Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Mos

Kræmmerhus med alpeviol og lækkert mos fra plænen

Vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hedderifolium

Nu er det jo ikke sådan, at jeg er begyndt at jule i haven. Næsten ikke i hvert tilfælde. Men den sniger sig jo lige så stille ind på os, højtiden, så selv om efterårskrukkerne står nok så fint endnu, kan man jo godt tage lidt forskud på julerierne med et hyggeligt kræmmerhus med alpeviol.

Read More

Sultne konfirmand egetræer ønsker sig jord om rødderne

De fleste af de agern, der blev sat til spiring på reagensglas med vand først i oktober, har udviklet sig til de sødeste baby egetræer. Det er utroligt, så hurtigt de vokser, når de kommer ind i varmen, hvor de tydeligvis tror, der er forår. Ude i haven ligger de også og spirer, hvor de nu lander, men der nøjes de klogt nok med at sende roden i dybden, mens de venter med at sende topskuddet i vejret, til det vitterligt er forår. Men nu er de vist ved at have brugt den madpakke, de havde med i form af de tykke, næringsrige kimblade, der gemmer sig inde i agernet. De er i hvert fald begyndt at se lidt blege ud, så det må være tid til at få dem plantet i jord, hvor de selv kan finde næring.Det er fascierende at følge rodudviklingen fra de spirende agern. Effektivt ser det ud, og det skal det selvfølgelig også, for det er jo roden, der er forudsætningen for, at de små agern kan udvikle sig fra baby egetræer til konfirmand egetræer og med tiden til gigantiske egetræer, der kan blive hundredevis af år gammelt.Det er også ret tydeligt, at egen har en pælerod, der bare vil i dybden. Også af den grund er det en god ide at få dem plantet nu. Ellers bliver der brug for meget høje potter. Jeg rodbeskærer mine baby egetræer lidt, og så må de i første omgang finde sig til rette i små potter. Det har den fordel, at det lægger en dæmper på væksten, så træerne ikke bliver alt for store alt for hurtigt. De er jo ret søde, mens de er små.Her har vi så de første fire babyer, der er blevet til konfirmand egetræer. De har fået hver deres potte med god pottemuld og lidt mos på toppen. Godt, at der er lidt mos i plænen til formålet 🙂 På de gode steder i et sådan omfang, at der ikke er en hel masse græs i. Det er i øvrigt mor egetræ i baggrunden, der holder godt øje med sine små.
Forresten udskrev jeg en Instagram konkurrence om at dyrke det sødeste, sejeste eller sjoveste baby egetræ i forbindelse med BogForum. Der er et eksemplar af min havebog, Slip haveglæden løs, til vinderen, og man kan stadig nå at være med. Find konkurrencen her.

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula

Det er en lille smule snyd, men det bliver det ikke mindre dejligt af… Jeg har simpelthen brugt formiddagen til en tyvstart på foråret og er gået i gang med forårskrukkerne i planteværkstedet i det nye drivhus. Foreløbig er de stillet op på parade i drivhuset, mens de venter på at komme ud i haven. Egentlig er det så mildt i vejret, at de sagtens kunne stå ude, men nu får de lige lov at falde til i krukkerne under drivhusets beskyttende tag i første omgang. Så er det også lidt ekstra hyggeligt at gå og nørde.Jeg fik aldrig selv lagt løg i krukkerne i efteråret, men det er der heldigvis andre, der har gjort. Det er ingen sag at trylle spirende løg i små potter om til krukkeløg. Når løgene tages ud af deres potter, kan de skilles forsigtigt fra hinanden, hvis de skal passe i små krukker eller fylde en stor ud, så det samtidig ser naturligt ud og ikke som om, der er sat tre potter ned i krukken. De holder oven i købet meget længere på denne måde, end når de kommer ind i varmen.Det er umuligt ikke at komme i forårsstemning ved synet af de spirende løg, der har fået en lunende dyne af blødt, grønt mos. Godt, der er mos nok at tage af i plænen:-)De skønne vibeæg, Fritillaria meleagris, er længere fremme end de øvrige løgblomster og blomstrer allerede. Heldigvis holder de dejligt længe ved de lave temperaturer i drivhuset.Den fine, hvide kugleprimula, Primula denticulata, står lysegrøn og forårsagtig og kan ikke helt lade være med at vise, at den skam er klar til at blomstre. Den tåler heldigvis også de lave temperaturer fint, så jeg regner med at få lang tids glæde af hele kompagniet først inde i drivhuset og inden længe ude i krukkegrupperne i haven.

Krukkegrupper med inspiration fra skoven

Der er ikke så meget at gøre, når havens jord er stivfrossen, men flytte rundt på krukkerne i havens krukkegrupper, det kan man da heldigvis. Så det har jeg lige hygget mig lidt med. Væk med julerierne og de efterårsplanter der ikke kunne mere og ind med grønne og brune nuancer, der låner lidt af stemningen fra skoven på denne årstid. Der er udelukkende tale om rokade, for vejret er ikke lige til ny- og omplantning.Jeg gik mig en lille rundtur i den nærliggende skov for at snuppe lidt pudemos som dekorativ og lunende fodpose til det lille sølvtræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har klaret adskillige vintre under åben himmel. Det var hundekoldt at gå ned ad vejen, men da jeg kom ind i skoven var det pludselig, som om der var lunt og godt. Vintersolen stod lavt og fik de grønne og  brune nuancer i skovbunden til at stråle og skabe illusionen af helt andre temperaturer, end dem der bed i næsen. Sikke en stemning og sikke en fred 🙂Sølvtræet står sammen med andre småsarte krukkeplanter tæt ved fordøren og udgør velkomstkomiteen under det brede udhæng.Det er utroligt, så meget det hjælper planterne at komme ind under et udhæng og at stå tæt på muren, der giver læ og formentlig også udstråler lidt varme. Sådan så der ud i går morges efter nattens frost og sne. Der er tydeligvis forskel på, om man som krukkeplante er så heldig at høre til krukkegruppens inderkerne eller man må klare sig på bedste vis længere fra huset.

Julestjerneskov i naturfarver til spisebordet

Det var en stjerneklar nat, da jeg kom trillende hjem fra plantemessebesøg i Holland i går. Det vil sige, det var det overhovedet ikke. Det regnede og blæste og var helt mørkt og meget træls kørevejr på det sidste stykke. Men når man så kommer hjem til en ordentlig stak friske, danske julestjerner, fra de europæiske julestjerneproducenters forening, Stars for Europe, var turen næsten glemt. Jeg var i hvert fald helt stjerneklar. Nu har jeg gået og hygget mig med at kreere en lille julestjerneskov til spisebordet med julestjerner i blide nuancer kombineret med mos, bregner og grønne planter, toppet op – som de siger på restauranterne – med kogler og agern fra haven for at flytte lidt hyggelig skovstemning ind i stuen. Hele molevitten er sat ned i en metalbakke uden yderligere anstalter, så det var ikke noget kompliceret projekt. Der kan vandes direkte i bakken, så dekorationen er også nemt at passe.Det er nogle super fine, friske julestjerner, Euphorbia pulcherrima eller Poinsettia, jeg har fået, så dem kan jeg have glæde af længe, hvis bare de får det vand, de har behov for og står lyst og rart, som de gør på spisebordet ved de store vinduer. Man kan genkende en frisk julestjerne på blomsterne, der er de små runde kugler midt i stjernen. Hvis de er visne, er det tegn på, at julestjernen har set bedre dage, og så holder den knapt så længe.

Solskinsfarver i hyggekrogen

Jeg synes, der er lidt en skam, at gule blomster af en eller anden grund i mange haver er havnet noget så eftertryggeligt i skammekrogen. For faktisk findes der utroligt mange gule blomster, fordi de gule solskinsfarver er insekternes yndlingsfarver og dermed en garant for bestøvning. Så nu har jeg besluttet at slække på diskrimineringen af de gule blomster i hvert fald i hyggekrogen på terrassen, hvor der altid er læ og sol en stor del af dagen, når solen altså gider skinne. For at det ikke skal blive alt for gult, får de gule blomster følgeskab af hvide, lysegule og limegrønne nuancer. Et mix, jeg egentlig er blevet temmelig glad for. Det giver lidt ekstra solskin på en sommerdag som i dag, hvor bygerne går og kommer. Den lille, gule solknap, Sanvitalia procumbens, er alle tiders investering, hvis man som jeg godt kan lide planter, der vokser og blomstrer hele sommeren. Solknap er da det perfekte navn til en plante, der simpelthen er fyldt med små, glade solskinsblomster. Der blev plantet fire, små planter for nogle uger siden, og nu fylder de allerede krukken ud.

Den limegrønne, moslignende plante er ikke en mosart, selvom den lignede, indtil puden pludselig blev fyldt af de fineste mikroblomster, der ser ud som om, de er drysset ud over den moslignende bladpude. Sylbladet firling, Sagina subulata, er navnet på planten, der almindeligvis bruges som fugeplante mellem trædesten eller som bunddækkeplante. Men den er også ret sød som krukkeplante, synes jeg. Den har i øvrigt stået i krukken siden november, da jeg købte den på en tur til Holland.

Intet er så blødt som mos

Mos-6Her i haven er plænen tit og ofte til grin og må lægge græstæppe til mange jokes. Det hænger sammen med, at der mange steder er betydeligt mere mos end græs i plænen. Det er ikke noget, jeg bruger mange tanker på i det daglige, for der er så mange planter, der er mere interessante end plænegræs, synes jeg.Mos-7Men på den her årstid er jeg faktisk rigtig glad for mosset. Det holder “græsgangene”, der forbinder havens rum, grønne, frodige og lækkert bløde. Og det skal ikke klippes 🙂 Når det en sjælden gang kniber med tolerancen, eller vittighederne bliver for trættende, minder jeg mig selv om, at moshaven jo ligefrem er en kunstart i Japan.Mos-4Her er det naturen selv, der står for moskunsten. Mosset beklæder stubbe, stammer og trærødder, der bugter sig op over jorden, gør dem fint grønne og giver dem bløde former. Mos-18Mosset kan ligefrem klatre i træer. Her er det en egestamme, der får farve og struktur af mos i samarbejde med vedbend, Hedera helix. Det giver en hyggelig, eventyrstemning i den vilde del af haven, så her i haven bliver der ikke ført krig mod mosset.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén