Haveglæder, tips og tricks

Tag: Nothofagus antarctica

Blomstrende stole og bænke på Cph Garden

Nogle gange tager sådan en lazy lørdag med udsigt til skybrud, og hvad ved jeg, en uventet drejning. Som da jeg nu fik besøg af Haveselskabets udsendte, der spurgte, om jeg ville være en af dem, der kom med et bud på blomstrende stole for at markere, at årets største havefest, Cph Garden, løber af stablen fra torsdag i næste uge. Dekorere en stol – eller snarere bænk – ja hvorfor ikke 🙂
Forklaringen på den uventede opgave er, at vartegnet for årets udgave af Cph Garden er en Verner Panton stol dekoreret med blomster. Det er Tine Mouritsen, der står bag en af Cph Gardens inspirationshaver, der har lavet et såkaldt gardenificeret hack på møbelklassikeren for at rykke lidt ved forestillingen om, hvad der kan lade sig gøre i haven. Jeg behøver næppe at sige, at der vil være flere forskellige blomstrende stole i Tines inspirationshave under overskriften Growing Classics.
Det var en udfordring, der her i haven var svær at sidde overhørig, også selv om det ikke var en Verner Panton stol (og gudskelov for det) men en fin lille klassisk bænk i dukkehusstørrelse, der var opgaven.

Det blev så en af de dage, hvor jeg har været rigtig glad for alt det mos, der vokser i den såkaldte græsplæne. Faktisk en af de dage, hvor jeg synes, at der er lige lovligt meget græs i mit mos. Nå, men det kan heldigvis nemt trækkes ud takket være sandjorden her på matriklen. Og så gik jeg ellers i gang med at vikle den lille bænk ind i mos ved hjælp af noget tynd vindseltråd.

Mosbænken blev beklædt med små blade af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der ligner hynder til en dekadent designersofa, når man tænker lidt efter. Selvsåede eksemplarer myldrer frem midt i projekt skærehave, så de skal luges under alle omstændigheder. Hurra, to fluer med et smæk.

Her er mit bud på en af de blomstrende stole – eller bænke – der indvarsler Cph Gardens komme på torsdag. Bænken står i en bund af purløgsblomster, og det lille træ er et par grene af sydbøg, Nothofagus antarctica, der har de der fine, bittesmå blade, der matcher størrelsesforholdene i opstillingen.

Jeg har ingen erindring om, hvor den lille stråhat kommer fra, men jeg fandt den i gemmerne. Med et syrenfarvet bånd og en blomst af småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, er den med til at slå havefeststemningen an, synes jeg.
Jeg glæder mig så meget til Cph Garden. Måske ses vi endda? Jeg har i hvert fald brug for hjælp til at slippe haveglæden løs fredag klokken 16 i taletelt 1. Se hele programmet for Cph Garden her.

Ukuelig slyngende hjerteblomst i sydbøgen

Den smukke sydbøg, Nothofagus antartica, er så småt ved at lægge an til gule høstfarver på de bittesmå blade, der gør den til sådan et dejligt træ at have i haven, fordi det ikke skygger ret meget.Men høstfarver er ikke de eneste gule nuancer, der lyser op i træets krone netop nu. Den sjove slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens, blomstrer vildt og ukueligt i trætoppen, som den har gjort det siden sidst i juli. Jeg har rykket adskillige ranker ned, for at den ikke helt skal kvæle sydbøgen med sine smukke og umådeligt frodige blade, men den blomstrer lystigt videre, som om intet var hændt.Slyngplanten med de aflange, citrongule hjerteblomster visner ned hvert år men kommer igen med raketfart, når det bliver forår. De første år, jeg havde den, gik det nogenlunde adstadigt for sig, men jeg skal da love for, at den har fået godt fat og tydeligvis holder meget af sit voksested.Nu er den oven i købet begyndt at sætte frø. Det er ikke noget, jeg har lagt mærke til før, og det er nok også tvivlsomt, om de når at modne. Faktisk har jeg selv formeret planten fra frø, jeg fik fra det engelske haveselskabs have, Wisley Gardens, for mange år siden, da de havde en ordning med, at medlemmer kunne få tilsendt overskudsfrø fra haven.

Beskæring til stormsikring af sydbøg

nothofagus-antarctica-51Jeg har længe gået og været bekymret på vegne af min smukke sydbøg, Nothofagus antarctica. Den er rendt voldsomt i vejret de seneste par år, og den er ærlig talt ikke særligt solidt forankret i jorden. Så risikoen for at den vil vælte, hvis der kommer en voldsom efterårsstorm lurer. Bodil eller Gorm eller hvilken storm, det nu var, har tidligere slået træet helt ud af kurs, så der måtte en længerevarende opretning til. Det gik heldigvis godt, men nu er det blevet så stort, at det næppe vil kunne lade sig gøre. Det hjemmestrikkede genopretningsprincip ses her

nothofagus-antarctica-123Der er to store grene, der er skudt direkte til vejrs som raketter. For at ændre træets tyngdepunkt og gøre kronen lidt mere harmonisk er de nu blevet savet af ved en grenkløft, hvor snittet bliver så lidt synligt som muligt. Nu krydser jeg fingre for, at sydbøgen ikke tager indgrebet ilde op…nothofagus-antarctica-48Jeg er nemlig umådelig glad for min sydbøg, der er et perfekt træ som overstander i staudebedet, fordi de bittesmå løvblade og den åbne krone giver en fin, flimrende skygge, så der sagtens kan gro stauder under træet.nothofagus-antarctica-50Sydbøgen er også smuk i vinterhalvåret, når man rigtig kan se den sære, skulpturelle vækstform og den stribede bark.nothofagus-antarctica-49Det er altid med nogen angst og bæven, et indgreb af den størrelsesorden bliver sat i værk, men jeg er glad og tilfreds med resultatet. Sydbøgen såvel som helhedsbilledet ser betydeligt mere harmonisk ud, og jeg er meget mindre bekymret for, at Bodils yngre søster skal komme forbi.

Sære træer og buske

Nothofagus antarcticus-117Troldhassel og sydbøg hører til gruppen af lidt sære buske og træer, der fascinerer ikke mindst i de kolde måneder. Sydbøg, Nothofagus antarctica, flasher for alvor sin besynderlige vækstform og smukke, tværstribede bark nu, hvor den ikke har blade. Træet har helt selv fundet på stammens krogede vækst, og det er vel at mærke helt normalt for arten. Ret skulpturelt faktisk.Nothofagus antarcticus-118Jeg er vældig glad for sydbøgen, der får de mest charmerende bittesmå blade, når den springer ud om et par måneder. Dog har jeg været lidt træt af at få en gren i øjet, hver gang jeg bevæger mig fra hus til drivhus, så nu er der gjort kort proces. Sydbøgens gren og andre grene rundt om i haven med lignende tendenser, er blevet klippet af inde ved stammen, så der igen er fri passage. Godt februarhavearbejde, der gør en stor forskel med en lille indsats.Eranthis hyemalis-36Under sydbøgen pibler fine små erantisfrøkener frem af jorden. Ikke noget særligt, vil nogen sikkert mene, men det er det nu alligevel. Af en eller anden grund har det taget flere års forsøg at få erantis til at etablere sig ordentligt i haven, selv om der er blevet lagt masser af knolde. Musene er under mistanke, men der er ingen beviser. Nu ser det heldigvis ud til at lykkes, for der er mange, der er ved at rette deres gule hoveder op.Hamamelis Arnold Promise-18Og nu vi er ved de sære og de gule, så er jeg nødt til at nævne troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ igen, for den er begge dele. Den sprang ud ved nytårstid og blomstrer, som det fremgår, stadig overvældende dejligt med sine helt specielle blomster. Man kan næsten bilde sig selv ind, at det er forår for alvor, selv om meteorologerne gør deres til at dæmpe begejstringen. Det gør heldigvis ikke troldnødens blomster noget, selv om de nok skruer lidt ned for blusset, mens den varslede frost står på. Så er det bare os andre, der må have tålmodighed lidt endnu.

Sydbøg på ret kurs

Nothofagus antarctica-17

Min sydbøg, Nothofagus antarctica, der står som overstander i et af staudebedene, måtte have en hjælpende hånd – eller rettere pæl – i foråret, da den sidste vinter kuldsejlede en del i orkanerne. Heldigvis hjalp det, for efter et forår med støttepædagog og en sommer på egne ben, er træet rettet op og igen på nogenlunde ret kurs.

Nothofagus antarctica-16

Det er dejligt, for sydbøg er sådan et smukt og specielt træ, der lige nu står med en skøn mosaik af gyldent gule og grønne blade. De bitte små blade er et af sydbøgens store fortrin. De gør kronen let og luftig og lader solstrålerne trænge igennem, så buske og stauder kan vokse neden under uden at lide af lysmangel.

Nothofagus antarctica-15

Ja, her i haven er sydbøg så absolut et yndlingstræ uanset årstiden. Inden længe falder bladene, men så kan man glæde sig over træets meget specielle og ganske skulpturelle vækstform, der ikke rigtig minder om andre træers. Hvis man er til lige stammer og rette linjer, er en sydbøg et dårligt valg, men må det gerne være lidt kringelkroget og eventyragtigt, så er sydbøgen helt perfekt.

 

Genopretning efter Bodil og Co.

Vinterens voldsomme vindstyrker var hård kost for min sydbøg, Nothofagus antarctica, der kom en hel del ud af kurs, selv om den har stået solidt plantet som overstander i staudebedet i mindst fem år.

Billede

Skal den rettes op må det være nu, inden vækstsæsonen rigtigt går i gang, så det må prøves, om det kan lade sig gøre. Jeg håber, at den nye rodvækst kan forankre træer der, hvor det hører til. Det har fået en solid pæl og bliver trukket i den rigtige retning ved hjælp af et stykke gammel haveslange, der fungerer som reb. Stammen får lidt ekstra beskyttelse ved hjælp af et stykke isoleringsmuffe af skumgummi. Det vigtige er jo, at sydbøgen ikke lider overlast.

Billede

Jeg er nemlig meget glad for min sydbøg, der er et smukt og skulpturelt træ med en lethed, der gør det helt perfekt til at give struktur i et staudebed. Og så er det forresten en fødselsdagsgave 🙂

Billede

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén