Haveglæder, tips og tricks

Tag: Nedklipning Page 2 of 3

Genstart til prydgræsser

Hvis der er noget, prydgræsser kan, så er det at være en kæmpe gevinst for haven en stor del af året. Finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ er en af mine favoritter, for ikke nok med at den tilfører sommerhaven lethed og ynde og sætter ekstra kulør på efterårshaven. Den har også stået nok så smukt med de visne aks hele vinteren. Og så bliver den ikke uoverskueligt voldsom, som elefantgræs ellers kan blive, men egner sig perfekt til staudebedene.Her i den skarpe forårssol ser aksene ud som om, de er besat med tusindvis af små sølvstjerner. Det er bare så fint 🙂 Men det skal det jo gerne blive igen, og da tuen er begyndt at falde fra hinanden og fordele de visne blade over det meste af haven, er tiden inde til at genstarte de lækre prydgræsser.Det gør lidt ondt at iværksætte det helt store stjernedrys, men der er ingen vej uden om. De gamle strå skal klippes ned til sokkeholderne, så nye kan komme til.Operationen efterlader et indtryk af stubmark, men den gode nyhed er, at de nye, lysegrønne skud allerede er stærkt på vej. Dermed var det på høje tid at komme igang for at undgå at lave for meget ravage. Og så varer det heldigvis ikke så længe, før tuen er fin og frisk igen.

 

Oprydning i staudebedet

Kaos hersker i staudebedet efter en lang vinter. De sidste vinterstandere står oprejst endnu, men de fleste er kæntret, som om de vil give signal til, at nu må det være nok. Nye kræfter skal til. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de mest standhaftige vinterstandere, der har pyntet så fint i haven gennem de kolde måneder.Heldigvis myldrer staudernes friske skud frem i jordoverfladen, så der er al mulig grund til at få klippet de visne toppe ned. Det føles næsten som at trylle foråret frem i staudebedet, og gensynsglæden er stor. En dejlig opgave, som det er smart at få udført nu, før de nye skud bliver for store, så det er svært at komme til. Sandjorden her i haven har godt af alt det organiske materiale, den kan få, så de fleste af staudetoppene bliver findelt lidt på stedet og får lov at falde til jorden. Så kan de kompostere i bedet, hvor næringen fra de nedbrudte plantedele kan komme nye generationer til gavn.Oprydningsarbejdet blev samtidig anledning til at hyggeluge lidt, for ukrudtet er i hvert fald i forårshumør. Fuglegræs, der er noget nær verdensmester i at smide om sig med frø, står allerede og blomstrer nok så sødt og påtaget uskyldigt… De planter, der bliver luget nu, bliver i det mindste ikke til hundredevis af nye planter, før man får set sig om.Der er lidt brakmark over sådan et nyklippet staudebed, men kun lidt, og det varer ikke længe. Stauderne er jo stærkt på vej, og det samme gælder selvsåede sommerblomster og et hav af spirende blomsterløg, som man skal passe på ikke at træde på. Og så er der jo de små opmuntrende klynger af den sart lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katharin Hodgkin’ som lidt ekstra krydderi til forårsstemningen.

Påskeklokke på vej

Påskeklokke, Helleborus x orientalis, har stået med smukke, grønne blade hele vinteren, men nu er de ved at være lidt anløbne og er begyndt at få brune pletter og plamager. Et klart signal om, at de har gjort deres arbejde, så tiden er inde til at klippe de gamle blade  af og dermed undgå risikoen for, at eventuelle plantesygdomme spredes til nyvæksten.Det tætte, nærmest bunddækkende løv gemmer på en hyggelig hemmelighed. Neden under dem er blomsterne nemlig stærkt på vej. De får plads, lys og luft, når alle de gamle blade bliver klippet af ved jordoverfladen.Blomsterknopperne er allerede langt fremme. Et dejligt syn med løfter om snarligt forår.Tænk, at man kan være så heldig, at der kun er et par måneder til, at påskeklokke bedet ser sådan ud igen. Ih, hvor jeg glæder mig 🙂

Genrejsning til nedslåede stauder

Spiseligt staudebed-24Ægte blåkant, Nepeta x faasenii, har blomstret flot og længe, men al den regn har været hård ved planten. De lange blomsteraks, der så småt er ved at være afblomstrede, er tynget helt til jorden af vand og blæst, og ser ærlig talt lidt nedslåede ud. Jeg tvivler stærkt på, at de vil rejse sig igen.Nepeta-110Det er en skam, for det vil i høj grad tage pynten af det spiselige staudebed, der ellers tegner så lovende. Så nu får blåkant, der også har lagt sig tungt ind over en del af de andre planter i bedet, så de gisper efter vejret, en tur med saksen. Jeg klipper den ikke helt ned, men  sørger for at klippe over bladpar nederst i planten, hvor er er nye skud på vej i bladhjørnerne. Planen er nemlig, at den skal komme med endnu en blomstring lidt senere på sommeren.Calamintha grandiflora-5Der er masser af blomsterknopper i krydderstauderne i bedet, så det skal nok blive flot. Jeg kan se, at jeg har fået plantet lige lovligt tæt, så der er et par planter, der skal flyttes, hvis de skal have en chance. Omvendt synes jeg, at det er pænest, hvis planterne står tæt og væver sig ud og ind mellem hinanden. Så må de stærkeste styres lidt. Lige nu blomstrer rosenmynte, Calamintha grandiflora, noget så fint forrest i bedet. En perfekt krydderstaude. Det, håber jeg, den har tænkt sig at blive ved med. Ellers må den også have en foryngelsesklipning, så den kan være fin sammen med de andre.Alchemilla mollis-50I bedet overfor det spiselige staudebed har de ellers så fint blomstrende lodden løvefod, Alchemilla mollis, der kanter bedet, også lagt sig ned. De får lige chancen for at rejse sig, når det forhåbentlig snart bliver lidt mere tørt i vejret. Ellers må de have samme tur…

Staudebedets forårskur

Nedklipning stauder 16-100Stauderne er ærlig talt noget rod nu, så nu bliver der taget hul på deres årlige forårskur. Staudebedene ligger som øer i klippet græs, så det er et dejligt, overskueligt projet at tage et bed ad gangen og glæde sig over den kæmpe forskel det gør med en ret begrænset indsats. Jeg lægger ud med det hvide bed, der ligger nærmest fordøren og derfor er det, man lægger mest mærke til.Nedklipning stauder 16-101Første trin er at få klippet alle de visne staudetoppe ned. De tynde, sprøde af dem klipper jeg i småstykker på stedet. De kan jo lige så godt formulde i bedet frem for at tage omvejen omkring kompostbunken.Nedklipning stauder 16-102Efter sådan en omgang ser bedet temmelig afpillet ud, men der er liv i jordoverfladen, hvor masser af løgvækster spirer frem. Det samme gør ukrudtet, så der hører også en omgang lugning til forårskuren. Det kan dog foreløbig udskydes, for jorden er småfrossen, så ukrudtet hænger fast.Eryngium planum-17Noget af det gode ved klippearbejdet er, at man kommer i nærkontakt med stauderne, der allerede er ved at gøre klar til en ny sæson. Når de visne toppe er fjernet, afslører det sig, at de første forårsgrønne skud er stærkt på vej. Det gælder for eksempel russisk mandstro, Eryngium planum, der næsten ikke kan vente længere.

Karseklippede prydgræsser

Miscanthus Kleine Silberspinne-37Havens prydgræsser hører til lyspunkterne i de kolde måneder, men nu er tiden inde til at give dem den årlige karseklipning, så de nye skud kan komme til. De visne aks af finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’, står egentlig fint som vinterstandere endnu fyldt med små glimtende stjerner i solstrålerne, som de har gjort hele vinteren. En blandt mange grunde til, at jeg elsker prydgræsser…Miscanthus Kleine Silberspinne-36Men helheden er ærlig talt ved at være noget rod, og den store tue smider om sig med visne blade.Miscanthus Kleine Silberspinne-111Derfor er det ingen skam at få klaret nedklipningen nu. Den efterlader en lidt trist stubmark men afslører også, at de første nye skud allerede er på vej. Det er med andre ord på høje tid at få klippet den ned. Inden længe vil det være meget mere besværligt, hvis ikke for mange nye skud skal ryge med.Miscanthus Morning Lights-36I nabobedet står den hvidstribede sort af finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Morning Lights’ og ser lækker ud i modlyset. Måske prøver den at charme sig fra turen med saksen, men den går ikke. De nye skud skal have plads, så de gamle må væk. Et perfekt job til en smuk og dejlig dag som i dag her i det østjyske. En dag der også bød på årets første kaffepause i formiddagssolen på terrassen 🙂

Hjælp til påskeklokkerne

Julerosesortplet-2Påskeklokkebedet under den opstammede kristtorn er ved at se temmelig slidt ud, men bedre dage er lige om hjørnet. Under de gamle blade myldrer blomsterknopperne nemlig frem.Julerosesortplet-1Det er faktisk på høje tid at få fjernet bladene, der viser symptomer på angreb af  julerosesortplet. Det er svampen Coniothyrium hellebori, der giver skifergrå pletter på bladene. Helleborus x orientalis-134Bekæmpelsen er heldigvis enkel. De gamle blade skal klippes af, så de ikke smitter de nye. Og de afklippede blade skal ikke på komposten men fjernes helt fra haven. Helleborus x orientalis-46Det er et ualmindeligt dejligt havearbejde at klippe påskeklokkerne ned, for når opgaven er fuldført, er det forår i bedet. Der er lidt forskel på, hvornår de enkelte planter blomstrer, så der er alle stadier at glæde sig over, både næsten helt udsprungne blomster, der har klaret sne og frost, og nye knopper, der kun lige har stukket hovederne op gennem jordoverfladen. En skøn, lang blomstringsperiode venter forude.

Klar til en ny asparges sæson

Asparagus officinalis-127De visne aspargestoppe, der har samlet energi til planterne til en forhåbentlig sprudlende ny sæson, siden høsten stoppede til Skt. Hans, ser meget efterårsramte ud. De har ikke engang fået nævneværdigt mange af de smukke røde bær, de plejer at have på denne årstid. Øv.Asparagus officinalis-133Dermed er der til gengæld ingen tvivl om, at tiden er inde til at få dem klippet ned til sokkeholderne og få toppene skaffet af vejen, så de ikke risikerer at sprede skumle asparges sygdomme til planterne, der hygger sig under jorden. Valerianella locusta-10Samtidig kan jeg så få ryddet op i asparges bedet, der har det med at blive fyldt med frøukrudt, der nemt bliver “overset”, mens toppene står der, fordi det er så svært at komme til. Det er dog ikke alt det grønne i bedet, der er ukrudt. Jeg kan blive helt opløftet af at opdage en underskov af vårsalat – eller feldsalat – mellem ukrudtsplanterne. De får lov at være bunddække hen over vinteren, så der løbende kan høstes grøn “salat”. Til foråret bliver de fleste luget, men nogle stykker får lov at sprede frø, så der også er vårsalat til næste år.

En ekstra omgang blomster

Salvia nemorosa-12Først i august var der en del stauder, der ligesom havde præsteret det, de skulle, og var begyndt at se ret kvæstede ud. Da det jo ikke pyntede på helhedsindtrykket, blev de klippet ned til sokkeholderne. Det tog de heldigvis ikke ilde op. Tvært imod 🙂 Nu diverterer de med en ekstra omgang blomster. Det gælder fx den smukke, hvide salvie, Salvia nemorosa.Nepeta x faassenii-12Puderne af almindelig blåkant – også kaldet katteurt – Nepeta x faassenii, fik samme tur efter en utrolig lang blomstringsperiode og en vækst, der flød ud over alle grænser. Nu er de igen en frodige, grønne puder, og sandelig om ikke også de sætter ind med en ekstra omgang blomster.Knautia macedonica-12Den lækre blåhat, Knautia macedonica, der ikke er spor blå men har en fantastisk, rødlilla farve, blev på et tidspunkt så lang, ustyrlig og ranglet, at også den blev klippet ned. Nu er den godt i gang igen med masser af blomster og faktisk en mere velproportioneret vækst, så det var også absolut fornuftigt investeret arbejde.

Pladsbytteri i krukkerne

Helichrysum petiolare-15For nogle uger siden blev en gråbladet evighedsblomst, der var blevet for stor til sin krukke, omplantet til en af de store betonkrukker på fortrappen. Siden har den haft voldsomt fart på, så nu ser den anden krukke ærlig talt lidt trist ud i sammenligning. Noget må der gøres.Nedklipning sommerblomster-15I den voksede et af sommerens krukkeplanteeksperimenter, den nye, pink sort af dukkekrave, Brachyscome ‘Strawberry Pink’. Desværre faldt de tre planter i krukken fuldstændig fra hinanden efter et regnvejr for en måneds tid siden. Jeg valgte at klippe dem ned og give dem en ekstra chance.

Brachycome Strawberry Pink-15Desværre er der kun en ud af tre, der synes, det kunne være sjovt at prøve igen. Det ser tosset ud i den store krukke, så i stedet har den enlige dukkekrave overtaget en krukke, hvor hornviolerne, Viola cornuta, efter en lang og hæderkronet indsats nu må give op.

Helichrysum petiolare-417Tilbage står den store krukke på trappen og ser tom ud. Heldigvis stak jeg en del stiklinger, da der blev plantet om sidst. Når de ligefrem vokser gennem ventilationshullet i vækstklokken, er jeg ret sikker på, at de har dannet rod. Nu er alle stiklingerne blevet plantet i den store krukke og vil forhåbentlig snart fylde den ud, så den kan danne par med den anden. Det vil se ret fint ud, tror jeg.

 

 

Page 2 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén