Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Perlehyacint

Dejlige danske forårsplanter letter humøret lidt

Det er forår for fuld skrue og fuglesang derude. Jeg ved ikke med jer, men det kribler i hvert fald i mine fingre efter at komme ud og komme i gang. Og ikke mindst efter at få gjort de hjemlige omgivelser smukke og hyggelige med dejlige danske forårsplanter, når nu det er matriklen, man skal opholde sig mest på i den nærmeste fremtid.

Read More

Foråret begynder med primula og perlehyacinter

Primula og perlehyacinter 🙂 Så er vi ligesom i gang. Og i det milde vejr har både primula og perlehyacinter og andre forårsbebudere det næsten bedre ude end inde.

Gartneriet Pedersen

Dagen i går bød på en helt herlig gartnerivandring i selskab med en flok ligesindede plantenørder, der alle blev helt høje af mødet med farverne og duftene i Gartneriet Pedersen, der havde inviteret. Lige nu er væksthusene fyldt med primulaer i alle afskygninger, der er klar til at bebude forår i det ganske, danske land. Det latinske ord Primula betyder faktisk den første, så det er helt oplagt at lægge ud med primula i årets første forårskrukker.

Haven bliver en helt anden, når den lige får et skud forårsvitaminer i form af krukker  med forårsblomster fordelt på strategiske steder, hvor man virkelig får glæde af farvebomberne. Planterne er ikke nær så sarte, som de ser ud til, og klarer sig glimrende ved de temperaturer, vi har i øjeblikket. Det smarte ved at plante dem sammen i en blomsterkasse som her er, at det er nemt at redde hele molevitten i ly for eventuel hård frost.  Med foreløbig har blomsterkassen taget opstilling på havebordet midt på terrassen, hvor den står helt op ad huset under et bredt udhæng og dermed er lidt beskyttet mod vejrgudernes indfald.

Primula ‘Zebra Blue’

Det er svært for ikke at sige umuligt at sætte fingeren på sin primulafavorit i gartneriets enorme udvalg, men en af dem, der er nærmest umulig at stå for, er den nålestribede og porcelænsfarvede Primula ‘Zebra Blue’. Jeg har også svært ved at stå for den helt sart lyseblå sort, så nu blev det dem, der kom i godt selvskab i årets første blomsterkasse.

Lyseblå primula og perlehyacinter klæder og glæder hinanden, så det var til gengæld ikke svært at beslutte sig for, at primulaerne skulle garneres med perlehyacinter, Muscari armeniacum. Gartneriet producerer også et stort udvalg af løgblomster i potter. Ligesom primula bliver de nok primært betragtet som forårsbebudere inden døre, men de er altså også helt geniale til krukkebrug.

Her er det spirende løg af narcisser, der putter sig mellem de lyseblå primulaer, som en garant for lang tids fornøjelse af blomsterkassen. Jeg skiller uden skrupler løgene i potterne fra hinanden, så de kommer til at stå fint og naturligt mellem hinanden i krukken. Det har de ikke det mindste imod. Til slut topper jeg anretningen med mos fra plænen igen for at få det til at se naturligt, hyggeligt og skovbundsagtigt ud. Så er der serveret.

Indlægget er sponseret, men det havde I nok gættet 🙂

Sæson for søde, små, blå løgvækster

Da jeg for et par uger siden plantede krukker til med forårsblomster fra potter, blev der også til et lille eksperiment. Uden helt at vide om nuancerne ville klæde hinanden, plantede jeg forskellige små, blå løgvækster sammen i en lav krukke, der fik ærespladsen i den solbeskinnede hyggekrog på terrassen lige uden for stuevinduerne.

Nu er de fleste af de små, blå løgvækster sprunget ud, og jeg synes, de er rigtig gode sammen. Her er lilla krokus, Crocus ‘Remembrance’, blå russisk skilla, Scilla sibirica, blå balkananemone, Anemone blanda ‘Blue Shades’ og sart lyseblå perlehyacint, Muscari ‘Ocean Magic’, der dog ikke er sprunget ud endnu.

Perlehyacint,Muscari armeniacum

De almindelige perlehyacinter, Muscari armeniacum, der blev parkeret som en del af blomsterbuffeten til søvnige bier ved spejlbassinet for et par uger siden, er til gengæld lige ved at være der, så bierne får snart friske blomster at boltre sig i.

Botanisk krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’

I haven er der også godt gang i de blå løgvækster, jeg lagde friske løg af i efteråret. Den sart lyslilla krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’ er tydeligvis rigtig glad for dagens solstråler, og den er så lav, at den ikke lader sig gå på af blæsevejret. De står bare der og stråler, som om de smiler til mig 🙂

Forårsstemning med blomsterbuffet omkring spejlbassinet glæder bierne

Når man nu ikke har været så vaks at lægge masser af blomsterløg i krukker i efteråret, er det godt, at man kan snuppe en nem genvej til alligevel at få forårsstemning i krukkegrupperne rundt om i haven. Blomsterløg, der er drevet til at spire i små potter i gartnerierne, kan nemlig sagtens skilles fra hinanden og plantes om til krukker, så det ser fint og naturligt ud.

Perlehyacint, Muscari armeniacum

Jeg prøver at undgå, at det ser ud som om, jeg har plantet to eller tre små potter over i krukken, netop ved at skille potteklumperne ad og plante løgene individuelt. De tåler omplantningen uden problemer og holder i øvrigt dejligt længe under åben himmel, hvor det er hyggeligt at følge med i blomsternes udvikling, der foregår i adstadigt tempo.

Dermed blev der pludselig forårsstemning omkring spejlbassinet på terrassen. De sidste nåletræer blev sat i depot og skiftet ud med nogle overvintrede græsser, og ved hjælp af en passende dosis forårsblomster blev den sidste rest af julestemning jaget på flugt. Spejlbassinet, de har stået ude og fungeret som fuglebad hele vinteren, købte jeg sidste sommer her. Hold nu op, hvor er jeg glad for det 🙂

Balkananemone, Anemone blanda

Det er helt utroligt, så hurtigt de første, søvnige bier opdager, at der er stillet en blomsterbuffet frem. Lynhurtigt er der en ivrig summen omkring blomsterne, der bidrager med endnu et nøk forårsstemning. Jeg pudser glorien og tænker, at det næsten ikke er for min egen skyld, jeg fylder krukkerne med forårsblomster så tidligt. Det er da simpelthen for at give bierne en hjælpende hånd nu, da der er begrænset med føde at finde for dem i naturen.

Den fine, hvide balkananemone, Anemone blanda, er de helt vilde med.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’

Men også den søde krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, der har sådan en lækker, lysegul farve, bliver flittigt besøgt. Jeg har lige siddet i en solstråle med en kop kaffe og nydt både lyden og duften af forår, der har været umiskendelig i dag.

Hvide forårsbebudere i krukkerne

Hvide krukker-29Juleroserne i de store krukker på trappen er nu blevet officielt udnævnt til forårsblomster. De har fået følgeskab af en masse forårsblomster og løgvækster i hvide og cremefarvede nuancer. Det gjorde det helt af med julestemningen og forvandlede den til forårsstemning, selv om julerosen er lige så meget julerose, som den hele tiden har været. Hvide primula’er, sart gule hornvioler og snehvide juleroser klæder faktisk hinanden udmærket.Hvide krukker-31En af de helt skønne, hvide forårsbebudere er den hvide perlehyacint, Muscari ‘White Magic’. Den er da helt umulig at stå for…Hvide krukker-30Nogle af krukkerne står allerede i fuldt flor og i andre er der spirende løgvækster på vej, så gruppen vil udvikle og forandre sig i de kommende uger efterhånden som flere blomster i samme farveskala kommer til. Det bliver hyggeligt at følge forårets fremfærd.

Krukke med fine forårsblomster

Forårskrukke 1603-1I sidste weekend fik jeg tilplantet en stor krukke med forårsblomster. Jeg turde bare ikke sætte den ud, da jeg havde tjekket vejrudsigten, så den har stået i drivhuset og hygget sig hele ugen. Men lige nu er det rimeligt mildt, planterne har vænnet sig til kulden, og jeg er hjemme til at holde øje med både krukke og vejr, så nu er den kommet ud på bænken tæt på huset og under et udhæng. Blomsterne kan godt tåle et strejf af frost, men bliver det koldere eller ligefrem snevejr, kommer den tilbage i drivhuset.Forårskrukke 1603-5Det er en meget stor – og tung – krukke, så jeg snød lidt, da jeg plantede den til. En flok omvendte plasticpotter i bunden sparer meget på krukkemuld budgettet og er samtidig til gavn for drænet. Forårsblomsternes rødder vokser ikke så meget i dybden, at der behøver være jord i hele krukken.Forårskrukke 1603-3Så blev der ellers plantet Primula i blålige og cremefarvede nuancer og hvide balkan-anemoner. Til slut blev krukken spækket med blomsterløg fra potter. De kan sagtens deles med forsigtighed, så løgene kan lirkes på plads, hvor de skal være, så det hele ser naturligt ud. Der blev plantet hvide perlehyacinter og de rent hvide narcisser af sorten ‘Thalia’, som jeg er temmelig vild med.

Forårskrukke 1603-2I dag har jeg så fået bakset hele molevitten op på bænken tæt ved huset. Krukken er egentlig tiltænkt et bestemt hjørne af terrassen, men vejret skal lige være lidt mere pålideligt, før jeg tør sætte den derud. Foreløbig er den fin at glæde sig over, når man går ud og ind. Jeg glæder mig, til løgvæksterne blander sig i billedet – og i særdeleshed til, at det bliver lidt mere forår.

Forår på trapperne

Billede

Siden januar har en række krukker med Heuchera i varme farver gjort trappen op til huset lidt hyggeligere. Men nu er det forår, så Heuchera planterne måtte vige. De blev plantet ud i haven, og krukkerne fyldt med ny jord og nye, friske forårsplanter, der matcher årstiden bedre. I denne omgang med blå og rosa nuancer. Det gør en enorm forskel for helhedsindtrykket af trappen, om den er med eller uden krukker, der giver en varm velkomst til både hjemvendende beboere og husets gæster.

Billede

Den blå Primula Belarina Amethyst Ice ser man ikke så tit, men den er svær at stå for med de dobbelte, kniplingskantede, klart blå blomster.

Billede

Til gengæld er persisk perlehyacint, Muscari aucheri, en uundværlig klassiker til forårskrukkerne,

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén