Haveglæder, tips og tricks

Tag: Morbær

Tiltrængt beskæring af morbær og oktoberkirsebær

Da mit øje pludselig fangede et glimt af lysende lyserødt under det meget “langhårede” morbærtræ, udløste det en lynaktion med beskæresaksen.

Hvid morbær, Morus alba ‘Pendula’

Morbærtræ med pagehår og blomstrende alpevioler

Det lille morbærtræ, hænge-morbær, Morus alba ‘Pendula’, er temmelig specielt og for så vidt også temmelig upraktisk indrettet. Den hængende sort er podet på en kort stamme, men de lange skuds vækstkraft er så stor, at de hurtigt kommer til at ligge hen ad jorden, så træet kommer til at ligne en uordentlig bunke. Stammen burde tydeligvis have været længere, men der kan da heldigvis rettes lidt op på helhedsindtrykket med en modeklipning.Morbær hører til gruppen af træer, der kaldes blødere. Det betyder, at de skal klippes i vækstsæsonen, altså mens de har blade. Ellers har de svært ved at hele sårene. Det samme gælder fx birk, valnød og alle arter af kirsebær og blomme, så det er bare om at komme ud med saksen nu, hvis der skal beskæres.Efter den omgang har mit morbærtræ fået pagehår, og ser langt mere let og elegant ud.

Under det tætte bladhang afslørede der sig også et vildskud af den absolut ikke hængendende type. En kraftig sag der var stærkt på vej i vejret. Det er det ikke mere.Det lille træ sætter sine sære, søde, parfumerede bær, der kan minde lidt om brombær, over en utrolig lang periode, så plukning er lidt af et tålmodighedsarbejde, hvis der skal samles sammen til en gang syltetøj.En ekstra grund til at få klaret beskæringen lige nu var, at den fine lille vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, vokser lige under træet. Den blomstrer nu på nøgne stilke, og det vil da være for tosset, hvis den skal være gemt væk under den hængende trækrone.

Trækronerne gløder

quercus-robur-7Eftermiddagen har budt på et helt fantastisk lys over haven. Sneen ligger der endnu, men alligevel ser haven lun og indbydende ud takket være trækronernes glødende høstfarver. De har – noget usædvanligt – trodset sne og kulde, der jo lige kom en postgang tidligere end forventet. Den store eg, Quercus robur, bag det drivhus, der ikke er der længere, har gang i det helt store show. (Og forberedelserne til det nye drivhus er i fuld gang).november1611-6Sensommerfornemmelsen, der melder sig, når man kigger op i trækronerne, fordamper lynhurtigt, hvis man vender blikket ud mod bakken foran haven. På den anden side af skellet, er det tydeligvis vinter. Kontrasten er markant, selvom den enlige ko ser ud til at nyde, at sneen trods alt er smeltet så meget, at græsset er til at komme til.morus-alba-23Inde i varmen igen er der ingen tvivl om, at vintervejret kom bag på haven. Morbærtræet, Morus alba, plejer at runde sæsonen af med lysende gule høstfarver. Det bliver der ikke noget af i år. Bladene har fået et ordentligt svirp af frosten og er krøllet helt sammen. Håber ikke, det er gået ud over træet, at det ikke havde fået forberedt sig ordentligt på vejrskiftet.betula-pendula-11De gamle, skæve birketræer, Betula pendula, i indkørslen er også helt vildt flotte netop nu. De lyser drillende op med muntre orange høstfarver i flot kontrast til de dystre fyrretræer, de er naboer til.betula-pendula-10Det gælder om at nyde synet så meget som muligt, mens tid er, for der skal ikke mange vindpust til, før de sidste blade rasler til jorden. Heldigvis har det været en meget smuk og ikke mindst vindstille dag, så glæden ved den eventyrlige verden midt mellem efterår og vinter varer ved lidt endnu.

Så må der klippes

Morus-100

Der er meget, man ikke kan i haven lige nu, hvor det er både vådt og blæsende. Men sådan lidt hyggebeskæring, skal man ikke gå af vejen for. Her i haven er der små træer som overstandere i de fleste af staudebedene, og de skal holdes i ave for at blive ved med at være – små træer. Ellers ender det jo med, at de bliver store træer, der skygger det hele væk.

Morus-101

Det lille morbærtræ, Morus alba ‘Pendula’ er podet på sin stamme og render derfor ikke i vejret. Men kronen skal trimmes, så skuddene ikke hænger helt ned til jorden som et tæt gardin. Ellers kommer træet til at minde om Anders And i vinterfrakke i Disneys juleshow. Bare med grøn frakke.

Pyrus salicifolia-100

Pilebladet pære – eller nordens oliven – Pyrus salicifolia ‘Pendula’, er på samme måde podet på sin stamme, så højden er nogenlunde givet. Træet blev plantet for to år siden som overstander i det hvide bed, hvor det sølvfarvede løv spiller smukt sammen med de hvide blomster. Men det har ærlig talt været temmelig tyndbenet – hvis man kan sige det om en trækrone. Nu er den blevet klippet ret hårdt tilbage. Ideen er, at der derved kommer lidt mere forgrening til at give kronen fylde, så træet ligner et træ og ikke bare en pind med lidt blade på toppen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén