Bladene rasler af træerne og giver hele haven et nyt gulvtæppe i smukke høstfarver, men køkkenhaven er ærlig talt noget rod nu. Det dur jo ikke, for foråret begynder lige om lidt, når jeg skal sætte vinterløg og hvidløg. Der blæses hermed til oprydning.
Nu skal man selvfølgelig ikke overdrive det der med oprydning, så i første omgang bliver det til bladsellerierne og ikke længere. De står nemlig fint endnu, og det samme gælder kålen bagerst i køkkenhaven. Hokkaido og malabarspinat har forfrossent givet op for i år, men sandelig om ikke den blå bønne, Phasaeolus ‘Blauhilde’, på det tredje klatrestativ har nået at sætte nogle få af sine fine blålilla bælge, selv om den i princippet blev sået for sent.
Så oprydningen rammer i første omgang den forreste del af køkkenhaven. Derfor er de sidste gulerødder nu høstet og lagt på lager.
Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ har gjort det fantastisk hele sommeren og gør det sporadisk endnu. Men nu måtte de altså lade livet for at give den nødvendige plads. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er det sidste, jeg har set til den. Der ligger tusindvis af frø på jorden og en del af dem er faktisk allerede begyndt at spire.
Med et passende bånd befriet for gamle grønsager og tilhørende ukrudt fik jorden et tiltrængt skud jordforbedring i form af Champost. Nu skal det bare lige fræses ned i det øverste jordlag, så er køkkenhaven klar til næste runde.
Tag: Phaseolus Blauhilde
Jeg skal blankt indrømme, at jeg har været en anelse bister over, at en stor procentdel af årets porrer har valgt at gå i blomst og dermed spolere den ellers så lovende porrehøst. Men blomsterne er jo smukke, og så kan de bruges som dekorativt og smagfuldt drys på maden. Man må se de lyse sider … Nu har jeg så også lige set, at Lone Landmand har en opskrift på syltede, befrugtede porreblomster på sin blog. Så nu håber jeg, at svirrefluerne, der sværmer lystigt om porreblomsterne, gør deres arbejde, så jeg kan få prøvet det af.
Malabarspinat, Basella alba var. rubra, er også i fuld gang med at blomstre fint. Det, havde jeg forestillet mig, den skulle hele sommeren på klatrestativet bagerst i køkkenhaven, men den er altså først nået til det nu. Det ser smukt ud, selvom jeg må indrømme, at malabarspinaten ikke har ført til de store kulinariske oplevelser. Væksten har simpelthen været for begrænset til, at der for alvor har været noget at høste af. Måske vil jeg prøve at dyrke den inde i drivhuset næste år.
Endnu en grønsag, der nok kommer til at give mere blomster- end høstglæde i år, er den blå bønne, Phasaeolus ‘Blauhilde’. Den blev sået for sent som følge af udvidede bønneproblemer i såtiden, men se nu, hvor smukke de lilla blomster er. De ligner ærteblomster i miniformat, og det er der da ingen grund til ikke at glæde sig over, når det nu ikke kan være anderledes.
Jeg er jo tyvstartet lidt på køkkenhavesæsonen med mine forsøg med vinterstikløg. Dermed er i hvert fald noget af årets layout allerede på plads. Det er bygget op om tre jern klatrestativer, der står bagerst i jordstykket. Stativerne har jeg store planer med. De giver en kærkommen mulighed for at spare plads, fordi der kan dyrkes i højden. Så nu har jeg været på frø shopping på nettet. De sjove blå ærter med de smukke ærteblomster, Pisum ‘Blauwsshokkers’ får genvalg, for der er frø tilbage fra sidste år. Men nu får de følgeskab af andre høje ærter på de to andre stativer, for søde ærter kan man ikke få for mange af.
Når ærterne ikke kan mere, er det bønnernes tur. I år bliver det ikke de fantastiske blå bønner, Phaseolus ‘Blauhilde’, for man skal jo prøve noget nyt. I stedet har jeg købt Phaseolus ‘Borlotto’. De får sådan nogle fine rødmarmorerede bælge. 
Jeg har før haft problemer med at styre hokkaido planterne, der bemægtiger sig hele køkkenhaven, hvis de får lov. Men nu forestiller jeg mig, at jeg har fundet løsningen. De skal simpelthen ha’ deres eget klatrestativ, så de kan vokse opad i stedet for ud til alle sider. Det bliver spændende, om jeg er pædagogisk nok til at få det projekt til at lykkes. Jeg har også bestilt frø af nogle smarte ufo squash til det tredje klatrestativ.
Oprydningen i køkkenhaven er stille og roligt gået i gang, for nye projekter, der kræver lidt plads, trænger sig på. De sidste porrer er blevet høstet og dem, der nok så dekorativt var gået i blomst, er nådesløst blevet luget. 
Køkkenhaven har for først gang lagt lidt jord til et eksperiment med at dyrke skorzonerrod. Et par af planterne var gået i blomst, og at dømme efter rodens udseende er blomstring heller ikke noget at stræbe efter i skorzonerrod. Til gengæld var udbyttet under de ikke blomstrende ganske fint.
Det bliver spændende at eksperimentere med høsten i køkkenregionerne.
Høsten af de blå – eller måske snarere lilla – bønner fortsætter ufortrødent. ‘Blauhilde’ hedder sorten, der faktisk stadig blomstrer med fine, lilla blomster. Det ser ud til, at planterne, der for længst er nået til tops i deres klatrestativ og er begyndt at filtre sig vildt ind i hinanden, har tænkt sig at fortsætte, til frosten stopper den.
Det kommer som noget af en overraskelse, men det er faktisk lykkedes ananassalvie, Salvia elegans, at nå at blomstre. Det er næsten som om, der er forår i luften omkring planten, der står i fuldt flor med friske postkasserøde blomster.
Det samme gælder den blå bønne, Phaseolus ‘Blauhilde’, der blev sået sent som afløser for forsommerens blå ærter ved klatrestativet i køkkenhaven. Planterne satte en imponerende slutspurt ind, og står nu med fine, lilla blomster på mørkere lilla stængler. Et ret flot syn.
Dertil kommer, at de første blå bønner faktisk ser ud til at nå at modne. Altså med mindre det pludselig bliver vintervejr.
Klatrestativet er for længst blevet for lille til de hurtigtvoksende bønneplanter, der tager hinanden til hjælp for at komme i højden med et værre virvar som konsekvens. Et friskt og frodigt virvar 🙂