Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Opiumvalmue

Vindheks i godt selskab på efterårsbakke

Årstiden byder på planter med sære strukturer, som for eksempel sølvtråd, Calocephalus brownii, bedre kendt som vindheks. Og haven er fyldt med smukke og eventyragtige frugter, bær og frøstande, som fortjener at blive nydt og beundret på lidt nærmere hold. Så nu har jeg samlet en lille hyggebakke, der står og pynter i drivhuset, hvor der stadig er rart at sidde med et uldtæppe om benene. Det var egentlig den søde miniudgave af vindheks, der inspirerede mig til at gå i gang. Det er altså en besynderlig, næsten overnaturlig skabning med det gitteragtige, sølvfarvede løv, der næsten ikke ligner en plante. Jeg bruger den meget i årstidens krukkegrupper, hvor den anderledes struktur og farve skaber et fint blikfang. Og så holder den utroligt længe. Det er Elvira Plants, der står bag de fine mini’er – se mere på Instagram på @elviraplants 🙂Ellers har jeg været rundt i haven og finde mos og agern til bakken og hos naboen og stjæle kastanjer. Det lille mispel træ, Mespilus germanica, står lige nu fuld af de sære mispler, der af indlysende grunde går under populærnavnet aberøv. Læs mere om mispel her.Sommerens dejlige flor af opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’ er kun tilbage i erindringen, men heldigvis minder de dekorative frøstande mig flittigt om, hvor smukt det var. Der er rystet tusinder af frø ud af kapslerne, både i bedet og til senere udsåning, så den kommende generation skulle være sikret.

Mange mørklilla valmuer og en enkelt fyldt

Sidste år såede og udplantede jeg den smukke, mørklilla opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Det var et rigtig godt bekendtskab, så jeg tog en masse frø for at være sikker på et gensyn. Frøene fik jeg gemt et meget sikkert sted. I hvert fald lykkedes det mig ikke at genfinde dem, da de skulle sås. Men se nu her. Skønhederne har sået sig selv vildt og voldsomt, så det er aligevel blevet til mange glædelige gensyn.Jeg har gået og ventet spændt på, om de selvsåede planter ville få blomster i samme lækre farve, som de autoriserede frø fra frøposen sidste år. Det har de heldigvis klaret fint. Blomsterne er nok lidt mindre, end de var sidste år, men det gør dem ikke mindre charmerende. Bierne og især humlebierne er også bgejstrede over gensynet.I forlængelse af glæden over ‘Dark Plum’ sidste år bestilte jeg i foråret frø hjem af endnu en sort af opiumvalmue, nemlig Papaver somniferum ‘Black Beuty’. Foreløbig har den succes været begræset, for der er faktisk kun kommet en enkelt plante ud af det. Men knoppen ser da lovende ud 🙂

Og blomsten – den er da helt fantastisk. Stærkt fyldt og sikke en farve. Jeg håber, den også vil selvså, men er lidt spændt på, om den sætter frø. Mange stærkt fyldte blomster er ikke så gode til det, fordi de ekstra kronblade i virkelighedden er omdannede støvblade. Foreløbig vil jeg med stor omhu nyde de blomster, den enlige plante byder på.

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Frø til fremtidens valmuer og birkes til bollerne

Kun minderne er tilbage om sommerens største hit her i haven, de mørkt violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Men de minder er så gode, at der helt sikkert skal sås et nyt kuld til næste år. I år købte jeg frøene, forspirede i vindueskarmen i foråret og plantede de små planter ud med stor forsigtighed, for de bryder sig reelt ikke om at blive forstyrret. Heldigvis gik det over al forventning.Det gode ved opiumvalmuer er, at de ud over den smukke, smukke blomstring også har super dekorative frøstande. Dem har jeg glædet mig over længe, men nu er de begyndt at kæntre, og da frøstandende samtidig rasler lovende, er jeg blevet enig med mig selv om, at tiden er inde til høst. Håbet er, at der så er ganske gratis frø til endnu et valmueflor næste år. Jeg har ingen anelse om, om frøene er stabile, så blomsterne får samme lækre farve som forældrene, men det er da værd at prøve.Selv om frøkapslerne rasler lifligt, får de lige lov at stå til tørre og pynte i nogle dage, før jeg drysser frøene ud og tørrer dem i flade bakker. Jeg kunne formentlig sagtens lade frøene selvså i haven, og der dukker garanteret også selvsåede planter op til foråret, men for at være på den sikre side, er det nu rart at have frø i depot også. Til foråret vil jeg prøve dels at forspire frø som i år, dels at så på friland, når det bliver lunt nok. Måske kan jeg så få en ekstra lang blomstringsperiode ud af det – det kunne være lækkert.Frøkapslerne i kanden til højre kommer fra nogle andre og temmelig selvbestaltede opiumvalmuer, der bare dukkede op uden smålig skelen til mine farvekoordinerede bede… Nænnede at luge dem gjorde jeg dog ikke, når nu de havde udvist så meget initiativ 🙂Den har jeg dog ikke ligefrem tænkt mig at så igen, så jeg har primært høstet frøkapslerne for at undgå alt for voldsom invasion. Til gengæld har jeg tænkt mig at bruge frøene som birkes på de hjemmebagte boller, så helt til spilde går de skam ikke.

Tobak, opium og græs i blomsterbedet

Så gik mit ønske i opfyldelse. Den smukke, smukke opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’ er sprunget ud netop op til weekenden, hvor der er åben have her på matriklen, Sondrupvej 42, 8340 Hundslund, lørdag og søndag kl. 10-17. Det ville da næsten være synd ikke at dele det syn med andre 🙂 Det skal selvfølgelig lige understreges, at det kun er synet af planten, der skal nydes. Alle de mange smukke sorter af opiumvalmue, der dyrkes i haverne, nedstammer fra en af verdens ældste kulturplanter men er jo forædlet med henblik på alt andet en udvinding af euforiserende stoffer.

Det er heller ikke for tobakkens skyld, jeg dyrker vingetobak, Nicotiana alata ‘Perfume Purple’. (Det ville nok heller ikke nytte noget, for det er en anden art af Nicotiana, der leverer blade til tobaksindustrien). Den smukke, dyb lilla sort er et førstegangsbekendtskab, der passer perfekt til de lige så lilla valmuer. Desværre fik jeg kun en enkelt plante ud af det brev frø, jeg forspirede. Det er jeg faktisk lidt bister over, men dejlig er den, den plante det blev til. Jeg må vist i gang med at samle frø senere på sommeren.

Langt bedre gik det med den hvide fætter, Nicotiana alata ‘White’, der er blevet fast inventar i sommerhaven. Her resulterede forspiringen i rigeligt med planter.

Blomsterne er simpelthen så fine og elegante, og planterne blomstrer og blomstrer i månedsvis. Desuden dufter blomsterne helt skønt, så der er klart genvalg fra år til år.

Sammen med den hvide vingetobak er der plantet hjertegræs, Briza maxima. Græsplanterne blev også forspiret i vindueskarmen og plantet ud samtidig med sommerblomsterne. Nu står de der og dingler med de fine aks fyldt med langstrakte hjerteformede småaks. Så giver det virkelig mening at have græs i blomsterbedet 🙂

Valmuer i venteposition

Ih, hvor jeg glæder mig til mine opiumvalmuer, Papaver somnifera, springer ud. Vi er faktisk derhenne, hvor jeg tjekker dem flere gange om dagen. Det er hjemmelavede planter, så Trappebedet er spækket med dem. Og går det som billedet på frøposen lovede, så bliver det helt fantastisk 🙂 Sorten hedder ‘Dark Plum’ og har en dyb lilla farve som sveskeblommer. Jeg håber, de når det til weekenden, hvor der er åben have her på matriklen 8.-9. juli kl. 10-17, men det ser sådan ud. Knopperne er nærmest bristefærdige.

De mørklilla valmuer kommer lige til at løfte farvekombinationen i det stærkt udvidede trappebed, der er fusioneret med det tidligere blå bed. Nu er det ikke bare blåt men også lilla, limegrønt og lysegult. Forrest er det den helt skønne margerit, Leucanthemum ‘Broadway Lights’, der i hvert fald når at springe ud til weekenden med sine lækre, sart lysegule blomster.

I det hele taget synes jeg, det går ret godt med integrationen under de nye betingelser i bedet. Sommerblomster og stauder enes pænt om pladsen, blander sig godt med hinanden og skaber en helhed, der er god for øjnene. Øverst er det sommerblomsten stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ og nedenunder den tårnhøje mælkeklokke, Campanula latiflora, den sart lysegule kløverart, Trifolium pannonicum, og den søde jakobsstige, Polemonium caeruleum, der selvsår, så det halve kunne være nok.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén