Haveglæder, tips og tricks

Tag: Pelargonium zonale

Pelargonier med duft, ynde og overraskelser i ærmet

Her kommer lige en lille reklame for pelargonier 🙂
Pelargonier hører til de absolutte klassikere, når det gælder planter til krukker. Faktisk er de så meget klassikere, at deres popularitet strækker sig væsentligt længere tilbage end den nuværende og langvarige trend, der får os allesammen til at dyrke planter i krukker. Der havde hobet sig en pæn portion lækre planter op i mit drivhus, der som følge af det omsiggribende arbejde med at få plantet alle de forspirede sommerblomster ud, har været stillet i venteposition. Men nu skulle det være, så weekendprogrammet her på matriklen har stået på tilplantning af krukkerne efterfulgt af en betydelig mokken rundt for at få dem placeret på passende vis.

Krukkegruppe med pelargonier og andet godt

En af de krukkegrupper, der trængte til en opfriskning i anledning af sommervejret, var den omkring plantebænken på terrassen. Hornviolerne, der ellers har klaret sig fantastisk, havde fortjent en afløsning, og her kom et blandet udvalg af de fineste pelargonier så ind i billedet. De er blevet kombineret med diverse krydderurter i krukker, der står og venter på, at datter Anne overtager sin nye terrasse. Krydderurterne fungerer fint som pauseplanter mellem de blomstrende. Dermed er det en velduftende gruppe, der er kommet på plads, for den indeholder også duftpelargonier eller duftgeranier, Pelargonium graveolens. Dem planter man ikke så meget for blomsternes skyld, men fordi de har andre andre egenskaber og overraskelser i ærmet. Bladene dufter dejligt ved den mindste berøring, og den citrusagtige duft siges at kunne holde myg på afstand. Det bliver vi glade for, når de lunde sommeraftner forhåbentlig kan nydes på terrassen.

Engelsk pelargonie, Pelargonium x grandiflorum

Er der pelargonier, der til gengæld kan det der med at blomstre helt overdådigt, så er det engelske pelargonier, Pelargonium grandiflorum og krydsninger heraf. De har ikke så store blomster som traditionelle pelargonier, men til gengæld har de umådelig mange af dem, og blomstrer igen og igen hele sommeren. Blomsterne er typisk tofarvede som her en ret vellykket kombination af lyserød og kirsebærfarvet.

Japansk myrte, Cuphea ‘Pink Shimmer’

De helt klassiske Dr. Ingrid pelargonier, Pelergonium zonale, er der selvfølgelig også blevet plads til på bænken. Den gør ikke så meget væsen af sig endnu, men det skal nok komme. Her ses den i godt og matchende selskab med japansk myrte, Cuphea ‘Pink Shimmer’, der også er en af sommerens supergode krukkeplanter. Det hele bindes sammen af pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, der med de lange trådformede stængler med bittesmå, runde blade hører til mine yndlingspauseplanter i enhver krukkekombination. De er grønne næsten hele året rundt, så de kan som regel bruges igen og igen og…

Jeg har fået planterne fra Pelargonium for Europe, Nature to the People og Gartneriet Pedersen.

Overvintret pelargonie til genbrug

Et sikkert tegn på, at vi har haft en usædvanligt mild vinter, er, at jeg har en overvintret pelargonie, Pelargonium zonale, fra sidste sommers krukkehave. Den har simpelthen klaret sig igennem vinteren i det uopvarmede drivhus. Køn er den ikke, men hvor der er liv, er der håb, så nu har den fået en forårskur og kan forhåbentlig blive fin og blomstrende igen.

Kuren bestod ganske enkelt i at fjerne visne blade og stængler og klippe hele planten ned. Jeg klipper skuddene lige over et blad, for der er masser af sideknopper, der er helt klar til at bryde i bladhjørnerne. Forhåbentlig resulterer det i en flot, stor og godt forgrenet plante.

Pelargonien har tilbragt hele sidste sommer i krukken, så der er med garanti ikke mere næring i jorden. Derfor har jeg forkælet planten med Pindstrup gødningstabletter med langtidsvirkende gødning, der frigives over fem-seks måneder og forsyner planten med alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er ret smart, når man er en knold til at huske at gøde sine krukkeplanter.

Faktisk bliver den selv samme pelargonie genbrugt på mere end en måde. Tidligere på året, da jeg ikke troede på projekt overvintret pelargonie, tog jeg nemlig stiklinger af planten og satte dem ind i sikkerhed i vindueskarmen. Stiklingerne slog fint rod og er nu ved at udvikle sig til nye planter, der kan gøre deres mor med selskab i sommeren krukker. Foreløbig har de fået plads på plantebordet med indlagt varme i drivhuset.

Kuldskære planter flytter ind i drivhus og anneks

Hele sommeren har jeg kunnet takke en hel stribe stueplanter for at sørge for frodigheden i drivhuset. De har på deres side være rigtig glade for de gode lysforhold i drivhuset, så de er vokset helt ustyrligt. Men nu er der så meget skarphed i luften om morgenen, at jeg ikke tør lade dem stå længere. Parasolpilea, Pilea peperomoides, er en af de kuldskære planter, der derfor nu er blevet flyttet inden døre på vinterferie.Væddeløber, Chlorophytum comosum, er jo også først og fremmest en stueplante, selv om den tydeligvis trives som drivhusplante i sommerhalvåret, bare den får vand nok. I virkeligheden er flere af de kuldskære planter lige vel overdimensionerede til vinduekarmen, men det er nu der, de er havnet. Væddeløber høre sammen med fredslilje, Spathiphyllum wallisii, der også var et par gedigne eksemplarer af, til de planter, der beviseligt effektivt renser luften. Frodigheden i annekset taget i betragtning, må der blive helt vildt god luft i de næste måneder 🙂Den rokade gik i første omgang hårdt ud over den frodighed i drivhuest, som jeg holder så meget af. Synd og skam, for der er stadig mange gode hyggestunder at få under glastaget her i efterårsmånederne. Heldigvis var der så også en del krukker med kuldskære planter under åben himmel, der vil få forlænget sæsonen ved at komme i ly for det værste efterårsvejr i drivhuset. Og vupti blev frodigheden genskabt i en ny version.Pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, har overtaget en af de hængende potter der blev ledig i forbindelse med indflytningen. Og de fine, hvide pelargonier, Pelargonium zonale ‘Felix’, jeg fik ved et arrangement i Gartneriet 3kanten i det tidligste forår, er også flyttet ind i drivhuset. De har blomstret hele sommeren og ser egentlig ikke ud til, at de har tænkt sig at stoppe. Det kan jeg jo lige så godt nyde i drivhuet.Australsk viol, Viola hederacea, har haft en hård sommer, for den blev voldsomt angrebet af nogle sommerfuglelarver, der åbenbart foretrækker violer på menuen. De fik næsten gumlet bladene helt væk, før de forlod planten, men nu er den kommet sig og er oven i købet begyndt at blomstre så sødt. Den får lov at blomstre videre i drivhuset.

Hjemmelavede pelargonier

Billede

Almindeligvis bliver pelargonier, Pelagonium zonale, betragtet som sommerblomster her i haven. De gør det godt og går til, når sommeren er forbi. Men sidste sommer fik jeg en Dr. Ingrid pelargonie forærende af min datter, så den er der blevet hæget lidt ekstra om. Den kom ind i en lys og kølig vindueskarm i annekset, da det begyndte at se ud til frost, og der har den hygget sig siden i fred og ro. Faktisk har den hygget sig så meget, at den pludselig står med et par blege blomsterskærme i utide. Til gengæld har den også fået lige vel lange ben, så tiden var inde til en beskæring, der kan gøre den fin og tæt igen. Det har samtidig givet anledning til lidt familieforøgelse…

Billede

Der er jo det fantastiske ved pelargonier, at de er utroligt nemme at stiklingeformere. De afklippede skud kan hver især blive til fine, nye planter. Skuddene blev klippet til med et snit lige under et bladfæste, og de største blade blev fjernet, så den rodløse stikling ikke har en alt for stor overflade at fordampe vand fra. Gennemfugtet såjord blev fyldt i rene urtepotter, og stiklingerne stukket ned i jorden.

Billede

Et beskyttende låg – der også bare kunne have været en plasticpose – hjælper yderligere med at holde fordampningen nede, mens stiklingerne slår rod og bliver klar til at klare sig selv som nye, frodige planter til sommerens krukker.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén