Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Patrinia scabiosifolia

Særlige sensommerstauder indtager scenen

Duehoved, Chelone obliqua

Mens forfaldet stille og roligt melder sig rundt om i haven med den charme, det trods alt har, er der heldigvis de særlige sensommerstauder, der først melder sig på banen nu og sikrer, at der også er farve på haven her i september. En af stjernerne i det sceneri er helt sikkert duehoved, Chelone obliqua, der står i fuldt flor med sine sjove, pink blomster. Faktisk har stauden stille og roligt erobret det meste af det pink bed på bekostning af diverse nabostauder. Jeg tror nu, den får lov. Jeg laver en redningsaktion for de trængte naboer og lader duehoved brede sig, for den er nu så dejlig nu, hvor de fleste andre stauder er ved at trække stikket for i år.

Solhat, Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’

Midt i udsigten står en anden af de særlige sensommerstauder, som jeg er meget glad for. Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’ er en art af solhat, der har sit eget, lette udtryk, selv om den hører til de høje stauder.

Blomsterne er simpelthen så fine, med de ganske smalle gyldent gule randkroner omkring den rødbrune kugle af skivkroner i midten.

Djævelsbid, Succisa pratensis

Jeg gjorde en indsats sidste år for at give haven lidt mere sensommerfarve blandt andet med investeringen i den fine lavendelblå djævelsbid, Succisa pratensis, som jeg havde set på et havebesøg i det hollandske. Den har heldigvis etableret sig pænt og blomstrer nu med herlige små blomsterbolde. Bierne er tydeligvis også glade for, at der er sensommerstauder til, så de ikke skal gå sultne i seng her sidst på sæsonen.

Guldbaldrian, Patrinia scabiosifolia

En anden af sidste års nyerhvervelser faldt jeg pladask for i den hollandske havearkitekt Piet Oudolphs private have, hvor den simpelthen lyste op i den i øvrigt helt skønne staudehave, som det kan ses her. Guldbaldrian, Patrinia scabiosifolia, hedder den. Her i haven er den foreløbig til den tyndbenede side og er nok fejlplaceret i det hvide/lysegule bed. Men den er her, så der er håb forude – også for at finde en bedre placering til den, hvor den med tiden kan komme til sin ret.

Inspirerende besøg i den private have hos Piet Oudolf

Her i haven har den hollandske havedesigner Piet Oudolf noget nær gurustatus. Så da jeg opdagede, at han holdt åben have i sin private have, samtidig med, at jeg var i Holland i sidste uge, var det simpelthen nødvendigt at få presset et besøg ind i programmet. Det blev en kæmpe oplevelse, som vil stå og flimre på nethinden længe.Piet Oudolf har skabt den naturlige havestil, hvor græsser og stauder – gerne af den høje slags – væves sammen til fantastiske tæpper. Det ser vildt og vildt lækkert ud, når planterne får lov at folde sig ud i (nøje planlagt) fri dressur med veltrimmede hække i kontrast, der rammer hele herligheden ind.De mange mange græsser giver helheden den skønne, uhøjtidelige lethed, der er Piet Oudolf s varemærke. Kigget til majsmarken på den anden side af hækken er også en dejlig detalje, der er værd at lægge mærke til.Bemærkelsesværdigt er det også at opleve, hvordan staudernes frøstande er tænkt ind i helheden, hvor de bidrager smukt med spændende farver og strukturer i sensommerhaven. En virkning der må vare ved langt hen på vinteren.Græssernes fnuglette aks – her i selskab med smalbladet kattehale, Lythrum virgatum – giver haven et næsten eventyragtigt præg, synes jeg.Efter det besøg er der ingen tvivl om, at der mangler nogle stauder i min egen have. Den her guldbaldrian, Patrinia scabiosifolia, for eksempel. Sikke nu en farve.Og den her vernonia, Vernonia crinita. En to meter høj lækkerbidsken 🙂Jeg bliver helt sikkert også nødt til at have nogle flere asters, for de er da bare guld værd i sensommerhaven og helt geniale sammen med prydgræsser. Godt det er blevet plantetid 🙂

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén