Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Mispel Page 1 of 2

Koreakornel er et bekendtskab værd

For en tre-fire år siden investerede jeg i en koreakornel, Cornus sousa ‘Satomi’, til højen ved indkørslen. Det er en investering, der har båret om ikke frugt så i hvert fald blomster hvert eneste år siden.

Koreakornel, Cornus sousa ‘Satomi’

Jeg har altid været fascineret af koreakornel, når jeg er stødt på den i haver og parker især lidt længere sydpå. Men jeg har aldrig rigtig troet på, at det kunne lykkes at dyrke det lettere eksotiske træ fra sydøstasien i min egen østjyske sandjord. Men jeg vovede altså alligevel pelsen for nogle år siden og foretog investeringen. Og jeg må sige, at alle bekymringer er gjort til skamme. Min koreakornel har det aldeles glimrende her på sandjorden i haven, der jo ligger forholdsvist lunt placeret.

Jeg synes næsten, man kan se på koreakornel, at den stammer fra sydøstasien. de vandrette grene og de fine blomster i lækre blide nuancer, der stiger op fra grenene på lodrette blomsterstængler.

Blomsterne ligner de smukkeste stjerner, selv om de i virkeligheden slet ikke er blomster. De rigtige blomster er de små i midten, der beskyttes af de farvede svøbblade. Teknikaliteter, for det er jo helhedsindtrykket, der er vigtigt, og det fejler i hvert fald ikke noget.

Japansk snebolle, Viburnum plicate tomentosum

Koreakornel er ikke den eneste asiatiske gæst her i haven. Den har følgeskab af japansk snebolle, Viburnum plicatum tomentosum, der lidt kan ligne en hortensia ved første øjekast. Det skyldes blomsterstandes opbygning, der ligesom hortensiaens er sammensat af små, uanselige fertile blomster, og store, flashy sterile blomster, der ikke gør anden nytte end at se dejlige ud. Busken var en af de første, der blev plantet, da vi overtog hus og have her, men den er ikke blevet til alverden, selvom den blomstrer så nydeligt hvert år. Den er også placeret aldeles stedmoderligt, så jeg burde skamme mig. Knastørt og skyggefuldt er der, men det går altså alligevel.

Mispel, Mespilus germanica

Mispel, Mespilus germanica, kommer knapt så langvejs fra, men det er det dejligste træ, der burde være mere udbredt i danske haver. Se bare, hvor fint det blomstrer lige nu med store, enkle, snehvide blomster, der næsten ligner små roser. Senere kommer de mystiske frugter, der i princippet er spiselige, men som på ingen måde indbyder til, at man sætter tænderne i dem. Jeg nøjes i hvert fald med at nyde synet efter et enkelt forsøg. Men dejligt det er træet altså og desuden både nemt og pålideligt at dyrke.

Redningsaktion for bær til juledekorationerne

Det er nødvendigt at sætte ind med en redningsaktion for bær til juledekorationerne øjeblikkeligt. Ellers gør solsortene rent bord længe før julebordet.

Kristtorn, Ilex aquifolium

Read More

Træer og buske holder afskedsfest for efteråret

Lige meget hvor meget jeg prøver at fortrænge det, er efteråret ved at blive til vinter, og haven er fuldstændig ved at ændre karakter. Først skiftede den farve fra grøn til glødende gul, som om træer og buske vil holde afskedsfest for efteråret, inden vinteren melder sig. Der har været mange super flotte efterårsdage, hvor fest og farver har domineret verdensbilledet her på matriklen. Endnu er der gule gløder at glæde sig over, men der bliver færre dag for dag, for de gamle egentræers gyldne blade daler hurtigt til jorden nu, og træerne bliver tynde i toppen.Den fine mispel, Mespilus germanica, er et af de træer, der virkelig kan det der med gule høstfarver og oven i købet forstår at bevare farvefyrværkeriet længe. Men snart er det slut for i år. Heldigvis er grenene helt fulde af de sjove frugter, der går under kælenavnet aberøve af indlysende årsager. Frugterne bliver dekorativt siddende på grenene længe efter, at bladene er faldet af, så det er et træ, der har noget at byde på i en meget lang periode.Det er stemningsfuldt at gå en runde i den gule have og nyde de sidste gløder. Pludselig er der et helt andet lys i køkkenhaveregionen, hvor både den gamle ribsbusk og fuglekirsebærtræerne er ved at takke af for i år, mens græsplænen langsomt forvandles til et blødt gulvtæppe af de nedfaldne blade.

Ensom ser den ud havebænken ved indgangen til skovhaven. Nærmest lidt melankolsk, for nu kommer der sjældent nogen og sætter sig for at nyde den svale skygge, den har at byde på. Det minder mig om, at jeg skal huske de daglige ture rundt i haven, for selv om sommerens frodighed og farverigdom er gemt væk for i år, sker der altid et eller andet derude, det er godt for sjæl og sind at få med. Det er jo ikke kun en afskedsfest, der er blevet holdt gennem de seneste uger. Det er også en velkomstfest for en ny sæson i den gamle have.

Vindheks i godt selskab på efterårsbakke

Årstiden byder på planter med sære strukturer, som for eksempel sølvtråd, Calocephalus brownii, bedre kendt som vindheks. Og haven er fyldt med smukke og eventyragtige frugter, bær og frøstande, som fortjener at blive nydt og beundret på lidt nærmere hold. Så nu har jeg samlet en lille hyggebakke, der står og pynter i drivhuset, hvor der stadig er rart at sidde med et uldtæppe om benene. Det var egentlig den søde miniudgave af vindheks, der inspirerede mig til at gå i gang. Det er altså en besynderlig, næsten overnaturlig skabning med det gitteragtige, sølvfarvede løv, der næsten ikke ligner en plante. Jeg bruger den meget i årstidens krukkegrupper, hvor den anderledes struktur og farve skaber et fint blikfang. Og så holder den utroligt længe. Det er Elvira Plants, der står bag de fine mini’er – se mere på Instagram på @elviraplants 🙂Ellers har jeg været rundt i haven og finde mos og agern til bakken og hos naboen og stjæle kastanjer. Det lille mispel træ, Mespilus germanica, står lige nu fuld af de sære mispler, der af indlysende grunde går under populærnavnet aberøv. Læs mere om mispel her.Sommerens dejlige flor af opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’ er kun tilbage i erindringen, men heldigvis minder de dekorative frøstande mig flittigt om, hvor smukt det var. Der er rystet tusinder af frø ud af kapslerne, både i bedet og til senere udsåning, så den kommende generation skulle være sikret.

Frosten kalder de sidste farver frem i haven

Haven her er gået fri længe, men nu har nattefrosten også nået Sondrup. Der er hvidt i den nederste del af haven og på bakken ude foran om morgenen, men inde i det inderste af haven, ser der stadig lunt og efterårsagtigt ud, selv om temperaturen nok er lige på vippen, og der absolut ikke føles lunt. Bladene rasler ned, og kuldegraderne får de sidste farver frem i træernes blade, mens de kæmper for at trække den sidste næring i land, før bladene falder.Mispel, Mespilus germanica, holder bladene længe og runder sæsonen af med at blive lysende gult. De sære frugter, der kaldes aberøve, bliver siddende længe endnu. Faktisk skulle det være nu, de er ved at være spiselige, for frosten gør de ellers så stenhårde frugter bløde og medgørlige. Jeg tror nu, de er bedre som pynt end som fødevare, selv om de engang blev regnet for en delikatesse, der skulle spises i det begyndende stadie af forrådnelse og skylles med med portvin 🙂Der er noget særligt over lyset sådan en november morgen, hvor egetræerne, der omkranser haven stadig lyser gult, mens det yndefulde forfald bliver mere udtalt dag for dag. Det gælder om at nyde det, for det varer ikke længe, før sceneriet skifter helt. Efter frosten skal der ikke meget vind til, før træerne står nøgne og hortensiaens blomsterskærme mister farven.En enkelt sommerblomst, tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, lader som det hverken er november eller frostvejr. Den står der nok så fint i mange eksemplarer og blomstrer videre med sine pink, lyserøde og hvide blomster. Den kom godt nok sent i gang, men den har da vist blomstret lige så længe som sine sommerblomstkolleger, der for længst er gået til. Et dejligt lyspunkt i novemberlandskabet, selv om farverne jo høre en helt anden årstid til.

Aberøve, mikroæbler og kristtorn med gule bær

Det er høsttid for saftige frugter og søde bær, men det er nu ikke kun de spiselige sager, der er værd at glæde sig over netop nu. Træer og buske i skov og hegn, park og have,  står med de fineste og flotteste frugter og bær, der pynter lige så godt som forårets og sommerens blomster bare på en anden måde. Her i haven er mispel træet, Mespilus germanica, et af dem, man slet ikke kan undgå at lægge mærke til lige nu.Man kan godt nok ikke ligefrem kalde træets frugter for fine eller flotte – sælsomme og eventyragtige er mere beskrivende. Og iøjnefaldende, det er de i hvert tilfælde. Frugterne bliver kaldt aberøve – ikke svært at forstå, når man kigger nærmere efter. Det er nogetganske andet, end de store, smukke snehvide blomster, der fyldte kronen i foråret. Frugterne skulle være spiselige, men det er ikke nemt at finde nogen, der ligefrem anbefaler det. Og så dog – læs lige det her amerikanske blogindlæg 🙂Lige som mispel er sargentæble, Malus sargentii, leveringsdygtig i flere årlige højdepunkter. Sådan nogle planter er jeg fan af. I dette tilfælde dog alle berettiget til prædikatet smuk. I foråret er busken fyldt med de dejligste æbleblomster, og lige nu er det tusindvis af bittesmå, røde mikroæbler, der tiltrækker sig opmærksomheden. Selv i regnvejr er busken fin, når dråberne glitrer som diamanter på frugterne. Sargentsæble er da også kåret til ugens yndlingsplante her i haven.Det gælder om at nyde synet af sargentæbles frugter, før fuglene får øje på dem. Det samme gælder bærrene på havens utallige kristtorn, Ilex aquifolium, der dog ikke er i farezonen endnu. først når de bliver modne og julerøde, får især solsorten travlt. Lige nu har bærrene en totalt lækker grøn-gul-orange farve, som passer helt perfekt til årstidens stil og stemning.

Hvide blomster lyser op i aftenhaven

Da der var åben have her i haven i august sidste år, stod mispel, Mespilus germanica, fyldt med sære frugter, der affødte rigtig mange spørgsmål. Det ville det nok også gøre i dag, da det smukke træ lige er begyndt at springe ud med de dejligste, store hvide blomster. Der er i øvrigt ikke så længe til  årets udgave af Haveselskabets Havefestival og dermed endnu en omgang Åben have. I år er det 8.-9. juli.  Mispeltræet er ikke alene om at divertere med smukke, hvide blomster, der lyser op i haven både i dagslys og i skumringen, hvor de ser næsten selvlysende ud. Japansk snebolle, Viburnum plicatum, er en af mine favoritter med lette skærme med store, sterile blomster i kanten og små fertile blomster i midten. En sjov men elegant konstruktion, der leder tanken hen på hortensia. Japansk snebolle er en skulpturel busk med en særpræget, flad vækstform, der giver den sit helt eget udtryk.Nu vi er ved Viburnum, så er alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ også sprunget helt ud. Den scorede titlen som ugens yndlingsplante i forrige uge, da blomsterboldene endnu var små og limegrønne. Nu ligner de for alvor snebolde.Den fine azalea, Rhododendron ‘Persil’, står også i fuldt flor og spreder den lækreste blomsterduft omkring sig. Den er placeret skyggefuldt ved stien, der fører ind til den vilde del af haven. En placering der virkelig lader dens evne til nærmest at lyse i mørket komme til sin ret. Den vej er man simpelthen nødt til at gå på en aftentur, for da er duften også endnu mere markant.

Mispel med novembernuancer

img_2986De sidste blade danser i luften, før de daler til jorden som for at markere, at haven er på vej ind i en ny fase. Nu bliver der ro. Både lydene og farverne dæmpes. Det betyder heldigvis ikke, at der ikke er smukke novembernuancer at glæde sig over på en stille havevandring med tid til at tænke tanker om kommende haveprojekter.mespilus-germanica-51Her i haven forstår mispel træet, Mespilus germanica, at gøre opmærksom på sig selv på denne årstid. De lysende gule blade er faldet til jorden, og dermed virker de sære frugter som et uundgåeligt blikfang, som de sidder der på de nøgne grene.mespilus-germanica-52De troldeagtige frugter er fortsat stenhårde og får lov at være i fred selv for solsorten. Den har alt for travlt med at spise kristtjørnebær… Frugterne bliver som regel siddende det meste af vinteren, indtil frosten får gjort dem bløde og eftergivende. Lige nu er det svært at forestille sig, hvor smukt træet var, da det stod med store, hvide blomster i maj. Se her, hvorfor mispel er så populær her i haven uanset årstiden.

Frugt før lukketid

pyrus-communis-46Jeg bliver nødt til at få anskaffet mig nogle frugttræer på vildstamme, for de gængse frugttræer til almindelig havejord trives simpelthen for dårligt på sandjorden. At det lille, forkrøblede pæretræ så er ualmindelig standhaftigt, er en anden sag. Det er stort set ikke vokset, siden det blev plantet for 6-7 år siden, der er vind og skævt og er blevet mishandlet af fejende rådyr, men det bærer troligt pærer og lader sig, som det fremgår, ikke anfægte af efterår og løvfald. Conference pærerne ligner næsten julepynt, som de hænger der og dingler fra grenene.ficus-carica-46Et andet tappert træ er figentræet, Ficus carica, i hjørnet af køkkenhaven. Det var faktisk lige på nippet til at nå at modne anden omgang frugter i år, men nu tvivler jeg altså på, at det lykkes.cucurbita-46Jeg må nok også se i øjnene, at det er årets sidste hokkaido græskar, der hænger der og venter på at blive høstet. Planten er ved at visne, så de små uudviklede græskar har ikke mange chancer for at blive til noget. Det var en god ide, at give græskarplanterne et klatrestativ. Det har set så fint ud og givet godt, og det har holdt styr på de vildtvoksende ranker og dermed ikke krævet så meget plads.mespilus-germanica-46Mispeltræet, Mespilus germanica, har også så mange frugter i år, at de nærmest tynger grenene ned. De er stadig stenhårde og ser mere sære og sjove end egentlig appetitlige ud, så de får lov at blive siddende til pynt og fuglemad, hvis der ellers er nogen, der kan indtage dem.

Sæsonens sære frugter

cornus-kousa-9I alle hjørner af haven har planterne travlt med at sikre sig artens overlevelse. Det betyder, at der er gang i frugt og bær, med de behagelige sidegevinster, det giver. Det er selvfølgelig ikke alle frugter, der kan spises, men derfor kan de jo godt give gode haveoplevelser her i sensommeren. I hvert fald er de her røde, kuglerunde frugter, der ligner noget fra det ydre rum, ret spektakulære. Dem opdagede jeg lige på den nye koreakornel, Cornus kousa, der blev plantet tidligere på sommeren.euonymus-europaeus-30Almindelig benved, Euonymus europaeus, kan også det der med spektakulære frugter. Lige nu dingler de firefløjede, lysende pink, bærlignende frøkapsler fint fra grenene. Det bliver ikke mindre fantastisk, når de åbner sig, så de lige så lysende orange frø kommer til syne.physalis-alkekengi-46Jødekirsebær, Physalis alkekengi, er sådan en plante, jeg elsker at hade. Ja, den er noget voldsomt og irriterende ukrudt, der kan opsluge et helt staudebed, hvis den får lov. Men lige nu, når de planter, der trods alt fik lov, står med deres fantastiske, lygtelignende bæger, der gemmer det kuglerunde orange bær, er den helt umulig at stå for. Tænk, at naturen kan finde på sådan en konstruktion 🙂mespilus-germanica-34Endelig er der mispeltræet, Mespilus germanica, der står med virkelig sære frugter. Træet har rigtig mange af de såkaldte “aberøve” i år, der ligefrem tynger det lille træs grene ned. Frugterne er stenhårde og bliver nok så dekorativt siddende på træet til langt ud på vinteren.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén