Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Pilea peperomoides

Drivhushygge med masser af planter på en kold dag

Hvis det her vejr bliver ved, så trækker mit projekt hold ferie i haven da vist op til at blive konverteret til ferie med drivhushygge. Heldigvis er der grønt og frodigt under glastaget, og der skal kun en lille smule solskin til, før der også bliver lunt og rart at være. Nu hvor alle driverierne er blevet plantet ud, er tiden inde til at få ryddet op og organiseret lidt, så drivhusplanterne kommer til deres ret og min lille sommerjungle kan genopstå. Jeg har sikret mig mod myg i junglen med rosengeranie, Pelargonium graveolens, der dufter af citrus og dermed skulle kunne holde myggene på afstand. Foreløbig er den i hvert fald fint, som den blomstrer der under glastaget.

Skærmlilje, Agapanthus campanulatus

En anden plante, der spreder blomstrende drivhushygge lige nu, er skærmlilje, Agapanthus campanulatus. Den er jeg ret vild med, så jeg har flere eksemplarer, både blå og hvide. Den ene har overvintret i drivhuset og står med store knopper nu. De andre er nytilkomne, men ser ud til at være faldet til, og de blomstrer allerede. I princippet kan de jo sagtens stå på en varm terrasse om sommeren – men hvor finder man lige sådan en? Nej, de får lov til at være drivhusplanter.

Jeg går og hygger mig med at kreere små tableauer med planter og kønne krukker rundt om i drivhuset. Her er det krukker fra 2have suppleret med diverse og fyldt med planter og afskårne blomster fra haven i gule og grønne nuancer. Den sjove trommestikker, Craspedia globosa med de kuglerunde, gule blomsterstande har jeg svært ved at stå for, så den er selvfølgelig midtpunkt.

Parasolpilea, Pilea peperomoides

Og tænk, min parasolpilea, Pilea peperomoides, har fundet på, at den vil blomstre. Det gør den nu da meget godt og med helt sin egen ynde 🙂

Nu er det to et halvt år siden, jeg eksperimenterede med at fremstille mine egne kokedama’er, svævende bolde med planter i, som det ses her. Den ene gik til. Den anden blev så voldsom, at kuglen ikke længere kunne repareres, men den her med et paradistræ, Crassula ovata, bidrager endnu engang til sommerens drivhushygge. Den begyndte tilværelsen som en stikling, der simpelthen blev stukket direkte i en bold af fugtig pottemuld, der blev omviklet med mos og sejlgarn. Der har den levet fint siden, den skal bare have friskt garn engang imellem og nedsænkes i en skål vand hver anden uge.

Kuldskære planter flytter ind i drivhus og anneks

Hele sommeren har jeg kunnet takke en hel stribe stueplanter for at sørge for frodigheden i drivhuset. De har på deres side være rigtig glade for de gode lysforhold i drivhuset, så de er vokset helt ustyrligt. Men nu er der så meget skarphed i luften om morgenen, at jeg ikke tør lade dem stå længere. Parasolpilea, Pilea peperomoides, er en af de kuldskære planter, der derfor nu er blevet flyttet inden døre på vinterferie.Væddeløber, Chlorophytum comosum, er jo også først og fremmest en stueplante, selv om den tydeligvis trives som drivhusplante i sommerhalvåret, bare den får vand nok. I virkeligheden er flere af de kuldskære planter lige vel overdimensionerede til vinduekarmen, men det er nu der, de er havnet. Væddeløber høre sammen med fredslilje, Spathiphyllum wallisii, der også var et par gedigne eksemplarer af, til de planter, der beviseligt effektivt renser luften. Frodigheden i annekset taget i betragtning, må der blive helt vildt god luft i de næste måneder 🙂Den rokade gik i første omgang hårdt ud over den frodighed i drivhuest, som jeg holder så meget af. Synd og skam, for der er stadig mange gode hyggestunder at få under glastaget her i efterårsmånederne. Heldigvis var der så også en del krukker med kuldskære planter under åben himmel, der vil få forlænget sæsonen ved at komme i ly for det værste efterårsvejr i drivhuset. Og vupti blev frodigheden genskabt i en ny version.Pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, har overtaget en af de hængende potter der blev ledig i forbindelse med indflytningen. Og de fine, hvide pelargonier, Pelargonium zonale ‘Felix’, jeg fik ved et arrangement i Gartneriet 3kanten i det tidligste forår, er også flyttet ind i drivhuset. De har blomstret hele sommeren og ser egentlig ikke ud til, at de har tænkt sig at stoppe. Det kan jeg jo lige så godt nyde i drivhuet.Australsk viol, Viola hederacea, har haft en hård sommer, for den blev voldsomt angrebet af nogle sommerfuglelarver, der åbenbart foretrækker violer på menuen. De fik næsten gumlet bladene helt væk, før de forlod planten, men nu er den kommet sig og er oven i købet begyndt at blomstre så sødt. Den får lov at blomstre videre i drivhuset.

Svævende stueplanter i kokedama 2.0

På en kold novemberdag gik jeg i gang med at eksperimentere med at lave svævende stueplanter i kokedama, og øvelsen blev gentaget, da julen nærmede sig med forskellige stjerneformede sukkulenter. Det er egentlig gået ok, for planterne trives fint, men mosset er desværre dødt, og det sejlgarn, jeg brugte til at vikle omkring jordkuglen, er så småt ved at gå i opløsning. Planterne har overvintret inde, men nu er det varmt nok til, at de kan hænge ned fra loftet i drivhuset, som tanken oprindeligt var. Derfor fik jeg lige den ide at vikle myrtetråd, der er helt tynd men stærk metaltråd, omkring kuglerne for at stabilisere dem.Det virker faktisk ret godt og ser egentlig også fint ud. Hvis ikke en svævende plante skal være glamorøs og glimte lidt af guld, hvad skal så? Den lille parasolpilea, Pilea peperomoides, blev oprindeligt snuppet fra en stueplante som stikling og stukket direkte i jordkuglen. Det har den klaret til et flot 12 tal:-)Så nu hænger de hjemmelavede svævende stueplanter som kloder under drivhustaget og bidrager til fornemmelsen af frodig oase. Bare vent – der er mere på vej… En gang om ugen bliver de nedsænket i en skål med vand, så de kan suge, hvad de har brug for, men det er indtil videre den eneste pasning, der skal til. Ret sjovt og hyggeligt projekt, synes jeg 🙂 Du kan se her, hvordan det hele begyndte.

Forårsstemning i vindueskarmens plantelaboratorium

I længslen efter forår, jord under neglene og noget der spirer, har jeg indrettet et lille plantelaboratorium i vindueskarmen. Her eksperimenterer jeg med at lokke lysegrønne spirer frem af blandt andet agern, avocadosten, løg og sødkartoffel. Og det går faktisk ganske glimrende. Den parasolpilea baby, der i efteråret blev stukket direkte i en jordkugle omviklet med mos og sejlgarn i mit første forsøg på at lave kokedama, har det også fint. Læs mere om det eksperiment her. Den er tiltænkt loftet i det nye drivhus, så den er bare på overvintring her inde. Jeg bliver helt glad ved synet af de små babyegetræer, der er kommet ud af efterårets agerneksperiment. Agern med antydningen af en spire blev sat på flasker med vand, som spidsen lige nøjagtigt kunne nå. Det var nok til at inspirere dem til at spire, og nu er flere af dem blevet til de fineste miniature egetræer.I juleferien indledte jeg endnu et eksperiment. Jeg har læst mig til, at dette er vejen, hvis man vil dyrke sødkartoffel eller batat selv, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg købte i første omgang en enkelt knold, der blev skyllet grundigt i håbet om at vaske spirehæmmende stoffer, den kunne være behandlet med, væk. Og nu efter en lille måneds tid er den sørme begyndt at spire med optimistiske rødlige skud. De skal blive lidt større og forhåbentlig lidt flere og så brækkes af og bruges som stiklinger til udplantningsplanter. Det bliver spændende at prøve.Det har være vildt fascinerende at følge den store knolds udvikling fra madvare til plante. Den begyndte hurtigt at sætte rødder, men det er først nu, der også er kommet gang i skududviklingen. Forhåbentlig ender det med, at den ene knold kan blive til flere planter, der kan levere hjemmedyrkede sødkartofler til madlavningen.

Botanisk galleri med egetræsbaby

Det er for alvor blevet sæson for indoor gardening, og så er det ret belastende, at huset er ualmindelig dårligt forsynet med vindueskarme og lignende plantevenlige placeringer. I mangel af bedre har jeg indrettet et lille botanisk galleri på væggen over hyggekrogen i stuen ved hjælp af et par billedhylder. Det giver plads til en pæn flok miniplanter med fine former og strukturer.Forleden opdagede jeg, at der lå et hav af agern og spirede i græsplænen. Stærkt inspireret af den svenske Instagramprofil @ekhemmet samlede jeg en håndfuld agern sammen og fandt de gamle kuvertvaser frem fra af gemmerne. Vand i vaserne, så bunden af agernet næsten men ikke helt rørte. Der har de stået siden og bare fået skiftet vand en gang imellem, og se nu her. Det virker 🙂 Den første lille, søde egentræsbaby har set dagens lys og har selvfølgelig fået ærespladsen i det botaniske galleri.For at skabe lidt variation er potterne med planter kombineret med små vaser. Jeg har snuppet et par blade fra stueplanterne fingerfilodendron, Monstera deliciosa, og parasolpilea, Pilea peperomoides, til vaserne. Det tager planterne ingen skade af, og bladene holder længe i vaserne.

Svævende stueplanter i kokedama

Jeg har længe spekuleret på, om jeg selv ville være i stand til at kreere de fine svævende stueplanter, der er blevet helt vildt populære, ikke mindst takket være Kaja Skytte, der har forfinet teknikken og skabt begrebet Planteplaneter. Så i dag skulle det være. Lige en dag til at gå og hygge sig i drivhuset sammen med den lille varmeblæser, der er en af mine bedste venner på denne årstid.Kokedama er oprindeligt en japansk ting. Koke betyder mos og dama betyder bold. Teknikken går ud på, at planterne vokser i en kugle af jord, der er svøbt i mos, der hjælper til med at holde på fugtigheden. Jeg gik i gang efter de forhåndenværende søms princip, så kokedama a la Sondrup er fremstillet af pottemuld tilsat lergranulat, mos fra plænen – som der heldigvis er rigeligt af 🙂 og sejlgarn. Pottemulden skal være temmelig fugtig for at man kan forme den til kugler, erfarede jeg hurtigt.Det var lidt en udfordring at flække kuglen, uden at den smuldrede fra hinanden, men da det først var lykkedes, gik det som en leg. På med mosmåtterne en efter en og så ellers vikle, vikle, ligesom man vikler et garnnøgle. Til sidst trådede jeg enden af sejlgarnet og syede det lidt ud og ind mellem viklingerne, så den kom til at fungere som ophæng.Og se nu bare her. Det er faktisk ikke så svært at lave kokedama. Det bliver ikke de sidste, jeg har begået, for de klæder hinanden så fint. Til nummer to snuppede jeg en stikling fra en parasolpilea, Pilea peperomoides og stak den direkte i jordbolden. Det er et eksperiment, men det er smart, hvis det virker, for så behøver man ikke flække jordbolden helt for at få plads til rødder og potteklump. Planterne passes ved at nedsænke hele kuglen i en skål vand med et par ugers mellemrum og lade dem dryppe grundigt af, før de hænges op igen.

 

Ny, lækker Primula Pricanto til vintervindueskarmen

For nogle par år siden så jeg første gang Primula Pricanto, på en planteudstilling i Tyskland. Det var kærlighed ved første blik. Det er en serie helt specielle sorter af bægerprimula, Primula obconica, med blomster i støvede nuancer, der giver dem et rustikt og vintageagtigt præg. Nu kan man heldigvis også få dem i Danmark, hvor det er Gartneriet Pedersen, der producerer og sælger dem til butikker i hele landet.Den rødlilla sort hedder Primula Pricanto ‘Red’. Er den ikke lækker? Det ser sjovt ud, som blomsterne putter sig i det store grønne bæger, og de dufter dejligt, som Primula blomster skal.Den lysegul-grønne sort hedder Primula Pricanto ‘Lemon’, og der er også en støvet blålilla sag at komme efter. Det var faktisk den, jeg oprindeligt faldt for, som det ses her.De nye planter gav lige anledning til at forgrønne vindueskarmen i stuen og tage en lille smule hul på julerierne ved at supplere dem med nogle af de fine, danske julestjerner fra Stars for Europe, der flyttede ind her forleden.

 

Kuldskære stueplanter flytter ind

En del af de planter, der har skabt en dejlig og frodig grøn atmosfære i det nye drivhus hen over sommeren, er i realiteten stueplanter, der ikke bryder sig om alt for lave temperaturer. Så mens egebladene daler ned på drivhusets tag, er jeg gået i gang med at flytte de kuldskære stueplanter ind i varmen. Det gælder fx væddeløber, Chlorophytum comosum, og paradistræ, Crassula ovata.

Projektet rummer en del udfordringer for flere af planterne er ret overdimensionerede til almindelig vindueskarmsbrug. Men nu kommer de ind i annekset, hvor de gør ikke så lidt for helhedsindtrykket i gæsteværelset. Fredslilje, Spathiphyllum walliisii, har tydeligvis haft det godt med at opholde sig i drivhuset. Den var stor, da jeg arvede den fra min mor, der ikke kunne have den i vindueskarmen, men nu er den endnu større og endda i gang med at blomstre. Fredslilje og i øvrigt også væddeløber hører til de bedste luftrensende planter, vi har, så det ender med, at jeg kan tilbyde helseophold i annekset 🙂Også parasolpilea, Pilea peperomoides, har været tilfreds med et sommerophold i drivhusets gode lys. Nu må den ind i vindueskarmen, så den kan gentage succesen næste år. Så må jeg få det bedste ud af de planter, jeg forventer kan overvintre i drivhuset, så den gode, grønne stemning bevares gennem vinteren.Den eksotiske skønhed Eucomis ‘Leia’, har længe været krukkeplante uden for, men nu er den kommet ind, for den tåler ikke frost og så heller ikke rigtig ud til at bryde sig om alt det vand, der vælter ned. De afblomstrede blomsterstande er virkelig dekorative på deres lidt mystiske måde. Se her, hvordan de så ud, da planten stod i fuldt flor. Eucomis er en knoldplante, der kan overvintres frostfrit lige som Dahlia, så jeg tror, at planten får lov at visne ned i ro og mag i drivhuset, og så kommer den ind i værkstedet til overvintring sammen med Dahlia’erne, for den skal da genbruges næste år.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén