Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Lycopersicon esculentum Page 1 of 2

Tomatsæsonen har slået alle rekorder i år

Nu er de sidste tomater høstet, og drivhuset er klar til at blive ryddet. Men hold da op, hvor har tomatsæsonen varet dejligt længe i år.

Tomater i oktober

Read More

Grønsagshøst virker mod blæsevejrs-blues

Hvor er jeg træt af, at det blæser og alting vælter omkring mig. Jeg er vist ramt af et mildt tilfælde af blæsevejrs-blues. Men heldigvis blæser det jo ikke inde i drivhuset, og heldigvis er der virkelig kommet gang i både tomater, agurker og auberginer og sandelig også i de tre centralt placerede snack-peberplanter, der ellers ikke var de store forventninger til.

Cherrytomat ‘Favorita’

Cherrytomatplanterne nærmest bugner af tomater, så det vist bliver nødvendigt at tage fryseren til hjælp, hvis vi skal nå at have glæde af dem alle. Bare tanken om hjemmedyrkede tomater til vinterens gryderetter hjælper på mine blæsevejrs-blues. Her er det sorten ‘Favorita’, der kæmper om haveejerens gunst mod det sædvanlige førstevalg ‘Gardeners Delight’. Jeg må faktisk konstatere, at ‘Favorita’ er kommet bedst fra start.

Jeg har kappet toppen på de fleste af tomatplanterne, så de koncentrerer sig om at modne de mange tomater, de allerede har sat. Men et par af de mest ivrige får nu lov at fortsætte væksten under taget. Det er så hyggeligt, når der også er grønt i de højere luftlag, synes jeg.

Squash

Lige uden for drivhuset, er der godt gang i squashplanterne, der heldigvis ikke lider af blæsevejrs-blues. De producerer bare videre i højt tempo. Det gælder virkelig om at være over dem og få høstet, så snart blomsten visner, mens squasherne endnu er små og lækre. Vender man ryggen til et øjeblik, er de store som græskar – og efter min smag lige knapt så lækre. Den er nu flot, sådan en squashplante, men den kræver sin plads.

Hokkaido

Ved siden af squashplanterne er der plantet hokkaido. Dem er der også kommet fart på efter en lidt forsagt start. De så på et tidspunkt så triste ud, at de hver fik sådan et gødningsbolche med langtidsvirkende gødning beregnet til krukkeplanter. Hold nu op, det satte gang i festen. Rankerne er adskillige meter lange, og de sætter frugter, så jeg aldrig har set noget lignende.

Alt i alt må jeg sige at kuren virkede. Mine blæsevejrs-blues er lettet betydeligt, efter at jeg har bragt dagens høst i hus 🙂

Citrongræs og sødkartoffel tager magten i drivhuset

Der er fart over feltet i drivhuset, hvor sol, varme og vandingscomputer i fællesskab sørger for, at de varmekrævende planter har det godt. Vandingscomputeren doserer vand via siveslangerne en time hver nat, så planterne kommer aldrig til at mangle vand. Jeg har ikke vandet manuelt hele sommeren. (Jeg købte den her sidste år).
Jeg er vildt imponeret over, hvor flot min citrongræs, Cymbopogon citratus, er blevet i år. Den kan vist virkelig godt lide vejret. De tykkeste af stænglerne ligner næsten det importerede citrongræs, man kan købe i butikkerne, og der er en liflig duft af citron under glastaget.Mit eksperiment med at dyrke sødkartoffel, Ipomoea batatas, i drivhuset kører også på skinner. Ja, jeg har selvfølgelig ingen anelse om, om der rent faktisk er knolde under jorden, for de skal først høstes senere på året, men blade er planterne i hvert fald gode til at producere.I forventning om at sødkartoffel var en klatreplante, fik den tildelt et klatrestativ i hjørnet af drivhuset til at komme til vejrs i. Men det er den nu ikke særlig interesseret i. Der er vist mere tale om en kravleplante end en klatreplante. I hvert fald er rankerne efterhånden kravlet hele drivhuset rundt, som om de leder efter et eller andet.Meget mindre vellykket er årets melondyrkning. Den enlige plante skyder flittigt men lynhurtigt får de nye blade svampebelægninger af meldug. Det ser ganske fint ud med de sølvhvide blade, som melduggen resulterer i, men de visner hurtigt, og dermed er der vist ikke udsigt til melonhøst i år. Så nu har jeg klippet den sølle plante forsigtigt i stykker og fragtet den ud af drivhuset i en pose uden at sprede svampesporerne for meget.Med den aktivitet i bunden af drivhuset er det godt, at agurk- og tomatplanterne forstår at udnytte førstesalen. Jeg har nu toppet de fleste af tomatplanterne, så de kan koncentrere sig om at modne en masse tomater, men den gule sort, der virkelig vil fremad, har ligesom agurkplanten fået lov til at runde af med at vokse vandret. Det kunne se så sejt ud, hvis der kom til at hænge tomatklaser ned fra loftet 🙂

 

Ih hvor er jeg glad for min vandingscomputer

Nu går det lige pludselig stærkt i drivhuset takket være det fantastiske vejr, og min vandingscomputer er nærmest blevet mit kæreste eje. Jeg kan allerede så småt høste dild og spinat, der blev sået omkring den cirkelformede belægning af gangarealet, det blev til i år.Der er også fuld skrue på tomatplanterne, som allerede er klar til at blive viklet ind i tomatspiralerne, så de holder sig godt oprejst.Det er ufatteligt så hurtigt, sådan en tomatplante producerer sideskud. Man skal ikke vende ryggen til ret længe af gangen, før der er nye skud, der skal knibes af med grønne, tomatduftende fingre til følge.

Jeg har også plantet et par auberginer, der får samme tur som tomatplanterne. Sideskuddene bliver knebet af, så planterne kan snos op i en spiral i stedet for at blive buskede og uoverskuelige.Al den varme giver et vældigt behov for vanding i drivhuset, så lige nu er jeg for alvor glad for den vandingscomputer, jeg investerede i sidste år. Den er blevet forbundet til en siveslange, der er trukket hele vejen rundt i drivhuset, så alle planterne får vand lige der, hvor de har brug for det, nemlig ved rødderne, uden at luftfugtigheden i drivhuset bliver for høj. Den smarte vandingscomputer kan programmeres til at passe drivhuset, når vi ikke er hjemme, men i det daglige bruger jeg mest manuel betjening – det vil sige at jeg trykker på knappen, når der skal vandes, og så slukker computeren for vandet efter en halv time. Det sparer meget vand, at jeg ikke selv behøver at huske at slukke for vandet 🙂 Jeg købte min vandingscomputer her.

Ballet er forbi for tomaterne i drivhuset

Drivhuset lignede efterhånden et gravkammer for tomatplanter, og melonplanten var også færdig med at se godt ud, selv om den ikke havde gjort arbejdet med de sidste meloner helt færdigt.Ansporet af det kolde og fugtige vejr, er gråskimmelangrebene på tomatplanterne simpelthen eksploderet. Tomaterne revner og rådner, så snart de begynder at få lidt kulør, og der er snart ikke et grønt blad tilbage til at forsyne dem med det, der skal til, for at de bliver søde og sprøde. Så i stedet for at blive i dårligt humør har jeg besluttet, at nu må der ryddes op for. På forunderlig vis er det nemlig kun tomatplanterne, der er ramt. Agurkplanterne ser årstiden taget i betragtning strålende ud og fortsætter med at producere agurker, og hverken snackpeber, chili eller aubergine er ramt af gråskimmelen. Altså ud med tomaterne, så der kan blive mere lys og luft og mindre luftfugtighed til de øvrige planter.Først plukkede jeg, hvad er var at plukke. Forhåbentlig kan de sidste tomater nå at eftermodne, så vi får lidt ud af dem. Det er nærmest som om sæsonen stoppede, lige da den var kommet i gang. Det har bestemt ikke været noget godt tomatår i år.Jeg håer også, at de sidste meloner vil eftermodne. Nu får de i hvert fald chancen. Magen til søde miniaturemeloner skal man da lede længe efter.Efter oprydningen var det igen lidt nemmere at nyde atmosfæren i drivhuset, hvor der jo heldigvis stadig er masser af gode sager at hente.

Tilplantning af drivhuset

De tidligt udplantede salathoveder i drivhuset er klar til høst. En ret perfekt timing, for nu er det jo omsider blevet tid til anden runde under glastaget. Endelig er det blevet lunt nok til at tomatplanter og andet godt kan plantes ud.Efter mange års erfaringer med at forspire tomater med videre i vindueskarmen, er jeg nået til den konklusion, at jeg er bedre tjent med færdige udplantningsplanter, der ikke er alt for lange og ranglede, som mine hjemmelavede eksemplarer har det med at blive.

De store, flotte planter, jeg har fået fat i, er allerede godt på vej. Tomatplanterne har allerede sideskud, der skal knibes af. Jeg har plantet tre slags cherrytomater – den røde ‘Gardeners Delight’, som jeg plejer at ha’ og desuden en gul ‘Maribel’ og en sort ‘Black Cherry’. Dem glæder jeg mig til at prøve. Jeg synes, der er mest valuta for pengene i cherrytomater både udbytte- og smagsmæssigt

Snackpeberplanterne blomstrer allerede lystigt, men jeg kniber nu lige de første blomster af, så planterne kan koncentrere sig om at vokse lidt til og etablere et ordentligt rodnet, før de også skal danne frugter. Lidt ondsindet, men det er for planternes egen skyld 🙂I modsætning til sidste år, hvor melonens ranker var ved at forvandle drivhuset til det rene vildnis, må den i år forsøge sig som klatreplante med eget klatrestativ. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men det gik så fint med hokkaidoerne ude i køkkenhaven sidste år, at det må prøves af. Forhåbentlig bliver den lidt nemmere at holde styr på, og forhåbentlig får frugterne mere lys og varme, så de bedre kan nå at modne. Det må komme an på en prøve.Både tomat, agurk og aubergine har fået spiraler at støtte sig til. Et system, jeg har brugt gennem mange år og som fungerer super godt. Planterne er allerede så store, at de kan vikles ind i spiralernes første snoning, så de er på ret kurs fra starten.

Det er en rar fornemmelse, at drivhuset nu er tilplantet. Så er sæsonen for alvor gået i gang. Jeg mangler kun lige at få sat fittings på siveslangen, der er blevet lagt ud på jorden hele vejen rundt i drivhuset, så det ikke er nødvendigt at gå og pjaske med vand.

Lækre frilandstomater

Lycopersicon esculentum-60-1Planerne for det nye haverum, der opstod, da vi fik fritlagt jorden foran en gammel mur i et hidtil uberørt hjørne af haven, er stadig på tegnebrættet. Der er kun plantet enkelte flerårige ting, for først gælder det om at få bugt med de brombær og brændenælder, der skyder frem, så snart man vender ryggen til. Men langs muren blev der forsøgsvis plantet en række tomatplanter, der ikke kunne være i drivhuset. Lycopersicon esculentum-59-1Der var lige en kriseperiode, hvor jeg for alvor tvivlede på, at projekt frilandstomater ville lykkes. Da kartoflerne, der også blev dyrket i jordstykket, lagde sig med kartoffelskimmel, hoppede den grimme plantesygdom nemlig også på tomatplanterne, der jo tilhører samme plantefamilie som kartoffel. Det så ret skidt ud, og der blev klippet mange blade og frugter af for at begrænse skaderne. Heldigvis virkede kuren, og efter den seneste uges varme, modner frilandstomaterne nok så smukt. Og de smager ganske fantastisk.Lycopersicon esculentum-68-1Her under åben himmel afslører det sig, at der er stor forskel på tomatsorter. Mens cherrytomaterne af sorten ‘Favorita’ er i fuld gang, tager de store tomater det noget mere roligt. Det kræver nok en lidt længere periode med sommervejr, hvis den sort – som jeg ikke har helt styr på – skal nå at rødme.Lycopersicon esculentum-138-1For at sætte lidt ekstra skub i modningen af de tomater, der er på vej, er toppene nu blevet klippet af planterne. Der røg masser af blomster og også små tomater med i købet, men jeg var kold og beregnende. Hellere få noget ud af dem, der allerede er på vej, end at sætte det hele til, fordi der pludselig går efterår i vejret. Der er trods alt grænser for, hvad frilandstomater kan nå i løbet af en ikke alt for overbevisende dansk sommer.

For mange blomster i drivhuset

August1601-26Høsten er i gang i drivhuset. Det er så lækkert. Den første aubergine er høstet, og den enlige agurkplante har nået at producere 64 skoleagurker indtil videre. De første snackpebere er blevet høstet tidligt, mens de er grønne, for der er sat et hav af frugter, og planten ser ærlig talt lidt overbebyrdet ud.Drivhuset 1608-1Så vidt så godt. Men der er altså et eller andet med cherrytomaterne. De er i gang, men de vil bare ikke komme ordentligt op i omdrejninger. Frodigheden er der ikke noget i vejen med i drivhuset, der efterhånden er vanskeligt fremkommeligt.Lycopersicon esculentum-134Planterne blomstrer lystigt, men udvikler ikke ret mange tomater, og mange af dem, der kommer, er alt for små. Der er både bevægelse i luften og masser af svirrefluer i drivhuset, så det er næppe bestøvningen, den er gal med. Alt tyder på, at blomsterproduktionen simpelthen er blevet for voldsom. Planterne prøver at udvikle tomater på langt flere blomster, end de har kræfter til, og så skal det jo gå galt.Klasebeskæring-1Så nu har jeg taget skrappe midler i brug. Bevæbnet med en saks har jeg givet planterne en klasebeskæring. Jeg har klippet massevis af blomster af i håbet om, at planterne så vil koncentrere sig lidt mere om at udvikle tomater på dem, der er tilbage. De klaser, der deler sig har jeg fjernet  halvdelen af, og de to af planterne, der slet ikke er kommet i gang med at rødme tomater, har jeg også taget toppen på. Så nu kan de bare se at komme i gang, kan de.

Årets eksperimenter i drivhuset sat i gang

Lycopersicon esculentum-14Jeg plejer jo at være umådelig konservativ, når det gælder udnyttelse af pladsen i drivhuset og har i mange år sværget til, at der overvejende skulle plantes cherrytomater og helst af sorten ‘Gardeners Delight’. Så set i det lys, er jeg nærmest gået helt amok i dag. Knibning tomat-14Der er nu plantet fire forskellige tomatsorter. ‘Gardeners Delight’ bliver testet mod en anden rød cherrytomat, ‘Favorita’. Desuden er der den gule cherrytomat ‘Sungold’ og en bøftomat af ubestemt oprindelse. Der er allerede godt gang i planterne, så der blev knebet sideskud før plantning, de aller nederste blade ligeså, og så blev de ellers plantet lidt dybere, end de stod i potten.Physalis peruviana-5Men der blev skam plads til andet end tomater… Sidste år var vi nærmest ved at drukne i cherrytomater, og der er stadig lager i fryseren… Så nu skal der eksperimenteres med snackpeber, okra, pæremelon og ananaskirsebær, der allerede blomstrer lystigt og har lagt an til de første frugter. Det bliver spændende. Der er også en enkelt skoleagurk i venteposition, men den får lige lidt længere tid inde i varmen, så jeg er sikker på, at jordtemperaturen er over 13 grader døgnet rundt.Perilla frutescens-1Mellem grønsagerne er det plantet spændende, småeksotiske krydderurter. Her er det japansk bladmynte, Perilla frutescens, der er god at have ved hånden, hvis trangen til at lave sushi skulle melde sig. Citronverbena, citrongræs og lakridstagetes er også med til at sætte duft og farve på drivhuset, mens mine forspirede basilikum og appelsintagetes, der plejer at blive plantet til duftforvirring af forbipasserende skadedyr, stadig er for små til udplantning.

Gråskimmel under observation i drivhuset

September1526Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vandet i drivhuset, men det er ved at være længe siden. Drivhusplanterne er plantet direkte i drivhusjorden, så rødderne kan selv finde frem til vand udefra. Belægningen i drivhuset ligger løst oven på jorden, så både planter og fliser kan ryddes ud efter høst, når jorden skal have sit årlige komposttilskud.

Gråskimmel-13Her sidst på sæsonen er det en stor fordel, at der ikke vandes i drivhuset. De første tegn på gråskimmel dukker op, og lav luftfugtighed er den bedste måde at holde svampesygdommen nede på. Planterne holdes under intens observation, og angrebne plantedele bliver klippet af med forsigtighed direkte ned i en spand, så sporerne ikke spreder sig som en støvsky i drivhuset med fare for yderligere angreb.

September1526-18Der kan stadig høstes både tomater, agurker og chili’er i drivhuset, hvor det fine solskinsvejr gør underværker. Der bliver luftet ud dagligt – igen for at holde luftfugtigheden nede, så planterne ikke går til i gråskimmel før tid. En hårfin balance, for festen stopper jo også, når temperaturen bliver for lav. Der er stadig masser af tomater på vej, så jeg håber – også af den grund – af det dejlige septembervejr fortsætter langt ind i oktober.

 

 

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén