Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Nectaroscordum siculum

Søde, sære og seje blomster på en junisøndag

Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’

Hold nu op, hvor er alting frodigt lige nu. Det er jo næsten ikke til at følge med. I hvert fald ikke med ukrudtet. Samtidig har haven nye blomsteroplevelser at byde på hver dag. Der er både søde, sære og seje blomster, der springer ud, så det gælder om at holde haven under konstant observation. Her er det oven i købet en vaskeægte plantenyhed, der blomstrer. Den strøg så lige ind på listen over yndlingsplanter her i haven. Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’ er navnet.

Farvebælg hører klart hjemme i kategorien søde blomster. Jeg har en blå i forvejen og har tidligere haft en chokoladebrun, men jeg har aldrig set den i den her lækre lyserøde nuance før. Blomsten kan minde lidt om en lupin – og er da også beslægtet – men den er meget mere let og elegant. Passer perfekt til min have.
Planten er en blandt en hel stribe af virkelig spændende og anderledes plantenyheder fra Gunnar Christensens Planteskole, GC Plant i daglig tale. Planteskolen har indgået et samarbejde med den amerikanske planteskole Walters Gardens, der er kendt for sin omfattende planteforædling. Derfor kan vi nu få nye og helt anderledes planter til vores haver i de danske havecentre. Der er virkelig noget at glæde sig til. Jeg har set prøvemarken, hvor sorterne testes, før de slippes løs i butikkerne, så jeg kan love jer, det er ganske vist 🙂 Læs mere her.

Honninglilje, Nectaroscordum siculum

Blandt de søde, sære og seje blomster, der sætter krydderi på havevandringerne lige nu, er også honninglilje, Nectaroscordum siculum. Den hører ubetinget hjemme i kategorien af sære men også ret dejlige blomster. Jeg lagde en del løg i efteråret, og nu står planterne i fuldt flor med de sjove, løse lidt rodede blomsterstande med stribede, klokkeformede enkeltblomster i bløde farver. Lidt a la prydløg men alligevel ikke.

Blåstjerne, Amsonia elliptica

Blåstjerne, Amsonia elliptica, hører til de seje blomster. Ja, søde og lidt sære er de også, for blåstjerne er ikke nogen helt almindelig staude. Lige nu står den med de smukke blomsterstande fyldt med sart lyseblå stjerneblomster. Det gør den år efter år, selv om den står på min elendige sandjord og dybest set må klare sig selv. Ret sejt gået.

Blåstjerne, amsonia tabernuemontana

Jeg har faktisk to arter af blåstjerne i haven. Jeg har svært ved at se forskel på dem, men de er købt med to forskellige skilte i. Amsonia tabernuemontana er navnet på denne. Jeg er simpelthen faldet for planten i flere omgange ved besøg i den hollandske staudeplanteskole De Hessenhof, der har et urimeligt stort staudeudvalg målrettet plantenørder af værste skuffe. Der vokser den blandt andet i hegn og hække mellem planteskolens forskellige rum og er nærmest blevet til buske. Her går det mere adstadigt, men de kommer begge to trofast igen år efter år og blomstrer lidt mere – og dejligt længe – fra år til år.

Forårsklar med fem slags prydløg og tre tulipansorter

Det har været en perfekt dag til en af mine yndlingsbeskæftigelser i efterårsmånederne: Jeg har taget hul på den næste havesæson ved at lægge en masse forskellige blomsterløg, mens det står helt klart og tydeligt inde i mit hoved, hvor smukt det bliver til foråret. Som nogle vil vide, er jeg ret vild med prydløg, så det har måske taget en lille smule overhånd i år. Sjovt så kæmpestor forskel der er på løgene af de forskellige arter. Fra venstre er det min favorit, Allium stipitatum ‘Mount Everest’, derefter en – nåja – anden favorit Allium nigrum. De får begge de smukkeste, hvide blomsterskærme. Dernæst Allium ‘Purple Sensation’ og så den sære honninglilje, Allium nectaroscordum, der i virkeligheden ikke er en Allium men har fået sin egen slægt: Nectaroscordum siculum. De små løg er først Allium neapolitanum ‘Cowanii’ og dernæst Allium neapolitanum.Jeg har gennem årene lagt mange løg af Allium ‘Mount Everest’, men de er desværre ikke så flinke til at komme igen. Derfor lægger jeg nye hvert år, for jeg vil nødig undvære det her forårssus.Desværre er det jo heller ikke ret mange tulipaner, der for alvor kommer igen og igen. Nogle af dem gider bare ikke, andre bliver formentlig sat til livs af diverse gnavere. Jeg har faktisk en mistanke om, jeg har lagt mange tulipanløg, jeg aldrig har set blomsten af, så sidste år lagde jeg stort set kun løg af narcisser, der ikke appellerer til sultne gnavere.Men når man nu elsker tulipaner og oven i købet har et nyt og jomfrueligt bed, hvor der yderligere oven i købet er plantet korsvortemælk, der har ry for at holde mosegrise på afstand, så må det ha’ en chance mere. Jeg har blandet tre tulipansorter og plantet dem efter tilfældighedsprincippet mellem hinanden. Det kommer forhåbentlig til at se fint og naturligt ud.Sorten Tulipa ‘Spring Green’, der er en af mine yndlings tulipansorter (som faktisk kommer igen flere gange), slår farvetemaet an i det nye bed sekunderet af den lysegule Tulipa ‘Formosa’. Det er også en Viridiflora-tulipa med de karakteristiske grønne tegninger på blomsterbladene. Den sidste i trekløveret er den cremehvide Tulipa ‘Purissima’.

Afløsning til prydløg

De smukke, hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, har længe været en fryd for øjet – og er det for den sags skyld endnu, selv om de så småt er ved at blive grønne. Det er noget af det, der er så godt ved mange prydløg, nemlig at de kan kunsten at ældes med ynde. Som forvandlingskugler bliver de fine hvide blosterbolde til grønne, kugleformede frøstande, der også er en gevinst for bedene, længe efter at blomsterne er faldet. Men sæsonen for prydløg er heldigvis lang, og afløsningen i den blomstrende afdeling har meldt sig. Det er den sjove sort Allium ‘Spider’, der blomstrer i flere niveauer, så blomsterstanden leder tankerne hen på Tivolis fyrværkeri.De enkelte blomster i blomsterstanden er de fineste, purpurfarvede stjerner.I det spiselige staudebed er endnu en Allium sprunget ud. Det er pibeløg, Allium fistulosum, der gør knapt så meget væsen af sig som de overdådige prydløg. Men fine er blomsterne nu – og bladene gør gavn på menuen.Nectaroscordum siculum – intet mindre – hedder dagens sidste løgplante, der dog ikke er en Allium, selv om den vist tidligere har været kaldt det. Noget officielt dansk navn har den ikke, men den bliver ofte kaldt honninglilje, og det er da et navn, den godt kan være tjent med. Her i haven er det en usædvanligt pålidelig løgplante, der troligt kommer igen år efter år og spreder glæde med sine spøjse blomsterstande i lækre afdæmpede farvenuancer.

Lækre løgvækster i juni

Allium aflatunense Purple Sensation-7

Ballet er forbi for de fleste løgvækster men heldigvis ikke for alle. Lige nu står prydløg, Allium aflatunense ‘Purple Sensation’ med flotte, lilla blomsterbolde dansende i luften over det blå staudebed. Løgene blev lagt i efteråret, så der er noget mere held ved dem end ved de hvide Allium ‘Mount Everest’, der kun syntes de skulle danne blade i år.

Allium ursinum-17

Ramsløg er færdig med at blomstre for i år. Til gengæld er frøstandene, der langsomt er ved at modne sammen med påskeklokkernes fine frøkapsler, ganske dekorative. Der bliver holdt øje med frøstandene, for de skal fjernes, før frøene modner. Vi skal jo ikke ha’ ramsløg i hele haven.

Nectaroscordum siculum-7

En ganske særlig løgvækst, der blev lagt løg af forrige år, og som heldigvis har valgt at komme igen, er Nectaroscordum siculum, med det uofficielle danske navn honninglilje. Den er nært beslægtet med prydløg men tilhører altså en anden planteslægt, synes botanikerne. Ganske som prydløg kommer bladene først og er ikke noget at skrive hjem om. Blomsterne derimod. De er ret fantastiske…

Nectaroscordum siculum-8

Ligesom påskeklokker, bør honningliljens blomster egentlig nydes nedefra, så man rigtig kan se det fine farvespil i hver enkelt, der dingler som en klokke fra blomsterstanden.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén