Haveglæder, tips og tricks

Tag: Nyt bed

Alt kan ske i det nye blomsterbed i flere etager

Når man begynder forfra på et nyt blomsterbed, er der næsten uoverskuelig lang tid, til det begynder at ligne noget. Sådan føles det i hvert fald, når man står og kigger på den jomfruelige jord med få nyplantede planter, der står og råber til hinanden. Men gang på gang bliver man – eller i hvert fald jeg – overrasket over, hvor meget planter egentlig kan, når de får lov og bliver hjulpet bare lidt på vej. Alt kan ske, når man lader tilfældet råde i hvert fald lidt.

Blomsterbed i flere etager

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Dahlia og sommerblomster fylder huller ud

Dengang i februar, da vi ryddede bedet ved indgangen til haven for gamle fyrretræer og overvoksede kristtorn, var det med bange anelser og forventningen om en trist sæson uden frodighed at glæde sig over. Men de bange anelser er for længst gjort til skamme. Planter kan virkelig meget, når de skal 🙂
Ud over en række blivende buske, træer og stauder, er bedet i forårets løb blevet fyldt op med dahlia og sommerblomster, og nu ser det ud som om, det altid har været der. Jeg tager dagligt mig selv i at bremse op og både undre og glæde mig over synet af nyudsprungne dahlia og sommerblomster som gulerodsblomst, Daucus carota, tobaksblomst, Nicotiana knightiana, og kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der sammen har sørget for, at bedet er præcist lige så frodigt og dækket af planter, som jeg kan lide det. Fantastisk at tænke på, at det var en brakmark for få måneder siden.

Dahlia ‘Sunny Boy’

Der er flere forskellige dahlia i bedet men alle i de samme, sart orange og blødt gule nuancer. Den her med de fine pomponer hedder Dahlia ‘Sunny Boy’

Dahlia ‘Sunny Boy’

Den er jo næsten et kunstværk, og jeg er helt vild med farvekombinationen 🙂

Dahlia ‘Noordwijk’s Gloire’

‘Sunny Boy’ er nabo til Dahlia ‘Noordwijks Gloire’, som først lige er begyndt at springe ud. Den er nu heller ikke så ringe.

Dahlia ‘Sylvia’

En tredje sort er lidt bagud, men Dahlia ‘Sylvia’ er i fuld gang med at bevise, at konstellationen Dahlia og sommerblomster har en del at byde på. Her danner ‘Sylvia’ par med tobaksblomsten Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’ med kronblade, der er limefarvede på ydersiden og vandmelonfarvede på indersiden. Ikke noget dårligt match, hverken i bedet eller i de buketter, der helt sikkert kommer ud af det. Det gælder jo om at få skåret nogle dahlia blomster, så planterne forgrener sig godt og giver masser af blomster i de kommende måneder.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 3.0

Det er næsten to måneder siden, projekt ansigtsløftning til indgangspartiet blev iværsat. Gamle fyrretræer og kristtorn måtte lade livet med hjælp fra kvalificeret skovhugger, som det ses her 🙂 Siden har området været en meget lidt indtagende brakmark. Men nu er det heldigvis blevet plantetid, så det er der hermed lavet om på.

Efter mange overvejelser om, hvad der skulle plantes for at genskabe en hyggelig havestemning helt fra havens entré, var jeg nået frem til, at der skulle a) noget stedsegrønt, b) noget vinterblomstrende og c) et træ med sensommercharme til. Derfor er der blevet indkøbt a) en laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus i anselig størrelse, b) en kejserbusk, Viburnum bodnantense ‘Dawn’ og c) et paradisæbletræ, Malus ‘Gorgeus’, der både blomstrer smukt og får de fineste røde miniæbler. Indkøbene blev sat ud på jorden sammen med en masse genbrugsplanter fra vinterens krukker. Planterne blev flyttet rundt og rundt, indtil puslespillet gik op, og så gik projekt ansigtsløftning til indgangspartiet ellers ind i en ny fase.

Der blev gravet huller mellem de gamle rødder, og der blev fyldt vand i hullerne i massevis, før de forskellige træer og buske flyttede ind. Det var dejligt at se, hvor stor en forskel det gjorde for helhedsindtrykket i takt med, at bedets skelet i form af træer og buske kom på plads. Nu glæder jeg mig, til det hele vokser til og lukker sammen, men jeg er ret sikker på, at det kommer til at gå hurtigt.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Dermed er jeg nået til det sjove. Nu skal mellemrummene i skelettet fyldes ud med stauder og andet godt. Rundt om paradisæbletræet er der nu plantet en mini-blåbærhæk af Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der skulle kunne klippes og formes ligesom buksbom. Det bliver spændende at få prøvet af. Planterne har stået i drivhuset, siden jeg fik dem i januar, og nu er de virkelig kommet i forårshumør.

Fjergræs, Stipa tenuissima

Sidste år såede jeg en flok fjergræs, Stipa tenuissima. Det er et stedsegrønt, prydgræs, der også lyder det noget sjovere navn, Thorvaldsens hår. Jeg plantede dem sidste år tæt ved stien, der går gennem det store bed, men det har vist sig at være en fejldisposition. Så er det jo godt, at stauder kan flyttes 🙂

Nu er der etableret en lille flod af fnuglet fjergræs ind gennem trappebedet. Der skal selvfølgelig plantes noget andet imellem dem, men jeg tror, det bliver rigtig fint. Og hvis ikke, så må de flyttes igen.

Planerne for det glade gule bed tager form

Både jeg og havens fugle savner den gamle, lettere kaotiske pilebusk, der desværre afgik ved døden sidste år efter et ondsindet angreb af svampesygdommen purpur lædersvamp. Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vejen var simpelthen banet for et helt nyt og jomfrueligt bed at muntre sig med. Der er plantet en hassel, Corylus avellana og et tempeltræ, Ginkgo biloba, og der skal endnu en busk af en slags til som rygstød på kanten af skrænten. Og så er der lagt en vældig masse blomsterløg. Men ellers er der frit slag for vilde planer.Er der noget bedre end at lægge haveplaner på sådan en grå og kold dag som i dag. Jeg har helt fortabt mig i desktop gardening, for der skal jo snart bestilles friske frøforsyninger hjem som supplement til dem, der allerede ligger på lager. Jeg har længe gået og leget med tanken om det gule bed, så nu skal det være. I første omgang primært med sommerblomster – hvis det så virker, bliver de nok erstattet af stauder i fremtiden. Nu må vi se, hvordan det går.

Jeg har fundet frem til 15 forskellige arter af sommerblomster og prydgræsser i diverse gule, limegrønne, hvide og grønne nuancer, som skal smyge sig ud og ind mellem hinanden i gentagne “kolonier”. Billederne viser farveskalaen ved hjælp af nogle af de planter, jeg før har haft held med, men der er også nye bekendtskaber i projektet. Det bliver spændende at komme i gang for alvor. Heldigvis er der en del af planterne, der skal forspires, så jeg kan få styret min lyst til jord under neglene, mens andre skal sås direkte. Der bliver lidt med at navigere uden om tulipaner med videre, men det løser sig nok hen ad vejen.De allerførste planter er nu allerede på plads. Det gælder den toårige kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, som blev sået og udplantet sidste år. Den siges at kunne holde muldvarpe på afstand. Det vil være dejligt, hvis det er rigtigt, for bedet ligner lige nu lidt af en muldvarpemagnet og er faktisk placeret på deres hovedfærdselsåre.En anden toårig plante, der allerede er på plads i bedet, er flitbladet kongelys, Verbascum thapsus. Den vokser vildt mange steder på grunden, så jeg har simpelthen gravet nogle af de smukke, sølvgrå rosetter op og flyttet dem til mit nye gule bed. Så er jeg i gang 🙂

 

Forsøg med kors-vortemælk mod muldvarp og mosegris

Tilplantningen af det nye, jomfruelige bed, der skal danne rygstød for træterrassen med morgensol nede i haven, er så småt gået i gang. Men kun så småt, for jeg har nogle vilde planer for en sommerblomstbeplantning, der skal prøves af i bedets første år. Men for at det nu ikke skal se alt for trist ud til foråret, har jeg linet et par to-årige planter op til plantning nemlig kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, og filtbladet kongelys, Verbascum thapsus.Kors-vortemælk er ikke en plante, jeg kender noget som helst til. Men da jeg var på udkig efter frø af to-årige sommerblomster, faldt jeg over den og tænkte, at den da måtte prøves af. Den får limegule blomsterstande i det tidlige forår, men det der nok mest fangede min opmærksomhed var, at den efter sigende skal kunne holde muldvarpe og mosegrise på afstand. Det er jeg da nødt til at teste, for de kære dyr laver rimeligt meget ravage i den del af haven. Frøene blev sået i bakker i drivhuset midt på sommeren og siden blev planterne pottet op. Nu er de helt klar til udplantning.En af havens vilde men velkomne planter er den statelige filtbladet kongelys, der dukker op her og der og alle vegne. Ikke altid lige hensigtsmæssigt. Men de er nemme at luge eller flytte, og jeg tænker, at de vil gøre fin fyldest i det nye bed med deres himmelstræbende blomsterspir. De uldne rosetter af blade, som planten sætter første år, bliver store og lækre i det tidlige forår næste år og vil fylde pænt i det endnu råbende tomme bed. Siden følger blomstringen, og derefter dør planten og giver plads til andre aktører, der blomstrer senere på sommeren.

Forhistorisk tempeltræ i splinternyt bed

Det kære gamle piletræ, som var en af havens oprindelige mastodonter, klarede ikke sommerens tørke. Det var i forvejen svækket og dødsdømt efter angreb af purpur lædersvamp, og kombinationen af plantesygdom og tørke blev bare for meget.Det var trist at fjerne træet, der ligesom hørte til i haven, men det var nødvendigt, for det var uigenkaldeligt dødt. Til gengæld opstod der så mulighed for at få et nyt bed, der kan omfavne træterrassen med morgensol nede i haven. Efter fældning og møjsommelig rodopgravning har jordstykket fået to læs kommunal kompost og bliver dermed forhåbentlig lidt mere attraktivt for interessant plantevækst.
Tak til entreprenøren 🙂Det første, der blev plantet i det nye bed, var et smukt tempeltræ, Ginkgo biloba. Et forbløffende træ med en helt fantastisk historie. Botanisk set ligner det ikke andre nulevende plantearter, men 230 millioner år gamle fossile fund fortæller, at fortidens kæmpeøgler gik rundt i skove af tempeltræ. Det er da vildt at tænke på.Træets særegne vifteformede blade er hverken løvblade eller nåle men et eller andet midt imellem, og dets reproduktionsmekanisme er en historie helt for sig selv. Tempeltræ har været plantet omkring templer i fjernøsten i årtusinder og har været tilskrevet alverdens gode egenskaber fra at give evigt liv til at kurere kredsløbsforstyrrelser. Det er da ikke det værste træ at have i sin have. Og så er det oven i købet pænt og får fantastiske, lysende gule høstfarver.Faktisk har jeg fået mere end et tempeltræ i haven. Gartneriet Thoruplund producerer nemlig de sødeste mini-tempeltræer, og sådan et er havnet i min krukkegruppe ved fordøren indtil det kan flytte ind hos datter Anne. Der står det nok så fint og fejrer efterårets komme i godt selskab.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén