Haveglæder, tips og tricks

Tag: Pil Page 1 of 2

Forhistorisk tempeltræ i splinternyt bed

Det kære gamle piletræ, som var en af havens oprindelige mastodonter, klarede ikke sommerens tørke. Det var i forvejen svækket og dødsdømt efter angreb af purpur lædersvamp, og kombinationen af plantesygdom og tørke blev bare for meget.Det var trist at fjerne træet, der ligesom hørte til i haven, men det var nødvendigt, for det var uigenkaldeligt dødt. Til gengæld opstod der så mulighed for at få et nyt bed, der kan omfavne træterrassen med morgensol nede i haven. Efter fældning og møjsommelig rodopgravning har jordstykket fået to læs kommunal kompost og bliver dermed forhåbentlig lidt mere attraktivt for interessant plantevækst.
Tak til entreprenøren 🙂Det første, der blev plantet i det nye bed, var et smukt tempeltræ, Ginkgo biloba. Et forbløffende træ med en helt fantastisk historie. Botanisk set ligner det ikke andre nulevende plantearter, men 230 millioner år gamle fossile fund fortæller, at fortidens kæmpeøgler gik rundt i skove af tempeltræ. Det er da vildt at tænke på.Træets særegne vifteformede blade er hverken løvblade eller nåle men et eller andet midt imellem, og dets reproduktionsmekanisme er en historie helt for sig selv. Tempeltræ har været plantet omkring templer i fjernøsten i årtusinder og har været tilskrevet alverdens gode egenskaber fra at give evigt liv til at kurere kredsløbsforstyrrelser. Det er da ikke det værste træ at have i sin have. Og så er det oven i købet pænt og får fantastiske, lysende gule høstfarver.Faktisk har jeg fået mere end et tempeltræ i haven. Gartneriet Thoruplund producerer nemlig de sødeste mini-tempeltræer, og sådan et er havnet i min krukkegruppe ved fordøren indtil det kan flytte ind hos datter Anne. Der står det nok så fint og fejrer efterårets komme i godt selskab.

Årets første havebuket med fine vinterblomster

Men sneen langsomt trækker sig tilbage, presser forårsfornemmelserne sig på. De vil have plads og næring vil de, så noget må der gøres. Jeg besluttede mig for at gå på jagt efter vinterblomster til en lille havebuket, der kan sprede lidt forårsstemning inden døre. En oplagt kandidat er vintergæk, Galanthus nivalis, der blomstrer så fint og snehvidt midt i sneen. Hvert år kæmper de sig trofast op gennem bunddækket af liden singrøn, Vinca minor, så de er temmelig langstilkede af vintergækker at være og dermed buketkvalificerede.Den skønne skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’, der har gulgrønne blomsterknopper, er et andet af lyspunkterne i haven nu, og den kan vist godt undvære nogle af de forårsagtige skud til min buket.Havens gamle piletræer giver heldigvis en omgang mere, trods et ondartet svampeangreb, og står fyldt med søde, bløde gæslinger, der også gør sig godt i en havebuket med fine vinterblomster.Sidste ingrediens i opskriften på buketten er selvfølgelig troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’. Stor er den ikke, årets første havebuket, men den udfylder sin rolle perfekt som forårsspreder. Jeg bliver i hvert tilfælde selv glad, når jeg kigger på den 🙂

Tre træer i blomst

For et par år siden plantede jeg en kirsebærkornel, Cornus mas, som en af de buske og træer, der skulle danne rygstød for den nyanlagte morgenterrasse, så man kan sidde i morgensol og læ og nyde sin morgenmad. Den lever under barske forhold på den tørre skrænt men har alligevel formået at finde fodfæste. I år blomstrer den for første gang med mere end en enkelt forkølet blomst. Det ser så fint, når de små, gule blomsterbolde pepper de nøgne grene op.Ved siden af har den gamle pil foldet gæslingerne ud til sart gule blomster. Et eventyrligt syn, der må nydes i fulde drag, for måske bliver det sidste gang. Pilen er angrebet af en skummel svampesygdommen, purpur lædersvamp, som det ses her, og halvdelen af den er allerede død, så det bliver nok nødvendigt at gøre kort proces 🙁

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ blev plantet sidste år og har trods nogen kalenderforvirring allerede formået at indfri drømmene om et virkelig vinterblomstrende træ. Her på kanten af april er blomstringen smukkere end nogensinde med masser af sart lyserøde blomster og knopper på de nøgne grene.

 

Pil med problemer

salix-27Den store, gamle pilebusk har altid haft en særlig status her i haven. En lidt rodet men markant planteskulptur, der springer først ud med søde, bløde gæslinger og er den af de sidste til at tabe bladene. Også i år er de næsten forårsagtige gule og grønne høstfarver et forfriskende indspark her på de aller sidste efterårsdage.purpur-laedersvamp-1Men desværre er alt ikke, som det plejer og skal være. Det er nemlig kun halvdelen af busken, der diverterer med høstfarver. Den anden halvdel ser umiskendeligt død ud. Hen på sensommeren begyndte bladene pludselig at visne i utide. Det tørre septembervejr fik umiddelbart skylden, men det er vist ikke hele forklaringen.purpur-laedersvamp-2I februar lagde jeg mærke til noget mystisk svampevækst på stammen. Og jeg kiggede skam også efter i september, da jeg fik tanken, at svampene kunne have noget med sagen at gøre. Det er nemlig specifikt stammen i den del af busken, der er visnet, der var angrebet af svampe. Men i september var der ikke noget at se, så jeg slog det hen og glædede mig over det gode vejr.purpur-laedersvamp-2-2 Men nu er de der altså igen, frugtlegemerne fra en eller anden svamp. Og det er vist ikke så godt 🙁 Kontakt til videntjenesten på KU afslører, at der er tale om purpur lædersvamp, Chondrostereum purpureum, og at den angrebne del af busken derfor må erklæres for død. Så sandsynligheden for at den anden halvdel af buskens dage er talte, er nok desværre stor. Jeg må tænke i nye haveplaner… Videntjenesten ved en hel masse, men det kræver abonnement at stille spørgsmål. Til gengæld kan alle læse stillede spørgsmål og svar fra videntjenesten og der er en hel masse, man kan blive klogere af. Purpur lædersvamp angriber typisk gennem beskæringssår og er kendt for at forårsage plantesygdommen sølvglans på frugttræer. Især blomme og kirsebær er udsatte. Desværre er pil også en værtsplante.

Blomster på nøgne grene

Prunus cerasifera-23Der er noget særligt ved de træer og buske, der blomstrer på de nøgne grene, før det lysegrønne forårssus, når bladene folder sig ud. Lige nu blomstrer mirabel træerne både her og der, som lette skyer af hvide blomster. Sådan en mirabelgren kan se helt japansk og malerisk ud, selv om der i virkeligheden ikke er meget, der er så pæredansk som mirabel. Her i haven føler de sig i hvert tilfælde virkelig godt hjemme og har nærmest karakter af ukrudt. Pænt ukrudt, lige nu… Meget pænt.Salix-45Piletræets bløde, sølvgrå gæslinger er ved at forvandle sig til fluffy, gule støvkoste, der får hele træet til at se bleggult ud. Det plejer at resultere i ændrede logistikforhold på grunden, når skovmyrerne opdager blomsterne og anlægger motorvej op og ned ad stammen. Men de har ikke lokaliseret blomstere endnu.Corylopsis pauciflora-45Da jeg var på vej ud af døren i morges,blev jeg nødt til at bremse brat op. Hasselbror busken stod nemlig pludselig i fuldt flor midt i en solstråle. Det så nærmest ud som om, det var den, der lyste.Corylopsis pauciflora-46Hasselbror, der hedder Corylopsis pauciflora på latin, er efter min mening et af forårets absolutte højdepunkter, når de klokkeagtige blomster dingler fra de nøgne grene. De har lige den der bløde, cremede, lækre gule farve, der gør, at jeg aldrig kommer til at udtale mig bastant om gule blomster. Faktisk er farveholdningen i det gule bed bygget op omkring hasselbror blomsternes farve, men lige nu, får den lov at stråle alene som en dejlig sæsonpræmiere for bedet.

Vibeæg til driverthuset

Fritillaria meleagris-38Hvis der er en forårsblomst, jeg er helt forelsket i, så er det vibeæg, Fritillaria meleagris. Det varer lidt, før de fine, ternede blomster dukker op i haven, men man kan få dem i potter med blomstrende løg, der med et snuptag kan omplantes til krukker. Efter afblomstring bliver løgene plantet ud i haven, så jeg har efterhånden en pæn bestand at glæde mig til. Jeg tør ikke sætte krukken under åben himmel endnu, men til gengæld er den perfekt til at sprede forårsstemning i det gamle drivhus.Salix-38Ude i haven er piletræets dunbløde gæslinger begyndt at springe ud. Der er masser af dem, så det er ingen skam at klippe sig en buket til hyggehjørnet i drivhuset.Fritillaria meleagris-40Det er på denne årstid, jeg er aller mest glad for mit planteværksted/driverthus, hvor der kan nørdes med frø og småplanter og hygges med blomster og lunende stearinlys under glastaget. Her er foråret kommet på sådan en dejlig solskinsdag, selv om vinden uden for bider i kinderne. Og så skal der selvfølgelig forårsblomster på bordet.

Staudestøtte naturel 2.0

Staudestøtte15I det tidlige forår fik blandt andet den lysegule kløver, Trifolium pannonicum, en støttepædagog i form af et pilestativ, der simpelthen blev stukket i jorden omkring planten. Nu pibler der allerede friske skud frem i jordoverfladen, så tiden er inde til at tænke på næste sæson.Staudestøtte15-8Staudestøtten fra foråret turde jeg ikke lade stå. Friske pilegrene har en fantastisk evne til at slå rod, og jeg har ikke behov for et piletræ i staudebedet.Staudestøtte15-13Det uregerlige piletræ har lige smidt de sidste blade og står allerede med gæslingerne på spring på de lange, bøjelige skud, der er perfekte til staudestativer.Staudestøtte15-22I foråret var der en læser, der beskrev, hvordan hun altid klippede grene til staudestativer om vinteren og satte dem i spænd i en spand, til det blev forår. På den måde tørrer grenene, så de ikke slår rod. Den ide er hermed annekteret med tak. Smart at have staudestøtter stående i samlesæt i planteværkstedet, så de er lige til at gå til.

På gæstevisit i haven

Rosa Pastella-29Der er stille i haven nu, og det er sjældent, jeg når helt ud i hjørnerne, for i hverdagen er det jo urimeligt mørkt, når der endelig er tid til at komme ud. Man kan næsten føle sig som en gæst, når det endelig lykkes, for lige nu er haven især fuglenes og egernets domæne. Men der er nu stadig masser at glæde sig over derude. Som nu den her tapre rose, Rosa ‘Pastella’, der foreløbig har ignoreret både sne og frost og står der og lyser op i ensom majestæt.Salix-29Piletræet får færre blade dag for dag, men hvor har de gule blade lyst op længe i år. Jorden under træet ligner efterhånden et hjemmelavet ryatæppe fra min barndom i gule, grønne og brune farver.Malus-29De gule æbler på det gamle æbletræ i hjørnet af køkkenhaven hænger stadig tilbage på grenene trods Gorm og Co. De har tilpasset sig årstiden og hænger der, som om de var julepynt. Det ser så fint ud.Fuglemad-29Så længe de altså får lov at hænge, for solsorten er ligeglad med, at æblerne ikke smager  særligt godt. Den guffer dem lystigt i sig og er under mistanke for at arbejde aktivt for at få dem til at falde ned, så de er lettere at gå til, når man er en knapt så akrobatisk fugl.

Forårsnektar på frokostmenuen

Skimmia japonica-27

Da jeg rundede hjørnet af terrasssen midt mellem det ene og det andet, blev jeg pludselig ramt af en uventet, meget lækker, sødmefyldt duft og måtte slå bremserne i. Hvad mon? Det viste sig at være den Skimmia japonica, der har klaret sig siden julekrukkerne, som nu er sprunget ud. Den er ikke alene ualmindelig sød med de små, cremefarvede blomster mellem de teglrøde knopper, den er også en af forårets duftoplevelser til gavn og glæde for både havefolk og forårsinsekter.

Skimmia japonica Thereza-1

Den cremefarvede model i en anden krukke, Skimmia japonica ‘Thereza’ hedder den vist, måtte straks tjekkes. Og jo, den er også ved at springe ud, og myrerne har fundet vej til nektaren.

Salix-27

Der er i det hele taget umådeligt meget liv i skovmyrerne her på matriklen. De bor i en kæmpetue i en fjern afkrog af grunden. Der skal man ikke stå stille ret længe, men når man gør det alligevel, kan man ligefrem høre, hvor travlt de har med at myldre. Egentlig havde jeg drømt om at få luget bedet under piletræet, men med de første 17 myrer ned af nakken, opgav jeg det projekt for nu.

Pieris japonica-35

Den smukke, stedsegrønne Pieris japonica, er også sprunget ud og byder sig tydeligvis til med masser af nektar, for også den er helt levende af myrer.

Nældens takvinge-15

Det varme vejr har lokket de første, overvintrede sommerfugle på vingerne i jagten på nektar. De ser noget flossede ud de gamle – som fx denne nældens takvinge, der har lidt større takker i vingerne end normalt. Men det må da være en trøst at kunne indtage sin frokost på så dejlig en restaurant.

 

Pileblomster på en uge

Salix drivning-1

Salix drivning-2

Nu er den dejlige tid for alvor begyndt, hvor man kan lokke grene af de forårsblomstrende buske til at springe ud inde i stuen ved hjælp af lidt vand og lidt varme.

Salix drivning-4

Pil, Salix, er en af de første, tricket kan udføres med. Den gamle pilebusk står allerede med de bløde, dunede blomsterknopper, der meget passende kaldes gæslinger, på spring, uanset om det regner, sner eller fryser derude i haven.

Salix drivning-3

Jeg klippede grene til en vase for en uge siden, og nu står de allerede som en fin buket og spreder forårsstemning. Nogle af knopperne er endda sprunget helt i blomst med små gule skyer af støvdragere.

 

 

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén