmue, Papaver nudicaule

Den smukke hvide sibirisk valmue, Papaver nudicaule, blev første plante, der fik fødderne i den nye krukkemuld tilsat træfibre.

Marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Sunshuíne Peach’

Jeg fik også lige plantet en lækker plantenyhed. Jeg har før talt varmt for marokkansk margerit, Rhodanthemum. Nu er der kommet en ny sort på markedet med de fineste cremegule blomster, der passer perfekt til plantens grålige løv – og til min krukkegruppe ved fordøren. De skal selvfølgelig også afprøves 🙂

Gyldenlak, Erysimum cheiri

Den kønne gyldenlak, Erysimum cheiri, har stået i krukkegruppen ved fordøren siden begyndelsen af april, og det gør den stadig, selv om den har fået nye kolleger i dag. Den blomstrer stadig nok så ivrigt, som den har gjort hele vejen igennem. De nye sorter af gyldenlak er bestemt et nærmere bekendtskab værd i det tidlige forår, og der er mange spændende farver at vælge imellem, som det ses her.

Dermed er krukkegruppen ved fordøren frisket op med sarte forårsfarver. Jeg har også vovet pelsen og sat en krukke med udplantede ærteblomster, Lathyrus odoratus ud. Nu går jeg og trækker i de små planter, for at de skal komme hurtigt til vejrs i klatrestativet, der foreløbig ser temmelig tomt ud.

Plænereparation med topdressing og friske græsfrø

Plænereparation er ikke et begreb, der tit er oppe at vende her i haven, hvor vi nok må erkende, at plænegræs som plante betragtet ikke har ret høj status. Faktisk har græsplænen – eller skal vi kalde det græsarealerne – det ikke bedre end godt og må i det daglige finde sig i at blive slået og trådt på. Derfor må det være kommet som noget af en overraskelse, da plænen pludselig blev tildelt en lille forårskur i weekenden. Den usædvanlige indsats skyldtes, at græsset efterhånden var blevet så bumlet at gå på som følge af utallige muldvarpes gangsystemer, at færdsel foregik med risiko for ankelskader. Og sådan nogle har vi jo ikke tid til på denne årstid.

Samtidig har jeg fået lov at prøve et lækkert produkt fra Pindstrup udviklet til netop plænereparation. Plænemuld består af fin spagnum og sand tilsat gødning og kalk, så det er næsten en alt i en løsning.

Vi valgte så at blande friske græsfrø i plænemulden, for sidste sommers tørke var hård ved de autoriserede græsarter i plænen. Lidt forstærkning kunne vist være på sin plads.

Græsset på de udsatte steder, der trængte til en plænereparation, blev klippet helt kort, så topdressingen nemt kan finde ned mellem de eksisterende græsplanter.

Og så kunne operation plænereparation sættes i værk. Topdressingen blev fordelt på bare og bumlede områder med en rive og ujævnhederne udjævnet. Forhåbentlig kommer der lidt vand de kommende dage, så de nye græsfrø spirer hurtigt, og de eksisterende planter vokser op gennem topdressingen. Der er nok tale om en light version af almindelig anerkendt plænepleje, men hvis det kan styrke græsarealerne, der primært fungerer som færdselsårer rundt i haven, og samtidig skåne anklerne, er det perfekt. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis det også pynter lidt på helhedsindtrykket.

Indlægget er sponseret.

Sæsonpræmiere for minidrivhus og plantebord med indlagt lys og varme

Behovet for prikling af min muligvis lidt overdrevne produktion af tobaksblomst, Nicotiana, trænger sig på. Det er ikke alle seks sorter, der er lige langt, så jeg begynder fra den nemme ende for at komme i træning. Den lilla sort, Nicotiana ‘Perfume Purple’ er spiret behersket – og de små planter står derfor med fornuftig afstand og har vokset sig store. Det er i øvrigt lidt sjovt, for da jeg købte en pose frø af den ret lækre sort i dyre domme, fik jeg lige nøjagtig en plante ud af mine anstrengelser. Det er den, der nu skal stifte familie.

De spæde planter er forholdsvis nemme at løsne fra spirebakken med en spids blomsterpind. Min sædvanlige priklepind er alt for stor til formålet, for det her er virkelig pillearbejde.

Jeg har fået lov at prøve et smart minidrivhus – minikap fra Pindstrup. Det forekommer ret ideelt til prikling af tobaksblomsterne, så afprøvningen er hermed fløjtet i gang. Plantebakken er fyldt med spiremuld (i øvrigt fra samme kilde), jorden er trykket til, og der er lavet huller i midten med blomsterpinden, så de spæde planter kan sænkes ned i hullet uden at jeg gør vold på de fine rødder.

Det gik nogenlunde nemt med hold 1. Værre ser det ud med hold 2, Nicotiana knightiana, der i modsætning til forgængeren er spiret helt uhæmmet. Her er ikke andet at gøre, end at lirke en lille klump planter op og forsigtigt forsøge at skille dem fra hinanden. Priklingen foregår efter de stærkeres ret, så kun de største planter bliver priklet efter at være blevet befriet for deres irriterende små søskende. Jeg har priklet 30 styk, hvilket må være nok, selv om der går nogle stykker til undervejs, men der er stadig hundredevis tilbage, der får lov at stå som reserver i spirebakken, så længe de kan holde til trængslen.

Egentlig er det lige lovlig tidligt at prikle narcistobak, Nicotiana sylvestris, for planterne er endnu meget små. Men de små planter er begyndt at vælte i et område af spirebakken, der ser ud til at brede sig. Shit! Kimskimmel. Jeg hader kimskimmel!!! Skumle svampesygdomme, der tager livet af de ellers så lovende planter, før de rigtig kommer i gang. I håbet om at kunne redde så mange planter, som jeg reelt har brug for, er en stribe til syneladende sunde planter længst væk fra det angrebne område hermed priklet.

Sikke noget pillearbejde… Efter priklingen har jeg med uendelig forsigtighed vandet hver enkelt celle i plantebakken, så jeg er sikker på, at rødderne har kontakt til jorden og ikke til luftlommer, så de risikerer at tørre ud.

Minikap systemet ser ret smart ud. Det er ovenikøbet udstyret med en babysitter i form af en selvvanderfunktion, så jeg ikke behøver være bekymret for de små, når jeg er på farten. Den nederste bakke er et vandreservoir, oven på den er der en plantehylde med en plantedug, der når ned til vandet i begge ender og fungerer som væge. Herpå står plantebakken med de nypriklede tobaksblomster, og øverst monteres et låg af klar plast, der fungerer som minidrivhus. Minikap kan købes her.

Det smarte minidrivhus har jeg så stillet ind i det mididrivhus, gemalen har designet til det hjemmebyggede drivhus. Det lyder måske lidt indviklet, men er faktisk ganske enkelt og ikke så lidt praktisk. Mididrivhuset står nemlig på det specialfremstillede plantebord, der har indlagt varme i betonpladen. (Designet kan ses her). Drivhuset sørger for at varmen ikke forsvinder op i den blå luft, og både top og front kan åbnes, når der er behov for udluftning af fugt eller varme. Det letter trykket gevaldigt på vindueskarmen, at småplanterne allerede nu kan flytte ud i mididrivhuset, der desuden er forsynet med lysstofrør med plantelys i kippen. Plantelyset er forbundet til en timer, så det kører også af sig selv 🙂 Jeg købte mine plantelysarmaturer her, hvor der også er mere information at få om lys til planter generelt. Søg på vækstlys.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén