Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Monarda didyma Blaustrumpf

Krydderurter fra det eksotiske hjørne til julemaden

Der er ikke så meget grin ved det spiselige staudebed lige nu, selv om den dæmpede farveholdning i rødbrun og grågrøn egentlig er lidt lækker. Men toppene af de forskellige krydderurter og stauder får helt generelt lov at stå, til det bliver forår her i haven.Der er jo stadig frø til småfuglene i mange af dem, og de beskytter også planterne lidt mod den værste frost, når blade og så videre falder på jorden og så småt begynder at kompostere og vende tilbage til jorden. Og så er de simpelthen dekorative. Ikke mindst hestemynte, Monarda didyma, har de fineste vinterstandere.

Samtidig, et andet sted i haven, er der fortsat smagfyldte krydderurter at høste af til julemaden. I “det eksotiske hjørne”, hvor en gammel mur luner og giver læ på den sydvendte skrænt, kan der i hvert fald plukkes al den rosmarin, Rosmarinus officinalis, vi kan nå at guffe os igennem. Og det selv om vi er flere i familien, der er ret pjattede med rosmarin. Jeg var bekymret for planten midt på sommeren, da der var ørkentilstande i den ende af haven, og jeg blev nødt til at opgive at holde planterne med vand, men rosmarinen klarede skærene uden at kny, mens en del naboplanter måtte give op.En anden succeshistorie fra “det eksotiske hjørne” handler ikke om krydderurter – men så alligevel. Den lille laurbær busk, Laurus nobilis, leverer laurbærblade til flæskestegen og andet godt, så den bruges jo nærmest som en krydderurt. Busken blev flyttet fra det gamle drivhus, da det nye skulle bygges. Der havde den stået i årevis og været voldsomt plaget af skjoldlus og dertil hørende sodskimmel.

Men busken tåler åbenbart forholdene under åben himmel væsentligt bedre end sine plageånder, så selv om den ikke ligefrem har vokset sig stor her i det kolde nord, har den det fint og er leveringsdygtig i de flotteste laurbærblade til julemaden.

Staudernes vinterstandere med julepynt

Det har været skiftevis koldt og bistert og lige vel vådt de seneste dage. Jeg ved nu godt, hvad jeg foretrækker, for selv om frosten bider lidt i næsen, er det et flot syn, når haven lige får et fint lag glasur af rimfrost for ikke at tale om et lille drys pulversne. Så er det, at jeg bliver lidt ekstra glad for staudernes vinterstandere, der nok er visne men alligevel er med til at sikre, at der er noget at glæde sig over i staudebedene, selv om stauderne jo reelt er gået i hi. Det samme gælder sommerfuglebusk, Buddleja davidii, der selvfølgelig er visnet men alligevel ser dejlig ud og stadig har frø at byde på i sine vinterstandere til havens sultne småfugle.Det er selvfølgelig ikke alle stauder, der kan det der med vinterstandere. For eksempel Hosta vælger simpelthen at forsvinde fra jordens overflade. Men hestemynte, Monarda didyma, er en af de stauder, det ville være synd at klippe ned om efteråret. Den har nemlig de fineste vinterstandere med små, perfekt kugleformede frøstande, der lige får en ekstra tand på charmeknappen, når der kommer et drys sne.En staude, der virkelig kan noget på denne årstid, er jødekirsebær, Physalis alkekengi. Ja, det kan den på flere årstider. Om sommeren river jeg mig lidt i håret over den temmelig aggressive plante, der farer rundt i staudebedet på terrassen med sine uregerlige, underjordiske udløbere. Men sidst på sommeren, når de grønne, oppustede frøgemmer langsomt bliver gule og til sidst orange, så de ligner japanske lygter, har jeg svært ved at stå for dem. Og når jeg kommer ud en vinterdag og ser, hvordan de japanske lygter er forvitret og forvandlet til det fineste filigran, så er jeg helt solgt. De vinterstandere er simpelthen havens smukkeste julepynt.

Sensommer i det spiselige staudebed

Nu er det to år siden, jeg fik ideen til det spiselige staudebed og fik det etableret i løbet af sommerferien. Siden har det udviklet sig til den smukke helhed, jeg drømte om. Et staudebed, hvor alle planterne på den ene eller den anden måde kan spises men samtidig er gode naboplanter, så bedet er dejligt at sidde ved siden både for øjnene og for næsen. Nu er sommerens friskhed afløst af sensommerens ro, men jeg synes nu stadig, at stolene ved siden af det spiselige staudebed er et rart sted at slå sig ned. Og sommerfuglene er helt vilde med de blomster, bedet stadig har at byde på. Det giver lige en ekstra dimension.Lige nu er der masser af blikfang i sød fennikel, Foeniculum vulgare var. Dulche, der står med et vel af fine gule blomsterskærme højt til vejrs over bedet. Sød fennikel danner ikke den lækre knold af opsvulmede bladskeder, som knoldfennikel, men alle dele af planten er spiselige og lakridsagtige, og så er den så lækker at se på oven i købet.Sød fennikel og den lilla hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrumpf”, har et ret godt og harmonisk naboskab, synes jeg. Også selv om vi vel her er ude i kontrastfarver. Der må godt være lidt knald på i sensommeren, synes jeg. Også hestemynte er omsværmet af sommerfugle og insekter, og blomsterne er meget aromatiske til fx urtete eller blomstersmør.Anisisop, Agastache anisata, blomstrer også videre, som den har gjort det længe. Det er endnu en af de planter, sommerfuglene er vilde med, så der er gang i den i det hjørne af haven, hvor der oven i købet står en sommerfuglebusk, Buddleja davidii, i bedet lige over for. Ind imellem bliver man nærmest fløjet ned. Anisisop er også en af de lækre dessertkrydderurter, der med sin anisagtige smag klæder både is, drinks og kager. Se fx her hvad datter Anne fik ud af den, da hun tryllede desserter sidste sommer.

Farvekoordineret blomstersmør

Der er masser af blomster i det spiselige staudebed lige nu. Det er selvfølgelig også præcis det, der var ideen med at plante et bed, der skulle være smukt som et staudebed og samtidig kun rumme spiselige planter. Blomstringen går dog i nogen grad ud over krydderstaudernes anvendelsesmuligheder som krydderurter, men det betyder ikke, at der ikke er noget at hente til lidt lækkerier. For eksempel er de sælsomme blomster af hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrümpf’ absolut spiselige og oven i købet ganske aromatiske.Køkkenhaven har også spiselige blomster at byde på lige nu. For selv om den skønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er sået som afskæringsblomst, har kronbladene også en mission i køkkenet.Med tanken på eftermiddagste med lune boller i drivhuset i ly for oktobervejret fik det mig til at gå på jagt haven rundt efter spiselige blomster. Jeg går efter de helt friske, nyudsprungne blomster.Ideen var at fabrikere smukt og aromatisk blomstersmør til bollerne, men det blev faktisk til to forskellige modeller af farvekoordineret blomstersmør, da jeg først kom i gang. Blomstersmør bliver til på præcis samme måde som kryddersmør. Kronbladene hakkes helt fint og røres med blødt rørt smør. Efter afkøling kan det skæres i skiver, og skal man ikke bruge det hele, kan det sagtens fryses. Det rosa og abrikosfarvede smør med rosenblade, hestemynte, blomsterkarse og morgenfrue passer perfekt til en gang lune boller. Det blå og lilla smør med lavendel, timian, merian, storkenæb, hestemynte og kinapurløg er til gengæld så krydret, at det er bedre til stegeretter eller grønsager, ligesom persille- og hvidløgssmør.

Et lille drys med stor effekt

Det er dejligt at vågne op på den her årstid og opdage, at haven fuldstændig har ændret karakter over natten. Det er ikke meget make-up, der skal til for at få det hele til at se friskt og indbydende ud. Sådan et lille drys puddersne fordelt med nænsom hånd gør simpelthen underværker. Her er det jødekirsebær, Physalis alkekengi, der er shinet op og klar til fest.Det er også sådan en dag som i dag, jeg glæder mig over, at jeg ikke klippede staudetoppene ned i efteråret. De tørre vinterstandere bliver simpelthen så fine, når de får et drys sne eller bliver glaseret af rimfrost. Det gælder i høj grad hestemynte, Monarda didyma, der ellers var voldsomt plaget af meldug, dengang det var sommer.I det hele taget synes jeg, at det spiselige staudebed ser hyggeligt ud også på denne årstid.Når man går rundt i den tyste have og kommer til at lade fantasien galoppere, kommer indgangen til skovhaven til at ligne porten til Narnia eller et andet eventyrrige. I hvert fald når de spæde solstråler rammer skovbunden længere fremme og spreder forårsstemning for enden af snetunnellen, der begynder mellem de to velvoksne, snepudrede laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus.

En ganske særlig merian

Origanum laevigatum Herrenhausen-25-1Den meget smukke sort af glat merian, Origanum laevigatum ‘Herrenhausen’, var en af de “krydderstauder”, der inspirerede mig til at forsøge at skabe et staudebed, der er både smukt og nyttigt på én gang. Jeg så den, da jeg besøgte Danske Planteskolers Grønne Plet ved Hammel Neurocenter og gik direkte på jagt efter planten. Den var ikke helt nem at lokalisere, så glad blev jeg, da jeg fandt den i net-planteskolen Lundhede, hvor jeg i parentes bemærket også hittede en række andre lækre planter til det nye bed.Det spiselige staudebed-36-1Nu er det et år siden, det spiselige staudebed blev til, og det har aldrig været smukkere, end det er nu. Jeg er meget tilfreds med resultatet af projektet og glæder mig dagligt over bedet, når jeg sidder og tager en slapper på den nedre terrasse ved siden af bedet, hvor man både kan nyde synet og duften af “krydderstauderne”.Origanum laevigatum Herrenhausen-17Origanum ‘Herrenhausen’ er en merian i en klasse for sig med mørkt løv, rødlige stængler og smukke lilla blomster, der topper her i sensommeren. Dertil kommer, at jeg ikke er den eneste, der er vild med blomsterne. Honningbierne er lige så begejstrede. Det spiselige staudebed er simpelthen blevet et bed med lydspor af den konstante summen fra hundredevis af bier. Dermed er bedet nyttigt på flere niveauer.Monarda Blaustrumpf-1-1En anden dejlig plante, der røg med i indkøbskurven, da jeg shoppede krydderstauder hos Lundhede, er den spektakulære hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrumpf”. Den har blomstret længe med de meget specielle, lilla blomster, som både bier og sommerfugle også er glade for.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén